"Cyber, Recon, Analytic Operation???" spurgte Eigil træt, da han vågnede næste dag. "Er det et officielt kontor, jeg kan kontakte?"
   "Ikke endnu. Når dem vil sporer lægger planer i et land, hverver i et andet og samler ind til det hele et tredje sted, er det svært at forebygge. Især når aktionerne gennemføres helt andre steder end krigerne trænes. AQ's grundlægger kan ikke beskyldes for sjusk." bekræftede Christian, der også havde fået øjnene op.
   "Når der kommer en hel hær af gangen er det nemt at overskue, du er i krig. To til fire mand af gangen kaldes noget andet. "Det forkortes til CYRANO og kaldes Birdsong" fortsatte han. "Vi kan kan hverken slås op eller kontaktes med mindre du kender et lokalnummer eller en mailadresse. Vi er dem de ikke må lege med, officielt, men gør det alligevel. Vi er stabsfunktion i Frontex' analysesektion. De omstiller kun til lokalnumre, men personerne kender de ikke - officielt.
   Vi præsenterer os som Q4 fordi vi bor i bygning fire i sektor Q, i Natos hovedkvarter." fortsatte han og gik i gang med morgenkaffen.
   "Vi sporer hvem, der har forbindelser med hvem i de mørkeste elektroniske universer. Vi aflytter og afkoder de forbindelsers indhold, hvis der sådan et. Når vi når ind til et brændpunktet, med mere eller mindre lovlige midler, nærstuderer vi de personer, der befinder sig i det og det de er i gang med."
   Eigil rystede opgivende på hovedet og ringede til sin kollega i stedet nfor at spørge om mere. Han undskyldte det var blevet ret sent aftenen før, og oplyste at han ville kontrollere et par spørgsmål på afstand for at reducere en formodet hvidløgsduft.
   "Svendsen kan ikke fordrage hvidløg" forklarede han."Jeg fortsætter besøget hos dig og kontrollerer om billedet, der er på materialet om de forbandede ild- eller sommerfugle er taget nede på den lige så forbandede mark. Hvad Nicky angår sku jeg hilse og sige han bare ser tomt ud i luften og prøver at få oplyst hvordan han kom tilbage i cellen i bevidstløs tilstand. Svendsen mindede mig samtidig om at opringninger til 112 bliver optaget. Det taler vi ikke mere om, lovede han."
   "Så har Nicky nok opgivet at overbevise nogen om, han er farlig." mente Christian og ordnede den sofa, han havde sovet på.
   "Og vi undlader reklamer om at du kørte den bil, han stak af fra, og jeg slog ham ned inden Chris bandt ham til bænken." foreslog Karsten, der kom ned i det samme. "Er i også lige stået op?"
   "Du husker måske du kom til at åbne to tre liters kartoner og sørge for, der ikke gik noget til spilde, da vi kom tilbage" mindede Christian ham om mens kaffemaskinen gjorde sig færdig. "Lokalreglerne fra Svendborg og Marstal er åbenbart smitsomme."
   "De er i mine gener i forvejen" oplyste Karsten muntert. "Mormor hævder hun er en blanding af gener fra en kaptajn Wardinghausen, som underholdt svenskerne i her omkring i seksten hundrede og grøn hvidkål plus et par spanske lejedoldater, der var for berusede til at finde andre steder hen. Jeg tør ikke spørge om far bidrog med yderligere genetiske forpligtigelser."
   "Det gen-mønster slipper du ikke udenom" mente Christian. "Nu vi er ved mønstre, kan vi prøve mønstermatche forbindelserne mellem drabsofrenes telefon- og mail-logbøger når vores biorytmer er nogenlunde normale igen?"
   "Dominic hackede både telefon og mail, mens vi tossede rundt. De er klar." oplyste Karsten. "Da Beth havde sludret færdig med TOSA læste hun dem ind i programmet for mønstermatching efterhånden. De fandt et par mønstre, med vedhæftet materiale. Det gennemgår vi indholdet af lidt senere. Vi behøver vi ikke vække dem for at forklare det. Jeg kan ikke afgøre om det er Dominic eller Bryn der snorker, men det lyder imponerende."
   "De kan nok ikke bruge en, der snorker alt for meget når den specialstyrke, Bryn fortalte anekdoter fra, ligger i skjul." mente Eigil. Han følte sig allerede lidt mere vågen af duften af kaffe. "Lad os se det i har giver anledning til spørgsmål, jeg kan give videre til en dommer, uden at komme i fængsel selv."

Først ved anden kande, stærk kaffe mente de nogenlunde de var istand til at overskue mordofrenes teletrafik med hinanden. De gennegik indholdet og opsummerede det, der så ud til at hænge sammen, på nye plancher.
   "Ham den politiske kandestøber underdriver s'gu ikke risikoen for frednings- og forureningssager, ud over de fredede orkideer, de allerede har fjernet", mente Karsten efter et par timers læsning af det Dominic og Elisabeth havde hacket sig ind til.
   "Og byplanlæggeren ser ud til at tage det hele alvorligt." mente Christian. "Hver gang Lindegård sendte nyt materiale kontaktede Rasmussen ham måske for at diskutere om de kunne få mest ud af at fremlægge det officielt eller ej."
   "Det ligner standartteknik for seriesvindel?" mente Karsten. "Det er lige som dem vi finder, der husker egen vinding, når de arbejder for andre."
   "Jeg mener en af Århus letbanes forsinkelser startede på den måde." huskede Eigil. "Den kostede et halvt år, en ekstra undersøgelse til et par hundrede tusind inden spørgsmålet om hvem af siderne, der var mest åndssvag endte uafgjort - så begge sider fremstod med intakt renomme og selvagtelsen i behold uden psykologhjælp."
   "Der var vel en ren papirskrig uden diskrete fjernelser af fredede blomster og de værste tudefjæs med haglgeværer eller spader?" spurgte Karsten.
   "Det er en anden politikreds" svarede Eigil automatisk. "Men hvis jeg skal have mine kolleger til at undersøge det her, skal der noget ulovligt til inden vi starter. Det er stadig lovligt at have en helvedes bunke kontanter liggende."
   "Er det ikke nok, at begge de dræbte har nøjagtigt de samme beløb og samme materiale liggende og sender det frem og tilbage og diskuterer det?" spurgte Christian.
   "Først når de truer nogen med at bruge det og jeg får det på en måde, jeg kan fortælle en dommer om, uden selv at komme i fængsel" sagde Eigil bestemt. "Det vil enhver oplysning, der stammer fra en flok hæmningsløse hackere ende med, uanset hvilke afdelinger af Nato i arbejder for. Jeg har ikke nogen - hvad var det nu det hed - til at holde mig ude af spjældet."
   "EXORD" svarede Christian automatisk. "Den beskytter os ikke mod alt for store ulovligheder, selvom vi begår dem i god mening."
   "Vi får bare lidt mere samfundstjeneste, end vi har i forvejen, så længe vi ikke slår nogen ihjel, tror jeg nok." mente Karsten
   "Gælder det jer alle?" spurgte Eigil undrende.
   "Med enkelte undtagelser" oplyste Christian. "Du hilste på en af dem i går. Han er forbindelsesofficer til Europol. Han var i IT politiet og fangede Beth og Dominic før han blev udlånt til CYRANO."
   "Og vi udleverede fortroligt materiale til en af hans kolleger. Han skaffede os i asyl i CYRANO før vi fik en tjenestemandssag." fortalte Karsten. "Ham bowler og fisker vi stadig sammen med."
   "Hvordan kommer vi videre? Hvad gør i normalt?"
   "Finder en, der arbejder så meget for egen vinding, de andre bliver sure, eller føler sig truet. Sådan nogen er der overalt. De grupper, vi følger og sporer cybertrafik mellem har alle mistet højstående medlemmer nok, til at det er gået op for dem at aflytnings- og afkodningsteknikken er blevet ret god" fortalte Christian. "Ud over egen vinding er et af de svage punkter overførsler via almindelige banker. Hawalla og Hundi- netværkerne.eksisterer stadig. De er næsten umulige at gennemtrænge men er langsomme og har ikke kapacitet til det hele. De fungerer med kodeord eller trecifrede koder, der gemmes i almindelige tekster. De bruges også til korte instrukser og advarsler. Ind imellem går der en lang, detaljeret besked gennem de sorte netværk. SMS bruges også."

"Men uanset om det var Rasmussen eller Lindegård, der opfandt ekstra forurenings- og fredningssager for egen vindings skyld, må vi indtil videre prøve at fiinde en åbning der." mente Karsten. "Flere af CYRANOS objekter seriesvindler med samme mønster med både skidt og kanel. Når det foregår i lukkede Hawalla fødekæder er det ret svært at adskille om de køber våben eller skolebøger for mens de beholder lidt selv. Der fremlægger de hverken regnskab eller sender takkekort for en ny Kalashnikov."
   "De kontante bestikkelser til Rasmussen og Lindegård kommer et eller andet sted fra. Er der andre end Birgers gartneri med tilhørende butik, der har adgang til mange kontanter?" "Der er der revisionsruller i kasseapparaterne, i lange baner." indvendte Karsten
   Eigil stirrede på planchen igen og tænkte så de næsten kunne høre det.
   "Inden vi stopper med at misbruge Karstens gæstfrihed kan jeg fortælle at vores hold i Spanien har fundet en mellemkonto der, som styres herfra."
   "Sig du bare de har hacket sig til det." kom det fra Eigil. "Der er efterhånden ikke noget, der overrasker mig.
   "Ok. Kestrel teamets hacker er ved at spore oprindelsen til et par betalinger, der dukkede op og blev sendt videre efter instruks herfra." afslørede Christian.
   "Han kaldes spillemanden ligesom Elisabeth kaldes snedronningen i hackerkredse. Han hedder i al sin enkelthed Leonardo Horacio Stradivarius de Parma." indskød Karsten. Han
   "Er det hold lige så vanvittige som i er?"
   "Optimistiske kalder vi det" svarede Christian og rejste sig. "Skal vi gå en tur og se om motivet på Lindegårds billede lader sig finde?"