"Lindegårds brystkasse var blevet spredt over det meste af hans baghave med et dobbeltløbet haglgevær." sagde Eigil, da han ringede sent den aften. "Jeg opfordrer dig til være meget forsigtig til vi ved om det hænger sammen med overfaldet, den anden dag, efter det i fortalte om Nicky og Gunnar, nede i Jægerlogen."
   "Hvordan skete det?" spurgte Christian.
   "Drabsmanden stak bare geværet gennem hans hæk og affyrede begge løb, på et par meters afstand mens Lindegård brugte sin raske hånd til fjerne ukrudt." sagde Eigil. "Derefter forsvandt han gennem en lille lund bagved og efterlod Lindegård med en brystkasse, der lignede Rasmussens til forveksling."
   "Uden at efterlade nogen videre spor, gætter jeg på?"
   "Ikke nogen vi har fundet endnu" sagde Eigil. "Den tørre sommer forhindrer anstændige fod- og dækaftryk i jorden fra både skytten og den bil, han nok havde klar til flugt på den anden side af lunden. Sådan nogen spor gider teknikerne ikke engang se efter og haglpatronerne var han smart nok til at lade blive i kanonen. Hvis han efterlod trevler af sit tøj på de buskadser han flygtede gennem, har vi heller ikke ikke fundet dem endnu. Vores nye folk styrer teknikere og registreringer af det område fordi Svendsen og jeg mål spilde tid på det forbandede møde, vi er indkaldt til."
   "God tur" ønskede Christian ham automatisk. "Skal jeg orientere Kurt, så du kan få lidt søvn?. Jeg går ud fra at din henstilling om forsigtighed også gælder ham."
   "Selvfølgelig. Gider du?" spurgte Eigil lettet. "Han har, kendt Kim Lindegård rigtigt god gennem flere år, så det er en af de samtaler, jeg helst er fri for. Den skal ikke gennemføres på telefon."
   "Er det i orden jeg venter til i morgen? Hvis Kurt ikke er gået i seng, er han helt sikkert på vej." lovede Christian.
   "Gør bare det for udenfor jeres indkørsel holder der en vogn med to mand, der ikke er ret begejstrede over de skal undvære deres nattesøvn" sagde Eigil og sluttede af for at genskabe energi til næste dags prøvelser.
   Christian gik også til køjs og ærgrede sig over at Ingrid, tidligere på aftenen meddelte hun blev hos sin søster et par dahge, inden hun glemte det faktisk var søsteren, hun officielt holdt ferie sammen med, med enkelte undtagelser.

Søvnen indfinandt sig ikke fordi Christian begyndte at rekonstruerede det, de og Lindegård fortalte i Jægerlogens uformelle kaffestue. Efterhånden som underholdningsværdien af deres samlede bidrag voksede, gjorde deres publikum det samme. De grundlæggende temaer blev selvfølgelig suppleret med andre rygter, der blev sammenlignet med det. Kim, Kurt og han, var midtpunkter for at starte. Til sidst var der flere grupper, der skiftede mellem kommentarer om Gunnars og Nickys grænseafprøvende forhandlingsteknik, uanset om den drejede sig om værdien af gamle møbler eller et par hektarer af marker og naturområder. Begge dele blev både suppleret med Gunnars opfattelse af, hvornår de huse han solgte var ruiner eller håndværkertilbud, samt hårdnakkede rygter om at hans søn som regel stod for at skaffe fjolletobak til fester hvor de legale branderter ikke længere var nok.

Efter et par timer på den måde begyndte de enkelte rygter og muligheder at kollidere med hinanden. Christian stod op og drak et stort glas mælk mens han prøvede at tømme tankerne huskede han Eigils advarsel. Han betragte naturen gennem en kikkert for at sikre sig hans nærmilijø ikke omfattede fornærmede mennesker med haglbøsser.
   Den tydelige kontur af politibilen, for enden af vejen var meget beroligende men uanset om drabet på Kim var konsekvens af en af de rygtekæder deres beretninger startede et par dage før eller ej, besluttede han både at tage Eigils advarsel alvorligt, og aflægge sine kolleger Dominic og Bryn besøg i deres mobilhome, næste dag.

***
   "Vil du have en skyder?" spurgte Bryn Temple. Han smurte en klar stribe olie på piben af en Neuhausen pistol og tørrede alle fladerne efter med en ren klud. Så trak han ladeskinnen til side, kontrollerede magasinet var tomt og kørte en rensebørste gennem løbet, efterså den og smilede tilfreds.mens Christian underholdt med de nye begivenheder og årsagerne til dem, som han indtil videre opfattede dem.
   "Indtil videre nøjes jeg med informationer" sagde Christian sagligt. Det dæmpede lys i vognen og dens skjulte udstyr og formål aflivede effektivt enhver illusion om at verden var et magisk sted, der kun var fyldt med eventyr, godhed og spændende muligheder bag hvert gadehjørne.
   "Hvis indehaveren af haglgeværet vurderede at Lindegård var den største trussel på, grund af noget af det, han fortalte, har jeg nok fred et par dage. Desuden er der et par regler om at almindelige mennesker ikke må rende rundt rundt med våben, her i landet. Dem ser jeg helst ikke min fætter får grund til at tage stiling til. Endeligt kan sådan et stykke isenkram dårligt skjules under almimideligt sommertøj."
   "En fiks lille bæltetaske klarer det problem" foreslog Dominic sagligt. "Den har rigeligt plads til både pistol, ekstra magasin, pas, penge og præservativer, uanset hvilken af delene du får brug for." Det sidste kom med et smil for at tage brodden af Christians spekulationer. "Pistolen har udskiftningssæt til både 9 og 7,35 millimeter."
   Dominic var iført en Black Sabbath T-shirt suppleret med et par bedstefarbriller af samme type som Ozzie Osbournes. Christian var fristet til at spørge om han var ved at markere Ozzies fødselsdag.
   .
   "Kan ikke fordrage dem. Bæltetasker altså" sagde Christian bestemt. "Indtil videre nøjes jeg med informationer, hvis du kan skaffe dem."
   "Selvfølgelig kan jeg det" sagde Dominic roligt. "Det tager højest en halv time. Hvis du ombestemmer dig har jeg et par tasker, du kan vælge mellem" sagde han og gik hen og åbnede et skab i den anden ende af autocamperen og så på det tændte aflytningsudstyr, der var gemt derinde.
   Efter kun tyve minutter kikkede han tilbage, afleverede det ønskede og missede nærsynet mod solen gennem døren.
   "Måske bør du overveje at flytte ind hos os eller Karsten et par dage, for en sikkerheds skyld. Efter sigende er der seks sovepladser i tingesten her.Det kan sagtens lade sig gøre."
   "Min onkel har allerede tilbudt jeg kan flytte op i gårdens hovedbygning. Hans jagthunde siger til i god tid, når de får gæster, uanset om de er iført haglgeværer eller ej. Af praktiske årsager bliver jeg hvor jeg er" afgjorde han bestemt.
   "Jeg husker godt fotoet af den årsag" mumlede Bryn. "Der var ingen gevinster i noget af det vi har fundet indtil videre. Men det lykkedes Elisabeth at hacke sig ind på listen over dem, der efter sigende, opholder inde i flygtnigelejren. Det har Kestrel gruppen på stationen i Spanien også gjort i den lejr dernede hvor som kommunikerer med dem derinde. Da Harper i Q4 tog sig sammen til at sammenlige de lister, fandt de en mand med samme navn, fødselsdag og oprindelsessted, begge steder. Billeder og andre data er vidt forskellige, og navnet er ikke særligt almindeligt. Når vi og vores forbindelser har sammenholdt dem med de fotos, de har liggende overlader vi den uoverensstemmelse til de lokale u-ordensmagter."
   "Det er jo ikke første gang, vi finder nogen, der benytter genbrugs ID, to steder." huskede Christian. "Så har vi en vi kan se nærmere på."
   I det samme ringede Eigil og meddelte han kikkede ud til Christian, til en særdeles uformel samtale, når han nåede tilbage fra det møde, der netop var afsluttet i København.
   '***

"Vi skulle stille til instrukser hos to herrer klokken ti, på en lidt overraskende adresse" startede Eigil tøvende og betragtede Christian og Karsten som Christian havde bedt om at komme og være med.
   "Dem vi mødte, var lige så alvorlige som højrøvede mens de fortalte at det, der kom, var dybt fortroligt og underlagt tavshedspligt. Svendsen og jeg konkurrerede om hvem af os, der blev mest fornærmet over at vi skulle underskrive nye fortrolighedeerklæringer."
   "Hvem vandt?
   "Det kom vidst til at stå lige. Så blev vi, kort sagt, udnævnt til at være forbindelsesmænd for et hold feltanalytikere fra Europol og røg hvert sit løntrin op som sidegevinst til erklæringen. De analytikere vil efter sigende gennemføre en uformel forsøgs- og træningstur, et sted her i nærheden, i nærmeste fremtid." fortsatte Eigil.
   "Ingen af os anede. der eksisterede sådan nogen! De to herrer, der iøvrigt præsenterede sig som Rune og Jacob, skiftedes til at understrege at gruppens medlemmer er klassificerede på et sikkerhedsnivau, der ikke findes ret mange af her i landet. De vidste ikke vidste alverden om hvad den forsøgs- og træningstur går ud på. Under alle omstændigheder er der givet tilladelse til den fra højere sted og det hold skal lades i lige så meget fred, som vi prøver at gøre ved andre NATOøvelser. De vil kontakte os, i yderste nødstilfælde og vi må ikke kontakte dem" sluttede han.
   Eigil rystede opgivende på hovedet og filosoferede over den etats kollektive uvidenhed, når mellemregningerne blev alt for indviklede.
   "Indtil videre har holdet kun vores navne og telefonnumre så fra nu af kommer Svendsen og jeg, med garanti, til at bruge en del tid på både at overbevise hinanden om der ikke er nogen som helst, der har kontaktet os. På vej ud stak Jacob os et telefonnummer til ham, vi kun må benytte i nødstilfælde."
   Hans blik skiftede til Karsten
   "Mens jeg kodede det nummer ind og Svendsen trampede utålmodigt i gulvet, ude i gangen dæmpede Jacob stemmen lidt og bad han, med et grin, om din venindes opskrift på Polenta, hvis den ikke er lige så stor en hemmelighed som resten af det i laver."
   Han lænede sig tilbage med en bestemt mine.
   "Har i legitimation af en eller anden art?"
   ¨
   De havde både deres legitimation som forbindelsesmænd til Europol og de særlige adgangskort til Q4's bygning i Natos hovedkvarter klar som Eigil studerede intenst med sammenknebne øjne mens han accepterede, der faktisk eksisterede sådan en forsøgsstyrke med tilhørende personale.
   Derefter fik han både korte introduktioner til Frontex', som han heller ikke kendte, og Q4's forsøgsgruppers natur og opgaver. De lagde ikke skjul på, de udelod en del oplysninger om deres særlige teknik og feltanalyser, uanset om de udviklede sig så livligt, de medførte skudsår, eller ej.
   "Det er kun en forsøgsordning i tværfaglig mobilitet" understregede Karsten. "Selvom vi især studerer skjult kommunikation i de mørke netværk falder der også andet af. Det har et par gange vist sig at indgå i fødekæder til terrorgrupper . Det skal på sigt tilpasse sikkerhedspolitikken til de nye udfordringer. Vores grupper foreslår både den bedste praksis til at skaffe og analysere råmateriale på. Vi holder endda workshops for de sikkerhedsorganisationer, der skal bruge det senere."

"Derfor tester vi det under realistiske forhold" afsluttede Christian. Han lagde den liste med telefonnumre Dominic havde hacket sig frem til, på bordet.
   "Det er sådan nogle forbindelser vi studerer, i andre sammenhænge."
   Hvor kommer de telefonnumre fra? Kender du den lov der freder privatlivet?" spurgte Eigil vantro. Han prøvede stadig at erkende at en del af udviklingen var forbigået hans opmærksomhed.
   "Dem kender jeg s'gu bedre end de hamsterhjerner, der angreb Kurt og Kim. Dem har en af vores hold ærligt talt hentet ved at hacke opkaldsloggen i Gunnars telefonselskab? Et af dem er sikkert Nickys." oplyste Christian og fortsatte.
   "Spørgsmålet er så, hvem der kontaktede Gunnar med det som fik ham til at arrangere et overfald på grund af noget af det en af os fortalte. Hvis Gunnar sorterede det vi sagde om ham og Nicky lidt selektivt, og overdrev lidt af det, var det kun en smal sag at fremprovokere at Nicky til at ryge afsted med hovedet under armen og passede opbakning."

"Det har vi nemlig set gjort før i andre sammenhænge" indskød Karsten. "De gange blev vi også angrebet så lad os bare sige du har fået et anonymt tip fra en lille sangfugl om at Gunnar fik en besked, der fik ham til at fremprovokere Nickys overfald"
   "Og inden jeg ser mig om lander midt i en fortsættelse af dengang onkel Niels humpede hjem fra en jagttur med en håndfuld hagl i røven" mente Eigil. "Ingen kunne afgøre om han skød først efter din bedstefar eller omvendt. Det er s'gu ikke nemt at være panserbasse under den form for familiesammenkomst. Er den hacker tilfældigvis dig?" spurgte han Karsten.
   Karsten rystede bare på hovedet og forsikrede Eigil om at hans kompetancer lå på andre områder.
   Det faldt ikke Eigil ind at Karstens veninde, ud over at være berømt for Polenta, havde været endnu mere berømt i hackerkredse under synonymet 'Snedronningen' til en af Q4's ledere sporede hende og gav hende frit valg mellem en dom eller at fortsætte med den hobby, under hans tilsyn.

"Hvis Gunnar stadig håber på provision af de millioner nogen kan tjenes på hundrede huse hjalp det nok ikke at han han muntre knægt begge fremstod begge som tvivlsomt respektable efter vores beretning i Jægerklubben om deres besøg den anden dag" .mente Christian med et smil. "De ting. som Kim og de andre vidste i forvejen og bidrog med, endte med en pæn sum af generel mistillid til dem begge. Under et af de opkald han modtog, blev han nok, særdeles tydeligt mindet om at det kartel han arbejder for er afhængige af ham for at tjene det han skal have provision af, uden besværlige fredningssager. Det er mere interessant end de småpenge han gik glip af, ved at sælge et dumt skrummel af et chatol."
   Eigil nikkede bare og gjorde et koncentreret forsøg på at forudse Christians næste skaktræk.
   "Det var måske det, nogle af samtalerne drejede sig om. Starter du med Nicky eller Gunnar?" spurgte Karsten. "Bare husk du kun har hørt en lille fugl synge om den her fødekæde for kommende byggeaktiviteter."
   "Det vil jeg overveje sammen med Svendsen." sagde Eigil og prøvede at rejse sig. "Der skal mere til at spørge Gunnar om hvad han måske har talt med andre om, under et par telefonsamtaler, vi slet ikke kender officielt."
   Han så ud i luften og overvejede mulighederne inden han spurgte.
   "Hvor mange af sådan nogen skyggekrigere som jer, er der spredt i området her i øjeblikket og hvad går jeres forsøgs- og træningstur faktisk ud på?"
   "Vi er kun fem. Vi er hverken krigere, agenter eller operatører. Vi er analytikere. Hvis Kim både blev overfaldet og senere skudt, for noget af det, han mindede nogen om han vidste,.er det er udløst af det Gunnar fik instruks om fra et af disse telefonnumre. De kan sammenlignes med vores opgave. Jeg blev jeg kun rodet ind i det ved et tilfælde. Der kan sagtens være sammenhæng mellem Kim og dit første drabsoffer."
   "Den kommer i til at uddybe lidt mere."