Stormen flår i vores sjæle
river i maskens gennemsigtige skær
hvor vi skjuler os
sarte sjælefragmenter på flugt
som vilde cykloner
kastet mod mørkets dybe stemmer
De spinder tråde
af det usagte og uforklarlige
usynlige silkebånd
om hjertets uro
fanget i uvishedens isnende greb
Stormfloden rejser sig
et oprørt hav af glemte tårer
skyller over sjælens kyster
bruser ind over landet
som en sandhed
ingen længere kan standse