Borgen Ellinge i Skåne, viser sig fra sin smukkeste side, i det frost klare vintervejr.
   Skånes mest betroede adelsmand, Ridder og Gældker Niels Erlandsen, har besøg af dronningens familie, og en nær ven af kong Christoffer d. 1.
   "De burde være her i dag Henrik." Siger Niels til gæsten som sidder ved langbordet, og er ved at indtage dagens tredje bæger vin.
   Henrik Mecklenburg, der er en ypperlig skytte og sværdkæmper, svarer omgående.
   "Rytterne kommer ikke hurtigere ved at du står der, og ser ud hele tiden, vinen bliver varmere og du bliver koldere"
   Niels står bag den store sals midterste udkig, og betragter det fine lag af nyfalden sne, der ligger som et hvidt klæde ud over landskabet, så langt øjet rækker.
   Det er koldt, bidende koldt, faktisk så koldt at vagten kun går "en runde omkring volden og voldgraven i stedet for de normale seks, inden der er vagtskifte.
   Lige inden Niels er ved at forlade sin plads bag "kigget", får han øje på to ryttere som er på vej nede fra Skoven og frem mod vindebroen.
   Vagten har samtidig fået øje på de tilridende, han drejer hovedet og gør anråb til de tre vagter i læet, som i stor hast kommer ud og indtager deres pladser.
   De to ryttere er nået frem og beder på klingende dansk om at få lov til at passere samtidig med, de viser et forseglet dokument frem med Christoffer den 1 segl, anbragt midt på.
   Vagten lader dem passere, og inde på slotspladsen glider rytterne af.
   Niels vender sig om, og ser med en hvis fornøjet mine over på gæsten.
   "JA. så er de her."
   Han går frem til bordet og løfter bægeret til en ordentlig slurk, og stiller bægeret fra sig på hovedet.
   "Fyld op til jeg er tilbage, jeg går ned for at tage imod."

Henrik er ved at fylde i bægrene, da han kan høre stemmer der nærmer sig.
   Niels er den første der går ind i salen, efterfulgt af to budbringere.
   Den højeste af de to, overrækker dokumentet til Niels Erlandsen med en bemærkning om, at de ikke kender indholdet og, med en ordre fra kongen om at indholdet skal holdes hemmeligt.
   "Tak." Kommer det roligt fra Niels,
   "I kan gå ned i køkkenet og forsyne jer til hjemturen."
   Han ringer med en håndholdt klokke og straks efter bliver de udsendte vist ned i køkkenet.

Niels Erlandsen, sætter sig ved langbordet og bryder lakseglet for at se hvad der står skrevet.
   Efter endt læsning lægger han brevet foran sig på bordet, i tankerne er han allerede i gang med at lægge en plan.
   Kongen har bedt ham om at finde sine mest betroede folk, til en pågribelse af hans egen bror Ærkebiskop Jacob Erlandsen.
   Endvidere skriver kongen, det skal foregå uden at vække opsigt.
   Og Ærkebispen skal fængsles på kongsgården Hagenskov på Fyn.
   Nils har allerede taget beslutningen om at efterkomme kongens ønske.
   Kongen slutter i brevet:
   Henrik vil hjælpe til med sin krigskunst og, er der ikke er noget med tilbage, går jeg ud fra at I klarer den opgave på bedste vis.

"Ja, så kom ordren"
   Niels rejser sig og går over til Henrik med dokumentet.
   Henrik læser og smiler da han rækker det tilbage.
   Længe står Niels og tænker forløbet igennem, inden han kaster ordene i flammerne.
   "Nu er det kun er kongen og os der kender brevets indhold.
   Vi bruger resten af dagen til planlægning og når den er på plads, samler vi 10 betroede mænd."
   Henrik løfter bægeret.
   "Kongens skål." Og sammen hylder de kongens beslutning.
   Niels går hen til pladsen ved kigget, og når lige at få et glimt af de to budbringere, inden de bliver opslugt af skoven.
   Som Gældker er Nils Erlandsen kongens stedfortræder i skåne med ret til at inddrive skatter fra bønderne, og i særdeleshed på sildemarkederne i Skanøre og Falsterbo, og det er mange penge som han hvert år afregner over for kongen.
   Selv har han også sine egne skatte indtægter, og gennem sin slægt er han en umådelig rig adelsmand.

I løbet af de næste ti dage har Niels samlet en trop af de bedste lejesvende.
   Rytterne har samlet sig på pladsen foran borgen og Niels Erlandsen og Henrik, kommer ridende over mod de ventende, de holder hestene an og tager bestik.
   Det er et fornemt skue her sidst på eftermiddagen hvor solen farver det øverste af slotstaget i gyldne farver.
   Efter et sidste blik på mændenes sværdfæster, bryder Niels stilheden på pladsen.
   "Vi skal til Gisleberg som ligger 3 mil herfra, vi følger Bråån åen så langt vi kan, og herefter rider Svensson forrest, han kender området oppe ved Sax åen."
   Efter denne kort mønstring og forklaring, er de tolv rytterne på vej mod en hemmelig og samtidig kongelig opgave.

Halvvejs ved sax åen gør troppen en rest, og lader dunken med øl gå på omgang.
   Den mand der sidder med dunken, rider altid bagerst som en sikkerhed for at skulle der komme et overfald, så er rytteren med øllet den sidste der falder.
   Svensson er kommet frem som forreste rytter og i nedsat tempo, af krogede og sne belagte stier, knaser hestene sig stødt fremad gennem sneen. Strækningen langs med Sax åen op mod stedet for morgenens overfald, er en isnende kold tur.

Niels tænker på mødet med sin bror.
   Med årene er de gledet mere og mere fra hinanden og med kirkens magt og Kongens voksende afmagt, er Niels mere end glad for at det bliver ham, der hjælper med at knække den trodsige ærkebiskop, der uheldigvis, er blevet hans kødelige bror.
   Niels fornemmer at det så småt begynder at lysne og samtidig er det er blevet koldere.
   Disen hænger som en tåge ind over vejen der løber langs med skoven, og én efter én kommer de krigsklædte ryttere til syne.
   Det sidste stykke vej gennem morgen tågen har de reddet i én lang række på grund af den smalle vej, og den dårlige sigtbarhed.
   Farten sættes op da rytterne svinger ind gennem skoven ad vejen der går opad mod Gisleberg bispegård.
   Endelig er de fremme, og hestene stilles ved stengærdet langs gårdens bagside.
   Rytterne giver sig tid til at strække benene, og efter en aftalt plan indtager de deres pladser, til det nært forestående overfald.
   På et tegn fra Niels trækkes sværdene og nu er tiden inde til at lægge bispegården øde.
   En munk er kommet op fra forråds kælderen, med kurs mod døren til køkkenet, da sværdhugget rammer ham bagfra.
   Det brænder i skulderen så han må skrige af smerte, inden han trimler om på stenene. Det næste stød fra sværdet, går dybt ind i brystet og gør ende på hans lidelser.
   Denne udåd, er planlagt ned til mindste detalje og skriget har sin virkning, kort efter opstår der en kamp, og modstanden fra det faste hushold, er hurtigt slået ned.
   Jacob Erlandsen er stået op, han har hørt den tumult der er i gang, og som vanlig hver morgen, knæler han og gør korsets tegn.
   Efter en kort bøn rejser han sig, og tager sin kappe på.
   Roligt går han ud til mødet, med den overmagt der er trængt ind på gården. Og stående I døren ud til gårdspladsen, bliver hans værste anelser til virkelighed.
   Inde langs med gårdbjælkerne, ligger de afhuggede lemmer fra de døde tjenestefolk, og mindre end ti skridt fra døren står hans egen broder Niels.