"Hvad er jeres roller i det her? spurgte Oelexander venligt Christian og Karsten, da de begge havde studeret fotoet fra Donetsk.
   "Vi er analytikere fra Q4. Vores afdeling kaldes også Birdsong. Den er underlagt Frontex, der er et militært sidestykke til Europol." forsikrede Christian for gud ved hvilken gang, først og fremmest, sig selv, om. "Vi prøver at identificere og forebygge de faktorer, der kan skabe usikkerhed og ulovligheder udenfor Europols område. Hvis vi vurderer der er risiko for at de breder sig over det perimeter Frontex-samarbejdet beskytter, kan det blive en millitær opgave. Våben- og narko- handel og terror henover perimetret er aktuelle problemer, som i denne sag. Vi hjælper med til at spore og forebygge det vi kan udenfor perimeteret, inden det spreder sig. Europol klarer det hjemlige, hvis de altså opdager det før os. Vi arbejder nemlig ikke helt på samme måde."
   "Skal vi lade chefen tage stilling til det her?" foreslog Karsten. "Kan vi låne en Skype linje?"
   .
   "Det da en tillidserklæring, der vil noget, når de slet ikke kender jer." mente Robicieux da han tonede frem på en storskærm i Koordinationscenteret i Donetsk, og fik forklaret situationen.
   Forbindelsen fejlede ikke noget så de kunne høre flere personer i baggrunden. Lladlo, Oelxander og Andreji så bekymrede på hinanden og på Christian og Karsten.
   "Det gør de måske alligevel" forkklarede Christian. "Jeg stod foran en elevator den ukendte og Lazaref kom ud af i hotellet i Slovenien. Vi sad heller ikke så langt fra hinanden i restauranten, da Bryn tappede hans mobil over Wi-Fi-en."
   "Det er nok forklaringen. Har de tre banditter opbakning til at starte aktioner og afpresning af den art?"
   "Det var der bestemt ingen, der gav udtryk for på vores møde i dag" forsikrede major Lladlo mens Andreji og Oelexander nikkede bekræftende.
   "De ville gerne tage ansvar for at beskyde biler i det område, separatisterne kontrollerer. Det var en patrulje af uerfarne frivillige, der havde et par gamle RPG raketstyr med. De var ikke sikre på de virkede alligevel. Vi er heller ikke sikre på om det gik ud over separatisternes biler. Vi må vente og se om der kommer gengældelser. Kravet kom som en overraskelse for alle."
   "Så nu kører de altså med klatten og en trussel om mere alvorlige raketter, de ikke engang har fået hjem" konstaterede Oberst Robicieux. "Det skal nok give jer ballade igen. Mon ikke i skulle prøve at finde dem og deres indkøb, inden den anden side får samme ide? Hvem er de fjolser, i det hele taget?"
   "Vi kender Lazaref bedst" startede efterretningsofficeren Oelexander. "Han var med i militsen ved Torez for nogle år siden. Dem har han stadig forbindelse med. "
   "Hvad laver han, når han ikke køber raketstyr og blærer sig med dem?"
   "Da dem i Torez opgav at erstatte hans normale tudefjæs med et par klunker, der kunne bruges til det de laver, satte de ham til at holde forbindelse med den politiker, der støtter dem." svarede Oelexander.
   "Han kom med et par brugbare forslag til Akims taler og rykkede op til ham og fortsatte med det og lavede indsamlinger på samme måde. Noget af det han indsamler går også til indkøb af våben og ammunition til dem i Torez, blandt andre." fortsatte Andreji."Det er pæne beløb de skraber sammen. Når der bliver opfyldt en af de tusind ting ham politikerdyret, har råbt op om, suser Lille Lazaref frem og tilbage og udlægger det på en helt anden måde, end det fortjener. Han er ikke andet end en ambitiøs bølle."
   "Den slags kan blive farlige" mente Q4's oberst. "Og de to andre?"
   "Drach står for indkøb og indsamling til de enheder Hvide Hammer støtter. Mange af dem er så højreorienterede, det enten grænser til fundamentalisme eller nazisme. Desværre er han en af de få, der har mere end to hjerneceller. Dem får han ind imellem til at samarbejde, lidt bedre end resten af den raslebandes kan. De indrømmede det var deres rekrutter, der var på træningspatrulje med et par RPG'ere på separatistisk område. Uanset hvad de ramte kommer der sikkert en gengældelse, en af dagene."
   "Og ham den sidste og ukendte faktor" spurgte obersten.
   "Det vil vi også gerne vide. I kender ham bedst indtil videre:"
   "Find ham og de to andre inden andre gør det" kom det fra Q4."Nødhjælpen kører ikke nogen steder hen, før der er styr på dem og den trussel, deres indkøb udgør. "
   "Vi gør hvad vi kan" forsikrede kriminalmanden Jan Szalzek fra sikkerhedspolitiets afdeling for IT kriminalitet. "Problemet er bare at han rejser under et falsk navn. Det forsvinder totalt udenfor lufthavnen i Kharkiv. Drach og Lazaref er også forsvundet og viser sig ikke på nogen af deres sædvanlige tilholdssteder. Vores venner her prøver at finde ud af om de gemmer sig hernede.
   "Så må i hellere arbejde hurtigt" lød det fra et eller andet sted bag obersten. "Selvom i ikke kan bruge det til alverden har vi fundet ud af at den ukendte har været i Andorra nogle gange de sidste elleve måneder. Vi har en teori om at han henter penge til at sponsere deres aktiviteter med, af en eller anden grund.. Vi prøver at arbejde os gennem den snes banker, der er i Lavella. De er ikke lige forhandlingsvenlige alle sammen."
   "Hvordan går det med skibene og raketstyrene" spurgte Christian.
   "Bare nitter indtil videre. Det begynder at ligne et vildspor."
   Hardesty overtog pladsen fra Robicieux.
   "På den positive side lykkedes det os at identificere en af dem, den ukendte mødte i Tripoli. Han var officer i Gadaffis hemmelige politi og forbindelsesmand til de træningslejre for terrorister, bæstet oprettede. Nu arbejder han under et andet navn i oliehavnen i Az Zawiya. Måske er de våben gemt der og bliver afsendt om et par dage. Køber Ukraine olie fra Libyen?" spurgte han.
   "Sikkert også derfra" ment Andreji. "Jeg husker svagt noget om at Libyen tromlede tilbage på oliemarkedet og kom med tilbud ingen kunne sige nej til, efter Gadaffi blev afsat."
   "Vi holder øje med situationen" lovede Robicieux og generobrede pladsen foran skærmen. "Få først og fremmest neutraliseret de tre banditter og deres indkøb så den konvoy kan køre ud til dem, der har brug for den." beordrede han "Det er helt i takt med Frontex' doktrin for perimeterkontrol at forhindre uro, der kan brede sig."
   "Sagde du det jeg tror?" spurgte Karsten. "Hvad med deres telefoner. Vi fik jo også deres numre med hjem."
   "Din fortolkning er nok lige så god som min" brummede obersten. "Det er en åben linje for pokker. Hvis de gemmer sig sammen, et sted i nærheden af jer, har de ingen grund til at bruge telefoner."
   "I øjeblikket er der total tavshed. På et tidspunkt skal de jo sætte noget i bevægelse for at modtage deres varer." kom det tørt fra van Enckhuisen.
   Robicieuxs stemme tonede frem igen.
   "Lad os håbe kontrolopgaven bliver aktuel, men der skal stilles garanti for jeres sikkerhed, inden i tager nogen steder hen. Lucas Mann er ved at opstille et par krav til beskyttelse af neutrale kontrollanter. Dem må i sende tilbage til dem, der fremsatte både trusler og krav. De skal opfyldes inden i kontrollerer noget som helst. Hvis i får brug for flere kontrollanter har vi Harper, Mortensen og Hardesty i beredskab. Temple er jo ikke helt klar endnu." sagde han beklagende.
   Et par timer efter så de alle på Lucas Manns krav på skærmen. Mann havde virkeligt overgået sig selv med et imponerende brev med ulæselige underskrifter om hvilke sikkerhedskrav, der skulle opfyldes hvis Q4 skulle stille med kontrollanter til noget som helst.
   Lladlo og Oelexander mente kravene lød rimelige og sendte dem videre med en bemærkning om at de nok ikke ville få opfyldt ret mange af dem..

"Det må vi vente og se. I øjeblikket kommer vi ikke længere, før i eller Q4 finder noget vi kan gå videre med" mente Christian.
   "Hvorfor kommer i ikke længere?" "spurgte Oelexander.
   "Fordi når de ikke bruger telefoner koordinerer de deres aktiviteter gennem et lukket netværk, der går gennem en server i Unicorn i Kiev. Den protokol, der styrer serverens Firewall smider alle mulige mærkelige ting i hovedet på dem. der prøver at aflytte eller hacke den. Den har vi ikke har været i stand til at gennemtrænge, indtil videre."
   "Det glæder mig at høre" sagde Oelexander. "Vi bruger nemlig også Unicorn. Når vi hører om nogen, der gemmer sig et eller andet sted tager vi ud og spørger os pænt for. I må hellere tage med for at identificere den ukendte herre."
   Han rejste sig.
   Det lovede de på grund af oberstens ordrer. Den ukendte var stadig medskyldig i en våbenhandel, på deres område.
   "I kan nok ikke få ham med tilbage" erklærede Oelexander. "Men måske kan i stille ham et par spørgsmål."
   Christian og Karsten gik ud for at vente på at blive kørt tilbage til deres hotel.

"Oelxandr skal vi vidst passe på med den røde hårfarve han holder sig. Er den mon ret almindelig her omkring?"
   "Han fortalte mig en del af hans rødder stammer fra grækenland. Homer beskrev Menelaos som rødhåret og Odysseus som rødbrun." huskede Christian.
   "Hvor fanden ved du det fra?" spurgte Karsten forbløffet.
   "Fra et referat jeg lavede som straf for at pynte skolens flagstang med en cykel. Selvom den var lige så rød som flaget og pyntede mere blev rektor lidt utilfreds"
   "Nå ja" grinede Karsten. "Vi var vidst selskabeligt overrislede den aften. Du havde tømmermænd dagen efter og misforstod ham, påstod du. Det skulle have været Ulysses af James Joyce. Den anden var nemmere."
   "Vi lærte også om politik og bortforklaringer dengang. Det gav et par gode fiduser. Nu kommer Oelexander igen" advarede Christian.