Anne-Majas mørkebrune hår klinger til hendes svedige pande imens hun hjælper sin mor, Louise, med at bære flyttekasser fra en 3x34 varevogn ind i den lille butik Louise har lejet. Den signalgrønne farve der er firmaets varetegn lyser op på byens torv der ellers er holdt i afdæmpede, blege farver hvor butikker, handlesteder, rådhus og alt andet er markeret med malede skilte i stedet for plastic skilte i neonfarver.

Når den sidste kasse er båret ind synker Anne-Maja udmattet sammen i en stol i krakeleret hvidt. Hun føler hele sommeren er blevet brugt i en flyttekasse og nu skal butikken arrangeres før de overhovedet har tid til at indrette deres lille lejlighed på første salen.

Men Anne-Maja klager ikke, hun ved godt det er på grund af hende at de er flyttet til Løvdal. Louise taler med den gamle dame de har lejet butikken og lejligheden af imens hun med rutinerede hænder pakker spande og rengøringsmidler ud.

Med et suk rejser Anne-Maja sig op og strækker sin langlemmede, ømme krop. Hun hader at gøre rent. Sommerferien er snart slut og det eneste hun har foretaget sig er at pakke ned, gøre rent, flytte rundt og pakke ud.

"Jeg tjekker lige området ud, mor." Anne-Maja lader en hånd løbe igennem sit lange hår og ryster det på plads inden hun skubber døren op og ignorerer klokken der bimler over hendes hoved.

"Du må ik' være væk for længe, vel skat? Vi skal"

"Pakke ud? Jeg skal bare lige have lidt luft, det var en lang køretur."

Louise nikker med det blik af sympati der får Anne-Maja til at krympe sig.

Der er ikke så mange mennesker ude på torvet ud over nogle små børn der leende køber sodavandsis i kiosken før de løbende forsvinder igen. Det hele emmer så meget af idyl at Anne-Maja føler hun er med i begyndelsen af en virkelig slem gyserfilm.

De er flyttet til den københavnske forstad helt fra Jylland. Fredericia, men der havde de kun boet det sidste år. Ellers havde Anne-Maja boet hele sit liv i Skagen og hun savner allerede vandet og det nordjyske terræn.

Billederne af den aften sidste sommer hvor hun var kommet grådkvalt hjem til hendes mor og havde tilstået alt hvad der var sket og tigget hende om at flytte tvinger sig ind bag hendes øjenlåg og Anne-Maja presser fortvivlet sine håndflader mod sine tindinger for at tvinge dem ud.

Uden at lægge mærke til det er hun drejet ned af en sidegade og står nu foran de store, gotiske bygninger der er Løvdals Private Kostskole. Det er en af de fineste skoler i landet og Anne-Maja skal starte om en uge i 1. G.
   Skolen har både folkeskole og gymnasium fordelt i to forskellige bygninger. Den tredje bygning er kollegierne til kostskole børnene. Der er masser af natur omkring skolen til at bryde det dystre design.

Anne-Maja stirrer nysgerrigt på gymnasium bygningen og efter at have kigget hurtigt til begge sider ormer hun sig igennem to af de svungne jernstænger på den kæmpestore lukkede gitterport. Der står ikke specifikt nogle steder at man ikke må være på skolens grund når der er aflåst og hun vil bare lige se klasseværelserne og gården.

Så vidt hun kan se får hver elev sit eget lille skrivebord af en mørk træsort og en lækker justerbar kontorstol på hjul. Hun presser næsen helt op imod glasset for at skimte tavlen da en dyb stemme pludselig får det til at gibbe i hende "Hvad laver du her?"

Snurrende på sin hæl står Anne-Maja ansigt til ansigt med en køn mand på omkring tredive år i knælange kaki bukser og en krøllet hvid skjorte. Han har en lædermappe i hånden og Anne-Maja krydser fingre for det ikke er en af hendes fremtidige lærere der har bustet hende "Øh, jeg kigger bare lidt. Jeg skal begynde her på mandag og jeg har ikke set skolen før, kun på nettet."

Heldigvis smiler han til hende "Jamen så velkommen, jeg hedder Mikael Jacobsen, jeg begynder her også på mandag, som engelsklærer."

Anne-Maja vil ikke byde sin mor at komme i problemer deres første dag i en ny by så hun siger hurtigt farvel og sætter i løb tilbage mod porten "Held og lykke på mandag." ønsker Mikael hende drillende da han ser hende stikke af.

Klokken bimler igen når Anne-Maja forpustet lukker sig selv ind i butikken.

"Wow, du har nået meget imens jeg var væk." den lille disk og de indbyggede hylder skinner ligesom de nypudsede vinduer.

"Det har jeg nemlig," Louise krøller sin pudseklud sammen og kaster den med præcision hen i et hjørne til en bunke andre "og nu kan du få lov til at feje imens jeg begynder at pakke varerne ud."

Anne-Maja får stukket en kost i hånden og surmuler "Ej, må jeg ikke hellere pakke ud? Det er så kedeligt at feje."

"Niks, jeg har ordnet alt det andet rengøring og du får løn." hun giver sin datter et kærligt dask før hun finder en saks frem til at bryde den brune tape på de forskellige kasser. Solen når at gå ned før de er helt færdige og Anne-Maja kigger stolt rundt i lokalet sammen med sin mor. Der er alt mulig forskelligt brugskunst, et lille udvalg af unikke smykker, stoffer til plaider eller gardiner og de forskellige møbler der er brugt til at udstille det hele er også til salg. Alting er beige, lyserødt eller babyblåt og den søde parfume fra duft lysene minder Anne-Maja om hjem.

De henter en pizza sammen og spiser den direkte fra bakken siddende på hver deres flyttekasse i deres nye køkken. Alle deres møbler står stablet i Louises soveværelse og kasserne er fordelt i køkkenalrummet og Anne-Majas værelse.

"I morgen går jeg ud og deler nogle reklamer ud for butikken, så du er nødt til at begynde herhjemme med at få pakket tingene ud." forklarer Louise, som er træt af at sove på en madras i køkkenet.

Anne-Maja nikker og skyller glas af i håndvasken "Jeg tror jeg finder nogle af mine ting frem inden jeg går i seng."

Med et florlet kys på Anne-Majas pande forsvinder Louise ud i det trange badeværelse for at gøre sig klar til at sove "Vi skal nok blive glade her, ik' skat?"

Anne-Majas værelse er det største af de to der er, med to brede vinduer og stuk i loftet. En af hendes lamper står i den ene vindueskarm og ellers er der kun hendes smalle smedejerns seng og det gamle fjernsyn hun fik efter hendes mor købte et nyt til stuen. Før hun går i seng hænger Anne-Maja postkort, billeder og et par plakater op med tape eller tegnestifter. Hun skifter sengetøj til et småblomstret sæt og graver noget rent nattøj frem fra en af kasserne markeret 'Tøj'.

Mod forventning tager Anne-Maja sig selv i at glæde sig til at indrette sit nye værelse og skabe et liv i en ny by langt væk fra alt hvad der skete sidste sommer.

På sin første skoledag savner Anne-Maja den følelse af sikkerhed. Hun har skiftet tøj tre gange, læst reglementerne for påklædning igennem og på mystisk vis mistet sin skoletaske. Til sidst glatter hun sit hår foran spejlet og tjekker sit outfit en ekstra gang, slidte cowboy shorts, en T-shirt med et grønt grafisk mønster og en oversize lærredsskjorte.

Hun griber et par tårnhøje plateau sandaler i lysebrunt læder og en matchende lille rygsæk på vej ud af døren hvor hun kyler sin pung, nøglebundt og telefon ned i.

"Skat, du skal altså gå nu, har du overhovedet spist?" Louise er ved at håndklæde tørre sit hår inden hun skal åbne butikken.

Anne-Maja ryster på hovedet før hun griber et æble og en folder med sine papirer inden hoveddøren smækker bag hende. Heldigvis bor hun så tæt på skolen at det burde være umuligt at komme for sent. Denne her gang er porten svunget åbent og en blanding af forældre og elever strømmer igennem.

Efter at have spurgt om vej et par gange finder Anne-Maja aulaen hvor de nye elever skal bydes velkommen af rektor og hun gætter på, efter den måde alle stirrer på hende, at hun er den eneste "nye" i klassen.

Med hævet hage og en hånd igennem hendes hår vælger Anne-Maja en af de ledige stole på den bagerste række. Summen af hviskende samtaler fortsætter indtil en mørkhudet, brunhåret pige på første række vender sig om på sin stol og finder Anne-Maja med sine dådyr øjne. Pigen vinker Anne-Maja hen til sig og smiler som om hun er med i en tandpasta reklame. Modvilligt slænger Anne-Maja sin lille rygsæk over skulderen og hendes hæle klikker hele vejen til den forreste række.

"Hej?" siger hun spørgende og sætter sig i den ledige stol ved siden af pigen.

"Hej, jeg hedder Samaah, jeg ville lige hilse på dig, når nu du er ny." Samaah bliver ved med at smile og glatte sin nederdel. Hun ligner hun er blevet inspireret af Rachel Berry fra tv-serien Glee, med sin stivet kortærmede skjorte og nederdel i lilla plaid.

På den korte tid de to piger sidder sammen lærer Anne-Maja at Samaahs fulde navn er Samaah Bashir, hendes familie er fra Iran og hendes far ejer et investeringsfirma der specialiserer sig i ejendomme. Samaah har lige opfordret Anne-Maja til at fortælle om sig selv, men så ser hun ham.

Magnus Kaare-Smith. Han kommer væltende ind i stor larm i en halv slåskamp med en af hans venner, imens en tredje fyr ryster på hovedet af dem. Med hans lyse hår, blå øjne og letmælk smil tiltrækker han hurtigt de fleste af pigernes opmærksomhed. Men Anne-Maja kan pludselig hverken få vejret eller samle sine tanker til at svare Samaah.

Hendes stol skraber højlydt mod gulvet fordi hun rejser sig op så hurtigt. Med lange skridt og pludselig usikker i de høje hæle tramper Anne-Maja over til Magnus. Han ser hende først ikke, travlt optaget af at puffe til sine venner og tygge tyggegummi, men når han endelig opdager hende stopper tiden et øjeblik.

Hans arme hænger slappe ned langs hans krop og han reagerer ikke længere på sine venners drillerier. Han kan ikke engang fjerne sit blik fra hendes og det er som om hele forsamlingen holder vejret og venter på en reaktion.

"Hvad laver du hér?" hvæser Anne-Maja uvenligt og med ryggen til det nysgerrige publikum.

Magnus lukker sin solbrændte hånd om hendes overarm og trækker hende ud på gangen "Er det her en eller anden syg joke?" spørger han anklagende efter at have sikret sig ingen omkring dem kan høre deres samtale.

"Det må du fortælle mig, jeg har ikke set dig i et år og så møder du op her på min første skoledag. I en helt ny by." Anne-Maja lægger sine arme over kors.

"Går du her?" Magnus begraver frustreret sit ansigt i sine hænder "Hvad er chancen lige mand?"

Opgivende knuger Anne-Maja sine hænder så hårdt at hendes knoer bliver hvide "Det ved jeg ikke, men vi har matematik i første time i morgen, så kan du jo spilde tiden på at regne det ud dér. Indtil da er vi enige om vi ikke siger noget til nogen om sidste sommer, ik'?"

"Selvfølgelig, tror du jeg er en idiot?"

Anne-Maja undlader at svare og følger efter ham ind i aulaen igen, men da han pludselig stopper går hun ind i ham "Slå lige blinklyset til næste gang, spade." hun skal til at stryge forbi ham uden at give ham en chance for at svare på hendes fornærmelse, men en spinkel pigehånd stopper hende.

"Sådan skal du ikke tale til min kæreste." en pige der mest af alt ligner en forvokset porcelænsdukke i en feminin hvid sommerkjole med et par dyre turkise sandaler hæver et blondt øjenbryn af Anne-Maja.

"Det er lige meget, skat." Magnus kysser hende og Anne-Maja kigger irriteret væk "Vi kender hinanden lidt fra Skagen. Anne-Maja boede der før."

Pigen ryster sit brus af blonde krøller på plads og smiler sukkersødt "Nåh sådan. Jeg hedder Victoria." hun vinker med tre ringbesatte fingre og vifter bagefter kærligt sin kæreste væk "Bare find en plads til mig derinde, jeg venter her på pigerne."

Anne-Maja skal til at følge efter ham og finde Samaah, men Victoria stopper hende igen og har fuldstændig ændret sin venlige tone til dominerende "Du er ikke den første pige der er efter Magnus, så du kan lige så godt opgive med det samme."

"Jeg er ikke efter nogen, jeg vil bare gerne ind på min plads." forsvarer Anne-Maja sig og skubber sig forbi Victoria idet en lav, guddommelig smuk blondine og en pige med langt rødt hår, klædt i sort på trods af varmen går op til Victoria og krammer hende.

"Hvem var det?" når Anne-Maja at høre en af dem spørge før hun sætter sig på den stol ved siden af Samaah som hun forlod.

"Undskyld jeg skred, jeg skulle lige hilse på en jeg kendte." forklarer hun vagt og Samaah nikker "Victoria? Hun er også rigtig sød. Det der er hendes veninder Clara og Gry."

"Det var nu ham Magnus jeg mente, jeg mødte ham sidste sommer."

"Der var han lige begyndt at være kæreste med Victoria, men hun havde vist været vild med ham længe og ..." Samaah opdaterer ivrigt Anne-Maja om alle hun kender, hvilket er alle, indtil en høj, senet kvinde kommer ind og står forrest i rummet. Hendes sorte hår er samlet i en knold og hun er tækkeligt klædt i en dragt af noget mørkt stof.

Alle kommer øjeblikkeligt på plads og er helt stille før hun begynder at tale.

"Jeg vil gerne byde jer alle sammen hjertelig velkommen til gymnasiet. De fleste af jer kommer jo direkte fra vores folkeskole og jer kender jeg i forvejen, så derfor forventer jeg at I er med til at tage godt imod de nye elever."

Samaah smiler til Anne-Maja.

Kvinden er skolens rektor og fortæller at hun hedder Elvira Løvdal, hun er efterkommer af den familie der oprindeligt var med til at grundlægge byen og egenhændigt startede Løvdal Kostskole. Siden da har et barn i familien traditionen tro overtaget arbejdet som rektor for skolen.

Frøken Løvdal taler videre om skolens reglementer og gode rygte det forventes af eleverne at de opretholder og ønsker alle held og lykke. Men Anne-Maja kan ikke koncentrere sig om den inspirerende tale. Hun bør være nervøs og spændt på sin første dag, men fem stole længere henne sidder Magnus med sine venner på en side og Victoria hvis hånd han holder på den anden og stjæler hendes opmærksomhed.

Det er meget fint at de har aftalt ikke at sige noget til nogen om sidste sommer, men hvordan skal hun selv glemme det med ham omkring? Det er jo hele grunden til de er flyttet til Løvdal.
   Pludselig rejser alle sig op og de skrabende stole samt elevernes summen advarer Anne-Maja om at hun hellere må gøre det samme.

Fordi alle undtagen Anne-Maja allerede kender hinanden og det ellers er det deres første dag er sat af til, skal alle i 1. G følge efter en tutor der viser dem rundt på skolen. De fleste falder tilbage og bruger tiden på at høre om hinandens ferier og fordi Anne-Maja ikke ved hvad hun ellers skal gøre holder hun sig til Samaah der næsten kan skolen og familien Løvdals komplette historie.

"Vi troede alle sammen at rektor Løvdals søn, Janus, ville starte sammen med os her til sommer, det bliver jo trods alt hans skole en dag."

"Hvor er han da?"

"På kostskole i Schweiz, han kommer ikke engang hjem i sommerferien." Samaah kigger sig omkring som om hun skal til endelig at dele noget rigtigt sladder, men så bliver deres samtale afbrudt af Victoria.

"Samaah, det er så lang tid siden! Jeg har ik' set dig siden dimissionsfesten." de krammer hinanden og imens nikker Anne-Maja akavet til Gry og Clara som en form for introduktion. Clara smiler sødt tilbage og med sin sølle højde og gyldne hår minder hun om et barn man føler en trang til at beskytte.

Gry på den anden side ligner mere en man vil beskyttes imod. Hendes lange vinrøde hår falder om hendes ansigt som et gardin for verdenen og hendes mørke øjne møder Anne-Majas med en tydelig vilje af stål. Hun har en bodystocking på i sorte blonder og et par sorte silkeshorts, samt sort neglelak og sorte sko. Umiddelbart virker hun så anderledes fra den lyse Clara og den dukkede Victoria at det undrer Anne-Maja hvordan de tre har fundet hinanden.

Victoria finder en stak billeder frem fra sin flotte designer taske og sammen med Samaah bliver Anne-Maja inviteret til at kigge med.

"Det her tog mor af Elizabeth og jeg en dag vi shoppede i Amsterdam." Elizabeth er Victorias lillesøster der lige er begyndt i syvende klasse og hun er en næsten tro kopi af Victoria.

"Så I ikke Anne Franks hus og sådan?" spørger Anne-Maja forundret. Hun vil selv desperat gerne ud at rejse, men fordi hun boede i en populær ferie destination var der altid travlt i butikken når hun havde fri fra skole.

"Næh, der har jeg efterhånden været så mange gange, det bliver kedeligt." Victoria trækker på skuldrene og viser Samaah noget imens Clara forklarer "Hun er Victoria Von Rien, hendes familie stammer fra Holland af. De har det fedeste hus deroppe."

"Nede." retter Samaah hende hurtigt.

Victoria smiler overbærende til Clara og henvender sig til Anne-Maja "Du kender sikkert min mor, Malou Von Rien, hun designer tasker." hun strækker sin arm frem og ganske rigtigt på guldspændet er der indgraveret MVR.

Anne-Maja ryster på hovedet og Victoria ser et øjeblik overrasket ud. Gry smiler faretruende sødt "Det skal du ik' være ked af Vicky, det betyder jo bare at kunderne er så glade for din mors tasker at de ik' ender i genbrugsbutikker." hun hæver et øjenbryn af Anne-Majas tøj og stryger Victoria over ryggen som om hun trænger til at blive trøstet.

Anne-Maja føler sig faretruende tæt på at synke ned på Grys niveau, men selv Victoria ser lidt irriteret ud og prøver at udglatte situationen "Så kender du nok bedre min far, Poul Von Rien, kirurgen."

"Han har sit eget tv-program." oplyser Samaah for at hjælpe Anne-Maja på vej, men da Anne-Maja stadig ikke genkender navnet smiler Gry triumferende og Victoria mister interessen "Lad os hellere følges med de andre, før vi kommer i problemer med en af lærerne på den første dag."

"God idé piger." de vender sig alle fem om og Anne-Maja slapper lidt af idet hun straks genkender Mikael. Samaah underskylder og tripper hurtigt efter resten af klassen.

"Det er ikke fordi vi ikke ville følge med, jeg ville bare høre hvordan din første dag går?" påstår Anne-Maja flabet. Mikael smiler "Hvor venligt af jer, piger. Den går fint, hvad med din?"

Efter at have kigget sidelæns på Gry svarer Anne-Maja "Der er jo altid plads til forbedring."

Mikael nikker og sender dem af sted.

0o0

Som altid i hendes mors butik afslører den lille klokke over døren Anne-Majas hjemkost.

"Hvordan er det så at være en gymnasie elev?" Louise er over hende med det samme og hun ser mere anspændt ud end spændt.

"Det ved jeg ik'." svarer Anne-Maja mut og synker ned i en polstret stol med et 'Til Salg' skilt hængende over ryglænet "Vi lavede ik' så meget i dag."

"Du er da ellers sent tilbage, jeg ville have lukket tidligt i dag så vi to kunne spise frokost sammen." Louise arrangerer effektivt øreringe på et smykkestativ imens hun taler.

Anne-Maja forklarer "Samaah, en pige i klassen, viste mig lidt rundt i byen. Hun fortalte mig faktisk om en restaurant hvor alle åbenbart spiser når de skal have frokost, hvis du stadig har lyst?" hun kan ikke helt ligge iver i invitationen. Hendes mor ved hvad der skete sidste sommer, men hun kender ikke Magnus og Anne-Maja har ikke lyst til at fortælle at han ved et utroligt tilfælde er en af hendes nye klassekammerater.

"Vi kan da også cykle ned til stranden og få en is som vi plejede derhjemme?" Louise ligger en arm om Anne-Maja og prøver at hive hende op af stolen og ud af hendes dårlige humør.

Nede på stranden smiler Louise af at se sin datter spise is "Først skal al chokoladekrymlet slikkes af, ligesom da du var lille."

Anne-Maja lader sine ben dingle ud over kanten af den mur der deler stranden fra parkeringspladsen. Hendes ene sandal vipper af foden og Anne-Maja springer adræt ned i sandet efter den.

"Mor, grib lige dem her!" Anne-Maja kyler begge sine sandaler op til hendes mor der leende ser til imens hun begynder at klatre op ad muren igen "Skat, der er en trappe lige derovre." hun peger.

Anne-Maja er ligeglad. Siden hun var lille har hun været vild med sport og gymnastik. Men hendes dårlige humør vender tilbage når hun står barfodet på parkeringspladsen igen og børster sig fri for sand idet Clara og Gry vandrer forbi arm i arm.

"Vi ses i skolen i morgen, klatretøs." Gry smiler og vinker så overstrømmende venligt at Louise interesseret spørger til hende, men Anne-Maja ved at kommentaren var en hån og får mavepine ved tanken om at skulle holde både Gry og Magnus ud på en daglig basis.

"Var det Samaah?"

"Nej, det der var Gry. Hun er vildt irriterende," Anne-Maja vender øjne og hiver sine sko på igen "men det minder mig for resten om at Samaahs far har et investeringsfirma, måske skulle du tale med ham om butikken?"

De stiger begge på deres cykler for at køre hjem og Louises hænder strammer om cykelstyret "Det tror jeg ikke er en god idé, skat. Vi skal nok ikke binde os for meget til byen, du ved."

Anne-Maja klemmer håndbremsen i "Du sagde jeg med sikkerhed kan blive på den her skole?"

"Det kan du også, men det er jo kun tre år. Så kan det være jeg flytter tilbage eller et helt nyt sted hen. Og hvem ved hvad du finder på til den tid, min store pige." Louise bortforklarer og smiler ømt.

"Hvorfor flyttede vi så overhovedet fra Fredericia? Det er jo ikke et krav at jeg skal gå på en privat skole." minder Anne-Maja sin mor om.

"Det gider jeg ikke diskutere. Det her var den skole jeg kunne få dig ind på, så vi bliver. Du skal have en ordentlig uddannelse at falde tilbage på." Louise tramper hårdere i pedalerne og de er snart hjemme.

"Falde tilbage på fra hvad? Bare fordi du blev gravid alt for ung." Anne-Maja svinger sig af sin cykel imens den stadig kører og banker låsen i før hun stormer igennem butikken og ind på sit værelse.

Hun puster ud imens hun læner sig op af sin lukkede dør og lytter efter sin mor, men Louise er ikke fulgt efter hende. Anne-Majas skyldfølelse sænker hende i knæ og hun tørrer irriteret et par tårer væk med en drenget baghånd. Når hendes mor ikke følger efter hende og tager skænderiet er det fordi Anne-Maja er gået over grænsen.

Og egentlig ved hun det også godt. Hendes mor var nitten år da hun blev færdig med gymnasiet som en af de dygtigste elever, allerede bestemt til at læse jura på universitetet. Men som en del af det ungdomsoprør hun aldrig havde haft som teenager insisterede Louise på et sabbatår før hun fortsatte med sine studier. Det endte med at vare to år hvor hun blev udlært i en tøjbutik og havde stor succes med at sælge. Hun nåede knap at begynde at læse jura før hun opdagede hun var blevet gravid. Anne-Majas far ville ikke have noget med hende at gøre og Louises forældre og familie slog hånden af hende da hun droppede sine studier.

De meget få gange Anne-Maja nogensinde har smidt det i hovedet på sin mor har de ikke talt sammen mere end nødvendigt flere dage efter. Det er knap blevet aften, men Anne-Maja har det som om dagen har varet en uge og smider sig udmattet på sin seng med sin bærbare computer balancerende på hendes knæ.

Til hendes overraskelse har hun over tyve venneanmodninger fra facebook. Alle fra hendes nye klasse og et par af andet års eleverne har tilføjet hende, endda Magnus og Gry. Ud af nysgerrighed accepterer Anne-Maja dem alle sammen en efter en og klikker igennem deres billeder og læser de nyeste kommentarer på deres væg.

Magnus har et helt album dedikeret til hans billeder taget af hans fodboldkampe eller til træning i den lokale fodboldklub hvor han spiller med sin bedste ven Johnny Østergård. Det er sådan Anne-Maja opdager at Johnnys far er den berømte danske fodboldspiller Jesper Østergård der i sin storhed spillede i England og blev gift med den engelske Socialite India Millers inden han trak sig tilbage og flyttede til Danmark igen.

Misundeligt kigger hun deres billeder taget med diverse kendisser igennem. Hendes hjerte springer et slag over da hun pludselig støder på et billede af Magnus, Johnny og deres tredje ven Simon smilende, solbrændte og med armene over hinandens skuldre foran Magnus' forældres sommerhus i Skagen. Aller yderst på det stykke strand der også ligger baggrund til billedet har hun selv sneget sig ind ved et tilfælde.

Anne-Maja taber vejret og ønsker at hun kan slette billedet. En af hendes nye klassekammerater har tagget hende allerede så i stedet må hun nøjes med at slette sit tag og håbe på ingen andre kigger på de gamle billeder.

Efter at have mistet lysten til at smugkigge på de andres liv skriver hun en kort besked til Samaah om at vente på hende foran skolen i morgen og slukker computeren.

0o0

Timerne er lange og hårdere end Anne-Maja er vant til. I forvejen er hun en gennemsnitselev og siden de flyttede fra Skagen har hun ikke gået på en privat skole, så hun har vænnet sig til så store klasser at hun nemt kunne gemme sig i mængden når der var noget hun ikke var god til.

Men på Løvdal slår lærerne ned hvis man ikke deltager nok i timen og de forventer en høj arbejdsdisciplin. Samaah er allerede klassens stjerne og har åbenbart været det siden børnehaveklassen. Hun er mødt op velforberedt og der har endnu ikke været noget der har været svært for hende.

Anne-Maja har lyst til at give op på forhånd og ligger mærke til at blandt andet Magnus og Clara kopierer hendes duknakkede stilling og opgivende attitude. Deres sidste time er Engelsk og egentlig nyder Anne-Maja timen, det har altid været hendes bedste fag og fordi Mikael er yngre end de fleste andre lærere er han automatisk vellidt.

Men han afslutter timen med at dele sedler rundt om et forældremøde fredag aften og Anne-Maja stikker forsigtigt sin arm i vejret "Er det obligatorisk? Fordi min mor holder længere åbent fredag aften."

Mikael læser teksten igennem "Du skal være repræsenteret af mindst en forældre eller værge, kan din far ikke tage med?"

Anne-Maja kan ikke huske hvornår hun sidst har rødmet, men alligevel er følelsen af hendes brændende kinder velkendt og øjeblikkeligt identificeret når hun er nødt til at erklære overfor hele klassen at det kun er hende og hendes mor.

Mikael bider sig lidt i læben og prøver at dysse de elever ned der allerede hvisker til hinanden og kigger over deres skuldre "Jeg taler med Rektor Løvdal om det, hvis du har tid til at vente lidt når timen er slut."

Clara fniser og Gry rækker en hånd vejret selvom timen faktisk er ovre og de har fået besked på at pakke sammen. Mikael beder dem om lige at vente et øjeblik og lader Gry tale.

"Jeg skal bare lige høre om jeg også ku' ha' fået speciel behandling hvis jeg havde smilet ligeså sødt til dig i går?" Gry tilter hovedet på skrå og lader som om hun er oprigtigt forvirret imens Samaah er så chokeret over beskyldningen hun glemmer at lukke munden og et par af drengene bagerst i klassen pifter lavt.

Mikael hæver sine hænder og får ro i klassen igen "Ud fra hvad jeg hører har du ikke brug for det Gry."

Ud over at lægge sine arme over kors og puste en lok hår væk fra hendes ansigt ignorer Gry ham fuldstændigt, indtil han smiler smørret "Eller måske får du brug for det på fredag når dine forældre hører om det her på mødet."

"Hvor uretfærdigt!" Gry kører længden af sin underarm hen over sit bord og fejer alting ned i hendes taske som Anne-Maja i al kaosset ligger mærke til også er designet af Victorias mor. Efter Gry er stormet af sted kigger Clara usikkert på Victoria der med en royal holdning rejser sig op og med tvungen høflighed spørger "Må resten af os også gerne gå?"

Mikael når kun lige at nikke før Samaah er ved Anne-Majas bord "Ej hvor er jeg ked af at høre det med din far. Jeg er sikker på at Rektor Løvdal nok skal forstå det, hun er også enke efter hendes mand døde for otte år siden."

Irriteret rejser Anne-Maja sig brat op så Samaahs trøstende hånd ryger af hendes skulder og hun glipper forskrækket med dådyrøjnene fordi Anne-Maja klasker sin bog hårdt sammen om et bogmærke "Min far er ikke død, han gider mig bare ikke, okay?"

Utålmodigt presser Anne-Maja sig mod døren, men på vejen griber Mikael fat i hendes arm "Venter du ude på gangen imens jeg taler med Elvira?"
   Anne-Maja hiver sin arm til sig i en voldsom bevægelse "Bare glem det!"

Som en dårlig vane har hun tårer i øjnene igen og småløber ned af en af de lange gange, på vej imod den nærmeste udgang imens hun knuger sedlen om forældremødet. Der er sket for meget på for kort tid og sidste sommer presser hele tiden på når hun skal se på Magnus alle vegne. Oveni det talte hendes mor slet ikke til hende i morges og nu skal hun hjem og tvinge hende til et åndssvagt forældremøde.

"Vent!" Samaah kalder på hende og løber besværet på trods af sine fornuftige flade sko.

"Mikael sagde du virkede ked af det," hun stønner og holder om sin side inden hun ser Anne-Majas tårestribede kinder "og det er du vist." Med sin taske justeret over skulderen giver Samaah hende et varmt kram "Skal jeg ikke følge dig hjem?"

Anne-Maja nikker og snøfter uattraktivt imens pigerne begynder at gå i stilhed. Hun er glad for at Samaah ikke stiller en masse spørgsmål indtil de møder Victoria som med sammentrukne bryn spørger til Anne-Maja "Jeg er ked af du får sådan et dårligt indtryk af vores klasse. Men bare rolig, min familie har været her i byen næsten ligeså lang tid som familien Løvdal og vi spiser tit sammen med Elvira, jeg er sikker på mine forældre kan snakke med hende om mødet."

"Hun er meget åben." lover Samaah.

"Burde du ikke være hos Gry?" Anne-Maja ignorerer deres blær og fortrøstende ord.

Victoria fugter sine lyserøde læber "Jeg kan også blive træt af Grys opførsel nogle gange." hun skal til at sige noget mere, men så kommer Johnny og Magnus gående med deres sportstasker "Hvor længe tror du hende den nye holder med Gry efter sig?" spørger Johnny.

Magnus klasker sin hånd imod Johnnys "Om en uge er alt ved det gamle."

Med travle hænder retter Victoria på stropperne af hendes kjole og lader som om hun ikke har hørt noget. Samaah følger nervøst hendes eksempel, men Anne-Maja ryster sit hår på plads og hæver stemmen "Der må jeg nok skuffe dig Magnus. Om en uge er Gry sat på plads og I to kan highfive alt I vil om hende, men fra nu af lader I mig være i fred!"

Johnny undskylder med det samme, også på vegne af Magnus der nøjes med at kysse Victoria og stirre olmt på Anne-Maja. Johnny spørger Samaah om hun ved hvor Clara er før han undskylder igen og minder Magnus om deres kamp på fredag.

"Lad os gå skat, jeg gider ikke stresse før træningen." Magnus holder Victorias hånd og begynder at trække hende med sig "Samaah, vil du med?" bevidst holder han Anne-Maja udenfor, men heldigvis ryster Samaah på hovedet "Nej tak, jeg følger Anne-Maja hjem. Hyg jer."

Samaah er tydeligvis utryg i situationer som disse, men hun retter ryggen og står skulder til skulder med Anne-Maja som smiler falsk "Tak for invitationen, rigtig god kamp på fredag." Magnus råber et sarkastisk 'Tak' over sin skulder og Victoria stikker sin næse i vejret.

"Røvbananer." mumler Anne-Maja lavt og går i retning af butikken. Samaah får røde kinder og Anne-Maja tør ikke fortælle hende at hun kan langt værre ord. De falder ind i en rytme på den korte gåtur og Samaah prøver at udglatte situationen "Du må ikke være alt for vred på Gry. Hendes far var ude for en ulykke på deres yacht dengang hun var ni og druknede. Det ændrede hende. Victoria og Gry har været bedste veninder siden de var babyer, men allerede i folkeskolen begyndte hun at konkurrere med Victoria om popularitet og sådan."

"Jeg er ikke overrasket over at Victoria har vundet." kommenterer Anne-Maja vrantent og prøver ikke at have alt for ondt af Gry.

"Det startede dengang Victoria var mindre køn. Ikke for at bagtale, men hun havde lidt en grimme ælling forvandling." forklarer Samaah og Anne-Maja holder døren til butikken åben for hende "Vent, Victoria har været grim? Jeg håber du har billeder."

Samaah kan ikke lade være med at fnise lidt så stemningen er heldigvis god da Louise hører klokken og kommer ud for at betjene kunder. Hun hilser ikke engang på Anne-Maja som bøjer sit hoved i skam.

"Hej, jeg hedder Samaah Bashir." Samaah hilser høfligt på Louise og rækker sin hånd ud. Louise tager den "Hyggeligt at møde dig Samaah, jeg hedder Louise."

"Jeg har lige fulgt Anne-Maja hjem, hun havde en lidt hård dag i skolen."

Louise skubber straks deres interne problemer til side og spørger hvad der er sket.

"Det er bare hende Gry, jeg fortalte dig om." Anne-Maja finder sedlen frem "Og du bliver åbenbart nødt til at tage med til et obligatorisk forældremøde fredag aften. Men jeg kan da køre butikken." tilbyder hun for at begynde at gøre bedring for hendes opførsel i går.

"Men," Samaah afbryder dem, men indser det er uhøfligt og tier hurtigt stille igen og blander sig udenom.

Louise læser sedlen igennem "Ellers må jeg jo lukke til normal tid. Hvad ville du sige Samaah?"

"Det er bare fordi vores fodboldhold spiller en kamp på fredag og det ville være ærgerligt hvis Anne-Maja ikke tager med. To af drengene i vores klasse er holdets stjerner. Johnny skal på junior landsholdet." hun vrider nervøst sine hænder og Anne-Maja forsikrer sin mor hun sagtens kan undvære at se kampen.

Louise giver hendes albue et klem "Nej skat, tag med." hun blinker til hende og Anne-Maja kan mærke hun er tæt på tilgivelse.

"Samaah hvis du har lyst må du gerne blive og spise med i aften?" inviterer Louise der altid har været gæstfri "I skal bare op af trappen i baglokalet for at komme op i lejligheden."

"Det vil jeg rigtig gerne," accepterer Samaah høfligt "din butik er så hyggelig, jeg glæder mig til at se jeres lejlighed."

Anne-Maja har det som om hendes held er vendt til det gode. Hendes mor har tilgivet hende og Samaah har masser af veninde potentiale. Og faktisk har hun ret, deres lejlighed er pissehyggelig!

0o0

Fredag aften skifter Louise og Anne-Maja imellem at skynde hinanden ud af badeværelset. Louise insisterer på at se pæn ud når hun skal møde de forskellige forældre og Anne-Majas lærere, men Anne-Maja syntes det er mere vigtigt at hun kan få rettet på sin make-up og finde sit glattejern.

Fodboldkampen der foregår på hjemmebane i Løvdals lille klub er den helt store begivenhed på en fredag aften og bagefter skal hele klassen og nogle af de andre på holdet til fest hjemme hos Johnny. Resten af ugens skoledage er gået langt bedre end den første dag for Anne-Maja.

Efter folk har sladret til hinanden omkring Anne-Majas larmende protester når Gry eller Magnus har været efter hende er hun blevet lidt af en berømthed på skolen. Gry er stadig på krigsstien, Victoria har taget Grys side i hele opgøret fordi Anne-Majas begyndende popularitet gør hende nervøs. Og da Johnny inviterede Anne-Maja til at være hans date til festen blev Clara fornærmet fordi de åbenbart er kærester en gang imellem.

Johnny forsikrede Anne-Maja om at de i øjeblikket ikke er kærester og til sidst sagde hun ja, på Samaahs opfordring. Minus de tre piger er Anne-Maja vellidt og det vil ikke skade hendes rygte at blive set med Johnny. Samaah skal dog til festen single fordi selv om hendes far har opgivet de fleste af de traditioner han selv blev opdraget med må Samaah kun gå ud med iranske drenge hendes forældre har godkendt.

For femte gang den dag vader Anne-Maja fra sit værelse ind foran sin mor for at se sig i spejlet og rette på sit tøj.

"Det sæt kan jeg rigtig godt lide." forsikrer Louise hende og Anne-Maja drejer en ekstra omgang. Hun har sine yndlings slidte cowboyshorts på, en løs stropbluse i sort velour og en bolerojakke i sorte palietter på.

Anne-Maja retter sin neutrale lipgloss "Du siger det ik' kun for at få spejlet for dig selv, vel?"

Louise smiler skælmsk imens hun retter bæltet på hendes badekåbe og smører cremer og make-up i hovedet "Er det for hyggens skyld eller for Johnnys at du klæder dig så pænt på?"

Sukkende snupper Anne-Maja et par af Louises stiletter "Du har ik' set dem jeg går i klasse med mor, deres forældre ville sikkert blive forfærdede hvis deres børn ik' gik i designer tøj."

Louise vrænger af spejlet "Gå lige ind og tjek om det jeg har lagt frem er pænt nok til at møde de forældre i så..."

Grinende gør Anne-Maja som hun bliver bedt om imens hun alligevel venter på Samaah som hun har aftalt at følges med. Hun skifter skjorten som Louise har lagt frem ud med en pænere, men ellers er outfittet godkendt og når hun hører dørtelefonen kysser hun hastigt sin mors kind og springer ned af trappen.

Samaah er i en tækkelig kjole med korte ærmer, en høj udskæring og et bredt skørt. Hun har dog taget et par sko på med en lille bitte hæl der klikker højlydt når hun går.

De er tidligt på den og får pladser allerforrest, tættest på fodboldbanen hvor de originalt navngivet Løvdal Løver varmer op. Johnnys mørke hår er vokset så langt at han har skrabet det tilbage med et elastikbånd og Anne-Maja beundrer ham i skjulte blikke. Desværre hænger ham og Magnus hele tiden omkring hinanden og hun sparker irriteret et forladt papkrus væk.

"Jeg tror faktisk aldrig jeg har set en hel fodboldkamp før." oplyser Anne-Maja og skraber noget af sin neglelak af i ren kedsomhed.

Samaah holder om sine arme da en kølig brise fejer hen over banen "Jeg har heller ikke rigtig forstand på det, men kampene plejer at være hyggelige, selv om festerne bagefter godt kan være ret vilde."

"Hvordan vilde?" spørger Anne-Maja interesseret.

"Uanset hvad man forventer, vil det altid blive anderledes." en bleg, spinkel dreng som Anne-Maja genkender både fra sin klasse og Magnus' facebook billeder sætter sig ved siden af pigerne.

"Buddha sagde det," oplyser han Anne-Maja med et nik "hey Samaah."

Samaah rykker sig så hendes ryg er vendt så meget imod Simon som den kan være uden at det bliver for åbenlyst at hun ikke gider ham "Hej Simon." hun mumler, gaber og er pludselig travlt optaget af at tjekke noget på sin telefon.

Anne-Maja undrer sig, indtil videre har Samaah været varm og venlig overfor alle. Hun er nysgerrig efter at spørge hvad det er Simon har gjort for at pisse hende af, men han trodser Samaahs tydelige opførsel og bliver siddende.

For at bryde den akavede stilhed spørger Anne-Maja efter klokken og Samaah og Simon svarer i kor. Om en lille halv time starter både forældremødet og kampen. Magnus og Johnny vinker Simon ud på banen selv om han ikke spiller og Anne-Maja stjæler hans plads ved siden af Samaah "Okay, hvem slog op med hvem?"

"Vi har aldrig været kærester!" Samaah ser forfærdet ud og egentlig ved Anne-Maja det allerede "Men noget må der da være sket imellem jer to?"

Med blikket rettet mod sine sko afslører Samaah hviskende "Der går et rygte om at han sælger stoffer."

Anne-Maja kommer til at grine "Ham der? Jeg har lagt mærke til ham i timerne og jeg tror ikke engang han tør røre en vitaminpille."

Hun kan se at Samaah stadig fryser lidt og giver hende sin bolero selv om ærmerne kun når til albuerne. Drengene på banen begynder at pifte og Anne-Maja tror det er af Samaah indtil hun ser at Gry, Clara og Victoria har gjort deres entré.

Clara har en pastelgrøn kjole på med en lille sløjfe og pufærmer som om den er syet til en dukke, Victoria retter på sin fodlange nederdel af forvasket denim og korset top af hvidt blondestof, mens Gry stjæler deres opmærksomhed i en ultrakort, stram sort kjole og et par knaldrøde stiletter.

Samaah vinker til dem, men det er kun Clara der sødt vinker tilbage. Victoria og Gry sender et blik til Anne-Maja og trækker demonstrativt Clara med over til nogle sæder på den modsatte side af den trappegang der deler rækkerne af plastic sæder.

Gry hiver en lille hvid iPod frem og putter høretelefonerne i sine ører, halvt drejet væk fra sine venner på sædet.

"Hvad er der med hende?" spørger Anne-Maja, normalt er Gry mest afvisende overfor hende selv.

Samaah ser på hende som om hun er dum "Forældremødet er i aften. Mikael vil jo fortælle hendes forældre om det hun beskyldte dig for."

"Ej, det sagde han da bare for at advare hende?" Anne-Maja er ret sikker på at Mikael er den type lærer der vil beskytte alle sine elever. Og egentlig er hun allerede så meget ovre Gry og hendes aggressive opførsel. Hun er mere overrasket over at Miss World Victoria så hurtigt har forvandlet sig til Snedronningen.

Tiden går og efterhånden bliver kampen fløjtet i gang. Selvom Anne-Maja ikke har forstand på fodbold kan selv hun godt se at Magnus og især Johnny er talentfulde. Hun er selv adræt og har et godt boldøje, men de to drenge stjæler hele showet.

De dominerer spillet og Johnny scorer to af de fire mål der vinder dem kampen. Det andet hold er blevet slået overlegent og deres sparsomme publikum går slukørede derfra imens sejrsrusen bærer 1. G hjem til Johnny.

Hans forældre har lovet at gå ud og spise efter forældremødet og der går ikke lang tid før musikken brager og billige dåseøl deles generøst rundt.

Efter at have skiftet til et par sorte cowboybukser og en sort skjorte finder Johnny Anne-Maja "Vil du have en øl?"

Anne-Maja nikker og tager imod den lunkne dåse. Det er ikke første gang hun prøver at drikke og hun har også prøvet at ryge før, men hun er ikke vant til så meget alkohol. Johnny giver hende en rundtur i hans kæmpekasse af et hus og bliver ønsket tillykke alle vegne.

"Skal du ikke have?" Anne-Maja peger på det væld af dåser og glasflasker der står på spisebordet og snupper selv en Smirnoff Ice.

Johnny griner let "Nej, jeg drikker og ryger ik', jeg kæmper for en plads på juniorlandsholdet." minder han hende om.

"Nååh ja," hun samler et indrammet billede af Johnny med sine forældre og Keira Knightley på den røde løber op og studerer det "du vil jo spille fodbold. Kan du godt det samtidig med du går i skole?"
   Anne-Maja svajer let og kan ikke helt huske hvor meget hun har drukket indtil videre, så Johnny vrister billedet fra hende og sætter det på plads igen "Det ved jeg ikke. Hvis det bliver et problem dropper jeg skolen."

"Fornuftigt." Anne-Maja ruller øjne og er lige ved at snuble over hjørnet på et persisk tæppe inden Johnny med sine sublime reflekser får grebet hende. Han forslår noget frisk luft og Anne-Maja tager glædeligt imod hans tilbud.

"Fortæl mig så hvordan en pige som dig så hurtigt bliver uvenner med Magnus og Victoria?" opfordrer Johnny og hjælper Anne-Maja ned på en liggestol i baghaven.

"Glem ikke Gry." pludrer hun søvnigt og ligger sig bedre til rette på stolen.

"Hun er sgu altid sådan." erklærer Johnny usentimentalt og bider i sin tommelfingernegl imens han venter på at Anne-Maja skal svare på hans spørgsmål.

Usikkert sætter Anne-Maja sig op "Victoria er sur på mig fordi hun tror jeg er efter Magnus."

"Er du det?"

Anne-Maja skuler til Johnny "Næ! Han er en svigter og," selv i sin fulde tilstand indser Anne-Maja hun skal til at tale over sig "og en røv." redder hun det og dasker til Johnny fordi han griner af hende.

"Fortæl mig om Clara." ekkoer hun hans opfordring og roder rundt i sit hår.

Johnny ryster let på hovedet og trommer med sine fingre på hans lår "Der er ikke så meget at fortælle. Vi har kendt hinanden siden vi var små. Hun vil gerne være skuespiller. Hun er pissesmuk og pissesød, men ik' altid for hurtig." han banker sig i tindingen.

"Så kan du godt give et kys." Anne-Maja lukker sine øjne, laver trutmund og lader sin overkrop falde forover. Johnnys hænder skyder frem og støtter hende "Det venter vi med til en anden gang," han presser let sin mund mod Anne-Majas pande "jeg tror snart du skal hjem."

"Jeg vil ik' rejse mig op lige nu, svimmel." mumler Anne-Maja og griber hårdt om kanten på liggestolen. Johnny når kun at trække et ben til sig før Anne-Maja brækker sig på hans sko.

Næste morgen bliver Anne-Maja blidt vækket af Samaah der holder en bakke med smurt toastbrød, en skål røræg blandet med stegte champignons og bacon, et glas juice og to hovedpinepiller.

"Hvor er jeg henne?" Anne-Maja gnider sit dunkende hoved med en hånd og tager ivrigt piller og glasset med den anden. Hun kan ikke genkende nogle af sine møbler før det går op for hende det er fordi hun er i Samaahs værelse.

"Jeg tog dig med hjem i går da du blev dårlig. Jeg ringede også til din mor og sagde at du sov her." forklarer Samaah der stadig er i pyjamas og stikker sine tæer ind under den dyne Anne-Maja har lånt.

"Du er virkelig en skat. Hvor til grin at jeg blev så fuld i går, det var slet ikke meningen." Anne-Maja sætter sig til rette på sin madras og stiller morgenbakken midt imellem hende selv og Samaah så de kan spise sammen.

"Du var ikke den eneste, og i det mindste var det kun Johnny der så dig kaste op. Clara ødelagde betrækket på en af sofapuderne." Samaah putter lidt æg på hendes toast og fortsætter med at fortælle Anne-Maja alt hvad hun missede imens hende og Johnny var ude i baghaven.

Efter de har spist strækker Anne-Maja sig selvtilfredst inden hun rejser sig op og ser efter hendes tøj. Samaahs værelse er, som hendes hus, enormt. Hendes familie er den rigeste i Løvdal og i resten af huset er der ikke sparet på noget, men Samaahs værelse er meget simpelt.

Hun har en enkel seng, et antikt skab, et stort skrivebord med en Mac computer på og en hel væg med indbyggede bogreoler. På en anden væg hænger der et stort fladskærmsfjernsyn.

Anne-Maja låner en t-shirt af Samaah og får sit festtøj med i en tiloversbleven Chanel pose. Selv om hun kender vejen følger Samaah Anne-Maja ned af trappen så de lige kan nå at tale færdigt.

Næsten nede af trappen støder pigerne ind i Samaahs far, Aref, der ellers ikke er svær at se. Alt på manden er stort og den første dag Anne-Maja mødte ham havde hun været bange for ham indtil han overstrømmende og varmt havde budt hende velkommen.

Og nu igen smiler han lunt og putter en arm om sin datter "Det er da rart at vide at når jeg ikke holder øje med jer tøser kan jeg stadig høre jer."

Samaah og Anne-Maja får øjenkontakt med hinanden og kommer til at sprutte af grin.

Aref tilbyder Anne-Maja at køre hende hjem, men hun takker høfligt nej "Det tager ikke så lang tid at gå og vejret ser godt ud."

"Lån i det mindste en cykel, Samaah har en gammel en liggende i en af garagerne." Aref klapper begge piger på armen og sender dem af sted.

Imens de roder rundt i den første af de to store garager kommer en lyshåret midaldrende mand i høj hast op ad brostenene og ringer på. Han er iklædt et mørkt jakkesæt på trods af varmen og tjekker utålmodigt skærmen på sin mobil indtil døren bliver åbnet.

"Aref, jeg prøvede at ringe, men jeg havde for travlt til at vente til senere med at komme forbi. Jeg skal bruge en tjeneste."

Aref lægger en arm om manden og guider ham indenfor.

Både Samaah og Anne-Maja lyttede med og kigger spørgende på hinanden.

"Hvad handlede dét om?" Anne-Maja rykker en tung flyttekasse.

"Det ved jeg ikke," Samaahs mørke bryn trækker sig sammen i forvirring "det er Jørgen, Magnus' far."
   Nysgerrigt stiller Anne-Maja sig op på den flyttekasse hun lige har rykket rundt på og kigger ind igennem vinduet til Arefs kontor "Wow, kan han lige gestikulere lidt voldsommere?" kommenterer hun sarkastisk.

Samaah ved godt det er forkert at spionere, men Jørgen er normalt en rolig mand og Magnus har opført sig underligt siden skolen startede så med skyldfølelsen allerede solidt plantet i hendes underliv tager hun imod Anne-Majas fremstrakte hånd.

De betragter Jørgen vandre frem og tilbage i kontoret imens han enten slår sine arme omkring sig eller frustreret gnider sin pande. Aref sidder i sin kontorstol og nikker alvorligt.

Anne-Maja træder tættere og tættere på kanten af flyttekassen for åndeløst at følge med i samtalen, så da Aref pludselig kigger mod sit vindue får begge piger så travlt med at komme ned at de falder over hinanden.

Fnisende børster de sig fri for støv og Anne-Maja tjekker sine bare knæ for hudafskrabninger imens Samaah endelig får gravet sin gamle blå cykel frem.

Hun fortæller koden til Anne-Maja og sammen trækker de cyklen ud af garagen i det øjeblik Aref følger Jørgen ud igen. De aftaler at snakke sammen igen snart og Jørgen skynder sig hen til sin bil med en hurtig hilsen til pigerne.

"Tror du der skete noget til forældremødet i går?" nervøst vrider Anne-Maja sine hænder. Hun håber det bare er det og ikke fordi Magnus har fortalt sine forældre om sidste sommer og lagt al skylden på hende.

Samaah trækker på skuldrene "Det tror jeg ikke, mine forældre har ikke sagt noget om det."

"Jeg spørger min mor når jeg kommer hjem." de krammer farvel og aftaler at ringes ved.

Selv om den er blevet skiftet ud virker cyklen perfekt og det tager ikke Anne-Maja lang tid at komme hjem. Hun ligger sit festtøj til vask og gemmer Chanel posen før hun finder Louise nede i butikken.

"Der har vi jo min fordrukne datter." Louise vender skiltet på døren fra 'Åben' til 'Lukket' og putter sine hænder på sine hofter.

Anne-Maja åbner kasseapparatet og begynder at tælle penge op præcis sådan som hun har set sin mor gøre det utallige gange "Jeg er ikke fordrukken, Samaah inviterede mig bare til at sove hjemme hos hende. De har egen kok, hvordan kunne jeg sige nej?" joker hun.

Louise peger en advarende finger mod Anne-Maja "Jeg håber du mener det og at du er ude af den fase."

Anne-Maja krymper sig og låser kassen med kontanter "Det lover jeg mor. Fortæl om forældremødet." beder hun.

"Det gik fint, du skal være lidt mere med i matematik, men du klarer dig godt i Engelsk og om en måned er der private samtaler hvor du også skal med." Louise tager kassen fra Anne-Maja og de følges op af trappen.

Skuffet presser Anne-Maja på "Er det alt? I må da have snakket om andet?" hun vil gerne vide om Mikael virkelig sladrede til Grys forældre "Hilste du forresten på Samaahs forældre?"

Imens de taler laver Louise kaffe og Anne-Maja finder kopper og mælk frem "... og nu skal du høre det helt store sladder," Louise har malerisk fortalt om lærerne og nogle af forældrene så Anne-Maja har ondt i maven af grin "rektor Løvdal kæmpede før sommerferien for at oprette stipendier på skolen så der kunne blive større diversitet blandt eleverne. Hun ville bare have et par stykker ind der ikke selv har råd og måske et par fra nogle ungdomsanstalter, men ifølge India Millers var alle forargede."

Anne-Maja tager sig dramatisk til hjertet "Hvordan kunne hun overhovedet have tænkt det? Hvad gjorde forældrene så, fandt fakler og høtyve frem?"

Fnisende sætter Louise sin kop fra sig "Værre endnu, de nedstemte hende da hun fremlagde et forslag om skoleuniformer."

"Seriøst?" puster Anne-Maja "Hvad er det for et sted vi er flyttet til?"

Louise gnider sine tindinger "Det ved jeg ikke skat, et sted med mange berømtheder fandt jeg ud af."

"Nåh ja, Victorias mor designer tasker og hendes far,"

"Han var der ikke." afbryder Louise.

Anne-Maja tæller på sine fingre "Så er der Johnnys forældre... og hvem mere?"

"Simons forældre er nogle meget respekterede forskere, hans mor i Historie og hans far noget teknisk, og hende den lille lyshåredes forældre har en populær restaurant i København." Louise trommer med sine fingre på bordpladen "Og du vil ikke kunne lide det, men der er også Grys forældre."

Anne-Maja sætter sin kaffekop fra sig med mere kraft en nødvendigt "Hvad?!"

"Ja, hendes mor er forfatteren Selma Christel. Og hendes stedfar ejer KL Filmproduktion." Louise henter en af Selmas bøger i sit soveværelse.

Efter at have læst bagsiden ligger Anne-Maja bittert bogen fra sig "Så du Jørgen Kaare-Smith?"

Louises øjne kniber sig sammen "Ham og hans kone snakkede kun med Victorias mor før de blev nødt til at gå, hvorfor?"

"Ik' for noget, jeg mødte ham bare i dag. Jeg går lige ind og ringer til Samaah."