Baseret på nogen lunde virkelige hændelser, kan jeg lige så godt fortælle nu, har jeg valgt at erindre om et liv, som jeg ikke helt havde set komme.
   Inden jeg overhovedet valgte at skrive de første ord, lade de personer blive født, som skulle fortælle historien, spurgte jeg mig selv: hvordan kommer det her til at gå?
   Hvordan ville folk reagere på dette? Vil det kun være små piger i folkeskolen der ville læse dette?
   Jeg havde ikke regnet med at blive den person jeg er endt med, jeg havde troet at jeg ville ende andet steds, men jeg fortryder ikke et eneste trin jeg har taget på vejen, overhovedet.
   Jeg havde aldrig troet, at det at blive voksen, betød, at jeg skulle stå og være en person som jeg ikke helt kender igen. For mig selv, og jeg tror også for mine venner. Jeg er endt ude i et individ, som er meget anderledes end den pige, naiv som hun var, færdig med gymnasiet og skulle opleve verden. Men i stedet blev arbejde som den lokale tjenerinde i lille Ribe, og forhåbentligt begynde studiet, så snart der var en lejlighed ledig, eller en som kunne købes.
   Rejsen fra barn til voksen, har været meget anderledes end jeg havde gået og troet. Jeg havde altid været det her ansvarsfulde menneske, og det genkender jeg endnu, men med årene er der også kommet en tykkere hud på kroppen. Ord, handlinger og mennesker gør ikke ondt som de før har gjort. Til gengæld er der mennesker, som er blevet igennem så meget, om jeg fortalte dem om hvad der foregik eller ej, og det er en del af den tykke hud. De var med til at gøre mig robust.
   Med det sagt, burde jeg måske fortælle, hvor vi befinder os, og hvad der skal til at foregå og så meget mere. Skal forresten læses på eget ansvar.