Bedemandsforretningen lå på et hjørne, så det var muligt at holde øje med den uden at der kom busser i vejen. Der var en cafe i sidegaden lige overfor, så der gik Ulf ind og købte en kop kaffe. Lugten af fadøl gav ham lyst til at købe en sådan, men nej, han skulle ikke røre det mere, en gang i livet underlagt Kong Alkohol var nok.
   Her sad han længe over kaffen og holdt øje med butikken. Han spottede den velklædte unge kvinde i butikken med langt sort hår, som han genkendte som Lotte. Hun modtog kunderne med et venligt smil. Hun var tydeligt egnet til jobbet, en serviceminded ung pige. Hans hidtidige erfaring med utroskabssager havde vist ham, at det ofte var på arbejdet de fandt deres sidespring, så hvis Irene havde ret, så var der stor chance for, at det var Lotte.
   Han kunne også se Irene dukke frem ved disken fra tid til anden.
   Det passede også, at hendes mand ikke var meget ude i butikken. Det var de to kvinder, der passede den. Rustvognen kom tilbage. Ulf kunne genkende Carl, der gik ind i butikken. Han snakkede lidt med de to kvinder.
   Thorkild sad vel i bagbutikken med Jack Nørgaard.
   Nu blev det lukketid. Han observerede, at Lotte gik om hjørnet på Amagerbrogade og forsvandt. Efter aftale kom Irene over på cafeen og satte sig ved Ulfs bord.
   "Er alt som det plejer?" spurgte han.
   Hun nikkede. "Jeg tager hjem først, så ordner han de sidste administrationsopgaver med Thorkild."
   "Tager jeres chauffør hjem nu?"
   "Han tager hjem, når hans sidste kørsel er ordnet."
   Ulf nikkede. "Hvis din mand ringer til dig og siger, at han kommer senere hjem, så sender du en sms til mig, ok?"
   "Det er en aftale."
   Hun rejste sig og var snart væk om hjørnet på Amagerbrogade. Der gik ikke lang tid inden Thorkild kom ud og satte sig i en lille grå Audi, der formodentlig måtte være hans private bil, og kørte væk.
   Ulf bestilte en lille sandwich. Den kunne serveres lige fra fadet, så han kunne gå hurtigt, hvis det blev nødvendigt.
   Mens han guffede den i sig, kom sms'en ind. Den var fra Irene, hendes mand havde ringet og sagt, at han kom senere hjem, den sædvanlige undskyldning. Ulf svarede, at han holdt øje med, om hendes mand kom ud,
   og lige i det samme kom Jack ud af døren. Ulf rejste sig, vinkede farvel til servøren, mens han stoppede det sidste af sandwichen ind i munden. Den var stor nok til, at han var længe om at blive færdig med den. Han gik stadigt gumlende ud af døren og kiggede efter Jack, der nu satte sig ind i sin egen sorte Volvo. Ulf gik hastigt ind i sin Fiat og startede den. Det var ikke nogen imponerende bil, men det var hvad han havde råd til. Han måtte ikke miste ham af syne.
   Nørgaards mørke bil drejede ud. Ulf bandede over mylderet på Amagerbrogade, men det lykkedes ham at komme ud, og der var nu kun to biler mellem ham selv og Jack ved lyskrydset. Heldigvis kunne Ulf lige se, at han blinkede til venstre, så han startede også sit eget blinksignal. Han kørte i hvert fald ikke hjem. Ulf fik med nød og næppe manøvreret sin bil ad Røde Mellemvej og kørte i pæn afstand til den mørke bil. Nu var der ingen biler imellem dem, så var det lettere at holde trit.
   De endte ude ved Raddisons hotel. Den store blok ragede op og gjorde opmærksom på sig selv lige så meget som de høje forlystelser i Tivoli, der kunne ses selv på denne side af havnen. Klassisk, tænkte Ulf, et hotelværelse, så kommer elskerinden. Jack parkerede ganske rigtigt på hotellets parkeringsplads.
   Et øjeblik funderede han over, om han havde afskrevet Lotte lidt for hurtigt. Hun kunne have aftalt at mødes med ham her. Hvis hun var blevet i butikken efter lukketid, ville Jacks kone bare fatte mistanke. Han ville snart få at se, om det stemte.
   Ulf parkerede på en ledig plads, der lå i passende afstand og steg ud uden at miste Jack af syne. Til Ulfs overraskelse gik han ikke ind ad hotellets fordør, han drejede til højre mod en anden dør.
   Nu huskede Ulf det: spillekasinoet. Han havde da hørt om den gang det åbnede og debatterne om det. Roligt, men ikke for langsomt gik han derhen og kunne se, at Jack betalte ved receptionen.
   Ulf anede ingenting om kasinospil, så han rodede i sin hukommelse efter, hvad han fra tid til anden havde set på film og tv-serier. Man skulle købe jetoner ved receptionen til at spille med. Det måtte han vel hellere gøre, hvis han skulle holde øje med Jack, så han gik ind og købte for 200 kr., som han fik en kvittering på. Det måtte jo siges at være udlæg, om end lidt specielt. Han gik ind med jetonerne og kiggede lidt rundt på spillebordene. Han kunne se Jack ved et af dem. Da der ikke var så mange ved det bord, der var ved siden af, besluttede han sig at slå sig ned der og gøre en indsats med ansigtet mod Jacks bord. Nu var det bare hvor længe Jack blev ved.
   Det føltes som en evighed, så gik han, og Ulf fulgte efter. Igen måtte han så følge ham i bil, men nu var det mørkere, så det var vanskeligt. Men det lykkedes, og han konstaterede at Jack kørte hjem. Så var arbejdet færdig for i aften, han gik formodentlig ikke ud igen.
   Ulf kørte hjem og var glad for, at han kunne gå normal tid i seng. I morgen måtte han kontakte Irene og fortælle, at der ikke var en anden.
   Men hvad var værst?