Onsdag morgen blev Victor savnet af kontoret i Kerch.
'Han er dit ansvar' stod der i Kukushkins mail. Alexei var ekspert i at tørre problemer af andre steder og selv ligne en artig kordreng. Hvis der var noget han ikke var, var det en kordreng så Denys returnerede hans mail inden Alexei varmede det spørgsmål alt for meget op.
'Gu' er han ej. Det er også hans tredje tur men han er stadig Rudenkos mand og ansvar. Du har samme fordel.' Svarede Denys tilbage.
Nu blev det spændende at se om Alexei Kukushkin levede op til Denys anbefaling og faktisk fik Jefrem og Rudenko til at slås om det spørgsmål.
Mens Alexei tænkte over det forsikrede Denys ham om, der ikke var tegn på noget usædvanligt da han og Victor tog afsked med hinanden et par dage før. Han tilføjede også det ikke var for sjov at hans hotelregning ville indeholde et par lægebesøg. Så kunne de få det med i overvejelserne.
Det havde hverken været ret sjovt at drikke to liter vand inden lægen kom og at holde sig til han skrubbede af igen tænkte Denys.Den lille Tavernas køkken var ikke blevet bedre siden sidst. Til værtens glæde bestilte han en ekstra portion hvorefter han travede overmæt tilbage til hotellet, og huskede at hente busbiletten inden han dejsede om på sin seng hvor han afventede udviklingen.
Han begyndte allerede at tænke som en rasende da han hørte at Victor skulle hæve fem hundrede i stedet for to hundrede tusind i kontanter. Dem kunne de hente dagen efter forsikrede banken som sædvanligt. Han brugte det meste af tiden til at finpudse sin plan og gøre den så enkel som muligt. Den krævede kun han stjal en flaske afløbsrens fra en rengøringsvogn og spiste en middag, han ikke kunne tåle.
Under andet besøg i La Vella havde Denys oprettet sin egen konto, fordi de kontanter, han skummede fra udbetalingerne, efterhånden fyldte alt for meget i hans skuffe. Victors nøglekort fik han under påskud af han kunne afregne for dem begge, mens Victor spiste morgenmad. I stedet reserverede han begge værelser en dag mere, så de passede med datoen på den busbilet, Victor skulle benytte på grund af hans sygdom. Bilen var heldigvis lejet i hans navn.
En ny mail dukkede op.
De havde nu fået oplyst af flyselskabet at Victor aldrig chekede ind i flyet fra Barcelona til Warzawa.
Denys kunne nemt forestille sig Kukushkin nu var middelt hysterisk, over udsigten til han skulle forklare Jefrem og Rudenko at der var udeblevet en halv million sammen med Victor. Det skulle Jefrem og Rudenko også nok få et par samtaler ud af.
'Måske ligger nok på et hotel i Barcelona lige som jeg ligger her. Vi spiste det samme" oplyste Denys. "Skal jeg efterlyse ham?' skrev han med et grin.
'Lad være med at opføre dig som en idiot' kom det fra Krim.
Det gik ikke an de tænkte for meget selv mente Denys og skrev.
"Giv ham et døgn mere og hav en mega-skideballe på lager til han kommer hjem. Så må han lære at lade høre fra sig."
'Og så har du ryggen fri' tænkte Denys.
Alexei kvitterede og Denys lænede sig mageligt tilbage i sengen.
Skærmen kom til live igen med et spørgsmål om hvordan han selv havde det.
Denys takkede og forsikrede om at han ville prøve at vende tilbage til Kharkiv dagen efter, forudsat lægen ikke havde invendinger mod det. Han overvejede om sygdommen burde forhindre ham i at gå en tur. Under alle omstændigheder burde kunne han sige Victors værelse fra. Det klarede han over telefonen. .
De næste par timer skiftede han mellem fjernsynet og en pocketbog og slappede af. Lægen kikkede ind, punktligt som aftalt. Denys forsikrede at han befandt sig lidt bedre og nok tog videre næste dag.
Kukushkin holdt pause mens han sikkert var ved at forsikre Jefrem og Rudenko om Victor ville få en skideballe til tolv personer når han dukkede op. Denys gik ned og afregnede til næste dag og til hotellets lettelse. De brød sig sikkert ikke om syge gæster tænkte Denys og mindede dem om hans regningen også skulle indeholde busbilletten til hans kollega og gebyr for to lægebesøg.
Det ville tage et øjeblik, mens de kontaktede lægen, forsikrede de.
Denys forlod receptionen og fejrede sin officielle tilbagekomst blandt de levende og nu relativt velhavende, med to store sandwich, et tilsvarende antal Fernet Branca og en enkelt kop the.
Da han hentede regningen spekulerede han på om han mon købte en aktie i et lokalt hospital samtidig. En enkeltbillet for fem timers bustur til Barcelona kostede femog halvfjers euro mens lægen beregnede sig firehundrede for to besøg af højest tre kvarters varighed. Derefter gik Denys en lang tur og nød Lavella og dens friske bjergluft. Han kunne godt forstå Victors ønske om at blive der.
Han satte sig ned på en bistro og tænkte videre på hvad han selv skulle gøre, når han ikke gad Jefrems narrestreger længere. Ideen med at snuppe den halve million opstod spontant da han hørte hvilket bekløb Victor skulle hente. Han spekulerede kort over om han kunne nå at skumme udbetalingerne for nok til at klare sig, inden det blev opdaget. Efter hans ankomst til Kharkiv havde han opdaget en ny grund til at støtte dem, han gjorde. Den skulle Jefrem eller de andre helst ikke kende noget til.
Først aftenen kom han tilbage til hotellet og kontrollerede sin mail for sidste gang. Kukuskin havde stadig intet hørt fra Victor. Det forbavsede ham ikke og fra hans eget kontor var der en besked om at Lazaref gerne ville kontaktes om en vigtig sag.
Det kunne vel vente til han kom hjem tænkte Denys og forklarede Lazaref han befandt sig i europa. De nok sås om et par dage og at han havde lidt nyt med til ham lovede han..Lazaref kunne udmærket læse mellem linjerne vidste Denys.
Gregorich måtte have siddet på spring ved tasterne og skrev han selv skulle til Europa og manglede Denys' nyheder' til den tur. Han spurgte om Denys kunne ville tage en mindre omvej.
Denys sukkede, spurgte hvad det drejede sig om, slukkede og gik i seng med et bestemt fortsæt om, at gu' ville han ej.
***
"Jeg er sikker på jeg aldrig har set den slags tilbud mellem nettets øvrige reklamer." Sagde Karsten, da Lucas Mann gennemgik den nye trussel onsdag morgen.
"Dem finder du også kun på de mørke og dybe netsider. De kan ikke findes med almindelige søgninger. Der kan du købe alt mellem våben, narko til ulovlig porno. Som i ved er der et par medarbejdere fra Merlin gruppen i Libyen i øjeblikket. De har medddelt - uofficielt selvfølgelig - de har fået sikre informationer om der forsvandt en stor stak jord til luft missiler under de uroligheder, hvor Gadaffi fik en opsigelse. De er til salg i Det Dybe Net, som det hedder."
"Hvad slags missiler?" spurgte Thomas Harper. Han blev 'udlånt' fra MI6 fordi han ret tydeligt forklarede en overordnet at manden var en komplet idiot når han undervurdere risikoen for gentagelser af det gasangreb, på Metroen de havde afværget i 2002.
"En blanding af Grinch SA24 og BUK 9M" indskød Robicieux, der også deltog i mødet. "Man mener de nu befinder sig i Chad eller Niger. Interesserede kan henvende sig til Charlie Imbali fra Chad."
Han nikkede mod billedet af den bebrillede migrant, der boede i Triest og åbenbart kendte til andre ting end finmekanik. .
"De var faneme ikke meget for at indrømme de var væk" forklarede Robicieux roligt. "Nu er de til salg på 'Det Mørke Netværk'"
Han nikkede til Elisabeth og Dominic Tarmiya. "Her må i gerne overtage og forklare."
"Hvad fanden betyder det der på almindeligt soldatersprog" afbrød obersten irriteret, da Elisabeth og Dominic havde talt og suppleret hinanden, uafbrudt i fem minutter.
De talte dæmpet sammen et par minutter til Dominic så op.
"Det normale feltråb eller password til en vagtpost hjælper ikke en skid før du er gen- eller godkendt af en, der er inde i Netværket i forvejen."
"Kan du stadig holde dig nede i knæhøjde og forklare om vi kan komme over Firewallen på samme måde som vi sneg os over vold- , skyttegrave og bastioner, i gamle dage, uden at blive opdaget? Jeg ved faneme i næsten ikke bestiller andet."
"Chancen mindre end mikriskopisk" mente Dominic bestemt. "Dybe eller Mørke Netværk beskyttes af en specifik og bred software. Den kræver en såkaldt 'Peer to Peer', eller 'Back to Back' godkendelse, før nogen som helst får adgang.
"Så hvis vi sniger sig forbi første vagtpost står der altså en til, der ikke er oplagt spøg?."
"Et par stykker som regel" bekræftede Elisabeth. "De er lige så oplagte til vores spøgefuldheder som en normal skatteinspektør."
"Svarer de igen på samme måde, som skatteinspektører gør?" spurgte Harper.
"Det kommer an på hvad deres protokol er indrettet til. Protokollen er styreprogrammer til elektroniske vagter. De første gange vi prøvede at liste os ind på narko-siden 'Silk-Road' svarede protokollen igen med at overskrive vores Harddisk med noget, vi tror, er Tokyos telefonbog. Den fik tre Harddiske på samvittigheden inden det lykkedes. Den sidste var på fem tetrabyte. Ospreykontoret hentede hjælp fra Ghost Security Gruppen. Så lykkedes det."
"Nok om det" afbrød Robicieux inden de tekniske betegnelser begyndte at spille tennis med hans hjerneceller igen. "Kan i finde den del af Det Mørke Netværk, ham med paprbolbrillerne gemmer sig i?"
Han nikkede mod billedet på væggen.
"Det er slet ikke indekseret så det er tilgængeligt for almindelig søgning på overfladenettet." sagde Dominic. "Vi må spore hans opkald og prøve os forsigtigt frem."
"Det vil hjælpe at tappe hans maskines logbog. Men der er passwordene nok ikke registreret, med mindre manden er komplet idiot." mente Elisabeth.
"Når vi kommer længere ind kan protokollen alt for nemt kontrollere om den kender maskinens IMEI kort. Hvis den ikke kender det svarer protokollen igen med at dreje halsen om på harddisk og IMEI kort, og smide dig ud af værtshuset."
"Jeg forstod i hvert fald det sidste" mumlede Karsten.
"Lad os hellere holde os til der ligger en blanding SA24 og BUK 9M missiler der er i fare for at blive solgt indenfor vores område." afbrød Lucas Mann. "Det omfatter de næringsbreve, jeg kender til, altså ikke. I finder ud af om de lokale har overblik over hvem Charlie Imbali kommunikerer med. Bagefter ser vi efter om vi har indvendinger mod nogen af dem. God tur drenge." han så på Christian og Karsten.
"Det lyder som om vi skal låne og klone hans PC'ers IMEI kort før vi kan komme nogen steder." indvendte Christian. "Hvis vi får lejlighed til det, er der altså nogen, der er bedre til det, end vi er."
"Kite og Osprey grupperne er beskæftiget med vigtige opgaver i øjeblikket." erklærede Robicieux bestemt. "Harrier og Kestrel fortjener en pause efter den omgang i Mali. De skal både sortere og gennemgå det, de fik med hjem."
"I får bare fireogtyve timers koncentreret undervisning. Vi henter et ret nemt program på nettet om hvordan i ændrer et IMEI nummer. Når i kan det, er i kørende." lovede van Enckhuisen optimistisk.
"Jeg tvivler på det også er nok til i er kørende, som du siger" indvendte Karsten. "Hvad sker der bagefter."
"Selvfølgelig er det nok. Hvis du kommer længere ud af den tangent, vanker der Sauerkraut til middag" truede Elisabeth.
Karsten så appellerende på obersten.
"Får vi Ian eller Paal med til rygdækning?."
"I skal bare kikke de lokale strissere over skulderen, og sørge for at fyren med parabolbrillerne kommer ud af cirkulation, mens i låner hans pc'er et øjeblik." forsikrede han.
"Det sagde du også sidste gang" mindede de ham om.
"Jeg tror ikke i behøver rygdækning i Slovenien" mente Mann. "Der er lige så fredeligt som på Ibiza."
"Så har du vidst ikke været på Ibiza" mumlede Karsten.