"Når lederne stadig skal bruge hinanden bliver snyd både undskyldt og bortforklaret på hundrede måder i minuttet. Sorteper går som regel videre til dem, der stod for det praktiske med en påstand om at de misforstod opgaven eller var lidt for ivrige."
   "Uanset om det er rigtigt eller ej, er det alt for nemt at skaffe nogen, permanent, af vejen, så de ikke sladrer, under et oprør. Jeg har kendt folk, der bare forsvandt og har ikke lyst til at slutte mig til dem. Kæden slutter hos ham der ikke kan give sorteper videre." fortsatte kaptajn Kennikin.

Freddy, Tejn og Magnus gjorde ingen tegn at flytte sig nogle steder indtil videre. De stirrede måbende på de tre ukendte mennesker, der bare stirrede tilbage. Ingen af dem levede indtil videre op til de forestillinger, de hver for sig havde gjort sig. I stedet startede den ene et rygte, der var mere spændende end nogen af dem, der allerede var i omløb.
   "Det må du gerne uddybe lidt mere" forlangte Magnus bestemt på alles vegne. Han satte hænderne i siden og stirrede på ham, der påstod han var hemmelig politimand.
   Freddy og Tejn stod på hver side af ham og nikkede samstemmende.
   "Hvem er det så, der er efter jer og nu også os?" spurgte Tejn.
   "Aner det ikke" indrømmede Kennikin frejdigt. "Alle er med garanti ret ligeglade med hvordan de får mig og mine søde hjælpere til at holde mund. Revolutionen giver jo lidt bedre muligheder end normalt. Dem, der er på den hvide side vil måske også have indvendinger mod at en vis familie er brugt som skakbrikker i en intern magtkamp. Selvom det skete i bedste mening, løb det helt af sporet blandt nogen der var lidt for ivrige."
   Han og damerne stirrede afventende på de tre. De nøjedes med at se på hinanden i tavshed og fordøjede den nye situation. Efter et par minutters tavshed nikkede Freddy.
   De trak motorcyklerne frem fra skjulet.
   "Kender du området her?" spurgte Magnus.
   "Kun nogenlunde" sagde Kennikin. "Jeg tror vi bør starte med at køre helt uden om Mogilev. Dem der undslap kan hurtigt få forstærkning fra sympatisører i Mogilev. De kan lige så hurtigt få sat overvågning af broerne i gang."
   Det blev de enige om. Kennikin overtog bilen og kortegen startede med Freddy og Magnus i spidsen og Tejn som bagstopper.
   Alle overvejede det, de lige havde hørt. De var i ukendt land for dem alle. De kom langsomt frem af små veje udenom byen. Det var klar himmel og Magnus og Freddy havde kun Nordstjernen at navigere efter. De første par gange de valgte mellem flere veje ventede Tejn anspændt i udfletningerne, for at sikre sig de ikke blev forfulgt. Da de mente de var klar af Mogilev drejede kortegen mod nord og fandt en lille bro de krydsede uden problemer. På den anden side af Dnejpr floden fortsatte de i en bue af småveje rundt om Mogilev. Tidligt om morgenen nåede de frem til jernbanesporet til Bori og fulgte det. Da Bori kom til syne gjorde de holdt ind i skjul bag nogle træer og diskuterede videre.

"Uanset hvem der får fat i jer og nu os og hører det i fortæller, er det noget juks! Afhængigt af hvordan det bliver brugt og fremlagt kan det vel påvirke billedet en hel del." mente Magnus.
   "Velkommen på sidste plads i i kæden" medgav Kennikin. "På den ene side får både Trotskij og Lenin så travlt med at forklare deres tilhængere så meget, de slet ikke får tid til at lave revolution et par uger. Hvis den hvide side begynder at stille spørgsmål om hvem der gjorde hvad kan sorteper sagtens havne hos mig igen. Hvorfor pokker tror du jeg stikker af? De har med garanti allerede flere udlægninger af hvad der gik galt, og hvem der kvajede sig, parat. De udlægninger er underbygget af masser af telegrammer og rapporter."
   "Hvor er de rigtige? Er der flere dubletter tilbage og hvordan er i havnet her?" spurgte Freddy. "Der er stadig et par løse ender min gode kaptajn."
   "Dem skal du nok få forklaret, så godt jeg kan." lovede Kennikin. "Selvom ingen af os har været i nærheden af Jekaterienburg kan vores andel blive udlagt på måder, vi nok ikke vil bryde os særligt meget om."
   Damerne nikkede samstemmende og de tre så på hinanden.
   "For min part vil gerne høre lidt mere inden jeg bestemmer mig" mente Tejn.
   Magnus kørte ind i Bori for at høre kroværtens mening og forslag. Han kom tilbage efter en time med værtens søn Jacob på bagsædet og kontaktmanden Michael, i sidekurven. Michael så lidt bedre ud end dagen før. Han flyttede over i bilen inden de kørte videre.
   "Den gamle tør ikke have jer på kroen, som forholdene er" forklarede Jacob. "Vi gemmer jer i et par jagthytter ude i skoven. Der kommer aldrig nogen på denne årstid."
   Med Jacob som vejviser kørte de bag om Bori og langt ind i en tæt skov. Hytterne lå godt isoleret, et langt stykke inde og var omgivet af tæt krat og skov. Den ene lå så højt man kunne overskue det terræn, der var hele vejen rundt. Mens hytterne blev fordelt og Freddy kørte Jakob tilbage til kroen var det blevet sidst på formiddagen. Magnus, Tejn og Kennikin holdt vagt på skift og hvilede selv mens de fordøjede nattens oplevelser og oplysninger.


"I har selvfølgelig alle set en tryllekunstner og ved hvordan det fungerer i virkeligheden.?"
   Først på aftenen var alle nogenlunde udhvilet. De samlede sig om et bord foran den ene hytte og gjorde sig til gode med lidt forsyninger Freddy havde fået med tilbage. At Kennikin havde været i en eller anden revolutionær gruppe tog de afslappet, til de hørte resten af hans forklaring. Så måtte de beslutte hvad stillede op med ham og de to damer, som stadig sov i deres hytte.
   "Selvfølgelig" svarede Freddy. "Hver gang assistenten laver nogle imponerende bevægelser, smiler forførende og bevæger sig rundt, skal man holde øje med, hvor tryllekunstneren faktisk får kaninen fra."
   "Præcis" smilede Kennikin."Politik foregår på samme måde bortset fra det er stabschefen, man skal holde øje med. Mens Lenin førte hemmelige forhandlinger med de hvide i vest i februar prøvede Trotskij på det samme med de hvide på østfronten, i stedet. Begge ville have zarfamilien flyttet nærmere fronterne for at have dem at forhandle med. Trotskijs Mensjevikker og resterne af PSR har altid været ret moderate, sammenlignet med rødgardister, som de kalder sig."
   Kennikin holdt en kort pause, men tilføjede. "De forhandlede med andre ord til begge sider Det er alle mod alle i øjeblikket. De sidste hundrede år har været præget af opstande og forsøg på revolutioner hver anden måned, et eller andet sted i Rusland. Det er blevet en vane ikke at stole på nogen, ret længe af gangen."
   "Og Koltjaks forhandling måtte Lenin altså gøre noget ved" konstaterede Magnus tørt.
   "Netop. Han slog ud med armene og overlod det til sin stabschef, at få det til at se ud som Trotskij fik de gidsler han troede. Mellemløsningen skulle være Lenin kunne trække en tronfølger og halvdelen af ungerne op af hatten, hvis hr. Bronstien-Trotskij ikke opførte sig ordentligt. Skakmat med andre ord. Stabschefen, der i øvrigt hedder Stalin, bad mig trylle lidt så Trotskij troede han sad med alle trumfer. Imens skændtes de stadig på livet løs om hvordan revolutionen skulle gennemføres, og hvem der støttede hvem."
   "Det kommer måske ikke som nogen overraskelse" spurgte Kennikin og så sig rundt.
   Tejn lænede sig dovent bagud og så på Freddy.
   "Det er søreme snart nogle år de fyre har haft svært ved at enes. Min ven Freddy her, bor i en ejendom på Vesterbrogade i København. Tilbage i foråret i 1910 tror jeg det var, var Lenin efterlyst og gemte sig i en baggård på den anden side af gaden. Han og en flok nogle andre, blev smidt ud af en kro, vi også var på, fordi de skændtes så højt, de forstyrrede kos alle. De var vidst tæt på at komme op og slås, udenfor."
   "Det forhindrede deres ledsagere. Den ene kom ind og undskyldte bagefter. Det var ham vi rendte ind dagen efter, nede ved voldsøen hvor vi fik en lille sludder." huske Freddy og tænkte sig grundigt om. "Kamanev tror jeg han hed. Det var da et par muntre revolutionære, modsat nogle af de andre."
   Kennikin rystede undrende på hovedet.
   "Kamanev er svoger til Trotskij. Han kom også ind i den bestyrelse de kalder politbureau. Den består, indtil videre kun af fem mand og et par suppleanter Indtil videre er der kun en skrøbelig balance mellem bolsjevikker og de mere moderate. Måske vil revolutionen lykkedes en dag, forudsat de får fordelt magt og opgaver rigtigt og med guds hjælp måske. Selvom de nok burde have overvejet at vælge ham ind også, er han kun valgfrit tilbehør, indtil videre."
   Freddy grinede højt og Kennikin fortsatte.
   "Da den ide var godkendt af både Lenin, Stalin, og et par stykker til, måtte vi finde et par vellignende dubleanter. Jeg fandt også Claudia. Hun har instrueret bi-roller på et teater i Petrograd. Jeg havde dubleanter nok sidst i april og Claudia begyndte at vænne dem til andre manerer og noget helt andet tøj nede i Perm. Da vores ledere var nogenlunde enige om det meste og indkaldte en kongres i Bolsjoj teateret først i juli blev de også enige om at flytte den lille familie lidt nærmere, på vores betingelser selvfølgelig. Det var hele tiden meningen at tilbageholde halvdelen i Perm."
   Kennikin holdt en kort pause og spiste lidt. De andre sad på nåle.
   "Jeg var i Moskva da vi fik opsnuset, der var et tysk luksustog på vej til Jekaterienburg. Trotskij var nået længere i forhandlingerne med de hvide end han havde fortalt. Han prøvede selvfølgelig at se uskyldig ud. Det lykkedes næsten men jeg susede ned til Perm og isolerede halvdelen med influenza, mens de diskuterede det nye udgangspunkt. Claudia og dubleanterne boede i Berzins hus i Perm hvor de stadig lærte at opføre sig rigtigt. De rigtige var gemt på et plejehjem i den anden ende af byen. Det skal nok skabe forvirring hvis nogen undersøger det nærmere."
   "Da hjalp i allerhøjeste grad at havde de rigtige til finpudsning, de sidste tre uger" lød en stemme bag dem.
   Claudia og Mariana kom udhvilede ud fra deres hytte.
   "Hvad var din rolle?" spurgte Freddy forvirret Mariana. Hun satte sig uden videre og tilkastede dem alle et muntert smil.
   "Er der mere mad og drikke" spurgte hun med et blik på bordet. "Jeg blev sådan set bare til overs. Jeg skulle dublere Marija men hun smuttede jo med til Jekekaterienburg i sidste øjeblik. Det gør ikke noget i dag så i stedet hjalp jeg Claudia med at passe og træne de andre. Det var en fast regel vi brugte navne på dem vi skulle dublere, i stedet for vores rigtige. Det var meget sjovt."
   "Tror du i kunne snyde deres forældre?" Freddy var stadig forvirret.
   "De var skam med på spøgen, så længe vi garanterede for ungernes sikkerhed. De anede bare ikke spor om toget" oplyste Kennikin.
   "Hvad skete der så." spurgte Tejn.
   "Efter et par uger blev Lenin og Trotskij enige igen, men vi sendte kun en af de rigtige og dubleanter afsted for resten. Det blev opdaget midt i juni. Vagterne blev udskiftet inden rygterne bredte sig alt for meget. De satte også et ekstra plankeværk op, for det ikke skulle være løgn." Kennikin smilede ved tanken.
   "De prøvede at få kongressen til at hænge sammen, nu den var indkaldt alligevel. Det løb hurtigt af sporet og den tyske ambassadør hørte for meget og blev skudt."
   "Vi hørte ellers, han bare så, de kom op og slås" sagde Tejn.
   "Det gjorde de skam også, og tilskuerne fortsatte ude på gaden" sagde Kennikin mørkt. "Trotskijs sendte nogen folk ud for at finde os. Det kunne have ændret det hele totalt, så Lenin sørgede for vi blev afhentet i en fart, for at bevare en slags skakmat."
   "Hvordan klarede han det?" Alle var ved at spørge om det samme. Tejn nåede det først.
   "Lenin er lidt af tysk afstamning og har fine forbindelser i Volga-oblasten. Vi blev hentet af en der hed Jonas eller Captain Jones og dampede stille og roligt ned af Volga. De får vidst nok en aftale om en autonom republik som tak for hjælpen. I mellemtiden har en anden stabschef eller tryllekunstner, om i vil, der hedder Dzierziensky censureret og redigeret på livet løs, i de rapporter og telegrammer, der er røget frem og tilbage. Jeg kan berolige jer med at de fleste bag plankeværkerne var dubleanter. Hvem der er den bedste løgnhals er indtil videre et åbent spørgsmål."
   "Hvor er så de rigtige"
   "Sikkert stadig skjult et sted mellem Engels og Altaj bjergene. To af Lenins betingelser for den autonome Volgarepublik er nemlig at de bliver der, i største diskretion. Så kan han stadig påstå han har 'reddet' dem fra Trotskij. Trotskij prøver selvfølgelig det modsatte. Hans folk fandt frem til os hvorefter vi stak af, med dem i hælene. "
   "Vi forestillede os vi skulle hente en af de rigtige" sagde Freddy beklagende.
   "Vi er ikke ansvarlige for de rygter, der sendte jer afsted. Måske kan i nå det endnu" sagde Kennikin med et smil og så på Mariana. "Hvor tror du jeg fik dubletterne fra? "Jeg har ikke spildt halvanden måned på at tosse rundt i hælene på Zarens og hans brødres sidespring for ingen ting. De var ikke lige gode alle sammen men til sidst klappede forestillingen fint, med en enkelt undtagelse, desværre. Vi er stadig det led i kæden der ved for meget."
   "Mor var stuepige i Tsarskoje Selo" oplyste Mariana. "Hun har aldrig sagt noget om hvem der er min far, men det er der andre, der har gættet på."
   Kennikin spurgte med et smil. "Hvad gør vi nu?. Det her er der ingen der tror på det her alligevel. I øjeblikket har både Lenin og Trotskij kvajet sig nok til de foretrækker vi holder kæft."
   "Har det været så sjovt" spurgte Magnus Mariana, der sad og smilede.
   "Jeg tænker bare på hende polakken, der stak af. Hun spillede overbevisende."
   "Ja hun skal nok blive til noget, hvis hun fortsætter på samme måde" mente Claudia.