Ülos passagerer fik hurtigt en opfattelse af at befinde sig i en motoriseret hoppeborg, som hensynsløst bevægede sig henover en ujævn og fedtet markvej. Den velbrugte Skoda Scout gjorde sit bedste for at leve op til fabrikantens ambitioner og bumpede og kurede henover markvejen mens den dykkede ned i dens huller og sprang op på den anden side mens hullerne blev værre og værre.
   Med mellemrum hørtes der stadig skud fra vinmarken bagude.
   Karel og Lazaref stak igen deres våben ud af hver sin siderude og besvarede skuddene under Ülos hyl om at spare på hans ammunition.
   Denys så stadig mundingsflammer inde fra marken og krøb sammen bag Lazaref i et håb om hans krop ville beskytte ham, hvis et af skuddene skulle have held til at ramme tænkte han.
   Karel skød magasinet tomt og trak sig tilsidst tilbage, rystede på hovedet og udstødte et halvkvalt råb da en kugle hvinede gennem kabinen og fortsatte ud af Ülos siderude, som krakelere i alle verdenshjørner.
   Ülo krøb sammen og stak hovedet frem for at se hvor han kørte.
   Denys krøb mere sammen og holdt krampagtigt fat i bagsædet. Ülo drejede af og ramte et særligt stort hul. Det fik Scouten til at springe op i luften på den anden side og falde ned og knage så Denys åbnede øjnene for at forvisse sig om at bilen stadig kørte og bragte dem væk fra skydningen bagude. .
   "Jeg kan se der kører en bil ind på gårdspladsen" råbte han.
   "Vi er uden for fare når de ikke kan se os længere bag buskene derhenne" lød det fra Karel.
   "Nu kommer der en bil til. Den kommer efter os!" råbte Denys der fortsatte med at se ud af bagruden.
   Mundingsflammerne fra vinmarken ophørte og blev erstattet af et par billygter bagfra.
   Ülo gearede ned og lod bilen sejtrække op af en vej der gik op af en bakke mellem flere rækker af vinstokke.
   "Så må vi håbe at den her bakke stopper dem" sagde han indædt og henvendte sig til Lazaref og Denys.
   "Med det held og den organisation, der er bag dem der forfølger jer, er prisen for min og mine venners hjælp til jer lige steget med halvtredstusind. Hvis den pris ikke er i orden må i hellere hoppe ud med det samme, og selv finde tilbage til det sted i kommer fra."
   "Vi har ikke flere penge med end dem skibets besætning skal have" svarede Lazaref roligt. "Dem kan du først få ved udlosning ovre i Skadov'sk. Det kan vi godt nå at arrangere."
   Karel nikkede også indforstået.
   "Nu er de på vej hen til bakken" sagde Denys. Han anstrengte øjnene og så konturerne af bilen med slukkede lygter, der langsomt dukkede op gennem buskene for foden af den bakke de kørte på.
   Scouten forcerede de sidste meter bakke og fortsatte hen af en sti, der ikke var spor bedre end den de kom fra.
   "Sagde Bohdan ikke noget om at holde til højre" spurgte Ülo ved synet af en vejgaffel forude i mørket.
   "Det gjorde han" bekræftede Denys nervøst mens han kikkede bagud. "Ellers havner vi i en mose."
   Hullerne i vejen blev absolut ikke mindre. Efter endnu en kort rystetur i det begrænsede månelys holdt de for foden af en bakke, der var højere og stejlere end den foregående.
   Vejen opad bestod ikke af andet end et par dybe traktorspor der førte op mod toppen som de alle stod ud og betragtede skeptisk i skæret fra bilens lygter.
   "Det der kan jeg hverken garantere for at bilens eller mine evner rækker til" konstaterede Ülo og kikkede opad og bagud efter forfølgerne på skift.
   Karel løb frem, forsvandt i mørket og kom kort efter, hurtigt tilbage.
   "Lad mig prøve. Jeg har en gammel Landrover derhjemme som jeg plejer at gøre noget tilsvarende med."
   Ülo forlod førersædet uden kommentarer og lod Karel tage plads.
   "Jeg kalder Roveren Mr. Hyacint på grund af dens evne til at tilpasse sig forholdene. Han er gift med en tosset madamme i en engelsk serie. Jeg kender ikke så meget til et elektronisk udligningsgear så i må hellere gå op i forvejen, for en sikkerheds skyld."
   De var allerede nået halvvejs op da Karel kom overens med Scoutens egenskaber og i gang med en langsom opstigning med kun det ene hjul nede i traktorsporet.
   De betragtede åndeløst hans kamp med bakke og udligningsdifferentiale, da der kom et mundingsglimt fra de buske de netop havde forladt.
   Lyden af skuddet rullede op mod dem og de hørte kuglerne hvisle gennem luften.
   Karel satte farten op og kort efter stod Scouten et kort øjeblik i fuld sihluet mod bakketoppen og tiltrak flere skud der ikke ramte bilen der triumferende kørte et par meter længere frem. Lydene af skud og hvislende projektiler ophørte mwens dem bagude tog bestik af situationen.

"Lad os tage ordentligt afsked med de skiderikker?" råbte Denys uden at være klar over hans stemme var skiftet til falset af ophidselse.
   "Værsgo min brave kriger" sagde Ülo ligegyldigt og smækkede sin maskinpistol og et magasin i hånden på Denys.
   "Jeg tager en smøg så længe."
   Lazaref indvilligede i endnu engang at visse Denys tilrette. Han afreagerede hele sin nervøsitet med korte byger mod buskene i det fjerne.
   Det resulterede i endnu et par mundingsglimt og hvislende kugler.
   Der var ingen tvivl om deres forfølger stadig var der.
   "De klarer alligevel ikke den bakke" mente Ülo da Denys magasin var tomt. "Skal vi komme videre?"
   Denys nikkede bare, udmattet af ophidselse og frygt.
   Tyve minutter senere trillede de stille ud på en asfalteret vej og så lys fra Chornomorske i det fjerne.
   Kort efter kørte de ind i den af en snæver gade flankeret med rækker af hvide huse og videre gennem flere små diskrete bagveje til de endte ved havnen.
   Her blev månens lys reflekteret af vandet mellem et virvar af flere hundrede både af variernde størrelser og kort efter nåede de frem til en lukket lagerhal hvor Scouten blev gemt godt af vejen mens dens trætte passagerer fortrak til et af Ülos gemmesteder.
   Der drak de et par af de flasker vin de fik sammen med bilen, med de bedste ønsker om at Bohdan ikke kom alt for meget i klemme efter deres besøg.

***

"Hvad siger ham gårdmanden?" spurgte Mortensen Indrek. Det var blevet tidligt om morgenen på vingården
   "Hvis vi ikke kan modbevise lidt af det han påstår sender jeg nok en kopi af rapporten til Rom og spørger om Vatikanet står og mangler en helgen" sagde en træt Indrek Irriteret. "Maksym og Jevhem har herset med ham i to timer og er ikke kommet et skridt videre. Hans arkivsystem over alt det lort han har stående består af halve overrevne pengesedler, med beskrivelser af det, de hører sammen med."
   "Og dem, der fremviser den anden halvdel af pengesedlen får det vel enten udleveret uden spørgsmål, eller de penge den slyngel har solgt det for det for minus et beskedent gebyr?" spurgte Karsten. "Enkelt og vandtæt. Tempelridderne opfandt vidst noget lignende."
   "Vel gjorde de ej" mumlede Christian træt. "De kopierede bare et endnu ældre fønikisk system for skibstransporter. Certeparti kommer af Karta Partita. Overrevet dokument."
   Han rejste sig træt op. Selvom de efterhånden var klar over at de hverken kunne finde raketstyr eller noget der lignede dem i gårdmandens lagerhotel for genstande af udefineret oprindelse og anvendelse, hjalp de Indrek med at gennemgå lageret for at se om de kunne finde noget der var så ulovligt det kunne ændre på gårdmandens konsekvente uvidenhed om dem han gav husly til.
   Indtil videre havde gennemgangen været forgæves ud over en ekstra pistol med tilhørende ammunition, de fandt i den Mercedes Denys og Lazaref havde kørt i.
   Desværre omfattede gårdmandens komplette hukommelsestab også navnet på den mand, der havde kørt Mercedesen og han vidste heller ikke spor om hvor det skudhul der var i bagsmækken stammede fra. Han bedyrede for tyvende gang han var meget misfornøjet hvis de folk, han stolede på, bragte ham i forlegenhed ved at skjule noget. Hans misfornøjelse blev fuldt ud delt af hans Doberman Pinchere, der stod hylende i gårdens kælder hvor han lukkede dem og sig selv inde, ved lyden af de første skud.

Det ville vare et stykke tid før Christian ville holde op med at drømme om at gensynet med Denys Semanov i et kikkertsigte blev erstattet af hovedet af en rasende gøende sort Pincher. Han var forskrækket trådt et skridt tilbage og var lige ved at affyre et par skud efter hunden. Semanov og hans ledsagere flygtede ud af fordøren samtidig og kørte væk i en anden bil.
   Da han havde sikret sig Dobbermannen ikke kom efter dem, sluttede han sig til Indrek og Serhy og skød efter bilens baglygter mens dem i vognen skød tilbage med noget, der lød som maskinpistoler. Kuglerne fra dem fløj heldigvis fløj væk, højt over dem.
   Da Maksym og Mortensen nåede frem beordrede Indrek dem efter flugtbilen, mens Jevhem og Karsten bevogtede gårdens fordør.
   De gik ind af et åbent vindue og fandt, efter en kort gennemgang af huset, en særdeles rasende gårdmand nede i kælderen bag en lukket dør men i selskab med, to lige så rasende hunde, gårdmandens kone og en næsten tom flaske vin, der åbenbart ikke havde forbedret hans hukommelse i nævneværdig grad.
   Frue og hunde forblev efter lidt parlamentæren bag den lukkede dør. Maksym og Serhy tog Bohdan op til en længere samtale mens Indrek, Karsten og Christian gennemsøgte hans arkiv og lager uden resultat.
   "Han har nok et pengeskab et eller andet sted" mente Indrek. "Sjarhej og Wital må lede efter det. De kommer om tre timer."
   "Bed dem starte, der hvor hundene er" foreslog Karsten. "Det er jo det eneste sted vi ikke har kikket."
   Indrek forsvandt løb og vendte tilbage tyve minutter efter.
   "Du har fuldkommen ret. Det forbedrede bare ikke Bohdans hukommelse ret meget. Nu har vi vidst fortjent en lur ovenpå den nat. Hvad er det i kalder Kiev-protokollen?"
   Christian var helt enig i de alle fortjente en lur og tog sig sammen.
   "Den styrer en Firewall med forskellige sikkerhedssystemer, der er sat sammen i samme IP-protokol. Så vidt vi ved, kommunikerer de fleste deltagere i det her projekt med hinanden gennem servere i mørke, og særdeles lukkede netværk, bag Kiev-protokollen. Den ligger hos et bestemt webhotel i Kiev. Afhængigt af hvem man skal have fat i er den udvidet med variable, dobbelte koder for hver modtager. Protokollen sender opkald med ukorrekte koder ind i loop om Nordpolen og gengælder ethvert forsøg på Hackning ved at sende et blandet udvalg af virus og spam tilbage, hvis du forstår det. Det er jeg ikke selv helt sikker på jeg gør."
   "Vi startede med at spore den våbenhandler fra Slovenien der tilbød at sælge Grinch SA24 raketstyr til til medlemmerne af de grupper, der befinder sig bag den Firewall, som bevogtes af Kiev-protokollen" sagde Karsten. "Den har også en kedelig vane med at skyde igen med noget der kan neutralisere hackerens Harddiske."
   "Hackernes bøllemanerer får elektroniske øretæver med en virus i stedet for rigtige øretæver og forkerte henvendelser bliver høfligt men bestemt sendt videre til andre steder" resumerede Indrek imponeret.
   "Det er der vel ikke noget nyt i. Så vidt jeg ved er det ikke engang ulovligt, men det kan det, det bliver brugt til sagtens være."
   "Vi er ikke nået frem til bagmændene endnu" mindede Christian ham om. "Hver gang de sender en besked til en eller anden, kommer vi et skridt videre."
   ""Vi er ikke nået frem til bagmændene endnu" mindede Christian ham om.
   "Hver gang vi skaber et nyt problem, der kræver hjælp fra bagmændene, nede i de mørke netværk, kan vores kolleger spore videre" tilføjede Karsten. "Indtil de er til bunds hænger vi på og tager det, der kommer med et smil og et par skud, hvis det er nødvendigt."