Den sad kun stille et øjeblik før den igen fandt en ny plads. Hele tiden ændrede den kurs, snart oppe, så nede og lidt rundt omkring. Kunne den dog bare bestemme sig, så jeg kan få ram på den. Han hævede avisen og med et smæld ramte han skrivebordet. Endelig, tænkte han, da han kiggede forsigtigt. Nu er den klasket. Mike børstede fluen ned på gulvet og tændte sin pc'er. Fluen mindede ham om den opgave han var i gang med. Han mødte altid som den første og nød morgenfreden og god tid til at lade op. Gad vide hvor mange der dukker op i dag og hvornår, tænkte Mike. Nikolaj var sgu tung at danse med. Han var hverken vred eller brokkede sig. Nikolaj var bare ualmindelig træt det meste af dagen. Hans kasket skærmede ham mod det ubehagelige sollys og han lå for det meste og flød i vindueskarmen.

Nikolaj og de 9 andre, der var tilmeldt mindede Mike om fluerne. De skulle hjælpes til at bestemme sig for, hvad de ville nu hvor deres skolegang var afsluttet. Alle sammen var de mødt op i jobcentret for at få kontanthjælp. Den varme torsdag indbød ellers til en tur på stranden og fest med vennerne. Men et par timer kunne vel godt investeres for at få ekstra lommepenge til sommerferie. En tur ved skranken på kommunen kunne vel ikke tage hele dagen. I stedet blev de henvist til mødelokale A-38. Her stod en venlig mand parat med lidt vand og kaffe. Han kunne oplyse at alle fremmødte nu var vurderet til at kunne modtage uddannelsesydelse straks. Flere var på vej ud ad døren, da den venlige mand lige bad dem vente et øjeblik, for der fulgte en pligt med for at få penge. De skulle deltage i et nyoprettet kommunalt tilbud hver dag kl. 8:10 - 14:30. Nu blev flere deltagere irriterede, men kunne godt godtage at starte efter sommerferien.
   -Vores tilbud begynder på mandag, men alle er velkomne til at holde sommerferie for egen regning.
   Der blev meget stille og kun en enkelt smækkede døren bag sig.
   Nu fik Mike ordet og præsenterede det nye tilbud.
   -Vi vil hjælpe jer til at vælge en uddannelse, som passer bedst muligt til jeres ønsker. Vi fraråder at finde et ufaglært job, som stopper til efteråret. Det her er ikke aktivering, som I måske har hørt om. Alle får mulighed for at snuse til et fag på erhvervsskolen, hvor vi mødes hver morgen. Vi har også kontakt til en række virksomheder, som gerne tager unge i praktik. Eneste krav her er at du er mødestabil og rimelig positiv. Velkommen til. Nogen spørgsmål? Vi glæder os til at se jer på mandag.

Det var begyndt helt fredeligt med 6 fremmødte. En enkelt havde sygemeldt sig, mens de sidste to blot var udeblevet. Det kom til at koste dem et minus i deres ydelse. Efter nogle uger sad Nikolaj stadig i vindueskarmen som en flue med trætte øjne. Han luntede dog med, når der var rundvisning på de forskellige værksteder. En tur ud i den smukke natur, meldte han fra fordi han havde sovet dårligt og vågnet med susen i ørerne.
   Det her går sgu ikke, tænkte Mike. Nikolaj havde ikke vist interesse for noget som helst. Da de fik en samtale under fire øjne og Nikolaj blev presset til at fortælle hvad han så ville vælge, hvis han selv kunne bestemme og vælge frit, kom han frem med at arbejde i en børnehave.
   -OK sagde Mike, jeg kontakter jobkonsulenten.
   -Har han været mødestabil spurgte han.
   -Jo da Nikolaj havde kun haft en fraværsdag, men havde et problem med sin attitude.
   -Jeg prøver svarede konsulenten.
   Han fik en aftale i stand og sat Nikolaj til at møde 10 min. før foran børnehaven. Nikolaj kom til tiden.
   -Den der sagde konsulenten og pegede på kasketten.
   Under kasketten dukkede en nyklippet frisure op og de gik ind. Nikolaj gik foran, hev op i bukserne så hans hængerøv blev mindre, smilede og gav lederen et fast håndtryk. Efter en måned i praktik blev Nikolaj tilbudt en fast medhjælper stilling og blev senere uddannet pædagog.
   -Ja skindet kan bedrage, smilede Mike da han hørte om det.
   Anders var undtagelsen fra de andre deltagere, der enten kun ville være piloter, børsspekulanter eller kreative designere. Anders var i den grad realistisk, helt målrettet og disciplineret. IT var hans store passion og hobby. I undervisningslokalet var han en stor hjælp med at rydde op og sætte stole på plads når alle andre strøg afsted kl. 14:30 præcis. Ved kommunens IT-support fik han snart en praktikplads, hvor hans store faglige kompetencer kunne gøre nytte. Hans eneste udfordringer var at samarbejde med kollegaer og betjene brugerne i telefonen. Hans lynhurtige og meget faglige sprog forvirrede ofte brugerne, så han fik i stedet opgaver med programmering og fejlfinding. Jobcentret havde overset at Anders havde Aspergers, som krævede en helt særlig oplæring og et beskyttet arbejdsmiljø. En dag dukkede Anders op hos Mike og fortalte at han er stoppet hos IT-supporten. Men der havde de intet hørt fra ham i flere dage. Anders cykel var punkteret, det var vinter og der var alt for langt at gå. Det problem magtede Anders ikke at løse, endsige give besked om.
   En sort Audi med tonede ruder triller hen foran indgangen til erhvervsskolen. Mike står uden for og ryger. Samir smækker irriteret med bildøren og giver Mike en finger, da han peger på uret og minder om at mødetiden er kl. 08:10. Indenfor bliver Samir meget ophidset, da han får besked om han bliver noteret for ulovligt fravær, hvilket medfører træk i ydelsen. Det var jo ikke første gang. Herpå sparker Samir til et par stole, råber op om racisme og løber ud på P-pladsen. Mike går ud og prøver at mildne stemningen lidt. De andre så noget forskrækkede ud. Jamen dog siger Mike, sikken en fed bil du har. Det er ikke min bil svarer Samir. Jeg passer den bare for min onkel og kører lidt varer for ham. Han har en kiosk nede på torvet. Ok siger Mike. Det rager jo heller ikke mig, jeg undrer mig bare.
   Samir var i hvert fald ikke doven. Midt om formiddagen havde han ofte travlt med lige at køre ned og hjælpe onkel. Men han skyndte sig som regel.
   En dag slog politiet til ved en større razzia, hvor der blev 8 personer på forskellige adresser og beslaglagt 3 kg. hash samt en del kontanter i en kiosk på torvet. Fra den dag kom Samir på cykel og var knap så kæphøj. Der var god tid før han skulle afsone en mildere dom.

Jobcenterchefen have blandt 49 andre medarbejdere udpeget Mike til at stå for det nye tilbud sammen med en erfaren konsulent fra den forhenværende arbejdsformidling. Denne "dygtige" konsulent havde dog ingen erfaring med unge mennesker. Inden længe gik det op for Mike og hans kollega, at de fleste deltagere slet ikke hørte til den målgruppe, der blot behøvede lidt vejledning og undervisning. De var værre end fluerne og nogle havde endog misbrug eller psykiatriske diagnoser i bagagen. Konsulenten valgte at stoppe, hvorefter Mike stod alene i en længere periode. Selv med en mentor og en ny jobkonsulent, hang den daglige drift alene på Mikes skuldre. Han begyndte at få kort lunte, glemme og sove elendigt. Nærmest uundgåeligt kom der en klage fra en kvindelig deltager, som Mike havde overfuset i afmagt.
   Mikes nærmeste leder fik straks talt med ham. Det var åbenlyst for hende, at Mike var på kanten af et sammenbrud. Hun sygemeldte ham med stress. Men han fik det ikke bedre ved at gå helt passivt rundt derhjemme. Lederen lavede en plan sammen med Mike. Han skulle møde hver dag kl. 8 - 12 og kun lave kontorarbejde, rydde skrivebordet og gå hjem til tiden. Andre overtog vejledning og undervisning i 6 uger. Mike fik det meget bedre og vendte tilbage sammen med en ny stærk kollega. Det var en lettelse for både Mike og hans kone Sofie, der havde sit at slås med.