"Uanset genveje og direkte løgne, der falder af undervejs, drejer det sig altid om at ingen hverken slipper magt og autoritet, før de er tvunget til det. Det gælder lige fra Nigurskij og hele vejen op i alle fødekæder og hierarkier."
   "Har du også erfaring med det?" spurgte Tejn.
   "Masser! Min far anså sig selv for en autoritet på alle punkter. Det stoppede først ved hans begravelse. Jeg glemmer ham kun med største besvær" sagde Kennikin og betragtede Magnus der tog handsker og motorbriller på og trak motorcyklen frem.
   "Nu går det den rigtige vej og hjemad" sagde Tejn optimistisk. "Uanset om du finder et par hvide ledsagere til os først, eller vi finder vores pram, vil det næppe gå galt."
   Magnus nikkede, startede motorcyklen og kørte op af den vej, hans allierede havde fulgt dagen før. De havde aftalt et mødested oppe ved floden. Magnus stoppede på toppen af næste bakke og vinkede opmuntrende til dem alle, inden han forsvandt.
   "Kan du huske bare halvdelen af det Kennikin forklarede?" spurgte Freddy.
   "Gu' kan jeg ej. Det eneste, der interesserer mig lige nu, er om vi finder Kilmovsky og hans skude eller om Magnus kommer tilbage med nogen, vi kan hænge på. Vi finder nemt op til Daugava. Det er halvtres kilometer herfra. Korpset bliver tidligst frigjort fra Kreuzburg, omkring første juli. På begge måder når vi dem nok."
   "Om det med at slippe magt og autoritet også? spurgte Freddy med et smil.
   "Bare tænk på din egen far og søster. Vi blev ikke gift, før han var af vejen. Hans passende partier, drejede sig kun om forretningsforbindelser."
   "Og det gik af helvede til alligevel" mente Freddy og tog fat i bilens håndsving.
   "Lad os hellere komme videre inden ham Nigurskijj kravler op på udstødningsrøret igen" .
   Han gjorde tegn til Claudia, Mariana og Kennikin om at tage plads på i bilen. Det gjorde de omgående.

De havde ikke en ekstra motorcykel længere. De havde solgt dem begge. Benzin havde de til gengæld nok af. De kunne fortsætte på den fredelige side af Daugava et langt stykke længere. Hvis de hverken mødte deres pram, eller Magnus fandt tilbage kunne de nemt køre hundrede og tres kilometer videre Polzak. Det måtte de tage som det kom.
   Freddy nåede kun at dreje håndsvinget en enkelt gang da den mand, der havde købt den ene motorcykel kom anstigende og råbte dem an.
   Han var ledsaget af en ældre dame med muntre øjne og et par store kurve.
   Han ville gerne vide om de stadig agtede sig gennem Budna og havde plads til at tage hans svigerinde med, til en barnedåb der.
   Det var hendes første barnebarn erklærede damen stolt og så forventningsfuld på dem. Revolutioner og andre former for ballade skulle ikke stå i vejen for at hun deltog i sit barnebarns dåb, erklærede hun bestemt
   Efter en hurtig om flytning byttede den kraftige Kennikin plads med Freddy. Hvis Freddy rykkede om på bagsædet kunne der lige sidde fire, nogenlunde behageligt, bag i Hispanoen. Konens ene kurv blev spændt fast på det ene trinbræt. Hun selv præsenterede sig som Tanya og tog plads med den sidste kurv på skødet og så spændt ud.
   Efter de var kørt afsted stod munden ikke stille på hende et sekund. Snart snakkede hun afslappet med Claudia og Mariana. Det var første gang i hendes liv hun prøvede at køre i et automobil. Det var ikke værre eller end de krige og revolutioner, hun havde levet med, de sidste par år. De ragede hende efterhånden en høstblomst erklærede den ældre dame, der viste sig at være lidt af en krudtugle.
   Claudia og Mariana forsikrede hende i fællesskab om at bilkørsel slet ikke var farligt og fortalte hvor langt de allerede var kørt. De tre damer måtte tale højt til hinanden gennem motorens larm. Inden længe bredte der sig en duft af nybagt brød og stegt kylling gennem lugten af benzin.
   Tanya delte gavmildt ud af kurvens indhold undervejs. Da de var halvvejs til Budna havde hun inviteret dem med til både dåb og fest bagefter.
   "Vi må se på" mumlede Tejn utydeligt. Han tyggede på et stort stykke kylling. Det havde Mariana, med et drillende smil, stukket i munden på ham selvom han kørte. På sædet ved siden af ham sad Kennikin med et muntert smil med et stykke brød i den ene hånd og en flaske i den anden. Den var også dukket op af Tanyas store kurv. Flasken gik frem og tilbage mellem ham og dem på bagsædet hvor humøret hurtigt steg, mens Tejn koncentrerede sig om at køre.
   Under en munter fællessang på bagsædet nåede de frem til en lille klynge huse, der lå på begge sider af vejen.
   Her måtte Tejn stoppe op for en mand med en mindre fåreflok. De fik de sædvanlige mistænksomme blikke men heldigvis var Tanya stadig på hjemmebane. Hun rejste sig op i bilen, svingede med flasken og hilste muntert på en bekendt, der tittede ud fra et hus. .
   Det fik en halv snes mennesker til at dukke op for at erfare nyt fra Syanno. Tejn stoppede hovedrystende motoren mens Tanya fortalte på livet løs og hilste på dem hun kendte.
   Inden længe dukkede der også en mand op med et burfuld kyllinger og lykønskninger til den kommende barnedåb og Tanyas familie i øvrigt.
   Buret fik uden problemer plads på trinbrættet og blev spændt fast. Manden med fårene dukkede op med et levende får som efter lidt eksperimenter fik plads mellem fødderne på dem på bagsædet.
   "Er vi sådan set ikke flygtninge? spurgte Tejn Kennikin. Kennikin stod afsides og gumlede på det sidste brød, med flasken i hånden og betragtede scenen ved bilen.
   "Det er der ingen, der tror på med de ledsagere vi har nu. Fårehyrden vil faneme også til barnedåb og spørger om han må stå på trinbrættet til Budna. Så slipper han for at gå."
   "Du goldeste" sukkede Tejn og snuppede flasken ud af hånden på Kennikin. "Havde Tanya mere end en flaske mere i kurven?"
   "Sikkert også det" svarede Kennikin. "Den der stammer herfra. Folkene er meget venlige, når man først kommer lidt ind på dem."
   "Kan du køre videre uden vi ryger i grøften undervejs?" spurgte Tejn. Han tog en forsvarlig slurk med et blik på deres overlæssede køretøj.
   "Det vil tiden vise" mente Leonid Kennikin usikkert. Han gik med nogenlunde faste skridt hen til bilen og tog plads bag rattet.

Efter et par timers langsom kørsel kom Budna til syne bag en bakke. Tejn havde byttet plads med fårehyrden et par gange inden manden ikke blev alt for træt i armene af at holde sig fast. Det tog hyrden med godt humør og forsikrede at han sparede en travetur på fem timer.
   Da fåret på bagsædet skabte problemer for dem der sad der, byttede hyrden plads med Freddy. Fåret havde måske fået en anelse om det det var på vej for at optræde på et menukort et eller andet sted. Det fik Mariana til at tage plads på det andet trinbræt mens hyrden tog sig af sit genstridige dyr som ind i mellem overdøvede bilens motor.
   "Nu tror de mindst der kommer Circus til byen" sagde Tejn da de nåede frem til de første huse i Budna.
   Efter Tanyas anvisning kørte de igennem og helt frem til hendes datters hus hvor Tanya og de alle blev budt velkommen med åbne arme.
   "Prammen forlader tidligst Witebsk i morgen, uanset om Kilmovsky holder sig til sin oprindelige plan eller vores aftale" meldte Freddy.
   "Herfra er der højest en timers kørsel op til det mødested ved Daugava, vi aftalte med Magnus." sagde Tejn.
   "Under alle omstændigheder kommer de begge tidligst frem, sidst på dagen i morgen. Hvis Magnus kommer først vil Kilmovsky nok ikke savne os. Skal vi snuppe overnatningen her?" spurgte Freddy.
   Duften af nyskåret hø måtte havde en beroligende virkning. Ved mørkets frembrud sov alle trygt i laden.
   Dagen efter modstod de høfligt alle invitationer om at blive og deltage i festen. Kort efter nåede de op på en bakketop og så endeligt Daugavas vand blinke bag træerne.
   Navigationen havde været perfekt kunne de se fra den høje bakke. Mod øst fortsatte floden ind i Rusland med sine bugter og andre svinkærinder. Mod nord sluttede den oppe ved Riga.

De kørte ned til den, skjulte bilen i nærheden af en broen og indstillede sig på at vente et døgn.
   Tejn var stiv i alle lemmer tidligt næste morgen. Morgendisen fra floden lagde sig som dug over græs og buske rundt om deres lille lejerplads. Det lille bål var næsten brændt ned. Han han lagde tørt løv og kviste på gløderne og fik liv i flammerne mens han lyttede til naturens lyde, mens lyset blev stærkere. Han gik rundt og fandt mere brænde i underskoven og ignorerede det fugtige græs. Midt på formiddagen havde solen tørret alt.
   "Han kan vel ikke være sejlet forbi allerede?" spurgte Freddy tvivlende over middagstid
   "Så har vi bare en længere køretur foran os. Vi er heldigvis stadig på den rolige side af floden" mente Tejn optimistisk.
   Mariana havde de yngste ører og gik regelmæssigt ud på broen og lyttede. Midt på eftermiddagen kunne hun svagt høre noget nede fra floden.
   Glødehovedmaskinens regelmæssige tuk hørtes tydeligt men svagt gennem fuglenes sang.
   "Det flimrer af varm røg over buskene bag svinget derhenne" mente Freddy.
   Kort efter kom prammen til syne og rundt om flodsvinget. Dens klodsede bov skar sig stødt gennem vandet.
   "Aldrig har noget så nedslidt været så smukt et syn" mente Tejn med et bredt smil. Han greb sin køjesæk, med den over skulderen og vinkede de andre frem.
   "Lad os gå ud på broen og byde ham velkommen."
   "Noget tyder på Kilmovsky holdt vores aftale. Jeg kan se Laimis stå uden for styrehuset." sagde Freddy.
   Da prammen skurede mod broen sprang de bare ned på den og vinkede til Kilmovsky at han roligt kunne sejle videre.
   Laimis stirrede uroligt på de fem mennesker, og rørte sig ikke af pletten
   "Vi bliver nødt til at købe et par billetter mere", råbte Tejn og gik hen mod broen.
   "Dem skal i få billigt" lød en ukendt stemme fra kabyssen.
   Nugurskij trådte ud med en pistol i hånden.
   Bag ham stod to bevæbnede mænd. En tredje rejste sig op i styrehuset.
   Tre andre trådte i det samme frem fra skjul i prammens kahytter.