Til ingen verdens nytte
   Nytter det overhovedet noget?
   De var tidlig oppe den dag, for Mike ville komme forbi ved 9-tiden. Kaffemaskinen var ved at give op, men spruttede det sidste vand ud i sine sidste stød. Thorkild var sunket ned i sin lænestol og tændt for "Go' morgen Danmark". Aase skramlede rundt i køkkenet og fandt tre krus, der ikke var gået i stykker. Der var kun et par hakker og det ene havde stadig en hank. Det skulle Mike have. Endelig kunne Aase få lagt sig til rette på sofaen. Der trængte en smule lys ind gennem de brune gardiner, der engang var hvide. Et postkort med palmer og sandstrand sad med en knappenål lige over sofaen. Det kom fra Aases niece på en charterrejse med Spies i 1973.
   På kontoret havde Mike lige nogle mails der skulle besvares og nye der skulle læses, før han var på vej ud ad døren. Vibeke gav Mike et klap på skulderen og et opmuntrende smil. Hun vidste hvem der var de første på hans besøgsliste den dag. Udenfor indkørslen lignede det sig selv. Postkassen dinglede stadig i den løse skrue, hønsehuset var tilgroet og de sorte plastsække hobede sig op ved hoveddøren. Det rustne komfur var dog lige vippet væk fra hoveddøren. Mike var mentor og kendte Thorkild og Aase gennem 1½ år, så han gik bare lige ind og fandt sin vante plads ved kakkelbordet. Aase spurgte Mike om han brugte mælk i kaffen, selv om hun kun havde en sur sjat tilbage og han altid havde takket nej. Men høflighed koster ingen penge, som hun sagde. Kruset sad lidt fast så Mike nær havde spildt da han løftede kaffen op til munden. Han pustede lidt og satte det tilbage.

Der var altid meget indelukket, lugtede af mug blandet med sur sved og kattebakken på badeværelset. Thorkild slukkede for "Go' morgen Danmark", gabte, slap en lille en og kløede sig på maven. Der blev helt stille en stund. Nu ville Mike gerne lige høre hvordan det var gået med deres aftale fra sidste uge. Hvad? spurgte Aase. Ja det med at komme lidt ud i den friske luft. Atter stilhed. Jo da. Thorkild havde sendt Aase op ved vejen og tømme postkassen. -Men det havde nær taget pusten fra mig, indvendte Aase, og der var kun reklamer. De havde et par gode tilbud i Brugsen på tre liter Cola og 24 Tuborg.
   -Dem kunne hun sgu ikke slæbe hjem sukkede Thorkild. Hun må heller ikke bære så meget, siger doktoren. Du ved Mike, hendes dårlige ryg.
   -Lægen siger også at I behøver mere motion, svarede Mike.
   -Nu skal man jo ikke altid høre på de såkaldte eksperter, mumlede Thorkild.
   -Jamen I har da en trækvogn i skuret opmuntrede Mike.
   -Den er flad lød det opgivende.
   -Har I ikke en cykelpumpe?
   -Den virker ikke.
   -Hvad så med dig selv Thorkild, spurgte Mike. Trænger du ikke til at komme lidt ud en gang i mellem?
   -Du ved jo godt hvor træt jeg bliver af det. I sidste måned var både Aase og jeg oppe på kommunen og snakke med hende der ...
   -Pernille.
   -Ja Pernille fortsatte Thorkild. Det tog en hel formiddag med bussen og jeg lå helt flad i flere dage bagefter. Sådan et buskort koster jo også.
   -Men der er dog råd til øl og Cola indvendte Mike.
   -Ja de almindelige fornødenheder. Vi skal vel også have lidt glæder her i livet kom det fra Aase. Men hvis bare ...
   -Hvad?
   -Vi drømmer om at holde heste, kaniner og høns. Og guldfisk tilføjede Aase. Vi elsker dyr.
   Mike blev lidt mundlam.
   -Hvis vi bare vinder den million, så skal du se.
   -Forresten Aase, var der noget på lottosedlen i sidste uge?
   -20 kr. og det forslår som fis i en hornlygte.
   -Nu vi er ved det afbrød Mike. Skulle vi kigge på jeres regninger og se hvad I kan betale i denne måned?
   Derovre, pegede Thorkild. Der lå en stak uåbnede rudekuverter.
   -Ok lad os se. Lutter gammel gæld ... Rykker fra elselskabet, sidste advarsel fra "Quick lån", Kommunen foreslår afdragsordning på indskud til bolig og ... lad mig se her. You See lukker for TV-pakken om 14 dage og så er der også ...
   Her røg Thorkild op af lænestolen.
   -Den SKAL betales. Vi må have et nyt Quick lån Aase eller du kan spørge mor.
   -Måske kan I søge om varmehjælp, nu hvor vinteren nærmer sig, for her er jo også en olieregning fra sidste år. Prøv at ringe til Pernille på kommunen og spørg ad. Der blev jo bevilget rygtræning med transport til dig Aase her for tre måneder siden. Kommer du afsted til det?
   -Nej svarede Thorkild, for vi bryder os ikke om at blande os med alle mulige andre. Mike så hen på Aase der nikkede.
   -Nej det vil vi ikke.
   -Jamen så vil jeg køre videre, sagde Mike og rejste sig. I næste uge vil jeg prøve at lægge et nyt budget sammen med jer.
   Da han kørte ud på landevejen, stod hans kolde kaffe stadig på kakkelbordet. Nu skulle han ind på kontoret, skrive et notat om besøget og læsse lidt hos Vibeke. Flere mentorer og sagsbehandlere havde gennem mange år forsøgt at hjælpe Thorkild og Aase til et bedre liv så de måske kunne magte et mindre krævende job. Hver gang de havde været i arbejdsprøvning, måtte de afbryde grundet smerter eller konflikter med andre. På en hunde og kattepension kunne de heller ikke være, selv om de elskede dyr. Ejeren havde været meget fleksibel, men måtte sige stop, da Thorkild skældte en kunde ud for ikke at behandle sin hund godt nok, for Thorkild vidste jo bedre. Aase blev nervøs og usikker blandt andre mennesker og fik ondt i ryggen af hundeluftning.

Efter frokost skulle Mike hen til sin næste borger, en ung kvinde der blot skulle have hjælp til at strukturere sin hverdag, så hun kunne passe sin skole. Camilla havde nemlig mange jern i ilden og fuld af virketrang. Hun var hele tiden i gang med en ny aktivitet og glemte at færdiggøre netop påbegyndte gøremål. Når det hele havde hobet sig op, magtede hun ikke at stå ud af sengen og komme hen på skolen. Det hjalp lidt når Mike lavede en ugeplan sammen med hende i detaljer. Så f.eks. tøjvask blev delt op i: sorter tøj, ind i maskinen, sæbe på, tørre tøjet, lægge sammen og lægge på plads. Det skulle hun gøre lørdag kl. 9 - 12. Således blev indkøb, madlavning, rengøring og personlig pleje skrevet ind i ugeplanen.
   Mikes sidste opgave den dag bestod blot i at bistå Britta ved et møde med en ny socialrådgiver, som netop havde overtaget sagen. Hun blev let nervøs og var et par gange udeblevet fra aftaler. Brittas mor var sikker på, at det var dårlige nerver, som hun havde arvet efter sin farmor. Mike hentede Britta på sin bopæl og kørte hende hen på jobcentret. Hun var tryg ved Mike.
   Heldigvis havde Mike en god lang cykeltur hjem til sig selv efter fyraften. Her fik han lidt luft til hjernen og sin daglige motion. Endelig havde han fri og behøvede ikke tænke mere over de skæbner han havde mødt den dag. I sin stue fik han tændt for anlægget og blæst noget god rock ud af højtalerne. Et kig på kalenderen viste hans program for næste dag. Tankerne gik straks i gang med at overveje planer for hans møder med disse borgere. Et personalemøde skulle også helst forberedes lidt.
   I løbet af aftenen blev han lidt fraværende. Hans hustru, Sofie var ivrig efter at snakke med ham, men han hørte ikke rigtig efter. Opgaven med Thorkild og Aase optog ham. Hvad kunne der gøres for at hive dem op af den sump de var sunket ned i? Alle mulige fagpersoner havde forsøgt med forskellige tilbud og hverken gulerod eller pisk så ud til at gøre en forskel. At lave budget med de to, var jo ikke kun et spørgsmål om talforståelse, men mere viljen og evnen til at ændre på deres forbrugsmønster og overskue konsekvenserne. Thorkild og Aase havde givet op, for det nyttede jo ikke noget alt sammen.
   -Kommer du skat? Se min nye natkjole jeg fik til jul.
   Mike vendte tilbage til sin egen virkelighed. Der stod hans dejlig kone og ventede på ham. Hun var stadig den fantastiske kvinde, som var hans bedste ven og som elskede ham højt efter 7 år trods hans ofte manglende nærvær.