De blev fulgt ned til en bro ved Daugava hvor der lå en flodpram og ventede. Intendanten præsenterede prammens skipper, Kilmovsky. Han var en middel aldrende, tøndeformet mand der var iklædt et par plettede bukser med lommer, som struttede af ubestemmeligt indhold. Et par røde seler udenpå en lige så plettet bluse kæmpede for at holde bukserne der hvor mandens talje havde været engang. Hans lange fedtede hår var samlet med et bånd i en hestehale, der sluttede neden for kravetøjet. Hans imponerende skæg var langt, og mærkeligt, nok omhyggeligt friseret. Mandens øjne var udtryksløst gennemborende og en smule ondskabsfulde. Det hele sluttede i et par udtrådte støvler, der svarede til resten.
De støvler havde Tejn for længst smidt ud, tænkte han, ved synet af deres kommende selskab for de næste dage. Han vendte derefter sin opmærksomhed mod prammen. Den lignede på mange måder sin skipper med mærker af slid og pletter overalt. Han bedømte prammen til at være halvfems fod lang med en bredde på tolv. Nede på agterstavnen ragede bro og overbygning med skippers og hans kones kvarter, op foran en rusten skorsten. Hvis den kone lignede skib og skipper en smule så Tejn ingen grund til at stifte bekendtskab med hende, før det var højest nødvendigt. Stævnen var en smule højere end resten og så ud til at indeholde mindst en kahyt.
Freddy startede omgående på at forhandle om billetprisen på tysk. Tejn fik skippers tilladelse til at gå ombord, og se nærmere på prammen. Efter en hurtig rundtur på dækket stoppede han ved en åben luge, pegede ned og så spørgende over på Kilmovsky. Han holdt øje med ham med tydelig irritation, nikkede og forhandlede videre med Freddy. Tejn gik ned i skroget og begyndte at se sig grundigt om. Under dæk var prammens skrog opdelt i tre lige store lastrum, der sluttede med et kombineret værksted og maskinrum. Maskin- og værkstedsrummet blev afsluttet med et rodet lukaf, der kun var en anelse større end et kosteskab. Det var sikkert dæksdrengens tænkte Tejn og gennemgik lastrummene en gang til. Det ene var tomt. De andre var, for det meste, fuldkommen stoppet med forskellige varer og lignede en marskandiserbutik for kunder uden alt for store krav. Varerne blev holdt på plads med farvestrålende tov og var for det meste stablet i faretruende højder. Nogle af dem så ud, som om de kunne vælte når som helst. En enkelt stak var mindre men lige så vakkelvorn som de andre, lod sig nemt flytte. Det afslørede en af grundene til skipperens irritation.
Tejn sluttede med stævnen og fandt to små indelukkede kahytter med hver to køjer. Han sluttede sig til de andre efter et øjeblik og nød den friske luft.
"Den holder sig nok flydende de næste par dage, men jeg har faneme sjældent set noget så nedslidt, der stadig hænger sammen" sagde han dæmpet til Freddy.
Freddy tog ham under armen og trak ham et stykke ned af bredden, udenfor hørevidde af skipper.
"Den bliver drevet af en glødehovedmotor til en fiskerbåd. Hvis skipper Kilmovsky nogensinde har hørt om vedligeholdelse, må han have glemt det igen."
"Prammens udseende herfra får mig til at tro på højere magters velvilje overfor ejeren" sagde Freddy optimistisk "Vi blev enige om en pris til sidst. Vores skipper taler nogenlunde tysk, mener han selv. Min forklaring om Røde Kors virkede ikke overbevisende mere, efter Kilmovsky fortalte om en tur med en munk, med en bagage på en kvart ton dynamit. Ellers noget?"
"Ska' vi mon også ha sådan en med" spurgte Tejn bekymret "Jeg fandt et rum, som skipper sikkert anser for hemmeligt. Ham munken må ha' glemt lidt af sin dynamit. Den ligger sammen med et par tusind skud i varierende kalibre. Da jeg vidste hvad jeg skulle kikke efter fandt jeg hurtigt et rum mere. Det indeholdt forskellige lægemidler. Ellers er det en marskandiserbutik af den anden verden, hvor de forskellige varer er stablet fra dørk til dæk. Det bliver holdt sammen med så mange kilometer snor, du risikerer at blive hængt, hvis du ikke ser sig for."
"Der er ingen munke på denne tur. Efter sigende kommer der en nonne og sygehjælper, der har hentet medicin til et kloster med eget lazaret."
"Lokalt siger rygterne at jeres skipper konstant er skidehamrende beruset og kan rydde et burfuld bavianer på fem minutter, ved at ånde på dem" sagde Molkte hjælpsomt. "God tur. Min ven Andreas von Krogh spiser frokost på kroen ved siden af kirken i Wizbak, hver dag efter middagsmessen. Han bærer altid et tørklæde med regimentsfarver. I får det samme, begge to. Det burde være nemt nok."
"Vi får se og Kilmovsky behøver højest et minut til at rydde et hvilken som helst bavianbur. Jeg har lige haft en længere samtale med ham" bekræftede Freddy. "Efter afgang tager vi vores pistoler frem, af pædagogiske årsager, og bærer dem så de kan ses under frakken."
"Vi kan vel deles om den ene kahyt under bakken og opholde os oppe på den" mente Tejn. "Så får nonnen den anden kahyt og vinden går den rigtige vej i forhold til skipper, det meste af tiden."
"Indtil hjemturen ihvertfald" sagde Freddy "Så kommer den ind fra agten"
"Den tid den sorg" mente Tejn optimistisk "Det løser sig nok. Vi forventer også en ekstra passager på hjemturen. Det kræver nok ny forhandling om billetprisen."
"Vi er forberedt mig til en hvilket som helst forhandling" sagde Freddy og sparkede til vadsækken. "Skipper foretrækker gulddalere, polsk eller tysk valuta i øjeblikket." Jeg har ikke brugt særlige mange penge. Og du?"
"Heller ikke det. Jeg er forberedt på at forhandle om hvad som helst og har både gulddalere og tre hundrede skud til min pistol." mente Tejn optimistisk.
"Skal vi vise os som pæne mennesker og tilbyde nonnen en hånd" foreslog Freddy ved synet af en hestevogn. Nonnen sad på bukken ved siden af kusken og bag hende lå der en stak pakker på ladet.
Tejn gik omgående over og rakte belevent en hånd op, for at hjælpe nonnen ned mens han gentog Freddys tilbud på russisk. Hun takkede men klatrede selv ned med et nik og et par dæmpede ord. Hun skyndte sig op af landgangen, med skipper i hælene. Han slog ud med hænderene under en længere samtale. Nonnen nikkede og gik hjemvandt forud og ind i den ene kahyt under bakken. Tejn og Freddy gav kusken et nap med nonnens bagage og pakkenelliker. De blev for et meste blev lempet under dæk, hvor prammens tavse dæksdreng stuvede det af vejen.
Prammen lagde fra sidst på eftermiddagen. Motoren dunkede, trods Tejns dystre forudsigelser, sindigt afsted med en fart på et par knob i timen. Når strømmen tog af hen under aften ville det gå hurtigere, forsikrede Kilmovsky optimistisk.
Det var strålende vejr, som de nød under behagelige omstændigheder oppe på det Freddy kaldte bakken. Ingen af dem havde lyst til at være i en indelukket kahyt. Da solen var ved at gå ned drejede skipper sin pram ind mod en bro med et par huse i baggrunden og meldte sin ankomst med et par trut i et astmatisk horn.
Et par mennesker dukkede kort efter op med et par høns og en kurvfuld æg. Lidt værktøj og en lille pakke med ubestemmeligt indhold blev byttet ud. Penge så ikke ud til at skifte hænder i den handel. Dem var der hverken nogen der havde, eller stolede på længere.
Tejn og Freddy så til fra deres udkiksplads mens de studerede omegn og flod gennem deres kikkerter.
"Patroner til haglgeværer" hviskede Tejn efter et hurtigt kik bagud. Freddy nikkede bare. Den gamle glødehovedmotor tøffede kort efter videre til det blev så mørkt, skipperen ikke kunne se hvor han sejlede længere og fortøjede sin pram til et par træer. Det så ud til forudsigelsen om en rejse på fire til fem dage ville holde nogenlunde stik. De havde kun omkring fjorten dage.
De blev vækket ved at prammen sejlede videre i morgenlyset. Kort tid efter kom en ny bro til syne og Tejn gav et nap med ved fortøjning til skipperens udelte tilfredshed. Hans tilfredshed strakte sig til at til at fordele lidt af hans egen vodka, til morgenmad. Maden bestod af det lokale kommens brød med pølser og fedtskiver og var overraskende god. Hans kone så de kun et glimt af i Kabyssen. Nonnen viste sig ikke. Hun fik bragt lidt mad ned til kahytten af dæksdrengen, der holdt sig for sig selv og stadig var tavs.
Mens de ventede på kunder fra en samling huse der lå for enden af den bro de havde fortøjet ved fortalte Kilmovsky at han havde aftalt et system af signalflag med sine kunder. En grøn vimpel for enden af broen betød en eller anden ville tale med ham. En blå vimpel betød hans kollega på en anden pram. Han var ikke pålidelig mente Kilmovsky. Om det var køb, salg eller en bestilling til næste tur vidste han først, når kunden dukkede op. Broer uden vimpler sejlede han bare forbi, forklarede han og skænkede endnu en forsvarlig vodka til alle, efter lidt betænkningstid. Da Tejn spurgte om den stammede fra Janosch' grotte i skoven udenfor Kreuzburg gik samtalen mere livligt. Kilmovsky kendte udmærket Janosch og havde omtrent samme mening om ham, som omvendt.
Kilmovskys kunder dukkede endeligt op i form af en to mænd og en kvinde med to børn. Under samtalen og udveksling af pakker gik en af kvinderne og børnene ned og hen og bankede på nonnens dør. Hun dukkede frem, talte længe med dem, hvorefter hun forsvandt under dæk og kom kort efter tilbage med en lille pakke. Alle studerede indholdet og fik instruks om hvordan det skulle bruges, lod det til.
Tejn og Freddy spiste roligt videre under forhandlingerne og lyttede til den dæmpede samtale oppe på broen. Spredte brudstykker nåede frem til dem. Tejn som oversatte det han kunne høre.
"Tænkte et nok" mumlede Freddy der kæmpede med et større stykke pølse. Tejn gav ham endnu en vodka for at hjælpe det på vej og snuppede selv en, for selskabs skyld.
"Det at vores ven kan sejle i fred skyldes bestemt ikke den rodebutik, han har under dæk. Han har lige fået at vide hvor næste del af Jernbrigaden ligger og hvad de foretager sig der. Det går nok videre til de rigtige ved næste anløb og han får lov til at være i fred et øjeblik mere. På tilbagevejen går informationerne den anden vej, og haver måske hos vores ven Molkte."
"Sikken en slubbert" Tejn var indigneret og tømte glasset.
"Skjulte informationskæder er uvurderlige" fastslog Freddy. Han vandt sin kamp med det sidste stykke pølse og skyllede efter. "Ingen af parterne er interesseret i større tab en højest nødvendigt. Det er til større gavn for begge sider end hans ragelse nogensinde bliver."
På broen afsluttede skipperen samtalen ved at tilføje endnu en pakke og en flaske. Gruppen forsvandt ind i landet for enden af broen og nonnen trak sig tilbage til sin kahyt.
Tejn hjalp igen med fortøjningen. Han stod og rullede tovet sammen da døren til nonnens kahyt gik op. Hun kom ilende ud og forsvandt ind i et lukaf bag styrehuset. Der kunne man efterkomme naturens gang, som derefter forsvandt ned i floden bagude. Rodet på dækket irriterede Tejn. Han ryddede nogle flere ting af vejen så dæk og passage blev mere fremkommelig. Da nonnen kom tilbage rejste han sig op og gjorde høfligt plads. Hans og nonnens øjne mødtes et kort øjeblik. Tejn ryddede lidt mere af vejen og gik op på deres plads på toppen af kahytterne hvor han satte sig ved siden af Freddy med et stille grin.
"Hvor lang tid tager det normalt at blive nonne?" spurgte han.
"Første skal de være novicer et par år, tror jeg" svarede Freddy og tog kikkerten fra øjnene. Han havde studeret floden forude og så undrende på Tejn.
"Hvad mener du helt præcist?"
"At her tager det kun et par dage. Hvad fanden er det her for en pram? Munke med dynamit, handel med hjemmebrændt vodka og informationer kender vi, indtil videre. Den generte nonne er med garanti den frække grinbider vi mødte i toget fra Verro. Selvom hun har skiftet tøj er de øjne ikke til at tage fejl af."