"Det her er vidst en pæn sjat menneskeblod" meldte den ene tekniker dagen efter. Han sprayede en plet med luminol og fjernede en solid jord- og blodprøve mellem de dækaftryk, han også var ved at registrere.
   "Mens overskuddene blev sløret grundigt i regnskaberne fik Sulejma Svinglår nok en rigelig andel af dem for at kneppe Lindegård skeløjet nok til at blive ved med at levere tilstandsrapporter med et indhold, der passede til det næste projekt." mente Christian. Han betragtede teknikernes arbejde sammen med Eigil og Flemming.
   "Hvis Rasmussen i starten kun fik kontanter for at fjerne servitutter og fredningsproblemer fra de byggesager Lindegård godkendte sine egne rapporter om, kan drabet på ham skyldes han møvede sig ind på resten også, til en eller andens utilfredshed.
   "Der er mindst to muligheder." konstaterede Eigil. "Hvem blev jaloux over det?"
   "Det finder i måske svaret på indenfor" mente Christian. "Hvis der blev sløret alt for meget i Teknik og Milijøforvaltningen for at få tilladelser og tilskud til ombygningerne, var det jo praktisk at få det gjort af en, der var kompromitteret af andre sager i forvejen. Det havde Lindegård rigeligt med beviser på, Rasmussen var."
   "Så hvis Rasmussen krævede for meget for at fjerne fredningssagerne fra det projekt, de kunne tjene mange millioner på, knækkede den film altså?"
   "Måske. Jeg traf ham kun et par minutter, inden han blev skudt. Måske var han en af dem, der var ligeglad med om tingene foregik mere eller mindre frivilligt."
   "Det kan hende, der indrømmede et enkelt, modvilligt, forhold måske bekræfte." indskød Flemming Brix fra baggrunden. "Hun påstod han kunne få mafien til at ligne en flok pigespejdere, når han var humør til det. Hende må jeg afhøre igen, ser det ud til. Hvad er det for en hytte?" spurgte han.
   Teknikerne vinkede dem nærmere. De startede på hyttens veranda og viste dem, der også var blodspor der.
   "Den begyndte som arbejdsskur, da de startede skovning til savværket i fyrrene" fortalte Christian. "Da det oprindelige frivillige arbejdshold hold udviklede sig til den jagtklub der blev til en loge udvidede de skuret så meget, det kunne bruges til pauser og afslapning. Mellem jagtsæsonerne er der arter, der kan bruges til andet end at spise. Der har altid været en gentlemanaftale om at når der stod biler eller cykler i indkørslen var hytten optaget, fortalte Kurt."
   "Praktisk. Det behøver du ikke uddybe." grinede Flemming og pegede.
   "Der ligger en afskudt patron der. Den anden fløj måske ind i hytten da skytten knækkede geværet. Retningen passer med næste blodplet."
   "Fingrene væk til vi er færdige med døren" kom det fra den ene tekniker.
   "Skal vi bryde den op eller tilkalde en låsesmed?" spurgte hans kollega. "Hvad med en dommerkendelse?"
   "Ingen af delene er nødvendige" forsikrede Christian. Han rakte den nøgle frem han havde fået af sin onkel. "Hytten står på lånt jord i Kurts skov. Han er næstformand i Jægerlogen."
   Teknikerne gik ind i hytten uden yderligere kommentarer og tog et overblik.

De så til fra døren mens teknikerne forsigtigt gik rundt og planlagde den videre undersøgelse. På den ene ende side af døren stod der et solidt, gammeldags brændekomfur. Alle vægge var optaget af brede bænke med skumgummipuder. Mellem dem stod der et par mere moderne sovesofaer. Foran dem sod der umage borde med tomme flasker med stearinlys i halsen. Et par kortspil manglede heller ikke.
   Hyttens ene ende sluttede med en reol med en stak sammenrullede soveposer med mærkater på.
   "Og historiske bekvemmeligheder fra det forrige århundrede, ser det ud til" smilede Flemming og pegede på et udendørs das gennem vinduet i en dør på den anden side.
   "Grundigt indhegnet oven i købet."
   "De måtte bygge det hegn da et par medlemmer faldt i den grøft, der er afløb fra dasset." smilede Christian. "Efter sigende skete det ikke kun fordi det var mørkt."
   "Her er mindst et par timers arbejde. Behøver stå faddere til det hele?" spurgte den ene tekniker bestemt.
   "Det er forstået. Sig til hvis i finder noget anvendeligt." sagde Eigil og trak sig tilbage sammen med de andre.
   "Hvor mange har nøgler til slottet der?" spurgte Flemming mens de gik tilbage til bilen.
   "Ikke godt at vide, mente Kurt. Det spurgte jeg også om" sagde Christian. "I logen ligger der et par. Dem kan medlemmerne bare låne og kopiere. Låsen bliver højest udskiftet hver tiende år."
   "Havde Gunnar og Rasmussen nøgler?"
   "Næppe. Gunnar var for klodset til at gå med gevær. Ingen af dem havde ikke humor nok til logen."
   "Hvad fik Gunnar og hende Sulejma Svinglår ud af den proces?" spurgte Flemming.
   "Hun fik med garanti rigelige andel for at sløre overskud og sende dem videre til skuffeselskaberne samtidig med hun kneppede Lindegård skeløjet nok til at blive ved med at levere gode tilstandsrapporter. Hun har skam også haft travlt. " foreslog Christian.
   "Gunnar holdt de udenfor med løfter om den ekstra provision han fik ud af de forhøjede priser. Hvis han sluttede med et krav om større provisioner for den nye udstykning og for at holde kæft med resten, er det måske grunden til det gik som det gjorde. Det er bare et gæt. Der er mange muligheder."

"Alt for mange åbenbart" sukkede Eigil. "Vi må se hvad teknikerne finder. Hvordan tror du, de kom i gang med de udenlandske skuffeselskaber du har belemret os med mere viden om, end vi behøver til simple drabssager?"
   "Skal jeg lave det hele for jer?" spurgte Christian med et grin.
   "Jah tak, nu du er i gang alligevel." sagde Eigil tørt. "Så holder vi til gengæld kæft med din og dine venners beskæftigelser med brandulovligede aflytninger, hackninger og elektroniske sporingsmetoder i de undersøgelser vi har fået ordre til at holde afstand til."
   "Jeg skal se hvad vi kan gøre" lovede Christian uforpligtigende.
   "Må jeg være med - uofficielt selvfølgelig?" spurgte Flemming. "Før jeg blev overført til voldsafdelingen og flyttede havde jeg et par spændende år i afdelingen for IT-kriminalitet."
   "Hvorfor forlod du den når du mente det var spændende?"
   "I dybeste fortrolighed - og kun mellem os - kom jeg til at bruge et par metoder chefen ikke turde lade gå videre til en dommer" sagde Flemming muntert.
   "Siden har vi lært ham at overholde de fleste legalitetsprincipper for borgerlige rettigheder" smilede Eigil. "Det du laver i din fritid undlader jeg at spørge om."
   "Hvordan lærte du den hacknings-teknik, du ikke burde have brugt?" spurgte Christian nysgerrigt.
   "Gennem et chatforum i en hackergruppe. Der udveksler de erfaring og viden på det dybe net" betroede Flemming ham dæmpet. "Det er ikke spor ulovligt så længe man ikke bruger de fiduser de udveksler der."
   "Eller bliver fanget i at bruge dem" mumlede Christian. "Hed det chatforum noget specielt?"
   " Det jeg brugte mest hedder 'Anonymeous'. Dem er der flere af" sagde Flemming, fortsat dæmpet. "Eigil og Svendsen behøver ikke vide noget om jeg stadig bruger dem."
   "Selvfølgelig ikke!" lovede Christian ligeså dæmpet som Flemming havde talt. "Hvilket kodenavn kom du ind i det selskab under?"
   Flemming kikkede spekulativt på ham
   "Hvad kender du til 'Anonymeous' og deres procedurer? Red Viking var taget, så jeg blev White Viking."
   "Dem kender jeg ret meget til. Når vi støder på nye forhindringer for vores undersøgelser har Anonymeous medlemmer ofte forslag til hvordan vi kommer videre. Alt er muligt på internettet i dag. Det er bare ikke lige lovligt alt sammen."
   "Ja det fandt jeg også ud af på den hårde måde" indrømmede Flemming. "Får i tit hjælp til jeres undersøgelser fra Anonymeous medlemmer?"
   "Det hænder" indrømmede Christian. "Har du hørt om 'Snedronningen', 'Fiedler' og 'Gremlin9'?"
   "To af dem" bekræftede Flemming u-forpligtigende da de nåede den bil Eigil ventede utålmodigt i. "Hvorfor det?"
   "Bare fordi 'Snedronningen' også er god til sejlsport. Det bemærkede du vidst i forgårs."
   Flemming grinede stadig da de satte Christian af