Næste dag under frikvarteret i skolegården kunne jeg slet ikke se Belinda nogen steder. Hun var sikkert stadigvæk vildt fornærmet over at jeg ikke ville tage imod hendes visne nelliker i går, men det måtte hun selv rode med. Jeg havde nogle meget vigtigere ting at tænke på. Der var for eksempel historiestilen om Henrik den ottende, som slet ikke var blevet færdig til tiden. Fysiktesten gik helt forfærdeligt i sidste uge og jeg gik glip af den allervigtigste fodboldkamp i weekenden på grund af at jeg skulle terpe kedelige hastighedsformler.

Idet jeg gik hen til Klubben for at score nogle fodboldmål, fik jeg øje på en gruppe store drenge ovre i et hjørne. De stod og lo drillende af et aller andet, som de fandt utrolig morsomt på en af deres mobiltelefoner. Jeg gad nok vide hvad der var så hylende komisk og gik direkte over til dem.
   "Hvad står I og ler sådan af?" spurgte jeg dem brat.
   En af drengene kiggede på mig med et skalkagtigt smil.
   "Sig mig, hvad kommer det lige dig ved?"
   "Må jeg ikke spørge?"
   Han satte en hånlig latter op og de andre fortsatte bare med at fnise.
   "Hvis du endelig vil vide det, så griner vi af dig, der splatter ude i trafikken."
   "Ja, sikke en idiot. Han er jo totalt til grin!" sagde en af de andre drenge.
   "Hvad mener I?"
   De flækkede endnu mere af grin og én af drengene viste mig en video af det mest akavede øjeblik, hvor Belinda skubbede mig i fortovet.
   "Seriøst! Hvem tror I lige at I er? Hvem har overhovedet optaget den video?"
   "Hvor skulle vi vide det fra? spurgte ham, der holdt mobiltelefonen. "Vi er ikke en skid interesseret i hvad du foretager dig inde i byen og det skal du forresten ikke spørge os om. Det skal du nok spørge din lille kæreste om."
   "Kæreste? Jeg har sgu ikke nogen kærester og hvis I tror, at det er Belinda, så kan I tro nej!"
   "Belinda? Hvad er det for en tøs? Årh, hvorfor skulle vi tro på at hun ikke er din kæreste. Hendes falsk-klingende navn passer ligesom perfekt sammen med dit."
   "Slet den!"
   "Ej, hvorfor sgu vi?"
   "Slet den siger jeg eller I vil straks fortryde det!" sagde jeg og sendte dem et ildevarslende blik.
   "Uuh, hvor er det modigt at stå op for sin søde tøsepige, men du kan tro nej." sagde drengen i en yderst sarkastisk og spottende tone. Han puttede mobiltelefonen i bukselommen og lavede en spydig grimasse. Jeg kiggede foragteligt tilbage på ham.
   "Hvad glor du på?" sagde han frækt, der fik det til at syde af raseri indeni mig.
   "Giv mig den eller slet den video og det skal være lige nu!"
   "Hvor er du latterlig at høre på," fnyste han hånligt. "Hvis du vil have videoen slettet, så skal du først og fremmest bevise at du er Belindas kæreste, ikke?" sagde han, mens de andre drenge formede trutmunde, som om at de skulle til at kysse fire usynlige piger.
   "Du skal ikke kalde mig latterlig!" snerrede jeg vredt!
   "Nej, for han er mere end det," sagde en anden af drengene. "Han er en såkaldt stikker!", men det skulle han aldrig nogensinde have sagt, for jeg løb direkte hen til ham og gav ham en ordentlig, svedende lussing med min bare knytnæve.
   "Arrgh! Hvad fuck laver du?" skreg han og holdt sig for sit ene øje, som var blevet helt lilla og opsvulmet. "Årh, det gjorde satans ondt! Det skal du få fandme få betalt, din skiderik!"
   "Så kan I lære det!" råbte jeg og skred med det samme.
   "Han er den største taber", kunne jeg tydeligt høre en af dem sige nogle meter bag mig.
   Jeg skulle virkelig ikke nyde noget af de tåbelige drenge igen, men jeg var nødt til at finde ud af hvem der havde lavet den dumme video af mig og bagefter delt den med alle mulige. Det må have været en eller anden fra min klasse, siden vedkommende ved at Belinda og jeg engang var venner. Jeg havde en umådelig stærk lyst til at tro, at det var de der lede drenge, men tilsyneladende kunne det umuligt være dem, da de slet ikke kender noget til Belinda.