Natten var varm. Stilheden blev kun brudt når gruset i indkørslen knasede under Magnus skridt. Ikke en vind rørte sig og Tejn mærkede irriteret en sveddråbe bane sig ud fra hårgrænsen og løbe ned af hans kind. Magnus gav sig god tid, strakte sig og kom roligt nærmere mod døren med flasken i hånden.
   Inde fra huset hørtes et dæmpet råb. Det blev besvaret et andet sted fra. De hørte der blev kaldt på Caslav et par gange men ikke resten. Det forsvandt i den tykke dørs træværk.
   Tejn og Freddy hørte skridt og en dæmpet mumle på den anden side af døren. En eller anden tog fat i håndtaget, bandede og fik låst døren op og svingede den op.
   En mand trådte ud med en flagermuslampe.
   "Hvorfor forlader du din post?" hvæsede han dæmpet.
   Tejn og Freddy trådte begge et skridt frem bag manden. Tejn greb den næste om halsen i en skruestik, kvalte hans anråb med sin ledige hånd. Freddy slog den første, hårdt i nakken med pistolkolben og nåede at gribe flagermuslampen, inden den knustes på fliserne.
   Tejn strammede musklerne og så ind i mandens bønlige, og bange øjne. Magnus smuttede inden om dem, gik ned i knæ og dækkede resten af en imponerene hall. Tejn nikkede sin fange en skalle og mærkede manden blev slap. Tejn lagde ham stille ned og styrtede på strømpefødder, stille mod trappen.
   En befalende stemme oppefra forlangte at få at vide hvad der skete.
   Tejn nåede op på repoen, drejede om orienterede sig mod en utydelig skygge i halvmørket og kastede sin kniv, og håbede det bedste. Han styrtede stille videre og hørte manden falde omkuld. Tejn nåede sidste trin, drejede mod venstre og bøjede sig ned og snuppede mandens revolver i farten. For en sikkerhdes skyld gav han ham et dask i nakken, sprang over ham og fortsatte stille videre ned af gangen, for at finde rummet med franske døre og den sidste vagt.
   Så varede deres held ikke længere. Nedenunder lød tre skud. Tejn rev en tilfældig dør op og smuttede ind i et linnedrum og sikrede sig det var tomt.
   Han tog plads bag dørsprækken og afventede roligt det problem, der nu ville komme.
   Han hørte døre i begge ender af gangen blev revet op. To stemmer råbte til hinanden på russisk. Tejn trak stille sin dør til, så han kun lige havde en sprække at se ud af.
   "Overgiv jer" råbte Magnus nedefra. "Huset er helt omringet! I kommer aldrig levdende ud."
   Ham i den anden ende skød efter lyden af Magnus stemme. Så råbte han rasende en hel masse om tyskere og skød igen.
   "Gud ved hvad han mener om danskere" tænkte Tejn ved sig selv og holdt øje med sin sprække. "Det er vel nok en skam." Han trak hovedet tilbage i bedre skjul.
   Vagten fra rummet med franske døre kom glidende stille med pistolen i et tohåndsgreb og et koncentreret blik fremad.
   Tejn mærkede det prikke advarende i hans øreflip. Han skævede længere bagud og trak sig tilbage igen. En tredje mand kom efter den første mens han dækkede hans ryg og holdt øje med dørene på siderne. Tejn vovede et kik til og slappede af. Fyren var ren amatør. Hans våben pegede mod loftet og hans hoved og hænderne flakkede planløst rundt. Tejn ventede på han kom lidt nærmere. Han greb en tinpotte på en af hylderne, og sikrede sig den var tom.

Da han var tæt nok på og stadig stod med ryggen til trådte Tejn lydløst ud af rummet. De to ved trappen så anspændt mod den og ned af den. Tejn sigtede omhyggeligt på den fjerneste, skød og knaldede en brøkdel af et sekund efter tinpotten i hovedet på deres bagstopper. Han lod sig samtidig falde fladt ned, mens han spændte hanen til næste skud.
   Manden i midten snurrede om, løsnede et skud der gik for højt og kastede sig mod sikkerhed bag en dør på den modsatte side. Tejn ramte med næste skud inden han fik fat i dørhåndtaget. Da han faldt kikkede et hoved ud af den fjerneste dør. Tejn lå på albuer og smed et slængskud efter ham. Hovedet trak sig tilbage og Tejn rejste sig helt op og pustede ud. For en sikkerheds skyld gav han bagstopperen et ekstra slag i nakken og snuppede hans pistol.
   "Klart skib med en enkelt rotte tilbage" råbte han ned af trappen og gik forsigtigt mod den åbne dør. Han sikrede sig sin kastekniv undervejs og så efter, om der var mere at frygte fra manden på gulvet. Han stønnede og vendte det hvide ud af øjnene.
   Freddy og Magnus løb op til Tejn som pegede på den åbne dør.
   "Hvis de hersens telefoner også er kommet her til byen skal vi have overstået ham der i en fart. Har du en håndgranat med?"
   "De ligger på motorcyklen" sagde Magnus. Han stak hovedet frem og trak det skyndsomst inden et skud hvislede ud.
   Tejn gav Freddy sin pistol og råbte han ville komme ubevæbnet ind, hvis ham i rummet ikke ville skyde.
   Efter et øjeblik bekræftede manden i værelset med usikker stemme han var indforstået med det.
   Tejn gik forsigtigt frem og tog et overblik over omgivelserne. To damer, en yngre og en ældre lå bundet og kneblet på to senge. De så meget bange ud. På en madras over ved væggen lå der en kraftig mand med et firkantet ansigt, som også var bundet og kneblet. Han stirrede nysgerrigt på Tejn uden at vise spor frygt.
   Frygt havde rummets sidste person til gengæld rigeligt af. Han lå på knæ bag den bagerste seng og sigtede med en dirrende pistol på Tejn og døren.
   Han var ligbleg af skræk, trak vejret hurtigt. Hans fantasi arbejdede på højttryk med billeder af det, der var overgået hans kolleger.
   Freddy og Magnus tittede ind og holdt deres våben ude af syne.
   "Situationen er bare som følger, min ven." sagde Tejn, efter et øjeblik i tavshed.
   "Enten bytter du frivilligt plads med en af de damer, eller vi tager den hårde løsning. Den kan et par af os nemt komme til skade ved. Du har frit valg."
   Det lod han synke til bunds et øjeblik og satte sig afslappet på en stol. Begge damerne stirrede rædselsslagne på ham med vidt åbne øjne. Tejn tog et futteral frem fra en lomme, valgte omhyggeligt en cigar, så på den og fortsatte.
   "Når du ligger der alligevel kan du bruge tiden på at konstruere en passende historie. Hvis du ønsker kan vi også give dig et dask i nakken. Det har fire af dine kolleger også bare fået Det burde være overbevisende nok."
   Efter kun et minuts koncentreret tavshed lagde manden sin pistol på maven af den unge pige. Han rakte tøvende hænderne op, rejste sig og rystede stadig.
   Tejn skar den nærmeste dames bånd og knebel op med sin lommekniv og hjalp hende over i stolen. Han vinkede den bange mand derover. Han kom tøvende nærmere og pegede på sin nakke. Tejn efterkom hans ønske uden kommentarer og greb og undersøgte ham og fandt noget, der lignede en bilnøgle.
   Freddy og Magnus tog sig af de andre fanger imens.
   Han stak muntert cigaren i fyrens brystlomme, tilbød galant den ældste dame sin arm, førte hende mod trappen og inddrog undervejs de sidste våben.

"Forklaringer må vente" sagde Magnus febrilsk og skubbede den løsladte mand ud af døren mens Freddy kom ned af trappen med pigen.
   Udenfor stuvede de sig sammen i en slidt Hispano, nøglen passede til. De startede langsomt mod indkørslen med Tejn ved rattet og Magnus og den tavse mand på hvert sit trinbræt på begge sider.
   Halvvejs ude af indkørslen bremsede Tejn efter et råb fra Magnus. Nede for enden af vejen kom et par billygter hastigt nærmere.
   Ved synet af dem bakkede Tejn hurtigt tilbage bag portnerboligen og bad damerne søge ly bag huset. Magnus tog en af de konfiskerede pistoler frem og rakte den til den tavse firkantede mand med et spørgende blik.
   "Spasiba" sagde fyren med et bredt grin og kontrollerede rutineret hans våben var ladt.
   Tejn tog et hurtigt overblik over resten. Han fandt en engelsk Adams og kontrollerede tromlen. Den kunne stoppe det meste vidste han og gik hen til hushjørnet og tittede frem.
   Længere nede holdt der nu to biler side om side. De var helt sikkert blevet set. Flere mænd hang på bilerne og diskuterede livligt. Pludseligt kom der liv dernede. Begge biler speedede op til et frontalt angreb.
   Tejn, Freddy, Magnus og den tavse russer fordelte sig i skjul på begge sider af indkørslen. De kunne uden problemer se at der hang mindst fem til seks mørke skygger ud fra begge køretøjer. Det fik de ikke tid til at tænke over før de hørte bilerne speede mere op.
   De kom nærmere med brølende motorer. Den ene faldt lidt bagud og den anden kørte over i vejens anden side for bedre at kunne ramme indkørslen.
   Tejn løb bag om det lille hus og smed sig helt ned ved vejsiden ved gavlen. Han håbede han var nogenlunde usynlig i græsset.
   Han tog omhyggeligt sigte og skød mod chaufføren på første vogn inden den nåede at svinge over mod indkørslen. Han ramte plet, vognen slingrede mod venstre og røg ned i grøften Hurtigt skiftede han sigte og skød med begge hænder mod den næste vogn, der næsten var nået lige ud foran ham. Freddy og Magnus fordelte deres skydning mod begge biler. Den ukendte russer, de havde befriet løb over vejen og skød på skift mod begge biler.
   Skytterne i sidste vogn skød på må og få. Tejn mærkede varmen fra en forbier og skød videre med den ene pistol for at spare på ammunitionen. Et skud fra en af de andre fik en til at falde ud af bilen. En ophidset stemme brølede noget Tejn ikke opfattede. Bilen speedede op og forsvandt med stor fart i mørket for enden af vejen.
   Magnus og den ukendte russer nærmede sig forsigtigt den havarerede bil i grøften fra hver sin side. Det afsluttede de med et par enkelte skud og kom kort efter tilbage med en ekstra pistol og et gevær.
   "Nogen skrammer?" gispede Tejn på tysk og russisk.
   Alle rystede på hovedet "Lad os se om vores bil kan køre endnu." sagde Magnus.
   "Ellers står der jo en til deroppe" mente Freddy praktisk igen, og tog fat i håndsvinget.
   De var heldige. Hispanoen startede omgående. og Magnus og den tavse mand hjalp damerne på plads.

Under de få minutters kørsel sikrede de sig de ikke blev forfulgt. Snart efter kom tårnet på den kirke til syne, hvor de havde skjult motorcyklerne. Tejn kørte derhen og bagom til skjulet. Motorcyklerne var ikke blevet fundet. De befriede dem for de grene og buske de havde skjult dem bag og trak dem frem.
   "Hvem har været så venlige at skaffe os af med vores uønskede selskab" spurgte den tavse mand roligt. Han talte nogenlunde forståeligt tysk og så spørgende rundt.
   "Jeg hedder i øvrigt Kennikin. Hvem har vi den ære at møde."
   "De herrer der er kaptajnsløjtnant Mollerup og chefkanoner Svendsen fra Dansk Baltisk Auxiliær Korps, oppe fra den baltiske front" præsenterede Magnus imødekommende "Jeg er kaptajn von Krogh fra den tyske Jernbrigade på den polske front." Han lænede sig skødesløst op af motorcyklen.
   "Det glæder os at træffe jer" sagde den ene dame høfligt på tysk, med stærk accent oppe fra bilen.
   "Så har de fleste af os samme rang" sagde manden med et smil. "Jeg var kaptajn i det hemmelige politi og arbejdede efter direkte ordre fra formand Lenin, til jeg måtte stikke af."
   "Vi mangler også at blive præsenteret for dine nydelige ledsagere, kaptajn" sagde Tejn med et buk mod de to damer. .
   "De hedder Claudia og Mariana. Vi hjalp Lenin med et lille snyderi han lavede med Trotskij, fordi der var alt for meget de ikke var enige om. Herunder især hvem af dem, der havde mest at skulle have sagt. Zaren og familien var ikke andet end forhandlingsobjekter mellem de andre emner. Trotskij og hans muntre svende fik udleveret de tre første i Jekaterienburg i maj, med højtidelige løfter fra Lenin om at resten ville følge, en af gangen, så længe Trotskij opførte sig ordentligt. Det forudsatte bare de var nogenlunde enige under en kongres i Bolsjoj teateret til juli. Jeg lover jer at fortælle resten, når vi er længere væk."
   "Helt enige har de jo aldrig været" mente von Krogh.
   "Gu' har de ej" sagde Kennikin."Og som tegn på den gode vilje stadig var til stede blev Trotskij beroliget med dubleanter og en af de rigtige, et par uger senere. Damerne her, lærte dubleanterne, hvordan de skulle opføre sig. Kan vi så komme væk inden mine tidligere kolleger får tænkt sig alt for meget om? Mon ikke de er lige så skidesure på mig, som Trotskij var på Lenin? I ved jo hvordan det endte?"