Jason tænkte sig en ekstra gang, på hvad der nu sku ske, det var gået et par dage siden hans sammentræf med Patricia, og afvigelsen af dommen. Fint tænkte han, hans dom var klar. Og den blev udført med en effektivitet der skræmte ham selv. Eller måske skræmte verden ham?
   Jo længere tid der var gået, jo mere var alting blevet mere... uforståeligt, fjernt, overvåget... kontrolleret. Hvad kan en mand gøre? Tænkte han.
   Han sad og trippede på bænken udenfor, kuppeltunnelen, der ville tage ham med magnetiske højhastigheds metro, til afsendings området.
   Dette befandt sig på "Top Siden."
   Som man kaldte det, på Plutos overflade. Han sad der og overvejede sit næste træk, der var travlt i metro området. Og 3 RNC Droner, med en TIER-2 vagt placeret foran ham. Han følte sig som en fucking fange, hvorend han gik fulgte RNC Dronerne efter ham i en halv cirkel. Deres larvefødders travlen, var en konstant påmindelse om hans skæbne.
   Som om deres blide nænsomme bevægelser skabte den præcise modsatte ravage i hans hovede.
   Fucking mystisk hvordan man fortolker lyde. Den samme lyd i en ny kontekst, i et nyt mindset, kan sætte en over kanten med en motorsav i røven.
   Han havde i det mindste kun degraderet til en TIER-1 status, men tjovist han vidste, hvad dette betød, ingen officer titel, ikke engang en laverestående rank, han ville blive kannon fødder til Alpha Centauris rædsler. Hvis nu bare de havde sendt ham til en lorte position på Mars, bevogte mad reservater, med fucking sollys og jord man kunne mærke, på Top Siden, Top Nice. Tænkte han
   Hans far havde haft solceller i sin tid, og solgt dem på Mars. Det var inden de Statskapitalistiske idioter havde monopoliseret energien... Måske var det livet? Jagte rotter med Kinetiske batterier, og jagte piger med håndkanoner.
   Men nej, Fronten var det eneste der virkede reelt, rigtigt og uroligt.
   Det var fantastisk uvirkeligt, på stationen var der ikke meget at se det var det ene travle cirkus efter det andet, imellem fremmede dufte af metan, jord og syntiseret mad dufte, i blandt e smøgers røgskyer, og elektronisk vente musik.
   Han sad og ventede på det næste tog, det sidste strøg forbi så hurtigt at han knap kunne se det.
   Omkring ham stod søjler, som var en fordumstid satte sit præg på denne teknomoderne setting.
   Marmor søjler, de havde taget ham til FR, Rigmands portalen, TIER-4 territorie normalt.
   Hvis han så Patricia her ville han spytte kællingen i ansigtet, men frarådede sig selv at gøre det i sidste strøg af tankens symfoni.
   Han blev bragt ud af sine tanker, da vagtede puffede til ham ret abrupt. Jason snerrede en smule, manden havde en smaragd blå kasket, store larve lignende øjenbryn. Og et nikotint fyldt skæg.
   Mænd og kvinder i jakkesæt og kjoler strømmede forbi ham, med små skærme foran øjnene, igennem deres Øjne-Links. Ret komisk jo rigere du bliver jo mere teknologi propper de i hovedet på en, hver eneste af de forbandede TIER-4 her, var apatiske for alt andet end deres små skærme, deres statusser, deres fucking "HSSS". Tænkte han.
   Så kom toget endelig.
   Stoppede og ud trådte igennem 3 døre, omkring 50 KFK soldater. Patricia havde ret tænkte han, de var kommet men om de var kommet for at hjælpe kunne Jason ikke spå. Sort klædte sociopater, og aftrækkerglade idioter, de fleste af de stakler der ikke var helt skudt i låget var fattige fra Jorden, der bare var vokset op det forkerte sted, manglende muligheder.
   En af vagterne, tjekkede hans profil, imens han tog armen rundt om en anden, de var alle klædt i sort, med sorte støvler. Jason hørte ham sige noget den anden viftede hånden efter ham apatisk, da de kom lidt tættere på kunne han høre hvad de sagde. "Se på AMMER" den anden soldat stirrede på et lille hologram der blev sendt ud af hans Eye-Link.
   Foran ham var der en lille figur der svævede rundt om sig selv, og et par statistikker fra HSSS centralen.
   "Er det rigtigt, fik de en af Dronningerne?"
   "Ja det er overalt på Eye-Stream."
   Den første soldat, blinkede med øjnene og de forstørrede figuren så den blev størrere, Jason sad fascineret et øjeblik, han vidste der ikke ville gå længe før vagten ville bede ham om at stige ombord men deres samtale fangede noget i ham. Havde de nakket en af Dronningerne? Så var der måske håb alligevel, det var kun sket en gang før så vidt Jason vidste.
   Men hans håb blev hurtigt knust da han kom i tanke om hvad konsekvenserne havde været sidst.
   Og den tese blev fuldendt af den første soldats kommentar til Eye-Streamen. "Tog CTS og Marskal Tens flåderotter, et helt korps med 50k døde før den røg ned, og det var bare den mindste de har fundet."
   "Og hva så?" Den Anden træk på skuldrene. "Vi er ikke flåde rotter, tror du de sender KFK til fronten?"
   Den første soldat gav et lille puf på hans nakke. "Vi er på fucking bunden, lad os håbe vi bare skal på dame jagt og ikke-"
   "DRAGE JAGT." Gentog de i kor.
   De Grinte og fortsatte ind med de andre KFK styrker mod kolonien og ud af metroen.
   Så tog vagten, Jason i armen og træk ham hen imod toget. "Skal i ikke med?" Sagde Jason.
   Manden rynkede sit ene øjenbryn. Sagde ingenting.
   "Nårh", Jason smilede kækt. "Tror du ikke du kommer til at savne mit flotte ansigt?"
   "Man høster hvad man så, og man står hvor man står."
   "Ja og du kan få et får over et lår hvis du forstår?" Sagde Jason med et glimt i øjet.
   Vagten ignorede ham og forsvandt bag ved døren der lukkede abrupt bag Jason.
   Støjen og larmen fra metroen, var blevet erstattet af den ting han frygtede aller mest... Stilhed.