Det var nødvendigt at børste tænder længe den morgen. Selvom mine stemmebånd stadig mindede mig om jeg havde moret mig grundigt under grill-sammenkomsten dagen før, var der noget der tydede på jeg kunne fjerne smagen fra de sidste glas med ekstra indsats. Nedtællingen til ferie nærmede sig point zero og undtagelsesvist var vi ved et mirakel blevet enige om hvor vi skulle hen og skulle, efter nogles mening, præsentere et endnu større mirakel ved at komme helskindede hjem igen.

Da vinteren var ved at overgive sig til foråret kom der farvestrålende reklamer med oplysninger om der fandtes både palmer og sandstrande syd for Kruså, der sagtens kunne tåle lidt opmærksomhed. De dukkede op netop som minderne fra vinterferien var ved at være slidt op. Der ventede nye beslutninger forude.
   "Måske skulle vi begynde at overveje hvad sommerferien skal indeholde i år" sagde hun under gennemgang af reklamernes trikotageafdeling. Carina bemægtigede sig omgående rejsebureauets forslag til ferieadspredelser.
   "Mauritius" henåndede hun drømmende ved synet af en palmestrand. "Det ser flot ud".
   Hun bladrede videre og oplyste at en hendes kassekammerater stadig fortalte om Avoriaz, hvor det så end var henne, og at hun også godt kunne tænke sig at prøve det.
   Det blev min tur til at studere kataloget. De to første billeder var domineret af henholdsvis en elefant og lokal strandløve. Carina er lige fyldt sytten, så hormonerne havde for længst gjort opmærksomt på de forventede en vis opmærksomhed fra hendes og andre sider.
   "Vores nuværende opsparing tillader kun en tur til Kastrup. Jeg er ikke helt sikker på hjemturen" sagde jeg tørt "Bemærk venligst tallet i nederste højre hjørne. Det hedder prisen. Selvom julepynten har været lagt væk nogen tid gælder det ikke de sidste afdrag for vores opfattelse af julen.
   .
   "Derfor kan vi alligevel tænke frem i tiden" Hun rejste sig med et smil. "Jeg drømmer om en tur til Vestindien. Lige nu nøjes jeg med at tage i svømmehal med Hanne".
   Forårets slanke program, Operation Pondus var efterhånden reduceret til et socialt ritual, der mest blev afviklet i svømmehallens cafeteria lød det til.
   Den slags mål er højest en realistisk mulighed når hun har taget mod til sig i tre år. Så kan hun gennemføre en flyvetur på en blanding af piller og Fernet Branca. Der var stadig to år til næste gang.
   "Venligst vent med at drømme, til du har parkeret bilen" formanede jeg.
   "Du tager heller ikke skade af at tage med" sagde hun venligt.
   "Mit motions program ligger i Fru Zeus' sikre poter" erindrede jeg om og så hen på vores Cockerspaniel, der logrede forventningsfuldt ved lyden af sit navn.
   "Mauritius, ser nu tiltrækkende ud" sagde Carina. Hun betragtede strandløven så intenst jeg overvejede om reglerne for at bruge min fars jagtgevær i nødstilfælde kunne gradbøjes til at markere territorier for strandløver.
   Resten af foråret gik uden store diskussioner men i maj begyndte de at snakke realiteter. Der kom forslag fra Thailand til Thyborøn. Christoffer kom hjem fra biografen og talte varmt for Bornholm og fik til hans forbavselse en vis støtte.
   Vi havde fjorten dages fælles ferie og endevendte flere muligheder for afvikling af dem uden enighed om noget som helst. Til min forbløffelse var solskinsøens prisniveau kun en anelse under en almindelig charterferies.

Jeg sukkede over det paradoks under en udflugt med hunden hvorefter Michael forslog en hytte på en campingplads.
   Han nævnte et navn "Deres hytter er pænt store med alle faciliteter udenfor døren" lovede han.
   Jeg konsulterede nettet da jeg var hjemme igen. Ganske rigtigt var der et udvalg af hytter med både svømmelande og egne butikker som de supplerede med blandede udvalg af aktiviteter og ugentlige Beach Parties.
   Uanset andre og højere mål førte Solskinsøen på point efter et par uger. Studier af de ledige forhold der og tilsvarende tilbud på den Jyske vestkyst, fik tøvende tilslutning. Til sidst fandt vi fandt en ledig hytte på vestkysten, hvor hunde måtte medbringes. Den sag blev afgjort da Christoffer og Carina havde studeret de lovede Beach parties hvis tekst og billeder antydede noget, der lignede en nudistkoloni i en præstegård.

Et par dage før D-dag begyndte de indledende ønsker om hvor meget eller lidt der burde pakkes, at dukke op.
   Jeg lokkede med at en indkøbstur i det nordtyske kun kunne opfyldes, hvis de gemte en halv kubikmeter plads i bilen til hjemturen. Det reducerede en del af ambitionerne selvom Christoffer optimistisk fastholdt sin fiskestang. Fiskerihåndbogens oplysning om mulighederne i juli sendte den retur i skabet.
   Det blev klappet og klart med et minimum af problemer, inklusive hunden, til det stort set forventede afgangstidspunkt. Efter lidt forvikling omkring Varde fandt vi frem til pladsen, der stort set svarede til forventningerne.
   Selvom hytten under eftersynet ikke gjorde det samme gjorde en pragtfuld udsigt det hele acceptabelt for os, og for ungerne efter hyttens tilhørende fjernsyn og udbud af kanaler blev kontrolleret under en overfladisk udpakning.
   Efter et kvarter var kanalernes og hyttens muligheder udtømt så ungerne gik på opdagelse, i hver sin retning mens vi nød en kop kaffe i afslappet tilstand og forberedte os på de næste par uger.
   Vi havde ingen overordnet plan for, hvad der skulle ske de næste tolv dage, men studerede den information om omegnens tilbud, der allerede lå i hytten.
   Christoffer og Carina kom retur efter et par timer.
   Derefter nåede Christoffer at tænde på et middelaldercenter inden hans normale ration af spil og fjernsyn afbrød hans deltagelse i den dag.
   Carina var mere forbeholden og havde ingen forslag.
   Christoffer meddelte henne fra fjernsynet han havde set på det lille svømmeland og mente det opfyldte hans behov for den følgende dag.
   Om morgenen fortsatte vi med at studere lokalplanen for aktiviteter på stedet. Carina så til sin store glæde at der om aftenen var planlagt Beach party. Under en kort gåtur til stedet indgik Christoffer hurtigt i en uendelig beach-volley turnering mens vi studerede en opslagstavle med oplysninger om kommende parties der lovede musik for forskellige aldersklasser.
   Der havde aldrig været problemer med de fester Carina deltog helhjertet i derhjemme, så vi gav uden betænkning tilslutning til hun deltog, alene. Det sidste understregede hun, med en stemmeføring, der ikke indbød til diskussion.
   Christoffer havde endnu ikke prøvet noget videre i den afdeling, så vidt vi vidste. Han viste heller ingen væsentlig interesse for det, udover han da gerne ville se hvordan de lokale Beach parties blev afviklet.
   Det blev en afslappet dag på stedet. Vi tog hele turen rundt i svømmelandet med sauna, dampbad, og spa og sluttede med fjernsyn i hytten.

Hundens aftentur gik selvfølgelig ned til stranden.
   Der ankom vi midt i afviklingen af en tilsyneladende uendelig slange af Boogie Woogi syngende deltagere. Vi overværede begivenheden på diskret afstand. Det varede nogen tid inden vi fik øje på vores afkom i vrimmelen af dem, der befolkede stranden. Både Carina og Christoffer havde fundet sammen med en flok jævnaldrende. I sandet rundt omkring sad forældre i grupper eller hver for sig og fulgte både med i begivenhederne og i at stedets officielle bartender ikke gradbøjede reglerne for salg af alkohol, alt for kraftigt.
   Carina brød sig slet ikke om øl men sværmede hjemme lidt for en blanding drinks med eksotiske navne og en jævnaldrende fyr, med et knapt så eksotisk navn, vi havde glemt. Han var, så vidt vi kunne bedømme, indtil videre, enten tilbageholdende eller genert og lod til at være glemt til fordel for det lokale udvalg.
   Så vidt hendes mor vidste var hun indtil videre ikke kvalificeret til optagelse i gruppen af de såkaldte 'erfarne' piger i gymnasiet. Ingen af os pressede for konkrete oplysninger om det punkt. Der findes trods alt stadig et par ting, hvor forældre har det bedst med uvidenhed, indtil ungerne selv lukker op.
   Efter programmet sluttede partyet cirka klokken to men ved midnat synes jeg at min hovedpude i hytten trængte til selskab.
   Christoffer indhentede os kort efter, stakåndet, med oplysning om at turneringen i beachvolley fortsatte næste dag, så han ikke håbede vi skulle nogen steder. Da vi kom retur til hytten var han bevidstløs i løbet af ingen tid, og kort efter gjorde jeg ham selskab. Man bliver både træt og sulten af alt for meget frisk luft, har jeg ofte opdaget.
   Hvornår Carina nåede hjem er stadig et mysterium. Morgenen efter var hun i sin seng, og ikke ret meget mere søvnig end på en almindelig skoledag hjemme.

På tredjedagen gjorde familien i samlet flok opmærksomt på at mulighederne for indkøb på den anden side af grænsen nu trængte til lidt opmærksomhed. Et løfte er et løfte, så kort efter brummede bilen i den rigtige retning. Halvvejs mod grænsen slog en tanke ned i mig.
   "For pokker - vi skulle have taget køleskabet med" udbrød jeg.
   "Er du tørstig" spurgte Christoffer medfølende og rakte en flaske vand over ryglænet i bilen.
   "Tak min ven - også det. Men passene ligger på køleskabet" svarede jeg og tog en slurk af flasken.
   Forventningens gys om at krydse grænsen, uden pas, holdt et øjeblik, men ellers brugte vi ikke mange tanker på det. En times tid senere konstaterede vi alle at fristelserne i første butik, halvtreds meter på den anden side af grænsen både var i samme antal og lige så velsmagende som i det lokale supermarked hjemme. Smageprøver var ind i mellem sat frem, også på vin, bemærkede jeg med glæde.
   Indkøbsvognen var, med god grund, fandt vi ud af, et par numre større end dem vi normalt kendte så da vi langt om længe nærmede os kassen mente jeg, jeg fornemmede advarselssignaler fra lommen med visa kortet. De kom alt for sent.
   På den anden side af kassen kom indkøbsvognen ud af kontrol og var ved at nedlægge et stativ med brochurer om at blandt andet Noldes museum, lå ret tæt på. Jeg havde da hørt om ham så vi enedes om at vores forbrugsorgie manglede lidt kulturel balance.
   I skolen havde jeg engang en lærer, der var god til at gøre billedkunst levende, ved at opfordre eleverne til at forestille sig og diskutere optakt og udvikling i maleriernes kompositioner.
   I Noldes univers var han nok kommet til kort. Christoffer og jeg enedes om, der enten havde været tilbud på mørke farver i den lokale trælast under Emils indkøb eller også var han bare generelt uheldig med vejret.
   Undervejs tilbage over grænsen opstod der, med god grund, viste det sig senere, en diskussion om hvordan reglerne for import af de forskellige varegrupper egentlig skulle fortolkes. Efter et par tilståelser om indkøb holdt jeg skarpt øje med bakspejlet og slappede først rigtigt af, et kort stykke fra vores base.


Et par dage efter kom Legoland på tapetet som alternativ til en Tivolitur.
   Christoffer vaklede mens Carina koncentrerede sig om sms'er og sin face book og ville helst blive på stedet. Pludseligt skiftede hun mening og så var vi af sted igen.
   Der er sikkert stadig flest tyskere i Tyskland, men i Legoland var de sørme også i overtal i sådan et omfang at en ekspedient oplyste en pris på fire is på tysk.
   Carina konsulterede jævnligt sin mobil mens vi vandrede rundt i den almindelige vrimmel. Pludseligt fulgtes hun med en fyr jeg genkendte fra Beach partiet.
   Han hed altså Kurt og viste sig at havde en lillebror der var lidt yngre end Christoffer. De unge generationer fandt sammen og forsvandt i hver sin retning i vrimlen mens vi satte os sammen med deres forældre, der var nemme at tale med, og ikke uden humor.
   Dagen gik nemt og behageligt, uden vi behøvede at rende alt for meget rundt.
   Carina var nået den alder, hvor et forældre og hjem er noget man går fra og ikke kommer til. Christoffer har stadig bevaret så meget af huleinstinktet, han føler sig mest sikker blandt vante omgivelser. Det ændrer sig nok inden for en overskuelig tid. Fra ti års alderen begynder de at passe venner og sport og udvikler hurtigt en fornemmelse for at familien er valgfrit tilbehør og fast forsyningspunkt for nødvendig hvile, mad og lommepenge. I dag bliver de alt for hurtigt gjort til små voksne med forpligtigelser og interesser. Børn er kun til låns, i en ret kort periode.
   De fandt sig på kort tid godt til rette og indrettede sig med unge menneskers normale flexibillitet og evner. Tilbage på pladsen havde vi flere filosofiske samtaler om det med Kurts forældre der gik udmærket gik i spænd med de forskellige aldersgrupper mellem Badeland og Beach parties.
   Efter endnu et par dage med nye turneringer og Beach partier kunne ungerne udmærket udfylde tiden, uden vi gik i vejen. Christoffer afslørede et uventet talent for badminton og bordtennis, hvorefter vi kun så ham ved spisetid, eller når han løb tør for penge.

En dag, det så ud til dårligt vejr, forvildede vi os ind på et slot, der var åbnet for turistsæsonen. Hvis nutiden skal forestille en naturlig fortsættelse af vores fortid snusede vi til den i uddrag og kommenterede fortidens forhold, med forbehold og sammenlignede datidens kunstværker med Noldes opfattelse af den sag.
   Christoffer og jeg faldt i staver over en rustning, der havde så mange buler og skrammer vi hurtigt blev enige om at dens oprindelige indehaver ikke havde kedet sig ret længe af gangen. Men generelt fandt vi ikke at fortidens tilværelse eller rammer med stenmure på toppen af samfundet var ret attraktiv, sammenlignet med nutidens beboelser og tilbud.

På vej hjem faldt vi over en Go-Cart bane som Christoffer overtalte os til at få en forfriskning ved og mens vi studerede dem der kørte rundt. Det endte selvfølgelig med at han, relativt hurtigt, overtalte mig til en dyst. Vi lejede et par maskiner og jeg kom, ikke uden problemer, på plads bag et rat på størrelse med en femkrone.
   Christoffer signalerede klar, med et grin, der var lige så bredt som Go-carten.
   Køreteknisk er det ikke den store kunst, men plads og komfort i en Go-cart lader meget tilbage at ønske. Sædet og banens underlag var udtænkt af en sadist, der var i topform den dag. Efter otte af ti omgange føltes det, som om mine nyrer havde byttet plads et par gange. Christoffer var færdig med sine omgange.
   Jeg bad om hjælp, eller et skohorn, til at blive befriet for monstrummet. Knægtens smil var endnu bredere end ved afgang.
   "Du mangler to omgange" sagde han bebrejdende.
   "Jeg må ha' talt forkert" stønnede jeg "Dem må du gerne få."
   Hun betragtede mig med overbærenhed og medlidenhed på en gang og det lykkedes næsten Carina at la' være med at grine.
   "Du må hellere køre videre mens jeg bliver rettet ud" sagde jeg til hende og overdrog bilnøglerne.

Efter ti dages ferie blev både børn og voksne rastløse, og så frem til vi skulle hjem. Mangel på aktiviteter under en ferie kan også være stressende til fordel for en normal forudsigelig dag i vante omgivelser.
   Kurt og lillebror blev bortført til hjemmet af forældrene så kravene til afveksling voksede uden deres selskab.
   Ferie med og uden charterselskabernes mellemkomst kan være en blandede oplevelser når der absolut skal proppes flest mulige ting ind i programmet på kort tid. En opvækst med Falk Rønnes og Jørgen Bitsch's eventyr har skabt forventninger til at alt skal være fyldt med eventyr som rejsebranchen for det meste har industrialiseret i en forudsigelig række af 'must see' kulisser, uden plads til spontanitet. Hjemmebanen forsøger i en vis udstrækning at holde trit.
   Dybbøl blev fundet acceptabel den næstsidste dag. Møllen og skanserne blev behørigt og alvorligt studeret, nærmest af pligtfølelse. Pligtfølelsen ophørte da det igen blev en smule overskyet.
   Der var et fælles ønske om at det snart var overstået.

Sidste dag fordrev vi med et spil minnigolf. Det udviklede sig hurtigt til en række af konfliktmuligheder fremfor venskabelig konkurrence, mens Fru Zeus betragtede boldene som en herlig adspredelse og styrtede af sted efter dem, der røg udenfor banen, under lykkelige bjæf.
   Christoffer foreslog Carina bordtennis. Det måtte de hurtigt opgive af hensyn til begges sikkerhed, så fjernsynet var eneste redning i den situation.
   Af en eller anden grund fyldte bagagen adskilligt mere da vi skulle hjem, end da vi tog af sted. Det var ikke de tyske indkøb for de var allerede reduceret væsentligt. Kufferterne lod til at være krympet under opholdet så pakningen lignede puslespil med flere tusinde brikker, hvis alt skulle med.
   Efter Storebælt kunne et lettelsens suk fornemmes fra bagsædet og endnu et da vi passerede den kolorerede vandbeholder ved Ringsted. En kollektiv vished om at hjemmet var indenfor rækkevidde gjorde at ferien pludselig kunne ses i et nyt og humoristisk lys.
   Christoffer forhørte sig drillende om Carina havde hørt fra strandløven Kurt, og blev venligt men bestemt børstet af. De sidste par dage havde Carina overtaget et par fynske talemåder efter Kurt, der var fra Odense. De var forsvundet efter Roskilde.
   Vi nåede tilbage i hverdagens kendte rammer og Rasmus stak omgående hovedet frem, for at forvisse sig om at alle var intakte, og i godt humør.
   Det forsikrede jeg ham kort efter om, under indtagelse af lidt af den sidste tyske proviant.