"Jeg håber i har haft en god tur" sagde von Krogh belevent og viste dem på plads. Han var slank og spændstig og havde mørkt, krøllet hår og livlige bevægelser. Han tindrede formodentlig af energi og humør og så ud, som om han var ved at bryde ud i latter det meste af tiden.
   "Den var skam ikke helt uden underholdning" sagde Freddy og gav et hurtig resume.
   "Interessant" sagde von Krogh " De såkaldte Volga tyskere blev i sin tid inviteret til Rusland af Katerina den Store. Det skete for et par hundrede år siden. Nu er der vidst et par millioner. De bor selvfølgelig rundt om Volga, som navnet antyder, lige nord for det Kaspiske hav. De holder afstand til det andet rod og forhandler med begge sider om at oprette en autonom republik. Det medfører de både støtter og tæver hvide og bolsjevikker, til de får afgjort en vinder. Der har også været beretninger om de har tævet begge sider på en gang, for at få dem til at fatte de vil være i fred. Volga tyskerne har oprettet isolerede netværker mellem deres område af Volga som både rækker tilbage til Tyskland og op til Petersborg. De Baltiske lande er i stor udstrækning tysktalende. Vi får mange informationer den vej. At de netværk også bruges til andre formål er vel ikke den store overraskelse."
   "Og nu skal vi altså bare bringe en ukendt person tilbage til vores egne folk, i god stand, og videre til København."
   "Og her er der opstået et lille problem" sagde von Krogh utilpas. "En tur op gennem Petersborg og ud i Østersøen havde været nemmest. Det netværk faldt fra hinanden efter den tyske ambassadør i Moskva blev skudt sidste år. Nu forsøger de at komme ud gennem Hviderusland. Det bliver overvåget ret godt af sympatisører med oprøret. Vejen mod vest er udelukket af særlige årsager, så vi skal prøve at liste dem op og ud gennem Riga eller den baltiske front, med jeres hjælp. Det er billedet i øjeblikket."
   "Og det billede vil vi gerne ud af igen og hjem" mumlede Tejn. Han kæmpede med endnu en pølse, som stadig indeholdt mere kål, end han fandt nødvendigt. "Man tænker jo sit om det renderi mellem hvide og røde fronter. Vi har ikke set ret mange revolutionære indtil videre."
   "Og det kan sagtens vare en tid endnu" sagde von Krogh og lænede sig frem. "Oprørerne kontrollerer indtil videre kun et sammenhængende område i hjertet af Rusland og flytter den hær, de har opbygget indtil videre, mellem de enkelte fronter, med jernbane.
   "Hvor mange fronter er der da tale om?" ville Freddy vide.
   "Ud over den baltiske front, som i kommer fra, er der en Polsk, Ukrainsk og Kaukasisk. Ovre i Omsk har Admiral Koltsjak strikket sin egen regering sammen. Den har udnævnt ham til leder af hele Rusland. Det er de andre ikke helt enige i. Hvis der ellers er nogen der keder sig alt for meget er der også de Finske, Karelske og Archangelske fronter. De støttes af et engelsk ekspeditionskorps med et par kampvogne og sækkepiber. I må selv afgøre hvad der er værst. Vi i Jernbrigaden støtter den polske front mens bolsjevikkerne under Lenin og Mensjevikkerne under Trotskij holder til i midten og prøver at blive enige om hvem der skal tæve hvem og ikke mindst hvem der skal bestemme.
   Han holdt en pause for at lade det hele synke til bunds.
   "Det prøvede de sidst at afgøre under en Al-Russisk konference i Bolsjoj teateret i juli sidste år. Journalisten Jarosy, der bragte jer over til os, var der og fik at vide at Lenin og Trotskij kom op og slås allerede første dag."
   "Det er vel kun et rygte" grinede Tjen.
   "Gu' er det ej. Den tyske ambassadør grev Mirbach stod på første parket i kulissen i en anden sammenhæng. Han nåede lige at fortælle det til Jarosy inden han blev skudt, to dage efter. Jarosy blev forfulgt og slap ud gennem Volga tyskernes netværk. Det har af samme årsag hængt i laser siden. Nu kan han ikke længere vise sig i Moskva."
   "Og hvem fanden er det, vi skal hente?" spurgte Freddy." Man tænker jo sit."
   "Det er du ikke alene om" sagde von Krogh. "Vi ved intet bestemt men har en bunke antydninger. De kan kun kan bekræftes på en måde. Det klarer vi i morgen."
   "Skipper Kilmovsky sejler tilbage mod nord om to dage sagde han."
   "Kan i overtale ham til at vente et par dage ekstra. Så er der plads til forsinkelser."
   "Måske mod kontant" mente Freddy og klappede på lommen. "Halvdelen nu og halvdelen når vi kommer tilbage."
   "Det klarer vi inden vi tager af sted" sagde von Krogh og rejste sig veloplagt. "Så giver jeg middag på en kro i Bori. Værten har både fine, hjemmerøgede vildsvin og en formidabel hjemmebrændt vodka. Der overnatter vi til min kontaktmand kommer fra Mogilev i overmorgen"
   De aftalte von Krogh hentede dem næste dag ved kajen, når de forhåbentlig havde fået en aftale med Kilmovsky. Forsigtig som han var, købte Freddy en dag ekstra. Tejn studerede kortet på væggen i styrehuset imens og gjorde en bunke notater i sin private logbog.
   Von Krogh stod og ventede på kajen da de kom ned. Tejn lignede en tordensky.
   "Du glemte altså lige at fortælle Bori og Mogilev ligger halvandet hundrede kilometer herfra, mod syd. Det er kun i fugleflugt".
   "Det gjorde det skam også, da jeg var der i sidste uge" sagde Krogh veloplagt. "Da jeg kom tilbage derfra lå der et telegram om at i var nået Polotsk. Jeg har holdt øje med kajerne de sidste tre dage. Hvis vi overlader transporten til firmaet Schmidt og Stoll er vi dernede om fem til seks timer" lovede han og viste dem videre gennem byen.


"Det må være din spøg" gispede Freddy.
   "Absolut ikke" forsikrede Von Krogh. "Model 3 PS 1911 er et udmærket og stabilt køretøj. Den er udbygget med et tredje hjul til en sidekurv til last eller en ekstra person. Lidt ballast i kurven holder den oprejst under de fleste forhold. Vi smider et par dunke benzin i hver. Den lærer i at tumle på en halv times tid. Derefter går det derudaf med tredive til fyrre kilometer i timen med de motorer, der sidder på bæsterne der."
   Tejn stirrede bistert på Von Krogh og ind i laden. Hvis han kunne vælge mellem fly eller motorcykler, valgte han begge dele fra.
   "Motorerne er tip top i orden. Schmidt og Stoll mindede for mange om strikkemaskiner. Fabrikken ligger i Neckarsulm og er ved at skifte navn til NSU. Med en cykel til hver har vi en reserve, kan stadig tage en passager med og komme tilbage i morgen aften, hvis vi er heldige." Von Krogh lød som en veloplagt sælger
   "Er der flere af de bander vi allerede er stødt sammen med?"
   "Der gemmer sig en del desertører fra alle fronterne rundt omkring. de er samlet i bander for oprør mister åbenbart hurtigt interessen, når folk har fået tæv et par gange og set en snes stykker blive slået ihjel. Da den russiske hær simpelthen gik hjem fra fronten måtte Lenin og Trotskij til at organisere nogle af deres grupper i noget, der ligner en hær for at tage kamp op mod de hvide på alle fronter. Det gør man ikke på en eftermiddag. Desertørerne stjæler med arme og ben og når det bliver lidt for indviklet tager de røde eller hvide halstørklæder på og hakker løs på hinanden med alt fra skydere til moster Agathes hattenåle."
   "Pausen skyldes altså at oprørerne stadig er ved at opstille noget, der ligner en organiseret hær." spurgte Freddy.
   "Lige på en prik" sagde von Krogh. "og at oprette en infrastruktur, der fungerer nogenlunde mellem Moskva og Petrograd. Det klarer man heller ikke på en eftermiddag når lederne ikke er helt enige om mål og midler. De kompagnier der er oprettet, øver sig på Estland og Letland til de er klar til mere alvorlige opgaver. Til gengæld fungerer deres informationssystem udmærket,"
   "De har da haft nogenlunde fred i midten siden 1917" indvendte Tejn.
   "Ind imellem sker der også noget,der tyder på de er enige en gang i mellem. Vi kører stadig mellem grænserne for røde og hvide områder og kommer nok ikke til at kede os undervejs. Smør og lad jeres skydere og lad os komme af sted, inden de begynder at kæmpe for alvor. Vi har lidt ekstraudstyr her, til banderne."
   Han lukkede en kasse op
   "Ikke flere overraskelser på en dag tak." bad Freddy. Han stirrede stadig skeptisk på de tre motorcykler. "Hvad er det?"
   "Stavgranater model 24 med træksnor til en udløser. Det her er en østrigsk model i keramik. Den er bedst til korte afstande. Træk snoren og gå i dækning. Efter fire til fem sekunder får banden lidt at tænke på." Von Krogh lød stadig som en sælger.
   "Jeg har været sydpå for at møde min kontaktmand en gang om ugen, og kommer hjem samme dag, uden episoder. Han kommer i overmorgen. Det passer jo fint. Så bare for en sikkerheds skyld."
   Von Krogh stod sorgløst og spillede bold med en stavgranat model 24. Tejn og Freddy prøvede at omstille sig til de nye krav.

"Start, gas, brems, stop og hold forhjulet ret ud fra stellet, er faktisk det eneste i skal tænke på" instruerede von Krogh. "Indtil i går ind i et sving, i hvert fald."
   De havde trukket motorcyklerne ud og gjorde sig klar med en vis forventning. De startede motorerne efter Kroghs instruks. Røgen stod ud bag alle tre motorcykler. Von Krogh instruerede om kobling gas og bremser.
   "De larmer ikke så meget som jeg troede" udbrød Freddy. "Men føj hvor de stinker."
   "Stop motorerne" råbte von Krogh med et bredt grin.
   "Når i starter igen kører vi venstre om laden og holder os side om side. Husk at tage fart af i svingene."
   De tre maskiner startede og listede sindigt rundt om laden og stoppede på en perfekt linje, samme sted som de startede fra.
   "Det var da ikke så svært" sagde Freddy optimistisk.
   Et par forbipasserende stirrede hovedrystende på dem.
   "Så tager vi en runde højre om. Det giver mere modvægt at læne sig mod kurven når i drejer mod højre." Krogh startede uden varsel mens et par af tilskuerne klappede, så det ud til.
   "Æresrunde og lidt hurtigere, tak." Krogh smilede opmuntrende og satte af sted.
   Kort efter holdt de igen på linje. Tejn og Freddy var begyndt at more sig. Von Krogh fordelte motorbriller og tog dem på, sammen med en kasket som han satte med skyggen ned i nakken.
   "Følg mig! I får en pause om ti minutter" lovede han og trillede roligt i forvejen og ud på vejen.
   Tejn fulgte lige i hælene på ham og var taknemlig for det tredje hjul. Han huskede at læne sig mod kurven ved højresving og holdt øje med Von Krogh forude. Ti minutter efter gjorde Krogh holdt et sted uden trafik og ventede på dem. Selv Freddy var begyndt at slappe af. De snuppede et par etaper mere og holdt ind til siden.
   "Se bagud" foreslog von Krogh muntert.
   De sidste huse i Vitebsk bredte sig stadig over deres synsfelt i baggrunden og lå allerede syv til otte kilometer bag dem. Von Krogh konsulterede sit ur.
   "Hvis det vil passe jer at spise klokken nitten hundrede har vi god tid." Han kørte et par meter frem, stoppede og så sig tilbage. "I får pause hver halve time fra nu af. Hvis vi render ind i noget, der ligner en aktiv forhandling starter jeg med en håndgranat. I smider jer fladt ned på den modsatte side af cyklen. Helt fladt og på den modsatte side. Er i med?"
   Han startede uden at vente på svar så der var ikke andet at gøre end at følge trop. Tejn blev hurtigt glad for motorbrillerne og tog tørklædet for munden mod støv og insekter. Han nød fart og vind mod ansigtet på de lange lige stræk. Han bemærkede Von Krogh gradvist satte farten op og holdt igen, når de nærmede sig sving.
   Markerne omkring dem var fyldt med korn, majs og roer. Et sted passerede de en flok kreaturer, med enorme horn, der stod foran en stråklædt stald. Krogh holdt tilbage for en flok får som en hyrde roligt gennede af sted. Hyrdens store krøllede hunde brød sig ikke spor om motorcyklerne og stillede sig gøende og snerrende op til hyrden kaldte dem til sig med et pift.
   "Det hører med til underholdningen" sagde von Krogh og stoppede sin motor. "Vi giver ham et øjeblik til at komme af vejen. Hvad synes i om den transportmåde? For resten må i hellere kalde mig Magnus."
   "Man vænner sig nok til den, med lidt mere øvelse end vi nåede" mente Freddy. "Den er faneme hård ved rumpe og arme. Jeg gjorde det slet ikke uden det tredje hjul."
   Tejn grinede muntert og nikkede. Han var allerede begyndt at spekulere på hvad hans kone ville sige til sådan en maskine. Hans fantasi slog ikke til hendes reaktion på forslag om ture i sidekurve eller på bagsædet.
   Et stykke henne gennede fårehyrden sine dyr ind gennem et led og vinkede til dem. Von Krogh startede og fortsatte uden et ord. Landskabet blev mere kuperet og vejen mere snoet. Efter de næste etaper begyndte Tejn at mærke anspændelse og anstrengelse ved den uvante kørestilling. Han tvivlede ikke på at Freddy havde det på samme måde. Han spekulerede på hvordan han skulle gøre tegn til Magnus og overtale ham til en pause, der var lidt længere. Krogh forsvandt over en bakketop. Tejn satte farten op nåede toppen.
   På den anden side af bakken lå en lille landsby hvor Magnus gjorde holdt foran et hus, stoppede sin motor og stod af. Tejn gjorde det samme og så sig om. Husene var alle i hvide sten og stod parallelt på begge sider af vejen med afgrænsede jordlodder bagved.
   "The tid" annoncerede von Krogh og så til mens Freddy parkerede sin cykel langs med de andre. Freddy begyndte omgående på en række gymnastiske øvelser for at få knogler og muskler tilbage på de rigtige steder.
   "I kan sikkert også få kaffe hvis i spørger vores vært."
   Foran huset stod der en bredbringet ældre mand med et imponerende skæg. Han skulede dystert til gruppen. Det ændrede sig til et bredt smil da Magnus tog motorbriller og kasket af hvorpå han gik ind i huset uden et ord.
   Magnus tog plads ved et bord og forklarede "Jeg har holdt pause her flere gange. Fatter Shermajk er både postmester, krovært og landsbyformand. Han er skam en aktiv mand og særdeles hyggelig.
   Fatter Shermajk kom tilbage med tre store krus the. Han betragtede Freddys gymnastiske udfoldelser med et smil, forsvandt et øjeblik og kom tilbage med fire glas med en helt klar væske. Han fik Freddy til at stå stille og gav ham det ene glas.
   "Na zdarovje" beordrede manden bestemt, med et blik på Freddy og drak selv. Freddy fulgte trop og vendte det hvide ud af øjnene.
   "Jeg fik ikke fortalt" sagde Magnus afslappet "At fatter Shermajk har været underofficer ved Jadeszkis tunge dragoner. Snapsen stammer derfra. Den kan få en bryggerhest til at løbe galop. Den er også god mod ømme muskler vil i opdage om et øjeblik. Vi plejer at mindes de tider hvor kamp ikke var belastet med alt for meget mekanik."
   Fatter Shermajk slog sig uden videre ned ved bordet og betragtede opmærksomt Freddy. Han så ganske rigtigt ud som om han havde lyst til at slå over i galop men bestemte sig i stedet til at vakle over til bordet og drikke the sammen med de andre.