"Kan man uden videre hente et par millioner ud af sådan et par hektar." spurgte Christian skeptisk.
   Christian tog med Kurt til byen næste dag med et løfte om at hente bobleplast og tape til pakning og afhentning af det skrummel, ingen af dem stadig troede på værdien af.
   Ingrid blev tilbage for at aftale afhentning af det og fotografere mere og for at undersøge om der var gemt flere hemmelige skuffer nogen steder i det. Hun bebrejdede Christian han stadig betegnede hendes chatol som et skrummel og erindrede ham venligt om, der var så mange andre, der mente ligesom hun at det havde fået en af de oprindelige sælgere til enten at fortryde sit salg eller kræve en andel af værdien med bistand af en søn, der havde en afvigende forhandlingsteknik om den slags spørgsmål.

Kort efter de var parkeret rendte de ind i en ældre mand, som Kurt åbenbart kendte godt og præsenterede som Kim Lindegård. Lindegård spurgte som indledning om hvordan det gik og blev belønnet med en ironisk beskrivelse af deres oplevelse med springknive hos afkommet af en vis ejendomsmægler. Kurt mente bestemt at han burde have afsat mere tid til at opdrage sin søn på en anden måde, hvis han skulle tage hans andre tilbud alvorligt.
   "Ikke uden videre" sagde Lindegård alvorligt til Christians spørgsmål.
   "Når de har fået den første tilladelse kan den nemt udvides. Det er lige som at bygge med legoklodser. Hvis de holder lidt igen i begyndelsen ender de nemt med hundrede huse og syv- otte millioner i overskud, på de par hektarer, jeres bedstefar gav sin halvbror, da han og Louise vovede sig hjem igen."
   "Ud over at lave gode kryddersnapse bruger Kim en del af sit otium i Plan og Miljøudvalget. Der prøver han at fortælle dem, der tror de bestemmer, hvad de ødelægger med de ændringer, de bedes godkende indstillinger om." fortalte Kurt.
   "Og bølgerne går skam højt ind i mellem." forsikrede Kim muntert. "Deres nuværende plan for industriområdet, forudsætter sognevejen udvides til en ordentlig landevej med tilknytning til motorvejen. Så bliver det nemt at komme frem til det og det er væsentligt billigere end det man kan få andre steder. Det skal de nok gøre opmærksomt på, når det skal sælges. Den smule landevej falder helt på plads på den anden side af sommerferien." sukkede han og fortsatte.
   "I løbet af et par år skal jeg finde krydderurter andre steder, hvis der snart er nogen tilbage. Dem, der skal arbejde der, skal jo have et sted at bo. Den slags rævekager bager de en hel del af, inde i den såkaldte broderloge. Medlemmerne af den omfatter så mange fra Plan- og Udviklingsudvalget, det undertiden er svært at kende forskel på de to organer. De er alle modstandere af en fredning."
   "Forsøger den gode Gunnar at blive medlem af den loge, for at lytte med på det, der er gang i, så han kan bruge det til fordel for sig selv?"
   "Det har han prøvet i flere år, Christian" bekræftede Kurt med et smil. "Jeg arvede fars medlemskab, så de stadig kan gå på jagt hos os. Et par gange om året holder de udmærkede middage. Du kan se den, når vi har overstået det øvrige. Der er kaffebord om eftermiddagen, en gang om ugen. Det er faktisk i dag hvis du har lyst. Jeg må gerne medbringe gæster men først skal jeg i banken og købe ind"
   "Er der ikke visse regler for kodex for påklædning og medlemskab i sådan en loge?" spurgte Christian og så ned af sin T-shirt og Denimbukser.
   "Ikke på kaffedagene og medlemskab kræver efterhånden bare, vi støtter en højere etik, selvom vedtægten beskriver det lidt anderledes, af historiske årsager. Gunnar har et problem med at skaffe det krævede antal stillere. De skal nemlig garantere for han støtter en høje etik. Kan du selv regne ud, hvem han bearbejder i øjeblikket?"
   "Det skulle nok ikke være svært. De skal helst ikke høre alt for meget om Nicks og hans udskejelser i går. Er det derfor vi skal derhen?"
   "Vi kan da fundere lidt højlydt over det, hvis der er lange ører nok i rummet. Lad os mødes her om et par timer, når vi har overstået det vigtigste."

Da Christian vendte tilbage med bobleplast nok til at pakke en pyramide ind, mente han, overstod han sine øvrige indkøb og genopfriskede sit kendskab til byens seværdigheder, herunder til den kro, han og hans fætre bestemt blev bedt om at forlade sytten år før, efter en lidt alternativ billiardturnering. Billardbordet havde fået et nyt klæde i mellemtiden konstaterede han og bar stadig med værdighed de hakker i træet, der var årsag til deres forvisning.
   Da han og Kurt nåede ned til loge cafeen, sad Lindegård, til deres overraskelse, der allerede.
   Tilfældigvis var han også medlem og forsikrede han fik lyst til en kop kaffe i deres selskab, så ham han talte med, kunne høre lidt mere om det, de allerede havde fortalt.
   "Poul Erik er arkitekt og har tegnestue henne på torvet" sagde han med et smil.
   "Du kan godt give dig god tid med de tegninger Houmark har bedt dig forberede. Kurt Svendsen forpagter nemlig de marker syv, otte år endnu og har en tinglyst forkøbsret på dem. Uanset om han bruger den, eller jeg får en fredningssag i gang ligger de stadig i landzonen uden de udviklingsmuligheder, der åbenbart er visse planer om at fordele fortjenesten af"
   "Tænkte nok noget i den stil" sagde. Poul Erik med et smil. "Det giver nok en anden værdi lige som det fine møbel, fjolset solgte for en sang og et par håndører. Må vi høre lidt mere om det?."
   Selvfølgelig måtte både han, og dem der sad i nærheden, det. De hele historien, ubeskåret, under meget latter med særlig understregning af at chatollet reelt også var et tilbagekøb inden det blev genforenet med sit originale topstykke, fra Kurts loft.
   Da de forlod loge cafeen havde medlemmerne en masse at bringe videre. Christian havde undervejs fået fire til fem telefonnumre til folk med møbler, Ingrid også gerne måtte vurdere og måske sælge for dem. Deres tillid til hende var helt i top fordi, hun havde haft etik nok til at fortælle alt om chatollet som en af dem rundede af med. Det samme var ikke tilfældet i andre retninger, som han ikke kom nærmere ind på.

***

"Der er ingen af dem, der glemmer jer eller jeres chatol lige med det samme" konstaterede Lindegård muntert, da de igen stod foran supermarkedet , hvor de oprindeligt traf ham og Kurts bil holdt parkeret.
   "Hvad der så kommer ud af resten vil vise sig. En lille fjer kan stadig nå at blive til fem grill -kyllinger når vores underholdning går videre til andre med personlige fortolkninger."
   "Det sker jo også, men mon ikke...?" startede Kurt, og så sig tilbage ved lyden af rasende råb bag dem.

"I skal hverken bagtale mig eller min far, nede i blærerøvenes mokka-hule" skreg den rasende Nicky, og stormede frem.
   Desværre havde han tre fra den plyssede, tatoverede flok, de havde set ham sammen med et par dage før med som supportere. De så tydeligvis frem til at bidrage til en ny, daglig ration af grunde til tilbageholdenhed overfor og frygt for deres gruppe.
   "Der er vidst nogen, der har overdrevet lidt af vores underholdning" .konstaterede Lindegård dæmpet. "Det plejer de ellers ikke at være så slemme til, hos os." .
   "Nogen er jo gode til at indflette et par lettere ændringer for at gøre det mere forståeligt." mente Kurt.
   Lindegård nikkede, mønstrede den rasende Nickolas og rankede sig op.
   "Vi står ved det, vi taler om. Er det også tilfældet med jer?. Jeres humle-hule har i modsætning til vores, domme nok for, i ikke spilder tiden med bibeltimer?"
   "Det er kun fordi i holder sammen mod os." råbte Nick og standsede et par meter væk med knyttede næver plejer og tunge ånddrag.
   ,
   De få tilskuere, der var, trak sig i sikkerhed. En af de plyssede gik frem og brølede med en stemme, som sandpapir at hvis Lindegård fortsatte med at bagtale deres klub og dens medlemmer måtte han tage følgerne af det, omgående.
   "Har du afsonet din sidste dom, eller er du bare på udgang Preben?" lød det højt fra, et sted i baggrunden.
   Preben tog mere luft ind til til næste runde og så vildt efter ham, der talte. Denne holdt sig klogt nok ud af syne bag andre så Preben trak sig tilbage men så stadig rasende ud.
   Bevidstheden om opbakning fik Nick til at og råbe mere om at ingen skulle bagtale ham og hans venner nogen steder. Han gik flere skridt til frem til han fik hisset sig tilstrækkeligt op til at slå ud efter Lindegård.
   Denne trådte hurtigt til side og lige ind i en lige højre. Den kom fra Nickys ryg med en lige højre der havde det meste af hans kropsvægt bag og ramte Lindegårds kæbe med et klask. Det fik ham til at tumle baglæns og ind i Kurt, der greb ham, inden han faldt.
   Kurt og den omtumlede Lindegård undveg med nød og næppe Nicks næste slag. Kurt gav Nicky et bestemt skub i brystkassen med den en hånd, mens han støttede Lindegård med den anden. Det fik Nick til at gå helt amok. Hans næste slag landede både på Kurts kæbe og mellemgulvet og fik ham til at gå i knæ og slippe Lindegård. Nick trådte et skridt tilbage og så ud som om han tog mål til at sparke mens de begge trak sig tilbage med højlydte protester.
   Christian trådte frem inden Nicks spark og greb ham i armen. Nick vendte sig om, så overrasket ud og slog og sparkede forgæves, ud efter ham et par gange.
   'Så siger vi det med blomster' tænkte Christian og greb ud efter toppen af en annanas, fra fra en kasse ved siden af.
   Den knaldede han lige ind mellem Nicks øjne, da han var ude af balance, efter hans opfattelse, af et kluntet cirkelspark.
   Nick gik ud som et lys og faldt sammen som en sæk kartofler.

Det fik hans to tatoverede følgesvende til at styrte frem og videre forbi den bevidstløse Nick. Den sidste var ikke i syne men de to sidstes sammenknebne øjne var rettet stift mod Christian. Deres næver blev knyttet for at gengælde hans behandling af deres kollega.
   Christian traf lynhurtigt en beslutning, tog et skridt mod højre og satte benet op på en stabel paller, der stak langt uden for de udstillede varer.
   Han nåede lige præcis at sætte af og komme højere op, inden angriberne nåede frem.
   Det lykkedes ham, til hans egen overraskelse, at sætte så kraftigt af han fløj helt frit hen over deres sænkede hoveder. Derfra var resten rutine takket være Bryn Temples grundige træning.

Han landede med samlede, bøjede ben og rakte begge hænder ned mod fortovet og fordelte stødet fra landingen mest muligt. Samtidig bøjede han hovedet helt ned mellem armene og fortsatte i et perfekt rullefald, han kunne med lukkede øjne. .
   Hans rulning skabte et par meters ekstra afstand mellem ham og angriberne der fortsatte frem ved egen inerti og overraskede var ved at vende sig om. Det skulle udnyttes bedst muligt.
   Han krummede sig sammen i enkelt bevægelse, drejede rundt på bagdelen med hændernes hjælp, netop som angriberne startede igen.
   Til hans overraskelse sparkede den ene ondskabsfuldt ud efter Lindegård, der stadig var ved at komme på benene sammen med Kurt der. overhovedet ikke havde rørt sig. Sparket ramte og Lindegård, skreg højt af smerte.
   Christian lænede sig lidt bagover, til siden, trak højre ben op og bøjede foden bagover, inden han af al magt rettede benet ud i et spark mod den nærmeste angriber som han ramte med hælen, lige i knæskallen.
   Fyrens skrig afløste en knasende lyd fra en knogle, der knækkede lige så meget på grund af hans egen fremdrift som Christians hæl.
   Den sidste standsede lamslået efter et skridt og betragtede vantro sine to jamrende og bevidstløse kolleger.
   Der lød et råb fra Kurt, der stadig masserede sit mellemgulv mens han vaklede frem mod Christian. Det fik den sidste til at stikke af samtidig med Kurt så frem og råbte advarende igen.
   Christian så uforstående på ham og hørte en sirene fra baggrunden.
   Så fik han et slag i nakken. Den pludselige smerte fik ham til at se alt dobbelt inden et hvidt slør gled over hans øjne og alt blev sort inden han sank i knæ og videre ned på fortovet.