"Johnsen påstår Lindegård skød Rasmussen i irritation over han møvede sig ind i Lindegårds private elskovsforhold med mere pression end charme." fortalte Eigil to dage senere. "Det er hans første udlægning."
   "Han opførte sig også som et vildsvin på en skøjtebane de fem minutter jeg mødte ham i. De var ellers lige gode om at mele deres egne småkager med embedsmisbrug. Ingen af dem burde kunne undvære den anden i det system" mente Christian.
   "Johnsen er kun lige startet på at gøre rent bord. Han blev overført fra Harrislee i går aftes. De fangede ham da han satte sig ind i en bil med ukendt bestemmelsessted. Han påstod også de kun ville skræmme dig fra at interessere dig mere for deres skuffeselskaber. Dem mente de ikke ragede dig."
   "Det glemte de at fortælle mig mellem skyderierne" sagde Christian. "Fik i også fat i Kjær? Det er ikke utænkeligt han har en anden udlægnming."
   "Han slap desværre gennem nettet, indtil videre. Johnsen siger han har falske papirer. Hvad foregår der egentligt her?" spurgte han og så sig undrende om.
   Christian havde ventet på Eigil og Brix foran Karstens sommerhus. Parkeringspladsen var nu stort set optaget helt af to autocampere og to privatbiler.
   En mand, Eigil ikke havde set før, kom ud af den nye autocamper med en favnfuld udstyr, han bar ind i huset.
   "Det er ikke så slemt som det ser ud. Lad os lige give dem der plads nok til at komme ind?" sagde christian og trak Eigil og Brix ud mod kanten.
   De to ulovlige knallerter Eigil allerede havde stilftet bekendtskab med kørte forsigtigt uden om dem og hen til huset.
   Der holdt der nu en til ved siden af bilerne. Eigil tvivlede ikke på den var lige så lovlig som de to andre. Kørerne steg af sammen med en bagsædepassager og parkerede knallerterne.
   "Ham falder lidt udenfor jer andre" konstaterede Brix da passageren tog sin styrthjælm af og så sig om.
   "Han er her slet ikke officielt. Vil i venligst glemme alt om i har set ham?"
   "Lad os holde frokostpause nu." sagde Eigil bestemt. "Så er vi officielt ikke i tjeneste"
   Christian foreslog de fortrak til grillpladsen bag huset.
   De kunne se sommerhuset summede af aktivitet da Christian viste dem udenom til bordene og hentede brød og pålæg til den uofficielle frokostpause. Så havde han samtidig lejlighed til at overveje hvad han burde fortælle.
   "Ud med sproget!" beorderde Eigil. "Hvor mange er i nu her? Hvem var den sidste?"
   "Otte stykker. Hele vores team er her nu. Ham, i officielt ikke har set kommer fra Iraks reorganiserede, interne sikkerhedstjeneste. Ham hørte vi først om i går. Officielt er han flygtet for at infiltrerere den flok labanner der gemmer sig her. Vi samarbejder om at forhindre hvervninger, afpresninger og inddoktrineringer af de flygtninge der med god grund er stukket af. Dele af den hjælp de prøver at få sendt hjem til deres familier, omdirigerer nogle af dem til våbenkøb. Inddoktrineringen nærmer sig hjernevask ret kraftigt. Ham, der påstår, han er imman misbruger sit embede til det."
   "Er han ikke det?"
   "Det har vi bedt vores nye kollegas overordnede i Baghdad om at finde ud af. Desværre kommer de fleste fra det mråde IS har oprettet en ny terrorskole i. De har ikke så god adgang til efterretninger derfra. Skal vi vende tilbage til den sag vi må tale om?"
   "Lad os hellere gøre som vi fik ordre til" medgav Eigil. "Så håber jeg at 'Hvad er det nu i hedder' kan hjælpe dem lige så meget som i har hjulpet os."
   "Vi hedder CYRANO" mindede Christian ham om. "Cyber Recon & Analytic Operation" er en relativt ny del af Natos perimeterbeskyttelse under Frontex divisionen.Vi skiller som hovedregel de rigtige flygtninge ud fra ballademagerne. De bliver sendt et andet sted hen med tak for lån" forklarede han Brix.
   "Ramte jeg Johnsen godt nok med kobberpotten?. Skal vi vende tilbage til det?"
   "Fuldtræffer" bekræftede Eigil. "Det mærke du gav ham i panden med den gad han ikke forsøge at bortforklare under første afhøring. De havde hverken forudset den eller den flugtvej du tog gennem vinduet. Den efterlod et nydeligt mærke. Vil du overtage her" spurgte han Brix og rakte ud efter maden.
   "Hvem skød Lindegård og Gunnar?" .
   "Det aner Johnsen ikke spor om hævder ham. Han er også ret ligeglad" fortalte Brix. "De straffesager han under alle omstændigheder ikke kommer udenom prøver han og hans advokat at få reducerede tiltaler og strafferammer for, mod så meget samarbejde som muligt."
   "Dommeren er løbet tør for indvendinger." indskød Eigil. "Haglgeværer passer ikke sammen med illusioner om at området flyder i mælk, honning og modne tomater i turisttiden. Han fængslede Johnsen i fjorten dage. Så har vi tid til at få styr på så meget som muligt."
   "Hvor fik Martin Kjær et falskt pas fra? Har i det navn han bruger nu?"
   "Nej. Dem har deres stråmand i Harrislee skaffet dem begge. Dem bruger de til de skuffeselskaber, de gemmer de sorte fortjenester i. Johnsen har skam også et som desværre for ham er udløbet."
   "Så må i vel kunne overtale Johnsen til at afsløre det navn Kjær er rejst videre på? Sagde han ellers noget om hvorfor det system pludseligt kom ud af pædagogisk kontrol?"
   "Ikke ret meget. Han og hans advokat kræver noget for noget. De vil også have ham undersøgt for, om han har hjernerystelse af de to kilo kobber. Da han hvilede sig i cellen kom hans advokat i tanke om at kræve en hjernescanning. Den tager det et par dage at bestille og få."
   "Der er jo en grund til han er politiker. Kom der ellers noget spændende ud af den afhøring i har nået, indtil videre?"
   "Han blev altså først overført fra Harrislee i går aftes." mindede Eigil ham om. "Han begyndte omgående at stille krav for at samarbejde. Dem støtter advokaten ham helhjertet i."
   "I kan altså ikke afhøre ham før det er undersøgt om kobberpotten har skadet ham i en eller anden udstrækning"
   "Ikke hvis det står til hans tudefjæs af en afvokat!"


"Bureaukrati skal ikke undervurderes som våben, sagde Formand Mao vidst engang." huskede Christian efter kort betænkningstid. "Det er en besværlig modstander. Den kan også bruges til at sløre embedsmisbrug."
   "Det kan den vel sagtens med kreative undladelser."
   "Den samme advokat er ikke kriminel fordi han tjente godt på at lave skøder til de halvtres svindelnumre, vi allerede kender. Ud over ham er der et netværk af arkitekter, elektrikere malere og et par underleverandører som måske har haft kreative tilgange til det de skrev regninger for. Det er et helt kartel, der alle har haft snablerne nede i kassen inden overskuddene havnede i skattely."
   "Nu er det netværk nok i gang med at skabe et sikkerhedsnet for dem selv og den manglende interesse for det de har tjent godt på?" mente Flemming.
   "Det er de med garanti. Når det sikkerhedsnet er stormasket nok kan de kravle videre uden at falde igennem. Så har embedsmisbruget skabt et beskyttet milijø som deltagerne kan fortsætte med at glide ind og ud af, mens de ligger på lur og venter på næste chance. "
   "Den behøver de jo ikke vente så længe på" mente Eigil. "Udstykningen fortsætter med garanti med nye deltagere, med de samme pelsdyr i toppen."
   "At have forbindelserne i orden og en bred kontaktflade til det politiske spektrum er den bedste forsvarsmekanisme, der findes. Skrivebordspygmæer, som Gunnar og Rasmussen er bare forbrugsgods så længe de gør, det de bliver bedt om. De troede de rykkede videre op på totempælen og nærmere mod krukkerne med guld, når de havde samlet point nok.. Dem, der giver adgang til magtens tinder og overser mindre pæne småting undervejs, gør det som regel til gengæld for den hjælp, de selv får til andre ting. Sådan har hoffolkenes netværker teet sig i århundreder. Privat måtte de godt bruge mindre pæne metoder. Dem på toppen af totempælene overså dem, så længe de fik det de ønskede til sig selv. Når de private metoder bliver til alt for belastende embedsmisbrug overtager pressen skarpretterens plads, i en vis udstrækning."
   "Mens de det øvrige netværk diskret udbedrer hullerne sikkerhedsnettet kan de afgøre hvad pressen kan skrive om?" smilede Eigil.
   "Sikkert! Stemningen i Jægerlogen og golfklubben står nok på gloende pæle i øjeblikket" grinede Christian. "Fik i at vide hvordan fru Kjær fik døren fra sit brandskab i nakken?" "Kun overfladisk. Det var et uheld påstod Johnsen. Vi har først forklaringer vi kan sammenligne hvis hun vågner eller vi får fat i Kjær."
   "Er der tvivl om hun vågner?. Var det det, der gik ud over Gunnar?"
   "Lægerne giver hende halvtres procents chance. Det er der også for drabet på Gunnar ifølge Johnsen. Kjær var ret irritabel over han ikke vidste hun har haft et forhold til Lindegård i flere år fordi han roste hendes arbejde og kritiserede andres sønder og sammen. Det forhold gad Johnsen ikke spille andenviolin i da han kom sammen med hende. Det forhindrede ham ikke i at udnytte dem begge arbejdsmæssigt og politisk. Kjær opdagede først fornyligt, årsagen til hendes succes."
   "Hordan fik hun hul i nakken?"
   "Johnsen påstår hun nægtede at aflevere de kontanter, der lå i brandskabet sammen med deres falske pas. Johnsens var som sagt udløbet. Stråmanden i Harislee skulle skaffe ham et nyt og gemme ham og hans skramme et par dage."
   "Da politibilen var kørt forbi blev de enige om det bal var forbi og at de måtte af vejen hvis de skulle have mulighed for at nyde deres opsparing." fortsatte Brix. "Derefter mindede advokaten Johnsen om han burde hvile sig hvis han havde hjernerystelse. Ikke flere indrømmelser fra den kant før han og hans advokat har diskuteret dem."
   "Og det er ikke engang embedsmisbrug før lægerne har undersøgt det." mumlede Eigil. "Det skal du også nok blive orientert om.Nu må vi hellere tage tilbage inden vi ser noget her, der ikke rager os."
   "Prøv at spørge ham om hvordan de fik startet det system" foreslog Christian
   På vej tilbage til bilen mødte de Karsten og den irakiske officer og hilste på dem.
   "Kaptajn Raman er færdig. Kan han tage med jer og blive sat diskret af i byen?" spurgte Karsten.
   "Alt for en kollega" smilede Eigil og åbnede bildøren. "Det er ikke engang embedsmisbrug."
   "Tak." smilede kaptajnen. "Bare husk jeg hedder Mazari her i byen og er havemand."