"Når nogen tror de er på et niveau af urørlighed i deres system, der rækker ud over de metoder og mennesker, de manipulerer med, for at få fordele selv, overskrider de ofte lovens grænser. Især hvis de fortsætter med at bruge magt, bestikkelser eller almindelig højrøvethed, fra samme skuffe, for at nå deres mål."
   "Udmærket arbejde igen drenge!" afsluttede Oberst Robicieux, ugen efter. "Omdrejningspunktet var at Semanovs og Lazarefs chefer kendte hinanden udmærket i forvejen. De var i forbindelse hver gang, der blev truffet afgørelser om produktion og nye leverancer af gas. De kommunikerede gennem det webhotel, Kiev-Protokollens uendelige række af fælder og andre narrestreger styrede Firewallen i."

Peregrine-gruppen var igen samlet i deres situationsrum, der gik under navnet "Stormens Øje." Det lå på fjerde etage i Quarters nummer 4's diskrete bygning i udkanten af Natos hovedkvarter.
   Quarters no. 4 havde hverken været brugt til logi eller til overnatning i mange år. Navnet var bibeholdt som praktisk sløring. Derimod summede bygningen, stort set hele døgnet, af aktivitet mens maskiner og mennesker fandt oversete sammenhænge i såkaldt overskuds information.
   Når det lykkedes prøvede de at forebygge forskellige instanser - i forskellige lande - modarbejdede hinandens interesse på alt for meget på punkter, hvor de ikke havde overblik over, at de oplysninger, de anså for irrelevant overskud hang sammen med noget andet, andre steder.
   Rummets vægge var overbroderet med illustrerede diagrammer i pyramider med henvisninger fra den ene til den anden.

Udenfor var lyset på himlen grønt og regn dryppede ned i skyggerne under træerne på plænen og gled i tunge dråber ned af vinduerne.
   Obersten gik hen og stillede sig mellem to pyramide-digrammer.

"Det er sg'u da løgn" gispede Karsten. "Har de arbejdet sammen hele tiden?"
   "Gu' har de så. Semanovs chef hørte et par af de vestlige udvindingsselskaber overvejede at sælge deres aktieposter i Naftogaz, der står for Ukraines gasudvinding, fordi de ville trække sig ud hvis borgerkrigen fortsatte. Semanovs chef spurgte om han og hans selskab kunne komme med i stedet for dem. Dengang omfattede det jo også felterne på Krim."
   "Det var bestemt ikke ikke umuligt, hvis den nuværende uro blev forværret så meget de vestlige selskaber faktisk gjorde alvor af det, mente det udvalg, der stod for den afgørelse. Gæt engang hvem der er næstformand der?" opfordrede Mann, der havde taget plads ved en tredje tavle.
   Da ingen gad svare på noget, der tydeligt fremgik af diagrammet fortsatte oberst Robiciux.
   "Sådan en fortsættelse kunne Jefrem og Rudenko sagtens få de rigtige folk til at stå for med passende opmuntringer og tilskud, mente de. Det hedder som bekendt også bestikkelser så de oprettede et par små salgskontorer med en skjult dagsorden og solide budgeter til det formål."
   "Og på grund af borgerkrigen skulle nogen af dem altså bestikkes med kraftigere ting, såsom raketstyr?" konstaterede Christian.
   "Det har været brugt andre steder og virkede efter hensigten" fortsatte Lucas Mann. "Oppe i toppen af fødekæden lovede dem på højrefløjen at støtte det andet hvis deres folk i Donetsk og Lughansk, fik bedre muligheder for at forsvare sig. Det førte Lazaref og Drach til Portoroz samtidig. Kommunikationen svigtede lidt da Drachs folk overfaldt Lazaref, da han prøvede at kontakte dem. De vidste ikke det var meningen de skulle samarbejde. Det gjorde Semanov så da han fik det på plads havde Lazarfes chef, den støtte, han skulle bruge for at klare formaliteten med aktierne. Den blev aktuel da rygterne bredte sig om at der var flere våben og mere ballade undervejs. Han reklamerede selvfølgelig hverken med at han var med til at købe de våben eller hvem der havde fortalt ham de kunne kontakte sælgerens repræsentant i Portoroz.."
   "Nej det gjorde han vel ikke?" sagde Karsten eftertænksomt.
   "Da det hele var ved at falde på plads fik Lazaref besked på at skaffe sig fuld kontrol over raketstyrenes landsætning og oplagring. De var stadig gode at have til at handle med senere, hvis der enten var nogen, der ombestemte sig, eller hvis separatisterne blev alt for agressive igen."
   "Det klarede han inden han og Semanov blev afhentet oppe ved Torez" sagde Christian træt. "Drach fandt vi i anskudt tilstand, fra ryggen."
   "Både højrefløjens og major Lladlos folk stod klar til at modtage raketterne i Skadov'sk. Den påfølgende ballade om fordeling eller oplægning ville kræve en million forhandlinger eller bortforklaringer, fra begge sider, inden det blev afgjort." fortsatte Mann uanfægtet.
   "Dem sparer de nu fordi i opbragte raketstyrene mellem tankeren og Skadov'sk." mente Robicieux. "Det vigtigste er at et par timer efter vi bekræftede raketstyrene med garanti ikke kom til Donetsk afgik nødhjælpen og blev fordelt. Det skete under tilsyn af Harper og Hardesty. De fik venlist adgang til at kontrollere den ikke indeholdt våben til separatisterne. Det var deres tak for at vi forhindredede den anden sides våbenindkøb. Nu har Q4 indtil videre skabt ro på begge sider af gaden i det perimeter Frontex sådan set skal sikre, indtil de finder på noget nyt et eller andet sted." fortsatte Lucas Mann
   "Måske kan de oven i købet få udvundet lidt af den gas, under de forudsætninger. Samtidig overtog Jefrems og Rudenkos skuffeselskab på Cypern et passende antal aktier i det selskab, der står for gasudvinding. Lazarefs chef er indtil videre indstillet til en bestyrelsespost for at skaffe Naftogaz ny og nødvendig kapital. Officielt ved de slet ikke, hvor den kommer fra. I et par af de russiske ministerier danser de samba på gangene fordi Ukraine stadig er afhængig af russisk gas så længe de har indflydelse både på udvinding og på at separatisterne sørger for den bliver hvor den er."
   "Så blev der balance i foretagendet med et par små justeringer." mente Oberst Robicieux. "Nu tilhører Krim russerne igen fordi flertallet bare skulle motiveres til at råbe så højt om at vende tilbage til Rusland, at en hurtig afstemning sikrede det. Jefrems såkaldte salgskontor betalte PR-materiale af en mere fredelig art end den i Donetsk med særdeles uofficiel hjælp fra de samme ministerier. Som tak får hans og Rudenkos selskaber adgang til at udvinde og sælge hver deres andel af gassen, med endnu en lille justering."
   "Hvad gik den ud på?" spurgte Karsten træt.
   Robicieux smilede.
   "Rudenko blev skudt i sit hjem for et par dage siden. Det fik hans elskerinde skyld for. Uanset om det er rigtigt eller ej vil hans efterfølger sikkert ikke kritisere regeringen nær så meget som Rudenko gjorde."
   ."Det er altså bare en normal magtkamp med lidt grovere midler end normalt, du beskriver" mente Karsten. "En gang i mellem overgår virkeligheden min fantasi."
   "Netop. Det er kun de overivrige eller småkriminelle mellemledere man skal holde under kontrol. Kan vi finde ud af, hvor den laban til Semanov er blevet af?" spurgte Christian.
   "Vi er i gang" oplyste Tremiya. "Han fortsatte med tankeren og forsvandt gennem Odessa. Vi kan spore ham gennem ICCID kortet i hans telefon. I Portoroz husker du måske i installerede et sladreprogram i den computer, han stadig bruger. Vi ved han har rapset penge undervejs. De er gemt godt af vejen, men det kan jeg følge med på. Internettet, Det er ikke nær så sikker, som han tror."
   "Og for et par dage siden dukkede hans muntre ansigt op i en ny forbindelse. Den overlader vi til jer at følge op på" sagde Mann og bankede med en negl på billedet af Denys Semanov.
   "Den dag er næppe fjern hvor en eller flere politikere stiller krav om mere kontrol med internettet" sagde Robicieux. "Når det sker har vi uofficiel rutine i, hvordan sådan en ged skal barberes. Lad os gå til frokost."

***
   Denisoff Shogolev, der bad alle dem, han lærte at kende, kalde sig Danny nød varmen på en veranda med udsigt over stranden ved Ko'olaus hvor palmernes blade kastede deres skygger ind på den plads som han sad på, den dag.
   Verandaen lå hele vejen rundt om den bungalow han, indtil videre havde lejet for et halvt år. Danny var langsomt ved at vænne sig til det navn, der helst skulle blive permanent. Han nød både han kunne slappe helt af, for første gang i alt for lang tid og betragtede gennem halvlukkede øjne de oase af ro, der endte ved vandkanten hvor badepigernes diminutive bikinier, mens de spillede beachwolly lovede permanent frisind med en blanding af vulgaritet. Det sidste kom mest til udtryk i bilernes imponerende samling af krom og motorkraft, der som regel var proportionalt omvendte, med chaufførernes udseende og intelligens. Det lod deres veninder ikke til at have noget imod.
   Danny havde allerede udset sig en diskret mellemting for den bil han ville købe og overvejede samtidig hvilken af strandens cafeer, han ville aflægge besøg den dag. .
   Hvis han havde haft den fjerneste anelse om at Lazaref skulle til Slovenien for at bruge Jefrems målrettede bestikkelser til at købe lige så målsøgende raketstyr, der skulle skabe så meget uro i en borgerkrig at Lazarefs chef bare fik et bedre udgangspunkt for det han ellers havde gang i, var Danny med garanti stukket af for længst og havde fundet et andet job.
   Da Jefrem gav ham ordre til at overføre alle de skjulte konti fra skattelyet på Nauru til et nyt projekt havde det igen været nemt at filtrere en del af pengene bort under et par ekstra omposteringer efter de principper om dobbelt bogholderi, hans morfar havde lært ham. Det havde Danny gjort før og det var efterhånden blevet til en pæn saldo, der kun voksede så længe Jefrem interesserede sig mere for bundlinjer end for mellemregninger. De gebyrer og udsving i valutakurser, der normalt er forbundet med den slags processer havde gjort det til en simpel øvelse. Da det var på plads afslørede Jefrem at pengene skulle bruges til bestikkelse i Dannys mors hjemland, som Danny formodentlig huskede så meget af sproget fra, han kunne fortsætte med at tage sig af de konti og den sag.
   Efter lidt tid gik det op for Danny, han sagtens kunne fortsætte med at forøge sin private pensionsordning på samme måde. En kvart million blev mere end fordoblet under hans ophold i Kharkiv, hvor han både fortsatte med dobbelt bogholderi og med at overbevise dem, han afleverede kontante bestikkelser til, om at passende belønninger ville få bydrengen til at komme hurtigere igen. Det fik han for det meste, uden diskussion og da han han opdagede, hvor mange penge, Victor faktisk hævede i banken i Lavella kastede han de sidste hæmninger væk.
   Når Jefrem og Rudenko havde fået opbygget så meget uoverskuelig ballade at de kunne få det, de ønskede, uden alt for mange bemærkede det, vidste han at medarbejdere med belastende viden blev placeret på steder, han ikke var interesseret i, med passende småbelønninger, hvis de ikke helt forsvandt. Heldigvis havde han været forudseende nok til at forsyne sig selv med en passende belønning, der burde kunne holde i mange år, regnede han med.
   Han havde gjort flittigt brug af de forskellige pas han efterhånden havde samlet sammen, mens han slørede sporene efter sig. Samtidig sendte han pengene på karruselture mellem nye konti i Maccao via Bahrain og Tortuga. Hvis en eller anden nogensinde fandt ud af at følge dem til Panama, som havde et udmærket ry for diskretion krævede det både lidt ændringer i reglerne om bankhemmeligheder og at de så stort på et par andre regler. Der stod nu et særdeles pænt slutbeløb samlet under det sidste navn, ingen kendte. Det havde han havde købt i Pragh fra den mand som falskneren i Melitopol havde sat ham i forbindelse med. Der var han taget direkte op fra Odessa. Under det navn var han fortsat til Paris og videre til England med togbilletter han købte kontant. Det nyeste navn brugte han, efter en kort mellemlanding i Canada, til at fortsætte til Maui på Hawaii. Her brugte han tiden til at studere avisernes tilbud om at købe anparter i byggeri eller i banan- og annanasplantager. De sidste kunne vel passe sig selv og gro mens han drev den af og jagtede piger tænkte han med et smil.
   Da hans behagelige drømme om biler, bananer og badepiger havde udviklet sig i en mindre pæn retning blev den adspredelse afbrudt af et bestemt klap på skulderen.
   "Vil de være så venlig at følge med?" spurgte et rødhovedet bjerg af en mand i en kridhvid skjorte, bestemt. To uniformerede betjente i baggrunden gjorde den rødhovedede mands politiskilt overflødigt.
   Efter de havde orienteret Denys om at han på ingen måde var arresteret hvis han fulgte frivilligt med, for at gøre rede for et par småting, førte de ham hen til en en ventende bil med højtidelige løfter om at de nok skulle køre ham tilbage igen, når de fik styr på de irriterende formaliteter. Derefter mælede ingen af trioen et ord.
   På vej ind på politistationen passerede de selvfølgelig forbi statuen af Kong Kamahameha som Denys allerede havde beundret flere gange. Han havde også hørt nok om Kamahameha, til at vide at hans tidligere chefs metoder ikke var ændret ret meget siden den gamle høvding slog sig løs på Hawaii. Indenfor blev han behørigt registreret, undersøgt og ført op i et værelse på tredje sal, hvor der sad endnu en mand og ventede.

Efter den rødhovede havde rodet i en stak papirer et par minutter under dybe suk viste det sig endeligt han ikke havde glemt at tale.
   "I går fik vi besøg af nogle forbindelsesofficer fra Europol. De mener De opholder Dem her under falskt navn. De vil også gerne spørge dem om et par småting, i en anden anledning, hvis de ikke har noget mod det" oplyste politimanden, stadig høfligt.
   "Ønsker de hjælp fra en advokat?" spurgte hans kollega, der nu præsenterede sig som offentlig anklager.
   Politimanden, der endnu ikke havde præsenteret sig, tilføjede. "Hvis de ikke har et par gode forklaringer på det med navnet og det, dem fra Europol, spørger om, bliver vi enten nødt at udvise eller udlevere dem, når de formaliteter er i orden. "
   Han rejste sig og åbnede en dør og viste tre mænd ind, der alle tog plads ved bordet.
   Denys stirrede chokeret ind i de ansigter, der havde fulgt ham fra Slovenien via Donetsk til Krim. Den tredje mand kendte han ikke.

"Vi skall bare høre lidt om Deres kendskab til den mand de besøgte en bank sammen med i Lavella. Der er vidst intet ulovligt i at han hævede en halv million Euro. Men dagen efter indbetalte de samme beløb på en konto de havde under et andet navn, i en anden bank" sagde inspectore Lorenzo, der var taget med af den simple grund han arbejdede i det spanske politi, når han ikke var forbindelsesofficer, med udefinerede analyseopgaver i Q4's indsatsgruppe Merlin.
   "Desværre blev deres ledsager fundet i en slugt i de spanske Alper for en måned siden." fortalte Karsten og supplerede kvitteringerne med flere uhyggelige billeder som han afsluttede med et billede fra bankens overvågning af Victor og Denys, der stod sammen.
   "Selvom Victor Mishkin var russisk statsborger har Europol førsteret, når hans lig bliver fundet under spansk jurisdiktion. De russiske myndigheder vil også gerne have besvaret et par spørgsmål. De kan vente. Først og fremmest vil vi gerne høre om de har prøvet at fjerne Mishkins ansigt og fingeraftryk med afløbsrens, inden han endte i slugten?"
   "Tag dig bare god tid." Sagde Christian og sluttede forevisningen med billeder af fingeraftryk. "Inden du kommer alt for godt i gang med bortforklaringer husker du måske flasken med afløbsrens endte i samme slugt. Skal vi starte med fingeraftrykkene? Til din orientering kan jeg også fortælle dig at ham, der gav dig penge til bestikkelse slog den sibiriske rekord for kolde fødder med flere grader, da han fik at vide du var medskyldig i smugling af stjålne raketstyr og at du måske har dræbt din kollega. Han fortalte både om det projekt, og om dig og vil gerne have sine penge tilbage."
   Denys bandede ved tanken om at Jefrem kun udsendte ham, for at fjerne ham fra hans elskerinde, og undrede sig over hvordan de havde fundet ham. Han opfattede knapt nok han blev arresteret.
   SLUT