"Jeres mordofre overdrev de oplysninger, de blev bestukket til at fremsætte, for at sænke investorens købspris for de nye udstykninger." indledte Christian da han igen besøgte politistationen efter et par dage, sammen med Karsten, denne gang.
   "Problemet med de oplysninger og reglerne for dem er, der er for mange af begge dele. Der er også for mange, der er eksperter i at omformulere og ditto -fortolke dem og gøre dem alt for indviklede" tilføjede Karsten. Han tog, uden opfordring plads i en stol direkte foran Svendsen.
   "Cyranos 'kunder' bruger samme princip til de hvervninger og indsamlinger, vi har ordre til at stoppe. Inden de hvervede og det indsamlede når frem til bestemmelsesstederne er formålene for begge dele omformuleret til ting, der som ender med skydning eller eksplosioner." fortsatte Christian.
   Karsten og han smed, i en synkron bevægelse, både deres adgangskort til Natos Analysegruppe og de ID kort, som bekræftede, de var forbindelsesofficerer til Europol, foran Svendsen.
   "Cyber Recon, Analytic Opertion - omformuleret til CYRANO" læste Svendsen højt. Han løftede sine øjenbrun så højt de ville være endt oppe under loftet, hvis der ikke havde været tre meter derop.

"Det kan vi kun bekræfte" sagde Eigil irritabelt. "Vi fandt hurtigt en snes millioner, i skjulte fortjenester, fordelt over Lindegårds tilstandsrapporter. Der kom næsten frost i telefonen da vi både kontaktede skattevæsnet og bagmandspolitiet med diskrete antydninger af der var noget, der måske fortjente grundigere undersøgelser."
   "Hvad sagde de?" spurgte Christian,.
   "Bagmændene har slet ingen kompetencer før skattemændene tager sig sammen til at fremsætte indvendinger mod krumspring med ejendomspriser, der sker mellem to skuffeselskaber, i et andet land." hvæsede Svendsen, ligeså irritabelt som Eigil.
   "Storvask for åbent tæppe, medfører som regel mistænkeliggørelser af andre. Det skubber de videre naboen til det bliver en lige så endeløs karussel som de skuffeselskaber, de gemmer penge i er. Kunne i selv nå nogen steder med dem, hvis i følger reglerne nogenlunde?"
   "Ejerskabet af de skuffeselskaber fortaber sig i andre skuffeselskaber med hjemsteder i Lichtenstein eller Luxemburg. Næste led oplyser uden tvivl gerne deres viden om den kunde, når får en lokal dommerkendelse til det. Den forudsætter en dommerkendelse herfra der forinden skal bekræftes på Hermes og Merkur Holdings hjemsted. Det forudsætter vi har lyst til at ofre et par år på de normale standartindvendinger om det, vi anser for ulovligt. Efter et par år kommer vi med garanti videre til et nyt skuffeselskab i guderne må vide hvor, mente den sagkyndige bagmands-strisser."
   "Du kan roligt føje Andorra, Jersey og de Hollandske Antiller til den liste" tilføjede Karsten. "De skjuler sig bag hvert sig hierarki af advokater med hvert sit regelsæt. De har kun har til opgave at beskytte sådan nogle oplysninger."

"Tak for opmuntring" sagde Eigil "I stedet for at afbryde dommernes golfspil rådede vores kollega fra bagmands-strisserne os enten til at kontakte en krisepsykolog eller se os om efter en anden løsning. Det lød ellers som en god ide" sukkede han og gemte hovedet i hænderne.
   "Det er det stadig" forsikrede Christian sin fætter om. "Cyranos studieobjekter skjuler deres aktiviteter med de samme fiduser. Vi tager ikke det med dommerkendelser særligt højtideligt. Cyranos hackergruppe har en selvmuterende algoritme som de lister ind i skuffeselskabernes elektroniske systemer, forklædt som normale opdateringer."

"Er det en omformulering af det, vores IT politi kalder virus? Det plejer de at overlade bedømmelsen af til en dommer?" spurgte Svendsen med et smil.
   "Aner det ikke. Det er ikke vores opgave. Vi analyserer bare resultaterne af de rekognosceringer, den virus opfanger og automatisk sender tilbage, hver gang den bliver aktiveret" hævdede Christian.
   "Frontex og Cyranos kunder har samme indstilling." kom det fra Karsten. "De er enten politikere eller generaler. Deres hierarkier samarbejder på samme måde. Når diplomatiske noter ikke hjælper går de videre til forskellige løsninger mellem fredsbevarende styrker eller krydsermissiler."
   "Kan vi søge om at få en fredsbevarende styrke hertil, inden ham med haglgeværet, går amok næste gang" spurgte Eigil træt. Svendsen nikkede samstemmende.
   "Vi er her allerede, i det andet ærinde" mindede Christian ham om. "I bedes bare se til en anden side, mens vi slår os løs. Det gik jo meget godt da vi returnerede Nicky til fængslet den anden dag."
   "Det håbede vi i ville tilbyde" sagde Svendsen træt. "Den aftale er vi nødt til at begrænse til de tilstedeværende. Der er især ingen grund til at bede den lokale stationsleder om at aktivere de hjerneceller han ikke bruger så meget i forvejen."
   "Jeg er ikke sikker på om han har skumbad mellem ørerne i stedet for hjerneceller." kom det fra Eigil.

"Har i taget fingeraftryk fra de pengesedler i fandt gemt, hos de dræbte?" spurgte Karsten inden de kom alt for langt ud af den tangent.
   "De kom her til morgen. Der er fire ukendte ud over drabsofrenes poter selvfølgelig. Teknikerne stoppede, da de havde gentagelser nok."
   "Skal vi se om vi har et par af dem?" spurgte Karsten og holdt en USB nøgle op.
   "Jackpot med tre bananer" erklærede Eigil efter et øjeblik. "De kontanter, vi tror er brugt som bestikkelser har både været gennem Margrethe Kjærs, Bekhtis og Mazaris hænder."
   "De blev ændret til en overførsel, som endte hos Mazaris påståede familie i det, der måske er en celle af oprørere på flugt i Spanien." oplyste Christian.
   "Margrethe Kjær fik sit sædvanlige gebyr for at sende dem på rundtur gennem et par skuffeselskaber. Hun har sikkert lovet Bekhti og Mazari de rundture, ville skjulte oprindelsen af dem."
   "En ting af gangen" sagde Eigil. "Ved i med sikkerhed at de penge kommer herfra, og hvordan?"
   "Glem bare det sidste spørgsmål" tilføjede han da de bare så på ham. "Det ligger uden for mit reaktionsområde at jeres selvmuterende algoritme kan omformuleres til en virus.
   "Du ved det meste alligevel." sagde Christian roligt. "Kestrel-holdets hackertroldmand, har af personlige årsager, forkærlighed for at spore skuffeselskaber gennem de banker, der lever af at skjule dem."
   "Så længe han ikke viser sig i Schweitz" grinede Karsten "kan han rejse som han vil. Tilbage til de lokale reaktionsområder og om formuleringerne af dem."
   "Betragt deres medlemmer som skuffeselskaber" foreslog Christian. "Hver for sig, skjuler de med garanti et eller andet."
   Han skitserede et pyramidediagram på en tom planche.

"Overskuddet på mindst den snes millioner i fandt, var det kun iværksætterne og deres kassemester, der havde overblik over. Hvis vi omformulerer den pyramide er det en klassisk fremgangsmåde at lade dele af overskuddet gå videre til det næste lag og overlade skænderierne om fordelingen dem. Del og hersk."
   "Var Rasmussen og Lindegård bare uenige om fordelingen af de hundrede tusind fordi det gik op for Rasmussen hvad Lindegård ville tjene på tilstandsrapporter?" spurgte Svendsen.
   "Måske. Under alle omstændigheder er der er der ingen tvivl om, hvem kassemesteren var for de penge der var i Lindegårds skuffe og Rasmussens bankboks. I de netværker vi sporer bruger de også radikale metoder til at stoppe uenigheder om fordelinger blandt de taktiske trin i de pyramider" bekræftede Karsten.
   "Rasmussen var en typisk medløber med overdrevet mening om sin egen betydning. Han opfandt ikke noget selv men udskød afgørelser og undersøgelser når han ikke undlod dem helt efter instruks fra Lindegård. Han belønnede ham for at gøre det, i den rigtige rækkefølge. En gennemført, normal nasserøv i endnu en om formulering." konstaterede Christian.
   "Jeg mødte ham kort inden han blev skudt ned" huskede han dem på. "Har i fundet ud af hvordan han kom hen til den gratis mad. Den trak nok mest. Kunsten var ikke hans spidskompetance."
   "Han kom derud sammen med en arkitekt han havde møde med forinden. Han vendte hjem fra en telefonfri ferie for et par dage siden." oplyste Svendsen.
   ***

Døren blev smækket op inden Eigil og Svendsen fik fordøjet alle om formuleringerne, og besluttet noget.
   Svendsen skjulte hurtigt Christians og Karstens ID kort under en mappe.
   Stationslederen marcherede ind med et kort bistert "Goddag de herrer".
   Han gjorde holdt i midten af rummet, overskuede hele scenen med rynkede bryn som stoppede ved Christian og Karsten der nåede at skjule den nye planche.
   "Holder man familiedag i arbejdstiden?" spurgte Frederiksen og lyste op.
   "Selvom Houmark trak sin anmeldelse af dig tilbage, skulle vi måske overveje en familiesammenføring med din fætter, mens vi undersøger om det hænger sammen med det forhold, der lige er anmeldt."
   "De er kun på tålt ophold. Hvad er det for et forhold" spurgte Svendsen kort og koldt ved udsigten til en ny kompetancestrid med Frederiksen.
   "Ikke andet end at Falck er ved at trække en bil op af havnen" oplyste Frederiksen med hånden døren.
   "Biltyveri og hærværk er stadig indenfor din kompetence. Vi nøjes med at lede efter en med et haglgevær, hvis det ikke gør noget" sagde Svendsen og stirrede bestemt på Frederiksen.
   "Så må i nok hellere komme med alligevel" foreslog han. "Det gevær ser ud til at have været i brug på den person, dykkerne så i bagagekabinen inden de begyndte på at trække bilen op. Den tilhører for resten Gunnar Houmark. Ses vi nede i havnen?"