Good morning heartache, hilser radioen hende, klokken er otte, tiden er kommet til at byde sengen farvel, hun kan ikke trække den længere, hendes krop er for træt, hendes arme for tunge, toastbrødet vejer et ton. Sacha har glemt en skjorte, den hænger over stolens ryglæn som et gardin for gitteret for vinduet, hun bliver vel nødt til at tage den med, levere den tilbage næste gang de ses og ses gør de jo, ses kommer de til, det er uundgåeligt. Bandet kræver sit, for længst har bandet gjort krav på dem hver, mærkbart bærer de bandets brand, de er repræsentative. Det er heller ikke bandet som Sacha har forladt, det er Mattea og hun spiser sit ristede brød i endnu en stilhed, i endnu en pause, i endnu en dybdegående tomhed som gennemstrømmer vandet hun drikker, luften hun ånder, den manifesterer sig som små stik af smerte på urelaterede steder, fodsål, skulderblad, øreflip. Sine spor sætter den, tomheden. What's new?