"Seriesvindel forekommer oftere end man tror. Folk gentager altid gennemprøvede mønstre. Filmen knækker når hullerne i de mønstre bliver alt for tydelige og overdrevne." påstod Christian, da han hentede Eigil, til middag næste eftermiddag.
   "Hullerne i både Rasmussen og Lindegård efter dyrehagl var tydelige nok og bundulovlige i øvrigt. Tror du de var seriesvindlere? Hvordan hænger det sammen med de indsamlinger og hvervninger din studiegruppe sporer."
   "Du kan selv studere Googles eksempler på seriesvindel og ditto bedrageri. Der er et par hundrede. De indsamlinger og hvervninger, vi sporer, bruges ofte på helt andre måder på endestationen end bidragsyderne får at vide. Det har efterladt datamønstre som studiegruppen finder og analyserer for mangler."
   "Og de datamønstre jeg skal bruge, er det svært at få tilladelse til at se på." bekræftede Eigil. "Hvor er vi egentlig på vej hen."
   "Du kan lige så godt møde studiegruppen samlet, mente vi." sagde Christian. "Vi inviterede også en af dem, i traf i København men de vil helst holdes udenfor, til vi kan fremvise noget konkret og kan fortælle dem hvordan de kan fremskaffe det lovligt understregede de."
   "Svendsen har samme indstilling" sukkede Eigil. "Til forskel fra jer har vi desværre ingen Executiv Ordre fra en generalsekrætær, til at beskytte os, hvis en af studierne går galt fordi de foregår med ulovlige genveje."
   "De går sjældent galt" beroligede Christian sin fætter med. "Med enkelte undtagelser har medlemmerne af studiegruppen god rutine i at holde afstand til dem, der uddeler øretæver. Selvom vi har lige så god rutine i, at redde os ud af øretæverne igen skal vi nok holde dig udenfor."
   "Det lader til at du en af undtagelserne, kære fætter" sukkede Eigil. "JaJa. Lad os se hvad der sker. Vi har jo ikke lavet noget ulovligt endnu! Det ændrer sig vel ikke på en enkelt aften."
   "Jeg vil ikke give nogen garanti" grinede Christian."Hvis du har Lindegårds og Rasmussens private mailadresser og telefonnumre med, ser vi hvad der sker."

Kort efter parkerede han på en naturgrund med et stort hvidt sommerhus af luksustypen i to etager og udsigt til vandet. Karsten kom ud på balkonen over hovedindgangen og råbte ned at de skulle tage en håndfuld øl med fra køkkenet, inden de sluttede sig til dem. Eigil så sig hurtigt om og noteret at Bryns og Dominics bundulovlige scootere stod bag Karstens hvide Kia.
   Med det, han efterhånden vidste, om studiegruppen gad han ikke spørge om Kia'en og Christians Opel også ville byde på overraskelser ved nærmere undersøgelser. l stedet fulgte han Karstens indbydelse og gik tøvende op på tagetagen. Der ventede Karsten og vinkede ham ind i det største soveværelse. Det var overbroderet med plancher med diagrammer på væggene og et større antal PC'ere, end der i øjeblikket var brugere til.
   "Velkommen til stormens øje, og goddag igen" hilste han hjerteligt. "Det er den lokale kommandocentral for vores lille studie- og sporingsgruppe. Her sorterer vi det, vi finder, inden Q4 efterbehandler det og enten giver det til Europol eller Frontex, som er en del af Nato. Du har jo allerede truffet de tilstedeværende og ved hvorfor vi er nødt til at være lidt diskrete med det vi studerer."
   "Og metoderne, ikke mindst" smilede Eigil og nikkede rundt.
   "Rollefordelingen er som følger" fortsatte Karsten. "Elisabeth og Dominic er eksperter i at finde finde data frem."
   "Så længe du undlader at antyde hacker de fleste frem, er vi stadig på talefod" sagde Eigil. Det lykkedes ham næsten at se alvorlig ud.
   "OK! Chris, Bryn og jeg stiller naive spørgsmål om sammenhænge i de data. Det kan give lidt problemer at spørge de forkerte mennesker de forkerte steder. Men den slags problemer er både Bryn, Chris og jeg - i al beskedenhed- gode til at redde os ud af. Du du skal lige hilse på en af vores ledere."
   Han pegede hen mod den fyrretommers TV skærm, der hang på væggen. Det viste et billede af en smilende, distingveret mand, der sad afslappet ved et skrivebord.
   Manden nikkede også til Eigil og sagde "Welcome sir."
   "Må jeg præsentere Q4's næstkommanderende, van Enckhuisen."sagde Karsten. "Han var med til at skab studie- og forsøgsgrupperne og er med statsgaranti skyldig i vores øgenavn - Birdsong. Fra starten gav han sporingerne kodenavne fra fugleverdenen i stedet for kedelige numre. Han tog sin fritidshobby i ornitologi med da han og et par andre begyndte at studere muligheder. Da staben voksede og delte sig i teams, navngav han dem efter jagtørne."
   "Vi hedder Pergrine - altså Vandrefalk." indskød Christian, der dukkede op med øl og nikkede til van Enckhuisen. "Kestrel - altså Tårnfalk, udspejder den lejr i Spanien, dem her inde udveksler kodede meddelelser med. Dværgfalkene - altså Merlin i team to gennemgår materiale fra Tel Afar og sammenholder reaktionerne på det, med meldingerne herfra og fra Spanien. Det meste foregår i sorte, dybe netværk."
   "Heldigvis er der over tusind fuglenavne. Vi er spændte på, hvor mange han får brugt" supplerede Karsten og tog en frisk øl.
   "Selvom de data vi finder som regel ikke kan bruges direkste, giver vi altid de lokale myndigheder praj om det mest mistænkelige" kom det fra skærmen.
   "Van Enckhuisen sidder i operationsrummet i hovedkvarteret i Bruxelles." forklarede Christian. "Det kalder vi også stormens Øje. Det er der vi får uartige fødekæder til at hænge sammen internationalt og dokumenterer de ulovligheder, vi finder ud af, de begår undervejs."
   "Argumenterne for fortsatte indsamlinger og hvervninger er ikke andet end seriesvindel."oplyste Karsten. "For dem, der sender støtte hjem, får aldrig at vide hvor store dele af den de køber Semtex for i stedet for skolebøger."
   "Den gør nemlig begge dele" sagde Christian. "Det ville gøre livet nemmere hvis en af modtagerne takkede for den Kalsnikov.han fik, i stedet for den knallert de officielt bidrog til. Så heldige er vi af en eller anden grund aldrig. Mønstrene ændrer sig som sagt ikke, men det gør den svindel, der foregår. Det er sikkert også tilfældet med dine drabssager."

"Fødekæderne for indsamling og hvervning gemmer sig normalt godt inde i normale netværk." forklarede Karsten. "De øvrige medlemmer af de netværk deltager ikke i nogen former for ulovlighed ved at give en skærv, hvergang hatten går rundt."
   "De netværk illustrerer vi med små og store pyramider. De illustrerer hirakiet mellem de enkelte lag. Det er vi kun lige startet på." forklarede Christian. "De enkelte grupper har hver sin talsmand, der står for daglige kontakter og fordelinger. Det er kun konsekvent uartige medlemmer, der interesserer os men dem skal vi finde mellem de femtentusinde asylsøgere der er fordelt over gudved hvor mange centre."
   "Du har vel ikke noget stærkere?" spurgte Eigil og så på øllen og plancherne på væggene."Jeg har en anelse om det bliver nødvendigt."
   "Kan vi starte med at give min fætter en status?" spurgte Christian.
   "Gerne." sagde van Enckhuisen. "Det overtager Paal."
   "Heisan" kom det på klingende svensk da billedet skiftede til en smilende, bredskuldret, mand.
   "For et par måneder siden sporede Fort Meade en anvisning til en våbenhandler. Den kom fra en IP adresse i Tel Arfar. Inden den konto blev lukket fandt de regelmæssige indbetalinger til den fra både Marokko, Spanien, Tyskland og derfra hvor i er. Dem overtog Birdsong de videre undersøgelserner. Normalt samler de småbeløb i mindre mellemkonti. Når der er nok samles mellemkontiene i en stor konto, der bruges til et endeliget våbnkøb, og lukkes. De benytter selvsagt - i stor udstrækning - falske navne, men IP numrene kan de ikke rende fra. Instruksen om at samle mellemkontiene i den store kom kom fra IP adressen hos jer. Den må i gerne finde brugerne af og samtidig finde ud af om de er igang med nye narrestreger."
   "Glemte de, de normale sikkerhedsregler for den branche?" spurgte Eigil.
   "Vi går ud fra operatøren tog til Mosul og faldt i kamp." mente Paal. "Man skal smede mens jernet var varmt. Fort Meade nåede at se tilstrækkeligt inden de huskede at rette det."
   "Er du med såvidt?" spurgte Christian. "Den, der samlede de konti, fik selvfølgelig en instruks om at gøre det. Nu prøver vi at stoppe gentagelser inden de får samlet penge eller frivillige til enten nye indkøb eller til at bruge dem. Selvom ikke alle indsamlinger, ender i kredse, vi ikke bryder os om er vi nu sikre på hvem af dem der styrer de kodede kontakter med Tel Afar og Spanien. Når vi studerer ham nærmere er det kun en smal sag at tage dine mistænkte med."
   "Og det sker lige om et øjeblik" kom det fra Karsten. "Ham, der hedder Bekhti var så venlig at arkivere sin bankkode i sin IPhone 4. Hans nummer fandt Beth blandt numrene i hans chefs telefon. Den hentede vi indholdet af, mens han brugte den i formiddags. I indholdet af Bekhtis telefon var en smal sag gennem den WIFI lejren stiller til rådighed for beboerne."
   "Da vi gik ind på hans konti, parkere vi også en lille, uskadelig 'Sniffer' på den anden side af bankens Firewall." forklarede Christian."Den er forklædt som en opdatering. Så er slikbutikken åben."
   "Har du et par telefonnumre og mailadresser til os? spurgte han og pegede på en ubeskrevet planche.

"Der er ikke meget privatliv tilbage" sukkede Eigil.
   Han gik efter kort betænkning hen til væggen og skrev sine mordofres telefonnumre og mailadreser nederst på en ny planche. Derefter fortsatte han ud på balkonen, og trak vejret dybt et par gange og prøvede at overbevise sig selv om, han ikke havde gjort noget ulovligt endnu. .
   "Alt er muligt i Cyberspace" sagde Christian og kom også ud. "Det forudsætter bare man ikke overdriver respekten for privatlivets fred. Det gør dem vi jagter nemlig sjældent. Tror du ikke de afdøde ville ønske at ham med jagtgeværet brugte det til noget andet, hvis du kunne spørge dem?"
   "Sikkert! Hvad sker der hvis bankens sikkerhedssystemer opdager i kikker ind. Sådan nogen har de, mig bekendt, stadig."
   "Selvfølgelig opdager de os." sagde Christian roligt. "Deres sikkerhedsprotokol aktiverer først sporinger, når vi ændrer indhold af de filer, vi er inde i. Det gør vi selvfølgelig ikke. Den PC'er, der står derovre, opfanger sporingsforsøg og sender dem på rundtur mellem en række spøgelsesservere til de ender i Timbuktu, tror jeg nok."
   "Man lærer så længe man lever" sagde Eigil. "Hvordan gør den det?"
   "Aner det ikke. Jeg sætter kun det de finder sammen bagefter og stiller flere spørgsmål. Det er en protokol fra et system i Kiev Elisabeth hackede sidste år. Hun synes den var så god, hun kopierede den. Samtidig forhindrede vi en bunke raketstyr i at deltage i balladen i Donetsk. Vi samarbejdede med vores russiske modstykke, lige som vi gør med dig. De hedder 'Kontoret for Interne Affærer og Sikkerhed', hvis det har nogen interesse."
   "Det var jeg tæt på at brække tungen på, da jeg prøvede at udtale det russiske navn" påstod Karsten."Nu går jeg ned og tænder grillen. Du lovede at lave hvidløgsmarinerede rejer, til at starte på."
   "Du kunne have holdt dig til det interne navn, de selv brugte, ligesom vi gør med Birdsong." sagde Christian og fulgte med ned til den marinade han havde blandet hjemmefra.
   "De skal helst have en time" mente han og hældte marinade over rejerne fra køleskabet.
   "Hvad kalder de internt det 'Kontor for Interne Affærer og Sikkerhed' på russisk?" spurgte Eigil og snuppede en smagsprøve.
   Christian så spørgende på ham mens han startede på en salatbund og Karsten gik ud til grillen.
   "Bare så jeg ved det, hvis jeg render ind i nogen af dem."
   "Internt kalder de sig SMERSH. " fortalte Christian roligt. "Spionhistorierne har overset deres kerneopgave. De er slet ikke nedlagt, selvom det hævdes. Lå der mere spændende end penge i de dræbte herrers efterladenskaber?. Hvis du tager en ny øl med ud til grilmesteren, smutter jeg lige op et øjeblik."
   "Det ved vi ikke med sikkerhed endnu. Lad os tage det senere. Så må vi se om vi får mistanke om at de mord skyldes seriesvindel, som du kalder det." sagde Eigil og gik ud.