"Er der også fredede sommerfugle, der hedder Ildfugle?" spurgte Christian mens han tog plads. "Dem nævner han nemlig et par gange i den mailadresse det var ret nemt at finde en bagdør til."
   Han og de andre havde skyndt sig ned da Karsten råbte grillen var så varm, bøfferne var tæt på at stikke af.
   "Dem lå der også noget om under pengene" sagde Eigil. "Hvad er bagdøre?"
   "IT systemer har altid bagdøre opdateringerne kan aflevere nye varer til. Jeg nåede kun et hurtigt overblik."
   "Fandt du noget, der gav grund til noget mere grundigt senere?" spurgte Eigil nysgerrigt.
   "Måske! Det jeg så drejede sig om aftaler om at overdrive forarbejdet, for at få nok at tale om. Det så jeg kun overfladisk på." sagde Christian og skænkede et glas. "Det officielle udvalgsarbejde om industrigrunden ligger på en separat mail. Ud over fredede orkideer og sommerfugle havde de også gang i rygter om forurening, og den fauna. Markmusene foretrækker de, flygter andre steder hen end ind i byen, når de går i gang. Lindegård ville kræve en konsulentkontrol de andre prøvede at tale ham fra, inden han blev skudt."
   "Der lå billeder af både orkideer og sommerfugle, under bestikkelsespengene, sammen med lidt materiale om frednings- og forureningsregler" sagde Eigil. "Det er et klassisk mønster for seriesvindel. Efter første bevis påstår man, der venter større ting bagved. Har du set filmen 'Sidste stik'. Redford lokker en gangster til at spille store beløb væk ved at give ham gevinst for små indsatser, i første omgang."
   "Hvis Lindegård offentliggjorde sine konsulentkrav sammen med beviserne på fredede orkideer kunne det både bremse hele projektet og den fortjeneste nogen regner som sikker." mente Christian.
   "Skal vi gætte på at Lindegård og Rasmussen var ved at finde ud af hvad de kunne klemme ud af hvem til gengæld for at holde kæft med både ildfugle og forurening fra det gamle garveri, når de fredede orkideer var fjernet?"

"Det lyder ikke mere åndssvagt end det andet, der foregår deroppe," sagde Christian "Jeg anbefaler hvidvin til rejerne" sagde han og drak en slurk. "Jeg tror ikke marinaden er stærk nok, til at tage kampen op med en Rosè. Prøv dig hellere frem."
   "Vores objekter arbejder efter samme mønster, med lidt andre forhold" indskød Karsten, og forsynede sig med rejer. "Dem der sidder i toppen i vores pyramider har altid projekter, der kræver mere finansiering og hvervning. De har bare ikke altid styr på det, deres håndlangere får ind eller beskriver det. Når de fremviser takkeskrivelser for humanitære indkøb næste gang hatten går rundt, siger ikke noget om de ni tiendedele dele skal bruges til ammunition og Semtex. Når der er hvervet rekrutter og samlet mellemkonti nok til en ny taktiske operation, interesserer de sig ikke ret meget for de metoder, dem i bunden af den fødekæde har brugt, til at nå deres mål."
   "Det jeg fortalte om Ukraine handlede om at en håndlanger forsøgte på at skaffe opbakning af hans chef ved tilbyde raketstyr til nogen i Donetsk og Lugansk." sagde Christian. "Med en enkelt undtagelse, havde dem, der hjalp ham ingen anelse om at den største bidragsyder sigtede efter en udvindingskontrakt af gas fra det område."
   "Hvad skete der med den bidragsyder?" spurgte Eigil.
   "Officielt blev han skudt i sit sommerhus på Krim af en utilfreds elskerinde." sagde Karsten med munden fuld af rejer.
   "Vi så ingen grund til at ødelægge det gode forhold vi fik til holdet fra 'Kontoret for Interne Affærer og Sikkerhed' med dumme spørgsmål" grinede Christian. "Uanset om de hed SMERSH før i tiden foretrækker dem i toppen at fremstå som uskyldige til det modsatte er bevist. Du ved selv hvor svært det er at få dommerkendelse til at undersøge dem."
   "Det problem omgår vi rutinemæssigt med hackning og enkle indbrud, når det er nødvendigt" fortalte Karsten.
   "Der sagde du lidt for meget" sagde Eigil og lod gaflen synke.
   "Elektroniske indbrud selvfølgelig, hr. betjent" skyndte Karsten sig at rette det til. "Beklager med tilbagevirkende kraft enhver misforståelse den formulering gav anledning til."

Spisningen fortsatte i fred og fordragelighed og Eigil slappede af og bidrog til stemningen med mindst lige så mange absurde anekdoter som de andre. Da skyggerne blev længere ved ti tiden var de fleste for længst gået over til en blandinger af kaffe og sodavand uden det påvirkede anekdoternes underholdningsværdi væsentligt.
   "Det viste sig fyren kun talte polsk og ikke var spor beruset" fortalte han om en biljagt, da hans telefon ringede, til hans irritation. "Næste problem blev at forklare han ikke kunne betale bøden med ubanderoleret vodka og tobak." sluttede han, så kort på fredsforstyrrelsen, tog telefonen og gik lidt væk.

"Nicky stak af efter en afhøring i eftermiddag" fortalte han, da han kom tilbage. "Han hævdes set, stå af bussen, nede i byen."
   "Hvad fanden vil han have ud af det?" spurgte Christian leende. "Så får han bare tillægsstraf for, udover det, han skal afregne i forvejen."
   "Det er han mest til grin for" sagde Eigil. "Frederiksen mener han vil prøve at bevise, han er farlig før han får selskab af de rigtigt hårde drenge i hotel Gitterly. Han beskylder dig for hans nuværende situation og forsikrer alle, der gider høre på ham, han nok skal få balance i det regnskab hurtigst muligt."
   "Hvis han ikke er helt åndssvag har han gemt sig i et af de huse hans far har til salg" smilede Christian og rejste sig. "Gider du trække den liste ud" spurgte han Elisabeth, og forklarede hvorfor.
   "Nu skal du se hvordan Birdsong kan operere, når vi har lyst til det." tilføjede han. "Jeg sender jeg ham selv retur hvis jeg finder ham."
   "Så langt er Frederiksen ikke nået endnu" sagde Eigil. "Kan i det?"
   "Vi hackede jo Gunnars telefon efter Nickys andet overfald, som du måske husker." sagde Christian. "Den har forbindelse med resten af hans arkiv. Jeg er tilbage om et øjeblik." lovede han og fulgte efter Elisabeth, der allerede var på vej op i arbejdsrummet.
   "Jeg kan godt bruge motion efter maden" sagde Karsten og begyndte at forklare det nye forhold til Bryn og Dominic.
   Bryn grinede forventningsfuldt og sagde han selvfølgelig tog med. Dominic gik op i arbejdsrummet for at se om han kunne give en hånd med der.

Eigil mærkede både spænding og kuldegysninger ved udsigten til at den lovlige del af aftenen måske sluttede inden for få minutter.
   "De mest oplagte muligheder er begrænset til fem huse. Det ene ligger et par kilometer længere nede af kysten. Det tager vi først. Så smutter jeg ned til den anden side og leger vindueskikker i de næste tre. Husene i byen på hans fars salgs- og udlejningslister duer i det store og hele ikke med en enkelt undtagelse. Den har kun en enkelt nabo og er nem at komme til og væk fra, uden at blive set."
   "Tager vi den på vejen?" spurgte Karsten og betragtede de ny printede kort og sagde at han og Bryn ville med.
   "Ikke så hurtigt" formanede Christian. "Festina Lente -skynd os langsomt. Har dem på stationen kontrolleret idyllen hos Gunnar og i amatørrockernes tilholdssted nede i havnen.?"
   "Begge steder" forsikrede Eigil "Gunnar lod dem bare se sig om. Dem på havnen bad kollegerne komme igen med en dommerkendelse. Det gad de ikke forstyrre en dommer med, før i morgen så de efterlod en besked til Nicky, begge steder. Hvis han gør alvor af sin trussel mod dig vil han træffe et par betjente og en schæfer på størrelse med et klædeskab, med smag hans type. Den er allerede på plads."
   "Så kan de lige så godt sidde behageligt" mente Christian. "Når vi kører ringer jeg til Kurt og får ham til at lukke dem ind."
   "Hvor skal vi hen?"
   "Bryn vil have et par småting med fra deres Camper. Ikke noget videre lovede ham" sagde Christian alvorligt.
   Eigil mærkede igen en kuldegysning og spekulerede over hvad Bryn betragtede som 'ikke noget videre'. Han huskede tydeligt Bryns anekdote, tideligere, om hvordan hele hans sti - eller Pathfinder gruppe blev overført til anden tjeneste på grund af manglende humor blandt sekstende Airbornes bataljonsstab. Da de tog af sted noterede han igen at Bryn var bygget som en middeltung kampvogn og så ud til at være i glimrende form. Han var tæt på at have medlidenhed med Nicky, hvis han var så uheldig at blive fundet af dem.

"Er vi enige om din bil er knapt så påfaldende som min hvide." spurgte Karsten dæmpet. Christian nikkede indforstået. Det nærmede sig midnat og solnedgangen var væk bag tunge skybanker som gjorde det ret mørkt.
   Karsten og Bryn fik en hurtig orientering om det de havde fundet ud af. De enedes om at det enlige sommerhus, længere nede af kysten skulle bruges som øvelse. Hvis det ikke gav gevinst ville de tage resten derfra.
   I autocamperen hentede Bryn hurtigt et par poser og en lidt længere vadsæk. .
   "En kilometer igen" sagde Christian dæmpet kort efter, med et blik på et kortet i den iPad han så på.
   Bryn kørte og holdt ind til siden, slukkede billygterne og tog hjelm på med påmonteret lysforstærkningsudsyr. De kørte videre i mørklagt tilstand.
   "Om tre hundrede meter skal vi ned af en vej til venstre" instruerede Christian dæmpet og fortsatte med det til de var hundrede meter fra huset.
   Inden gik mod huset fordelte Bryn hurtigt radioer, headset, lette camouflagejakker og huer mans han foreslog en foreløbig fremgangsmåde.
   "Karsten og jeg starter fra nordsiden. Du og Eigil sikrer den og den vestlige væg mens Karsten og jeg går rundt og ser ind af alle de vinduer vi kan."
   Eigil nikkede bare og så at Karsten også havde taget lysforstærkningsudstyr på.
   Efter radiokontrol gik de i gåsegang mod huset mens Christian låste bilen og gik til sidst.
   Bryn og Karsten gik hurtigt hen til forsiden af det etplans sommerhus og kikkede ind af vinduerne med deres lysforstærkere. De vinkede Eigil og Christian frem så Eigil holdt vagt foran fordøren og Christian stod på udkik ved husets vestlige væg.
   Bryn og Karsten sneg sig stille hen til husets nordende, så ind af et par vinduer og fortsatte langs den østlige væg.
   "Klar bane" lød det kort efter i headsettene. "Der er hverken loft eller kælder i slottet her. Vi er ved hoveddøren om ti sekunder.
   Eigil kikkede hurtigt ind af en vindue og nåede lige at se en bagdør blive lukket stille. Ti sekunder efter var alle samlet foran hoveddøren.
   Eigil holdt en hånd op.
   "Inden vi går videre vil jeg gerne vide hvor de der tingester kommer fra?" krævede han og så på karsten og Bryn.
   "Den lå i jakkens lomme. Det er bare et elektrisk Lammer, der minder lidt om en pistol" sagde Karsten uskyldigt.
   "Larmer sådan en så meget det er nødvendigt at forsyne den med lyddæmper" spurgte Eigil med et blik på Bryn.
   "Det er vidst en lidt anden model, han kom til at tage med ved en fejl" hævdede Christian og kom tilbage fra den vestlige væg.
   "Ser man det. Gælder det også det, du hægtede på ryggen i en rem da du lagde Ipadden om i bagagerummet" spurgte Eigil spydigt..
   "Det er bare et lysforstærkningsudstyr mere. Der er ret mørkt på den side af huset." forsikrede Christian mens Eigil sindigt gik rundt om ham.
   "Jeg går ud fra lysforstærkeren er svejset fast til den ni millimeters Heckler og Kock MP5-K, den sidder på" kom det tørt fra Eigil.
   "Det glemte jeg at undersøge da jeg tog den.Vi har papirer på det hele i bilen" bekræftede Christian. "Skal vi tage videre til de næste huse."
   "I burde den onde lyne'me selv hedde Ildfugle i stedet for Vandrefalke." hvæsede Eigil. "Vi tager ikke nogen steder før jeg har set våbentilladelser til alt det lort. Jeg håber vi kan overstå resten uden i behøver at demonstrere det virker."