"Konflikter mellem klikker og klaner kan ofte løses med solide kildeanalyser, inden de udvikler sig og bliver afgjort med håndkraft eller det der er værre" mente Bryn dagen efter. "Det er et spørgsmål om det en eller anden forvirret indsatsleder, bilder andre ind og får dem til at handle på."
"Det ved jeg alt om fra vores egen families vendetta." bekræftede Christian. "Spørgsmålet er så om en af de flittige fyre derude viser sig at være indsatsleder for hvervning eller indsamling til det deres kolleger sætter i værk i enten Spanien, Marokko eller Syrien."
"Det kræver mere viden om den fødekæde" mente Bryn efter tænksomt. "Hvad er konklusionen?" spurgte han Dominic.
"Fuldtræffer" bekræftede denne dæmpet, Han sammenlignede sit originale billede med det han fik med telelinsen fra det elektroniske kamera som var tilsluttet hans PC'er
"Der er ingen tvivl om at Mazari både har modtaget og sendt de meddelelser, der enten indeholder ordrer eller instrukser, som er krypteret i flere lag gennem den computer vi aflytter på asylcenteret."
"Hvis vi finder ud af at to herrer derude er aktive indsatsledere i en konflikt der får den katolske og protestantiske konflikt fra det sekstende århundrede til at ligne en søndagsudflugt får vi stadig nok at se til." mente Bryn. "Så vidt jeg husker blev det til en hundredeårskrig.".
"Når de er i gang med at flytte de konflikter ind i vores baghaver er det kun heldigt.de mest principielle uenigheder og konflikter mellem de kapitalistiske og socialistiske systemer efterhånden er ryddet af vejen." mente Dominic. Han tog endnu et billede, arkiverede det og klagede over fraværet af den lovede morgenmad.
Bryn begyndte at afmontere sit kamera mens Christian gik i gang med morgenmaden: Mens han gjorde den færdig sendte Dominic en opdateret rapport til Q4 inden han og Bryn pakkede udstyret sammen.
Det var stadig spørgsmålet hvad Mazaris meddelelser drejede sig om. De var alle krypteret, meget grundigt, inden de gled gennem flere spøgelsesservere i de mørke netværk. De krypteringer kunne Q4's nuværende stab ikke stille så meget op med, men heldigvis de udmærkede forbindelser til andre instanser i Fort Meade og Betchley Park i henholdsvis USA og England. I øjeblikket boksede de videre med det problem. Indtil videre led Frontex' lille forsøgsgruppe ikke under de begrænsninger, de forskellige sikkerhedstjenester pålagde deres medarbejdere, for selv at beholde æren for at løse et eller andet problem. Dem brugte man til at motivere tilskud til deres egne budgetter så de kunne anskaffe de faciliteter, de mente de løsninger krævede.
Det ville måske ændres radikalt når Frontex' herrer og mestre i Nato, på et tidspunkt blev enige om at formalisere studiegruppen og om hvordan den skulle fortsætte. Samtidig skulle de også blive enige om, hvorvidt den kunne blive i Natos hovedkvarter i Bruxelles eller skulle flyttes til Italien. Hvis Napoli skulle fortsætte som basishavn for aktiviteterne med at stoppe flygtningeruterne forudsatte at italienerne at de fik større andele af Natos arbejdspladser og budgetter,
"Gad vidst hvilke klaner de tilhører og hvad de er stukket af fra" spurgte Bryn eftertænksomt da de gik i gang med at spise.
"Kan det ikke være lige meget?" spurgte Dominic. "Ham idioten, der fordelte indsatsen fra Baghdad var det ene, så vidt jeg ved, sammen med flertallet der. I Syrien er det omvendt og der sidder indsatslederen og hans flertal, lige så usikkert på førersæderne, som Saddam og hans gutter gjorde. Dine gartnere ville nok reagere lidt anderledes, hvis de vidste vi både sporer dem her og i de andre ender."
"Så ville vi sikkert ende de huller de lige har fyldt med stauder. Så vidt jeg kan overskue støtter koalitionerne altid dem, der får flest tæsk både der og i Afghanistan." mente Christian. "Uanset hvad de støtter forebygger vi at de skiftende opfattelser støder sammen på vores side af Frontex perimeter. Mange af dem har måske fået bestemte opfordringer til at fjerne deres kritik og dem selv fra de lokale fortolkninger inden de gav anledning til flere sammenstød."
"Det kan der være noget om" brummede Bryn. "Når klaner og klikker er uenige om alt for mange ting vinder dem, der har den største skiderik som indsatsleder, som regel. Det er bare værre når det drejer sig om hele lande."
.
"Hvis de gutter bliver færdige alt for hurtigt kan deres chef der hedder Poul Erik ikke hente alle de løntilskud til dem, han regner med" konstaterede Christian. Efter halvanden time samlede Bekhti og Mazari deres grej og trak om på den anden side af huset, for at slutte der.
"Så få dem til at holde pause, inden de ødelægger den overordnede ide alt for meget" .foreslog Bryn med et smil.
Christian rejste sig og tog en håndfuld Colaer. .
"Kom bare med. De ser fredelige ud. Tag selv øl og et par poser chips med hvis i vil have det."
Da Christian fik forklaret Mazari og Bekhti det overordnede princip for løntilskud gik de gerne med til at holde pause med hver sin Cola.
"Får han faktisk tilskud til det?" spurgte Mazari undrende.
"Jeg kender ikke de nærmere regler" tilstod Christian "Det kan man åbenbart. Det er bare et spørgsmål om en overordnet planlægning."
Han skubbede Colaen over til Bekhti så han kunne erstatte lidt af den sved, der både var synlig på hans pande og T-shirt.
De forsikrede begge at de hverken havde i sinde at ødelægge Poul Eriks forventning og overordnede plan med det antal timer, han regnede med tilskud til. Mazari rakte tøvende, ud efter posen med chips.
"Er er nogen grund til at gå til yderligheder?" spurgte hans kollega og tog selv et par og drak sidste tår af sin første Cola. De talte begge godt engelsk.
"Det siges at de fleste af jer, er blevet opfordret til at rejse væk fordi i modsagde de såkaldte skriftkloges overordnede fortolkninger?" spurgte Dominic med et smil. "Det er ikke kun her der gives tilskud til forskellige formål hvis det rygte altså er rigtigt." sagde han og polerede sine normale bedstefarbriller.
Dominic måtte opgradere sit image, den dag, med en T-Shirt fra et tysk universitet og en tilsvarende kasket mens hans normale Black Sabbath trøjer hang til tørre. Det var ingen hemmelighed det var på det universitet han og et par af hans klassekammerater begyndte at more sig med alternative IT-discipliner. Dem fortsatte han med til politiet en dag sporede ham og bankede på hans dør. Efter en nat i en celle fik han valget mellem at fortælle en dommer eller Q4's IT chef alt om den teknik, som dommeren med sikkert ville belønne med fængsel. Inden det gik op for Dominic det faktisk var Q4's IT-chef, der havde sporet ham hackede han, og et par andre, lystigt videre, efter van Enckhuisens anvisning. De udvidede dagligt deres rutine i det, sammen med Q4's viden om mindre pæne aktiviteter i de mørke netværk. Van Enckhuisen huskede undertiden at minde dem om de aftjente samfundstjeneste i stedet for fængselsstraffe. Den faste, månedlige løn fik dem som regel til at overhøre hans vrøvl om det.
"Jeg har hørt et par rygter om at nogen af jer ofte får tilskud af lignende art til at komme væk fra de forhold i kritiserer" sagde Dominic.
"De rygter er mere eller mindre rigtige" svarede Bekhti alvorligt. "Det er nemmere at få de mest belastende til at skrubbe af. Dem der er kritikere i dag, kan blive aktive modstandere morgen. Det kan jo ikke forudses, hvilke midler de vil benytte eller hvilken støtte de får fra andre. De såkaldte skriftkloge er jo ikke dummere end andre mennesker. Når de værste kritikere ikke selv finder ud af at skrubbe af, plejer et par passende opmuntringer at hjælpe dem på vej. De opmuntringer afleverer grupper af lønnede tilhængere gerne med håndkraft."
Det omformulerede han et par gange inden meningen stod klar for Dominic og de andre.
"Har nogen af jer oplevet det?" spurgte Bryn.
"Selvfølgelig" bekræftede Mazari."Det er nemmest at eksportere de utilfredse. I mange tilfælde går det også ud over deres familie, så de vil gøre en del for at få fred."
"Det efterlader altid dårlige indtryk, lokalt, at skyde dem alle." mumlede Dominic.
"Netop! De skal jo helst have nogen til at få resten til at hænge sammen." bekræftede Bekhti."Der er bare stor forskel på de måder de opmuntringer bliver afleveret på af... "" han ledte efter et passende ord.
"Her kalder vi dem enten indsatsledere eller sagsbehandlere" mumlede Christian.
"Uanset hvad de hedder finder dem der bliver jaget væk som regel ud af forholdene andre steder, heller ikke svarer helt til forventningerne."
"Dem, der påstår de hjælper kræver som regel den økonomiske hjælp tilbage undervejs. Betalingen for billetterne stiger i takt med de formodes at råde over" sagde Mazari bittert. "Dem, der ikke kan betale får bare at vide at de kanl sende penge tilbage dem, de har efterladt. Så henter man dem der eller?? Brug jeres fantasi! Internet kan være en skrækkelig opfindelse."
"Kære mor og far. Skriv snart - helst på en check" mumlede Dominic. .
"Lige på en prik Det efterhånden organiseret så grundigt at 'visse grupper bruger lige så meget tid på at eksportere kritikere som på at forhindre dem, der bliver tilbage, i at organisere samlet modstand."
"Det er også blevet så stort, meget af det må være organiseret på en eller anden måde." sagde Bryn eftertænksomt. "Nu er det en skrue uden ende. Er der flere bajere og colaer?" spurgte han og tømte den øl han havde taget.
"Siger i 'Fe Shahtek' eller 'Sah-aha' der hvor i kommer fra?" spurgte han og skålede med den nye øl Christian hurtigt hentede til ham.
"Serefe eller Sah-aha." bekræftede Bekhti og løftede sin Cola. "Nord for Gabal Singar i Newi provinsen, som vi kommer fra, er der mange kurdere. De siger det på en anden måde.. I øjeblikket ligger det hvert andet øjeblik i Islamisk Stat. Det kan vi først vende tilbage til når vi kan hamle op med de indsatsledere, som i kalder dem. De bruger alt for.." Han ledte efter et passende ord.
"Radikale metoder?" foreslog Bryn.
"Netop" bekræftede Bekhti. "Hvor har du lært at sige Sah-aha.?"
"Jeg kendte engang et par palæstinensere. De sagde begge dele når de holdt frokost efter deres middags-salat. De var alle flinke fyre, når man kom nærmere ind på dem." fortalte Bryn. "De havde en del indvendinger mod de mest kreative fortolkninger af lovene. Det kaldte de 'Ij-Tihad'. Her kalder vi det andre ting, når vores overordnede slår sig løs med alt for kreative fortolkninger af regler og love. Det var derfor de var stukket af. De israelske korrektioner af deres indsatslederes adfærd havde også lidt med det at gøre."
"Vi kalder det også 'Ij-Tihad'. Det er der mange meninger om" bekræftede Mazari og missede mod solen. "Nu du er ved det, hvilken retning vender hvorhen, her?"
"Sigt lidt venstre for fyrtårnet. Så er retningen rigtig" oplyste Christian hjælpsomt. Han mente ikke der var grund til at gå i detaljer med at Bryn havde erhvervet sin viden om deres skikke og ord under hans turbulente ophold i Ocean Shields hovedkvarter i Bahrain.
Der havde hans kritik af nogle uvaner og uregelmæssigheder ført til Bryns private deportation og indlemmelse i Q4's stab af teknikere. Q4 havde haft et par mand i Bahrain da Bryns kritik blev så højlydt, den nåede frem til dem. De hjalp ham diskret med at underbygge kritikken af uregelmæssighederne, der lige så diskret blev rettet efter hans hvervning og afgang til Q4, til manges lettelse.
"Jeg tror ikke en af dem er den reelle er indsatsleder for det, de skriver frem og tilbage om som de måske både samler penge og rekrutter personale til?" sagde Dominic. "Vi har ikke overblik over fødekæden endnu. De er sikkert fodsoldater i den celle der er i asylcenteret, rundt om en rigtig leder.
"Glem mændene. Giv pokker i den manglende etik bag det, der fik det til at flygte. Hvis der er lige så lidt etik bag det de nu arbejder på, i det skjulte er det stadig vores opgave at stoppe det. I den branche gør man normalt lige så meget for at skjule sig, som vores gruppe gør, mens vi kontrollerer dem" konstaterede Bryn.
"De er lige så gode til at holde sig ude af syne som den, der skød de to af mine bekendte også er. Det totalbillede er langt fra tydeligt men der er sikkert en logisk sammenhæng mellem dem og ham med haglgeværet. Han mente åbenbart, de havde dummet sig så meget, de var en sikkerhedsrisiko." mumlede Christian. "Gu' ve' hvad det skyldes og hvad det ender med?"