"Enten er der alt for åbent eller alt for beboet her på egnen" vrissede Tejn ved deres tredje ophold hvor de vurderede et muligt skjulested som også måtte forkastes. "Vi må snart være nået halvvejs til Leipel.Nu haster det altså."
   Uanset Kruslaws venlige beboeres mening om deres naboer i Leipel fortsatte de op af vejen og ignorerede den sidevej Tejn og Freddy allerede kendte.
   Fjerde sted, et kvarter efter, vakte et behersket håb om at de endelig kunne finde et passende gemmested så forfølgerne bare kunne køre udenom dem. Bag et tyndt voksende buskads fandt de et lille husmandssted, der så ubeboet ud.
   De andre ventede mens Freddy kørte frem og undersøgte stedet og bankede på døren. Michael rejste sig op i bilen og så sig om efter om der var tegn på liv nogen steder.
   "Hvis det er ubeboet har vi god tid til en enkelt overnatning" mente Tejn. "Hvis vi skal nå frem til floden først den fem og tyvende er vi på den lune side rent tidsmæssigt. Kruslaw tog længere tid end jeg havde regnet med. Det er snart aften. "
   Efter et par minutter mere i spænding kom Freddy frem og vinkede dem nærmere med et bredt smil kunne de se.
   Micheal holdt fast i rammen til bilens forrude, og fortsatte med at se sig om mens Tejn bakkede et par meter tilbage for at komme ned at stien til husmandsstedet. Pludseligt hørtes et brag og han mærkede bilens vinkel ændrede sig.
   "Satan i helvede! kunne den møgspand ikke have ventet et kvarter med at punktere?" hylede Tejn og stirrede skummelt ned på sit køretøj.
   "Det klarer vi hurtigt" .sagde Kennikin og besigtigede skaden. "Det er jeg Moskvamester i. Vores bildæk blev skiftet sidste gang da Trotskij blev gammel nok til at få skæg."
   Han baksede donkraft frem og placerede den i en håndevending bag det punkterede hjul. Han drejede håndsvinget og kikkede op mod Tejn.
   "Det går altså nemmere hvis vi er et par stykker. Der skal også være en til at holde tabernaklet her oppe mens jeg ordner hjulet."
   "Ud med jer og nyd fuglesangen." beordrede Tejn sine passagerer og hoppede villigt ud.
   Med to på donkraften gik det nemt. Bilen løftede sig så hjulet kom fri, indtil de kom til et sted hvor donkraftens tandhjul manglede en tand. Så dumpede den ned igen.
   "Lad os hellere løsne skruerne, mens den står på jorden alligevel" foreslog Michael der havde fundet en den rigtige nøgle frem.
   Tejn og Kennikin tørrede sved af panden mens han arbejdede. De benyttede et minut til at tage deres overtøj af og kikkede på mens Michael skånede sit sår ved at få Magnus til at give hver bolt et spark så de blev løse.
   På to minutter var de færdige og lod Tejn og Kennikin om tage fat med donkraften igen.
   Tejn holdt krampagtigt fat om donkraften mens Kennikin skiftede plads og bandede over at skruerne heller ikke havde set en dråbe olie siden revolutionen startede.
   "Den franske altså, tror jeg" sagde han og kæmpede videre med skruer der hylede lystigt over gevindet.
   "Nu holder du venligst fast" formanede han kort efter mens han krængede dæk og slange af hjulet, med Michaels hjælp.
   "Ellers får jeg bare hele kassen i hovedet. Det tager kun et par minutter."
   Han fandt hurtigt hullet, monterede en lap og begyndte processen i omvendt orden.
   "Find lige pumpen" bad han Michael. Alt var på plads igen og han begyndte at sætte hjulet på.
   Sveden tapløb af Tejn så Magnus aflastede ham ved håndsvinget. Bag sig hørte Tejn Kennikin bande og svovle over de rustne skruer og et lige så rustent gevind.
   Claudia og Mariana så til fra baggrunden og munlede et eller andet om fuglesangens lyd til Michael kom til hjælp med en oliekande. Sammen satte han og Kennikin skruerne på i en rasende fart.
   "Vi skal lige pumpe hjulet en smule. Så har i fri." kom det beroligende fra Michael, der styrtende hen efter en pumpe og monterede den lige så hurtigt. De to mænd skiftedes til at betjene den.
   Ved tredje skift rettede Michal sig op.
   "Lad så gå ned, lige så gelinde som i stryger en pige over bagdelen."
   "Interessant sammenligning" lød det fra Claudia. Mariana blev rød i hovedet.
   "Den sidder faneme fast" sagde Tejn. Det er den skide tand der mangler igen"
   Donkraftens håndsving kunne pludseligt ikke til at rokkes i nogen retninger. Alle stirrede forvirret på hinanden.
   "Så tager vi fat på gammeldags maner" beordrede Tejn og tog fat i bilen. "Hvis en af damerne drejer håndsvinget en smule, kører det nok."
   De fem mænd fik i forening løftet bilen et par centimeter hvorefter det genstridige håndsving sagtens drejes igen.
   "Det er ligesom med min symaskine derhjemme sagde Clara og viftede triumferende med oliekanden.
   Michael og Kennikin pumpede hurtigt videre mens Freddy og Tejn gjorde deres bedste for at sætte bilen varsomt ned. Tejn tog donkraften til side, lagde den på plads og gik et par skridt væk.
   "Med sådan nogle oplevelser bliver jeg gammel før tiden" mente han opgivende og lænede sig træt op af Magnus motorcykel.
   Freddy klappede ham medfølende på hans skulder og betragtede de to mænd ved pumpen. Michael befriede Claudia for smørekanden og tørrede hendes fingre af i sit lommetørklæde.


Alle stivnede og så bagud. Lyden af en bilmotor trængte gennem vinden. Den kom fra et lavere område i terrænet, som lå bag et par sving, der gik gennem et par små bakker bag dem og var ude af syne. Lyden kom nærmere! De hørte bilen fik mere gas op af den sidste stigning før sidste sving.
   Den blommefarvede bil fra om formiddagen skød frem fra svinget og speedede yderligere op og kom med god fart mod dem.
   Den så tæt på at de tydeligt så overraskelsen i chaufførens ansigt. Han begyndte at bremse og råbte advarende op. Passageren ved siden af førersædet sad halvt om drejet og råbte for at overdøve motoren til en mand på bagsædet. Han snurrede rundt og så lige så overrasket ud som chaufføren. Bilen standsede kun fem meter bag dem.
   Alle stod i få sekunder, forbavsede og stivnet i et ubevægeligt tableau og ventede på næste træk fra den anden side.
   Michael skulle til at lægge oliekanden på plads og stak i samme bevægelse sit lommetørklæde i lommen.
   Manden på bagsædet reagerede på Michaels bevægelse. Han rejste sig op og affyrede to hurtige skud mod ham.
   Michael snurrede rundt om sig selv og faldt sammen.
   Freddy trak sin pistol frem et sekund efter. Han og Magnus styrtede i dækning foran bilen, Freddy affyrede et enkelt skud uden at ramme noget som helst.
   Tejn greb ud efter Mariana og Claudia og slæbte dem i skjul bag motorcyklerne, der stod lidt væk fra de andres skudlinjer.
   Kennikin rettede sig omgående op og rev i en hurtig bevægelse sit og Tejns overtøj til sig og smuttede i skjul, sammen med de andre, foran den solide Hispano. Derfra kastede han Tejns jakke med pistolen i lommen, over til ham.
   Tejn greb jakken men holdt sig i dækning bag Magnus motorcykel hvor han tvang en hysterisk Caludia helt ned og mens han råbte til Mariana hun skulle blive liggende og helt fladt.
   Chaufføren havde først krummet sig sammen i bilen og blev der, mens de andre sprang ud på den anden side.
   Pludseligt sprang han også ud og tog et par hurtige skridt mod bagenden af den blommefarvede bil. Magnus ramte ham mellem skuldrene, lige ad han troede, han var i sikkerhed.
   Freddy og Kennikin stod og lå nu i dækning på den anden side og udvekslede enkelte skud med deres forfølgere. Forfølgerne var fordelt på samme måde kunne Tejn bedømme da han forsigtigt kikkede op.
   Den ene lå fladt ned på marken, og var så godt som umulig at ramme. Den anden stod bag bilen og skiftede mellem begge sider hvor han stak hoved og arm frem for at affyre et skud.
   Tejn skævede derover og så ind i mandens brændende fanatiske øjne. Han viftede med sin pistol mod dem uden at skyde. Tejn besluttede sig til, ikke at rode mere efter sin egen pistol. Så ville fyren hverken tro de udgjorde nogen fare eller spilde sin ammunition på dem.
   For at understrege den status affyrede manden bag bilen netop et skud med Kennikin, der i det samme kikkede frem. Kennikins arm snoede sig udenom Hispanoens skærm og returnerede skuddet. Det gik flere meter ved siden af.
   'Det kan jo tage flere timer før de alle løber tør for ammunition' tænkte Tejn ved sig selv og gjorde sit bedste for at ligne en uskadelig pandekage.
   Fra den anden side af bilerne lød der et par skud fra begge sider som ikke ændrede på noget som helst. Vejstykket og marken omkring det var så fladt og åbent at ingen af dem kunne gøre noget uden det blev bemærket. Det var vel kun et spørgsmål om tid inden nogen kom forbi og ændrede stillingen.
   Ham der lå på jorden på den anden side af det blommefarvede køretøj råbte et eller andet. Manden ved bagenden skiftede stilling for at høre bedre. Tejn begyndte at rode efter sin pistol, men ombestemte sig pludseligt da det gik op for ham, hvor han lå.
   Mens de to mænd førte en længere samtale om hvad de kunne gøre lykkedes det Tejn at fuldende sit forehavende mens ham ved bagenden kikkede den anden vej og talte med sin kollega. Ingen af siderne var blinde for at et forsøg på et fromtalt angreb på de andre kun ville ende som ren nedslagtning til ingen verdens nytte.
   Tejn lå musestille og afventede rette øjeblik.
   Der var stilhed et øjeblik. De tre ved Hispanoens forende havde samtidig lagt deres egen plan. Kennikin råbte at med tre mod to kunne de lige så godt overgive sig inden flere kom til skade. For at understrege sine ord affyrede et skud der smadrede den blommefarvede bils forrude.
   Lyden af smadret glas distraherede manden på jorden, som skottede op.
   I det øjeblik lyden af smadret glas nåede dem trådte Freddy op på Hispanoens kofanger, støttet af Magnus med sin pistol i et tohåndsgreb. Derfra havde han et fint skudfelt med mod den liggende mand. Han sigtede hurtigt, affyrede et skud og hoppede ned igen inden nogen tog sig sammen til at skyde igen.
   Under bilen så Tejn en søjle af jord stå op, lige foran deres modstanders næse, og sprøjte ind i ansigtet på ham.
   Han hørte både mandens overraskede udråb og så ham ved bagendens skynde sig hen for at forvisse sig om der ikke var tilstødt hans kollega noget.
   Der ville næppe komme en bedre mulighed end nu. Tejn stødte fra med begge hænder, rejste sig op i fuld højde, førte hånden hurtigt tilbage og kastede to gange inden han smed sig ned igen og brølede. "Hold næserne nede"
   Samtidig tog han igen godt fast i Claudia og Mariana og holdt dem nede.
   To af Magnus stavgranater model 24 sejlede elegant gennem luften. De fløj præcist henover siden og bagenden af den blommefarvede bil og eksploderede næsten samtidig med sønderrivende brag..
   Kennikin, Freddy og Magnus styrtede derover samtidig. De fordelte sig rundt om bilen og betragtede resultatet i tavshed. Der var ikke brug for at skyde mere derovre. Bilen var brudt i brand..
   Chaufføren havde ligget stille indtil da, men stønnede og rørte pludseligt på sig. Han rullede om og prøvede at løfte sin pistol. Kennikin affyrede, uden at fortrække en mine, et hurtigt skud og chaufføren faldt sammen igen.
   "Så er Lev Kadynov helt vænnet af med at handle på egen hånd" sagde Kennikin stadig udtryksløst.
   "Så fik han også tak for det spark, han gav mig i forgårs. Den sidste står nok og venter ved telegrafen i Kruslaw, for at dirigere nogle andre videre."
   "Det startede kun fordi Michael lagde sit lommetørklæde på plads." sagde Magnus og rejste sig fra Michaels lig.
   "Han er ikke engang bevæbnet." sagde han harmdirrende.
   "Vores egen stilling er ikke helt sikker endnu" sagde mindede Freddy dem om. "Og mens der er fred alligevel. Hvad hedder du egentlig til fornavn kaptajn Kennikin?".
   "Leonid" svarede denne. "Skal vi se hvor meget, der kan køre efter den omgang og komme videre?"
   De var heldige. Kort efter brummede alle motorcykler og bilen beroligende mens de, indsamlede de faldnes våben og ammunition for at supplere deres egen.
   Den mørke røgsøjle kunne stadig anes i baggrunden da de nåede frem til sidevejen, der førte over til vejen til Syanno.
   Der stoppede de et øjeblik i tavshed, betragtede røgsøjlen bag dem og kørte videre.