"Du har drukket nok til at holde en pram flydende." meddelte Tove bestemt og gik uden yderligere diskussion. Hendes og Kurts skygger smeltede kort efter sammen med buskadset, et stykke henne af stien, inden de vinkede godnat.
   Christian så efter dem og spurgte om hendes mening forpligtede dem og at der både lå hvid- og rosevin på køl.
   Kort efter nød de den lune nats stilhed ude på terrassen sammen med udsigten over Noret. Den lå som et spejl i månelyset. Det var totalt vindstille og et par enkelte silhuetter af nattefugle gled stille over månen, som selv legede tagfat med en række lyse og mørke skyer, der skyndte sig henover himlen flere hundrede meter oppe. Enkelte småglimt mellem nogle skyer langt væk tydede på der snart ville falde et par dråber tiltrængt regn.
   "Det minder om den aften vi mødtes første gang" sagde han og masserede åndsfraværende Ingrids nakke.
   "Det er blevet til en lidt anden underholdning, end den jeg normalt forventer af en ferie" sagde hun. "Afvekslende familie du har, i øvrigt. Med både politi- småsvindlere og bandefolk mellem hinanden er der ikke noget at sige til i aldrig keder jer. En praktisk ting er at min arbejdsgiver regner med min deltagelse med at sende jeres Chatol skal videre til London, efter det bliver hentet på mandag."
   "Min chef er heldigvis mere flexibel" sukkede Christian og indstillede sig på det uundgåelige. "Nu vi er ved det vil jeg gerne minde dig om, du købte skrumlet så det sådan set er dit."
   Ingrid pustede en lang røgsøjle ud, smed skoddet fra sig og lagde begge hænder på hans skuldre og så ham lige ind i øjnene.
   "Inden du glemmer det, har jeg en ring og de mønter, Kurt forærede mig og så vidt jeg ved er kvitteringen i dit navn, fordi du lagde du ud. Har du tænkt dig at bruge resten af natten på brøkregning?"
   Det så Christian ingen grund til og drak ud og rejste sig.
   ***
   Næste morgen blev han vækket klokken ni og mindet om han havde glemt sin aftale med anlægsgartneren. Han kvalte hurtigt telefonen, listede ud med en håndfuld tøj og lod Ingrid sove videre. Heldigvis var Poul Erik ret fleksibel med hvad der var først på formiddagen og lovede udskyde den sag en times tid. Christian tog hurtigt tøj på og gik ned for at blive så vågen, han var klar nok til en begrænset diskussion om haveindretning.
   Poul Erik Jonsen kom med en ekstra mand, klokken halv elleve og gled som en energisk ministorm gennem sommerhusets have, der i løbet af natten var skyllet af, af en kort sommerbyge, så den duftede af natur og vand.

"De stauder er ganske rigtigt færdige som gårdsangere" afgjorde Poul Erik. "Dem graver Bekhti op, sidst på dagen, når han og hans kollega er færdige med det, de er i gang med." Han nikkede mod den mand, der var med som noterede på en blok og nikkede og sagde det skulle de prøve at nå.
   "Bekhti er flygtning og lærte dansk på rekordtid. Han, kollegaen og et par stykker til er med i en praktikantordning med os, til de finder ud af hvad de ellers har lyst til" oplyste Poul Erik Jonsen med et smil til Bekhti, der nikkede indforstået.
   Poul Erik bøjede sig ned og rev en staude op og gravede med fingrene løs i jorden under.
   "Tænkte det nok" afgjorde han. "Det er lerjord. De burde have haft et par sække spagnum for at komme i gang. Det samme gælder Rododendronerne derover. Hvis de skal overleve bør de have kunstigt åndedræt med en spandfuld Spagnum." Han tegnede på jorden hvad han mente og gik hurtigt om bag huset og rystede på hovedet.
   "De døde Lærke og Asketræer må bare væk" sagde han beklagende da han så de træer stå og kæmpede, for at holde sig på højkant.
   "De står forkert fordi jeres gård og huset her ligger ovenpå en forhøjning, der mest består af moræneler. Det bliver noget andet hvis jeg skal til og grave og plante dernede. Der har regnen skyllet en masse muld ned, gennem flere tusind år" fortalte han og udpegede kunstnerboligens omgivelser.
   "Godmorgen" afbrød han med et smil da Ingrid dukkede op i badekåbe med en dampende kop The. Hun hilste på dem og mindede Christian om de snart havde en aftale mere.
   "Den har brormand fortalt om" grinede Poul Erik. "Han og konen er omgivet af gamle arvestykker, de ikke kan tage sig sammen til at smide ud. Jeg foretrækker Ikea. Fik du det hele med?" spurgte han Bekhti og kontrollerede hans skitser.
   "Det er en aftale. Det klarer to mand på højest seks timer. Med spagnum, de par natursten vi aftalte og Stauder løber op det sådan cirka op i."
   Han skrev et tilbud på en regningsblok og rakte det frem til godkendelse
   Christian havde stadig ikke kræfter til at modgå de natursten, Poul Erik havde til overs et andet sted og tilbød til en favorabel pris.
   "Jeg mener ellers at arbejdslønnen ligger meget højere" sagde han og så på tilbuddet.
   "Det bliver kommunens omgang min ven. Gutterne her og deres kolleger får jobtilskud, til de timer jeg kan beskæftige dem." sagde den kombinerede anlægsgartner og viceborgmester dæmpet, med et grin. "Du får kun regning for det halve, når brormand får fordelt det. Der er normalt otte stauder i en kasse. Dem der bliver til overs kan Birger sørge for at kommunen giver et par ekstra timer til så de ensomme roser ovre i solhjørnet får lidt selskab, hvis du ikke har nogen indvendinger mod det."
   Efter det lynkursus i kreativ brug af jobtilskud accepterede Christian uden indvending og satte en krusedulle på Poul Eriks kopi af tilbuddet.
   Poul Erik sikrede sig Bekhti fik solhjørnet med i sine notater inden han og hans bil forsvandt op af Midt skovvej et par minutter senere. Christian tænkte at Poul Eriks bror ikke havde underdrevet hans evne som sælger.

***
   Det bekræftede han senere for Birger Jonsen, da han og Ingrid et par timer senere fangede ham mellem to kunder i det kombinerede anlægs- og salgsgartneri.
   Birger grinede himmelhøjt da Christian påstod hans modstandskraft var midlertidigt svækket, fordi en bøf fra en tørstig ko, dagen før havde krævet lidt mere end den flaske vin, der blev afsluttet med en Cognac for voksne, efter hans onkel frabad sig enhver form for målerbæger.
   "To Cognac'er" kom det tørt fra Ingrid der indsnusede dufte fra en udstilling af krydderplanter de passerede på vej ud til Birgers hus.
   "Sådan skænker Kurt også op, når vi har været på jagt, hvad enten vi rammer noget eller ej" bekræftede Briger og åbnede en låst dør. "Brormand sælger stort set på samme måde. Når i er færdige med vores møbler skal jeg bruge en del af eftermiddagen til at sortere normalt-, ekstra- og tilskudsarbejde inden vores strenge eksterne bogholder gør det færdigt. Hun er lige kommet for at hente det, jeg ikke havde fået af ham i sidste uge. Vil du spise med Margrethe?"
   Designerdullen fra kræmmermarkedet bar stadig både Foundation og mascara, der så ud til at komme fra to forskellige malerbøtter og var uændret iført jeans, der sad så stramt, de så ud som om de også var malet på.
   Hun rystede på hovedet og fik et bundt papirer Birger styrtede ind og hentede. Så vendte hun en skinnende Hyundai GT og racede ud af gården med hjulspin efter grundige eftersyn af både Ingrid og Christian og korte afmålte nik til dem begge.
   Christian så sig hurtigt om inden de gik ind. Birgers bopæl havde åbenbart været en trelænget landbrugsejendom i bindingsværk til en af hans forgængere havde udvidet landbruget med gartneridrift. En isoleret lade med åbentstående porte gav udsigt til en indviklet samling af have- og entreprenør materiel og ditto -maskiner.
   "Margrethe har et selvstændigt bogholderifirma sammen med den revisor hun samarbejdede med om både vores og andres regnskaber." oplyste Birger og viste dem ind i køkkenet. "Nu kører det firma både regnskaber for os og Oscar og en hel del flere."
   "Og uden for arbejdstid fik hun skyld for både Gunnars og Martin Nielsens skilsmisser, inden hun slog kløerne i ham permanent" sagde Birgers kone som han præsenterede som Inga. Hun satte et stort fad pålæg på bordet. "Hvis du og hun laver andet end regnskaber, kan du bare vente dig til jeg hører om det."
   Inga Jonsen så ikke ud til at være til at spøge med, tænkte Christian ved sig selv.
   "Det er Poul Erik, der står for den overordnede aftale ved du nok. Margrethe ved alt om at jeg bare er den praktiske gris i den konstruktion. Poul Erik kan jo snakke sig ud af stort set alting" sagde Birger og tog plads for bordenden, stak en serviet i skjorten og rakte ud efter brødet og gav det videre. "Tag for jer venner."
   "Har det været nødvendigt" spurgte fru Jonsen nysgerrigt.
   "Ingen kommentarer" grinede Birger. "Under alle omstændigheder var det Margrethe der foreslog os at få løntilskud til at ansætte flygtninge. Østeuropæere blev dyre, efter de fleste kom i EU" sagde han og læssede godt med løg og sky på en rullepølse.
   Ingrid meddelte efter et øjeblik at hendes appetit var ret begrænset efter udskejelserne dagen før. Birger viste hende rundt med en ostemad i hånden. Christian blev siddende og talte videre med fru Jonsen, der endeligt fik indskudt han bare skulle kalde hende Inga og at hun kendte hans onkels kone, Tove ganske udmærket. Inga var en uudtømmelig kilde af store og små rygter om dem, Christian indtil videre havde truffet.
   Han afværgede efter bedste evne de nysgerrige spørgsmål om ham selv, der alle bundede i lokalbladets artikel om slagsmålet. Den havde hun åbenbart læst et par gange efter Birger fortalte at Ingrid og nærkampseksperten, kom på visit.
   "Fandt i noget spændende?" spurgte han med lettelse da Ingrid og Birger kom tilbage.
   Ingrid begyndte at renskrive en længere liste, som hun lovede at sende til Birger, der midt æggemad sagde at de enten skulle have bedre låse eller at hans jagthund skulle have selskab af en Rottweiler som vagthund.
   Mens fru Jonsen protesterede over den ide gik Christian ud og hentede sin Pc'er i bilen og lod Ingrid renskrive sine vurderinger på den.
   Da der kom kaffe på bordet blev hun færdig og sendte listen. Ingrid fortalte Jonsen at han og hans kone kunne bruge et par dage til at afgøre om de ville have fjernet noget sammen med chatollet, når det blev hentet den følgende mandag.
   "Den skrækkelige sofa i hvert fald" afgjorde de begge uden tøven. Christian beklagede at sige de havde en tilsvarende aftale med Kurts loft så Birger kunne komme i gang med at sortere sine regninger. Det så ikke ud at Birger så frem til den opgave men han lovede at lade høre fra sig, mens de tog afsked.
   ***
   "Måske skulle du snakke lidt med Johnsen brødrene om hvordan du kan reducere dine lønomkostninger med jobtilskud" foreslog Christian et par timer senere da Kurt havde forladt noget andet arbejde for at hjælpe Christian med at bære de ting ned, Ingrid sorterede ud.
   "Det har jeg skam allerede gjort" pustede Kurt. "Nu er der vel ikke flere hemmelige skuffer i noget af det her?"
   "Kik hellere skufferne igennem" tilrådede Ingrid. "Der er Ikke noget, der kommer op på siden af chatollet eller den Svanesofa af Jakobsen Birger Jonsen har været tæt på at smide ud nogle gange" sagde hun beroligende. "Han var lige ved at dåne da jeg sagde han mindst ville få fem tusind for den. Maleriet der er signeret Th. Lundby. Det er fra slutningen af attenhundrede og indbringer måske en halv snes tusind på en auktion."
   "Det er for dystert" mente Tove bestemt og forviste Lundby til ud-bunken og begyndte at se skufferne igennem.
   "Kan du få noget for resten af ragelset her? Bliver i til middag?"
   "Det ser jeg på efter på mandag" lovede Ingrid og tog et billede af ragelset. "Når jeg ikke bliver ført på afveje, andre steder, holder jeg sådan set ferie sammen med min søster og hendes mand, som venter os begge til middag."
   Det svar havde Christian sådan set allerede ventet siden Ingrid satte sin weekendtaske på bagsædet efter de havde fået morgenmad. På tilbagevejen kørte de forbi sommerhuset og konstaterede at Bekhti og en kollega, han præsenterede som Mazari, var halvfærdige med den indledende opgravning. De havde allerede læsset bilen med det, de havde plads til. Bekhti lovede de ville komme dagen efter med nye planter og klare resten.
   Christian spekulerede som en rasende over om han huskede rigtigt.

Han mente nogenlunde sikkert, at Mazari var en af dem, deres uformelle studiegruppe havde fået et billede af, med det hackede kamera i den computer på flygtningecenteret, de fulgte med i kommunikationen fra.
   Han gik ind og vaskede hænder og kontaktede sine kolleger Bryn og Dominic. De traf en aftale til næste dag hvorefter han, modvilligt, kørte Ingrid retur til hendes søster og tog en langvarig afsked.