Med et sigende blik på lommeuret beordrede Magnus afgang efter tre kvarters pause. De tog modvilligt afsked med fatter Shermajk, tankede, startede deres motorcykler og kørte videre. På toppen af næste bakke ventede Magnus på dem foran en vejgaffel. Tejn stoppede også mens de ventede på Freddy og så kort tilbage på den lille oase af hvide huse, det var svært at forbinde med et land i borgerkrig.
   "Hernede kommer de hvide patruljer meget sjælden" oplyste Magnus. "Det sidste stykke er der større mulighed for at rende ind i grupper af revolutionære eller andre banditter. I må regne med at de, der bor her, er mere mistænksomme end de har været før."
   Skovene blev mindre og markerne større efterhånden som de kørte videre. Fra toppen af en bakke bredte endnu et landskab med flere gårde sig ud. Der var roligt på overfladen men bunkerne af foder udenfor gårdene tydede på at kvæget ikke kom længere væk, end højest nødvendigt. Det kvæg de kunne se var en blanding af de sortbrogede køer de kendte hjemmefra, stude og langhornede. De fleste marker stod med korn, de kunne lugte gennem benzinosen.
   Et enkelt sted var høsten startet med leer og hestevogn. Ved lyden af motorer lagde landarbejderne deres værktøj til side og fandt geværer frem.
   Magnus vinkede til Freddy og Tejn om at holde sig i baggrunden og kørte roligt frem, vinkede og fortsatte forbi. Magnus forsvandt forude bag næste sving og Tejn kørte efter ham og med følge af af Freddy et stykke efter. De skottede begge til landarbejderne i forbifarten. De holdt vagt og genoptog ikke deres arbejde før de motoriserede fredsforstyrrere var helt ude af syne. Tejn gik kort efter ind i svinget og så Magnus vente foran et krusefiks ved siden af vejen forude.
   Han kørte frem til ham og stoppede motoren med et smil. Bag krusefikset var hylden ved at afblomstre og bærrene ved at komme frem. Jordbund og grøftekant var fuld af farver i fuldt flor. Her var der både snerler og mælkebøtter i rigelige mængder.
   Han undte sig et blik på vejkrusefikset. Dem havde han set en del af på deres vej gennem Estland og Letland. Hernede gjorde man meget mere ud af udskæring og udsmykning havde han også bemærket. Ved foden af krusefikset stod der afbrændte lys og lå flere buketter af friskt plukkede blomster. De holdt stille side om side og beundrede hver for sig de ukendte skaberes smukke værk og holdt deres tanker for sig selv.
   "Det blev næsten til en andagt" kom det stille fra Magnus efter et par minutter. "Skal vi prøve at rive os løs drenge?"
   Tejn nikkede og smilede ved tanken om at von Krogh mindst var ti år yngre end dem begge. Han havde tænkt på sin kone Elizabeth og udsigten fra gården over sit nor. Erindringerne blev hjulpet på vej af af de samme orange og blå striber i skyerne i baggrunden, som han tit så derhjemme.
   Freddy startede sin motorcykel uden et ord og så afventende på von Krogh. Han gjorde det samme og førte an.
   De måtte hen over en stribe bløde bakker der mest var omgivet af skove af løvtræ. Efter en halv snes bakker holdt Magnus an på en top.

"Bori" meddelte han lakonisk. "Kroen har altid været populær og brugt som jagthotel for folk fra Mogilev. Den ligger tredive kilometer mod syd, bag den næste bakke. Zarens hær havde hovedkvarter i Mogilev frem til 1917."
   "Vidste i for resten det var der enkedronning Maria Feodorovna tog afsked zaren, sidste gang i marts 1917 før hun tog til Kiev." fortsatte han.
   "Der var hun heller ikke særligt velkommen og blev tvunget videre til Krim. Der sidder hun nok endnu."
   "Ikke længere" sagde Freddy. "Vi tog af sted den tiende maj. Et par dage før så jeg et telegram i min avis. Hun er afhentet af et engelsk krigsskib og ville komme til London et par dage efter."
   "En uges tid efter deres afsked gik hæren i hvert fald hjem og zar og familie blev taget til fange i Tsaskoje Selo. De blev siden sendt til Tobolsk og videre til Jekaterienburg. Det er der opstået mange rygter om. De rygter er manipuleret og udspredt af eksperter, med forskellige formål.
   "Vil vi erfare mere om det?" spurgte Freddy .nysgerrigt.
   "Jeg ved lige så meget som i" forsikrede Magnus, gassede op og besindede sig. "Min kontakt skulle komme fra Mogilev i morgen, uanset om toget kører eller ej. Sidst kom han på motorcykel. Han og kroværten er med i Volga tyskernes netværker, som jeg fortalte jer om. De hvide styrkers manøvrer på de tjekkiske og polske front gør det ikke sikkert at bruge den vej i øjeblikket. Det er her i og jeres folk kommer ind i billedet."
   "Hvis de stadig er der når vi vender tilbage" brummede Tejn. Han slap bremsen og lod cyklen trille ned af bakken uden at starte motoren. .
   Bakkens fald passede lige præcis så cykel og Tejn kunne glide næsten helt frem til hotellets fordør i stilhed.
   En ung pige kom ud og serverede for nogle gæster ved et bord. Hun så både usikkert og forvirret på den store mand på den stille maskine. Tejn bremsede og stod af og trak den op på dens støtteben til Freddy og Magnus også nåede frem. De havde fulgt Tejns eksempel og kom lige så stille glidende frem. Pigen snurrede om ved synet af dem og løb ind i kroen.
   Det fik den ældre korpulente krovært, måtte det være, til at dukke op i døren og tørre hænderne af i forklædet. Han betragtede roligt dem alle.
   "Bed bare Jacob lægge sit gevær til side" kom det fra von Krogh som tog sin kasket og motorbriller af inden han parkerede sin motorcykel bag Tejns.
   "Aber natürlich Herr Graf" udbrød værten. Han genkendte Magnus bag vejstøvet i hans ansigt og vendte om og gjorde hurtigt et tegn gennem døren.
   "Han er der kun for en sikkerheds skyld. Jeg går ud fra at de også står inde for deres venner."
   "Du har da glemt at fortælle os, du også er greve" brummede Tejn med et muntert smil til Krogh.
   "Bare rolig fatter. Vi kan skam betale for os selv." Han stak en hånd i lommen, og fandt et par mønter og fremvist for at berolige værten.
   Værten begyndte at forklare at det skam ikke var det han mente. Han stoppede brat med et bredt smil. Maria Theresas hage hvilede stadig på det indhuggede malteserkors i den skinnende daler på fire centimeters bredde i Tejns hånd.


"Sådan en er jeg aldrig blevet betroet" fortalte grev Magnus misundeligt senere under middagen. Han morede sig samtidig over Freddys udtryk i ansigtet, ved synet af forretten. Det var syltede grisetæer som kun Magnus og Tejn satte til livs med stor nydelse mens de smaskede og skyllede dem ned med en vodka med eftersmag af brombær.
   "Hvordan har du fået den?" spurgte han Tejn.
   Det skal vi ikke nærmere ind på" forsikrede Freddy. "Jeg fik også en."
   "Normalt udleveres de kun når nogen gør en fra netværket en kæmpetjeneste. De kan afleveres til andre medlemmer når man har brug for lidt hjælp. Det får man som regel uden spørgsmål. Jeg prøver stadig at gøre mig fortjent til en."
   Til Freddys lettelse gik grisetæerne ud med hjælp fra en tjener som samtidig afleverede nogle duftende fade med røgede vildsvin, De levede til gengæld helt op til Magnus anbefaling af kroen.
   Tejn og Freddy så frem til at sove i en ordentlig seng for en gangs skyld og var særdeles godt tilpas ved at trække sig mætte tilbage lidt tidligt.

***
   Tejn følte han blev rusket i skulderen efter et par timers søvn.
   Han slog ud efter den utydelige skikkelse ved siden af sengen i halvvågen tilstand. Han mærkede slaget ramte og hørte et gisp. Han stak hånden ind under puden og tog sin revolver frem og spændte hanen i samme bevægelse.
   "Rolig sømand. Det er mig, Magnus" gispede von Krogh ovre fra hjørnet af værelset mens han masserede et ømt mellemgulv.
   "Hvad fanden er klokken" gryntede Tejn og så ud af vinduet.
   "Halv fem cirka. Gider du lige vende kanonen i en anden retning mens jeg rejser mig. Vi har fået et problem."
   Tejn gjorde som Magnus bad om og begyndte at tage bukser på mens han prøvede at blive helt vågen. Magnus kom på benene og lænede sig op af væggen og holdt sig stadig på mellemgulvet.
   "Hvis Freddy reagerer på samme måde vil jeg gerne bede dig vække ham."
   Det lovede Tejn mens han spurgte hvad der var sket.
   "Vores kontaktmand kom på motorcykel for en halv time siden. Det var utroligt han nåede frem i den forfatning. Han har fået et skudsår og ligger på mit værelse. Vores vært og hans kone tager sig af ham."
   "Vi ses neden under om ti minutter" lovede Tejn og ledte efter sin sidste strømpe.
   Magnus skubbede sig væk fra væggen, åbnede døren, trådte et skridt tilbage. Han blev fulgt af Freddy med sin pistol i hånden. Freddy kastede et blik over få Tejn og sikrede sig han var i orden. Tejn løftede afværgende hånden og Freddy stak pistolen i lommen.
   "Jeg blev vækket af en motorcykel for en halv time siden" forklarede han. "Føreren havde det vidst ikke særligt godt. Han blev hjulpet ind af kroværtens søn og siden har der ikke været ro nogen steder. Hvad er vi gået glip af?"
   "Det er det vi må prøve at finde ud af når Michail er i stand til at tale" sagde Magnus bekymret. "Han besvimede efter at have sagt et par ord. Vi må vente til han kommer til bevidsthed igen."
   De kastede et blik ind på Michael, der stadig lå bevidstløs i sengen og nu var forbundet med flere bandager. Kroværten rystede bare på hovedet. Tejn og Freddy satte sig ned i krostuen og afventede hvad videre skulle ske. Kroens folk begyndte at forberede en ny dag. Efter tyve minutter fik de selskab af Magnus som kunne fortælle at Michael i hvert fald stadig var i live, men totalt og dybt bevidstløs.

Den situation ændrede sig først et par timer efter. Værten kom ned og meddelte at Michael endelig var vågen men meget svag. De blev enige om at det var bedst at Magnus talte med ham på tomandshånd.
   Magnus nikkede og forsvandt ovenpå mens Tejn gik ud og tankede motorcyklerne, for alle tilfældes skyld.
   "Vi måtte holde et par pauser, så han ikke besvimede igen, "sagde Magnus undskyldende da han kom tilbage efter en time.
   "Huset vi skal finde ligger syd for Mogilev og helt ude i udkanten. Jeg fik både adresse og beskrivelse af stedet og den bedste rute. Der brød en halv snes mand ind, mener Michael der var, efter det lige var blevet mørkt. han hoppede ud af et vindue og blev ramt af et skud da han startede motorcyklen."
   "Hvordan ser situationen ud i Mogilev og hvem kan vi stole på" spurgte Freddy.
   "Ingen" svarede Magnus bestemt. "Det er lige som i Vitebsk. En tredjedel er revolutionære, en tredjedel hvide og resten vil helst have fred. Og ingen af dem ser frem til den dag det skal afgøres."
   "Mon ikke de allerede er væk igen, når vi kommer frem?" spurgte Freddy skeptisk.
   "Lad os hellere undersøge det og håbe det bedste." foreslog Magnus.