De fire mænd kom langsomt ud af broen, stoppede på tælling ved kanten og betragtede prammen fra stævn til styrehus. De var helt bevidste om det var dem, der beherskede situationen.
   "Bind dem" beordrede den største dæmpet.
   De tre sprang omgående ned på dækket, fandt nogle reb og begyndte at bagbinde både Kilmovsky, Laimis, Freddy og Tejn. Alle mændene var tynde og udsultede og lignede rovfugle. De var uden undtagelse klædt i snavset og laset tøj. Den største så sig tilbage på området for enden af broen og forvissede sig om de stadig var alene. Så kom han langsomt ned på dækket, så sig om endnu en gang og gik rundt og inspicerede alt grundigt. Han forvissede sig om at fangerne var bundet godt nok og stoppede en af dem, der var dukket op af vandet i at bagbinde Anna og nonnen.
   "Damerne kan sikkert lave lidt mad til os. Det synes jeg vi fortjener. Hent jeres tøj og våben."
   Han gik tilbage og så efter tur sine fanger i ansigterne mens en manden stormede i land. Smeden var mindst seks fod høj, kraftigt bygget med brede skuldre og livløse øjne, der var dybe som en brønd. Hans ansigtet lignede et landkort af skrammer med et dybt ar på den ene kind.
   Manden der løb i land vendte kort efter tilbage fra buskene og medbragte to geværer og rygsække og en slidt cykel. Han startede med at smide rygsække og cykel ned på dækket inden han selv kom ned og begyndte at finde tørt tøj frem fra rygsækken.
   "Min ven Igor her så dig handle i Polotsk i formiddags," forklarede smeden Kilmovsky. "Han synes også vi burde nyde godt af dit udvalg og cyklede i forvejen."
   Samtidig begyndte han at løsne fortøjningerne og nikkede til en af mændene, der forsvandt i overbygningen..
   Kilmovsky vred sig af raseri og protesterede over nogen overtog hans pram. Han blev holdt i tilbage af to af mændene.
   "Bare rolig" sagde smeden udtryksløst. "Nicolaj ved hvad han gør. Han har sejlet skibe, der var større end din elendige pram. Smid dem ud af syne i et lastrum og sørg for de holder kæft. Imens kan vi jo studere de forskellige tilbud." Det sidste sagde han med et lystent blik på nonnen.
   Da motoren gik i gang blev alle, ublidt, smidt ned, bundet yderligere på fødderne og sat i hjørnet af det tomme lastrum. En af banditterne tog plads på et par sække ved det modsatte skot og holdt vagt over dem.
   Tejn ømmede sig da han blev smidt mod noget spidst. Han kom, med lidt besvær til at sidde bedre. De mærkede prammen satte sig i bevægelse. Kilmovsky så stadig urolig ud, protesterede og bevægede sig til vagten truede med at skyde ham.
   Efter nogen til mærkede de prammen dreje til venstre.
   "Obaf " hviskede Laimis. "Det er næste sideflod. Vi er på vej ind i oprørsområdet. Det er vidst ikke så godt."
   Kilmovsky nikkede dystert.
   Prammen stødte let mod bunden men fortsatte. Stødet fik fangerne til at kure let hen af skottet og Kilmovsky til at protestere endnu en gang over den måde hans elskede pram blev behandlet på.
   Tejn mærkede igen en smerte i ryggen og vred sig igen for at sidde bedre. Hans fingre strejfede et rustent søm, der stak ud fra skottet. Sømmet sad i den rigtige højde, mærkede han. Han begyndte forsigtigt at file rebet han var bundet med, mod det, med små bevægelser.
   Efter et par timer rejste deres vagt sig og stak hovedet op af lugen og råbte efter afløsning og at han var sulten og tørstig.
   En ny vagt hoppede kort efter ned. Det var Igor med cyklen. Han gik hen, tog et hurtigt overblik over fangerne og sparkede ondskabsfuldt Tejn i siden.
   "Så ved i hvad der sker, når i ikke er rolige" sagde han ligegyldigt og tog plads på sækkene på den modsatte side.
   Tejn ømmede sig. Han havde gennem mandens lugt bemærket at fyren også havde forsynet sig med Kilmovskys beholdning af vodka. Han filede langsomt videre mod det rustne søm og mærkede at rebet blev løsere efterhånden som trådene gik over.
   Solen gik væk tusmørket satte ind og lastrummet blev mørkere. Det gav ham lejlighed til at arbejde mere intenst..
   "Gad vidst om vi får noget at spise" spurgte Laimis.
   "Hold mund" hviskede Tejn anspændt og så gennem lanstens tusmørke. Det kom hverken lyd eller bevægelse fra Igor. Fjolset var simpelthen faldet i søvn. Tejn mærkede, der kun var få tråde tilbage og vred armene om. Han rettede sig op, og lyttede efter lyde fra dækket mellem motorens tøf. Han anspændte sin hørelse til det yderste og masserede sine håndled samtidig.
   Han hørte ingen bevæge sig deroppe. Han trak benene op under sig, stødte fra med armene og rejste sig med et sæt. Et kort øjeblik stod han usikkert på de bundne ben, fandt balancen og hoppede to gange over mod Igor, Igor vågnede ved lyd af hop og rakte ud efter sit gevær.
   Tejn kastede hele sin krop mod ham, med skulderen først. Igor udstødte et højt gisp. Med begge hænder greb Tejn rundt om hans mund, kvalte yderligere lyde og knaldede hans hoved mod skottet. Et halvkvalt råb blev overdøvet af motoren. Tejn mærkede Igors kranie bristede ved slaget. Han lyttede igen efter lyde fra dækket og fandt den kniv i en skede, han så da Igor kravlede ned i lasten. I en af lommerne lå der også en pistol.
   Han gav pokker i rebet om sine fødder og rullede hen og skar Freddys hænder fri og gav ham kniv og pistol. Hurtigt rullede han tilbage, bemægtigede sig Igors gevær og dækkede åbningen mod dækket. I baggrunden hørte han Freddy få travlt med at befri de andre. Efter et par minutter mærkede han at rebet om hans egne fødder blev skåret over, rejste sig og gik over til lugen til dækket og skottede ud mod styrehuset.
   "Klar" meldte Freddy veloplagt "Hvad så?"
   Tejn skottede ud igen. Det var i sidste øjeblik. Der var en mand på vej ud af kabyssens dør. Han gjorde tegn til de andre om at sætte sig tilbage ved skottet mens han arrangerede Igor så naturligt som muligt. Freddy beholdt Igors pistol. Tejs vejede kniven i hånden og nåede et hurtigt forsøg. Han så hastigt på de andre, hviskede et par ord, indtog sin gamle plads med hænderne på ryggen og lod som om han sov. Han mærkede Freddy og de andre fulgte hans eksempel.
   "Igor" kom det skarpt fra lugen. Afløseren kikkede ned og gentog råbet med stigelde irritation. Igor sov dybt men havde tydeligvis stadig sit gevær i hånden kunne han tydeligt. se. Afløseren klatrede, ned af stigen under dæmpede, arrige kommentarer. Han kontrollerede fangerne sad, hvor de burde. Tejn fulgte ham gennem en sprække i øjnene.
   Manden gik over for at ryste Igor vågen mens han holdt øje med fangerne. Han rakte en hånd ud mod Igor og drejede hovedet.
   Tejn kastede Igors kniv så præcist han kunne. Den begravede sig lige til skæftet i mandens brystkasse og han faldt ned på Igor uden en lyd. Freddy dækkede ham med pistolen mens de rejste sig. Manden begyndte at jamre og fik kolben fra sit eget gevær i hovedet. Der var ikke plads til hensyn.
   "To geværer og to pistoler" hviskede Tejn efter at have gennemgået den døde vagts lommer. "Det kunne være værre. Kan vi komme gennem lastrummene? spurgte ham Kilmovsky og Laimis.
   En del af skottet kunne svinges ud men bag det var der blokeret af marskandiservarer.
   "Broen er ubemandet lige nu" hviskede Freddy henne fra lugen og smuttede op.
   Tejn fulgte hurtigt efter og gav tegn til at Laimis og Kilmovsky skulle blive hvor de var.
   "Vi starter så stille som muligt med kniv og skæfter" hviskede Tejn. "Dæk mig. Den gode skipper var bekymret for sin kone."
   "Han kan vel ikke lave mad" hviskede Freddy tilbage. "Det er i orden. Tre trin, som vi plejer?"
   Tejn nikkede. En lyd på broen fortalte dem, der igen var nogen ved roret. Tejn og Freddy frøs fast ved lyde fra kabys og opholdsrum.
   Døren svingede ud og skjulte dem. Tejn holdt kniven klar til kast. De stod dækket bag kabysdøren mens en eller anden forrettede sin nødtørft ud over rælingen. Da det var overstået gik han ind igen, uden at lukke døren. De hørte en lyd af smadret glas og et plask af at noget blev smidt ud gennem koøjet..
   "Den flaske var tom kælling. Hit med en anden." forlangte smedens grove stemme indefra.
   Anna mumlede et eller andet og de hørte lyde af bevægelse. De blev i skyggen under broen.
   Tejn lænede sig tilbage og overvejede situationen. Det var umuligt at liste bagom da prammens overbygning gik i et med rælingen, hele vejen rundt. Overbygningens indre var opdelt i en kahyt til skipper og Anna bagude med et lille fadebur for enden og en dør ind i kabyssen.
   "Jeg starter oppefra, hvis du tager dig af døren" hviskede Tejn.
   Freddy nikkede roligt. Der var stadig fem mand tilbage og pladsen bag den åbne dør var sikker nok, til en eller anden kom helt ud. Broen var lukket med skydedøre til begge sider ud til to små brovinger på tre fods bredde på toppen af kabyssen. Op- og nedgang foregik af stiger, der var sømmet på dørene til kabys og latrin. Af bekvemmelighedsårsager hang der tove til at holde fast i.
   Tejn var allerede henne ved latrindøren og på vej op. Skydedøren stod åben havde han set. Heldigvis samarbejdede floden og begyndte på et sving, der fik rorgængeren til at læne sig frem for at koncentrere sig strøm og sving. Tejn så lemmen til kabyssen var åben og tøvede ikke. Han hævede sig op og kastede kniven ind i mandens armhule i en bevægelse. Der undslap rorgængeren et råb. Han faldt om med et tydelige bump og en jamren.
   "Hvad sker der Nicolaj?" lød det nede fra kabyssen. Et hoved kom til syne og så sig om.
   Tejn affyrede to skud der begge ramte. Bragene fra pistolen lød som torden i det lille styrehus. Banditten blev kastet bagover og tumlede ned med et brag.
   'Så er der tre tilbage' tænkte Tejn bistert.
   Freddy rev kabysdøren op og stak arm og hoved ind. Tre våben pegede mod loftet. Han sigtede efter smeden for bordenden og fik ram på hans ene skulder inden han brutalt rev nonnen hen foran sig som skjold. Freddy nåede et skud mere mod nærmeste bandit, der stadig ikke havde vendt sig helt om. Freddy kastede sig baglæns tilbage, fulgt af et par skud fra den uskadte mand og smeden.
   Tejn snoede sig frem mod lugen samtidig, stak armen ned og hovedet frem, ramte sidste mand og sigtede efter smeden. Smeden dækkede sig bag nonnen og skød med den sårede arm. Tejn måtte hurtigt rulle væk. Smeden bandede af smerte og skød på må og få gennem dækkets planker. Tejn rullede hen i fjerneste hjørne og talte skud. Smeden kunne kun have et tilbage. Han ventede i stilhed.
   "Kom bare frem" lød nonnens stemme nede fra kahytten. Den rystede tydeligt. "Han skyder ikke mere."
   Tejn vovede et hurtigt kik ned gennem lemmen, og var forberedt på at kaste sig tilbage. Smeden sad stadig for enden af bordet med et overrasket udtryk. Tejn var lige så overrasket over den kniv, der stak ud af smedens brystkasse.
   "Jeg synes lige jeg ville give en hånd med" gispede nonnen roligt og befriede sig fra smedens døde fingres greb. "Er der nogen sårede? Jeg hedder for resten Vaida. Jeg har vidst aldrig præsenteret mig rigtigt."

Kilmovsky og Laimis stormede op fra lasten. Kilmovsky omfavnede sin kone og Laimis omfavnede kort efter nonnen, da han fik at vide, hvad hun havde udført. Hun skubbede ham bare til side og gik op og tog sig af den sårede Nicolaj, der var begyndt at stønne højlydt. Tejn og Freddy satte sig ned et øjeblik. Laimis hoppede ned til maskinen og slog skruen om på bak.
   Kilmovsky prøvede at lirke sin pram fri fra den bund, den løb på under kampen.
   Efter mange forbandelser fandt Laimis et par lange stager frem og fik Tejn og Freddy til at hjælpe til med at skubbe fra. Tejn målte dybde og mudder, smed simpelthen tøjet og hoppede i vandet og bad de andre gøre det samme. Bifloden var ikke bred nok til de turde vende prammen. Kilmovsky var hastigt på vej for at hjælpe til da det lykkedes og de kunne kravle ombord igen. Kilmovsky gik tilbage til sin bro med et kort smut gennem kabyssen. Hans forbandelser fortsatte med uformindsket styrke, da han fandt ud af hvor meget af hans vodka banditterne havde sat til livs.
   Tejn hjalp Vaida med den sårede Nicolaj. Freddy og Laimis lempede uden videre banditterne ud i floden og smed vand over blodpletter, til de ikke længere kunne ses. En halv time efter måtte Nicolaj slutte sig til sine kolleger.
   "Du ramte en pulsåre" sagde Vaida. "Så nytter det, jeg kan, ikke ret megt."
   De satte sig rundt om bordet i kabyssen. Vaida fik en stor vodka at komme sig over oplevelserne.
   Hun mærkede den glide ned, lukkede øjnene, åndede ud og rakte glasset frem efter mere. Kilmovsky og Laimis ville væk fra den østlige side og hjalp hinanden oppe på broen, med at bakke prammen tilbage til hoved floden. Anna gik til køjs og gennem den tynde væg kunne de høre hendes stille hulken.
   Tejn og Freddy stirrede undrende på hinanden og skænkede mere op. Vaidas normale hovedbeklædning var blevet revet af en eller anden og hendes lyse hår faldt løst ud over ansigtet. Hun stirrede gysende, på skift ned i bordet og på Freddy og Tejn og startede forfra igen.

Tejn skænkede op i hendes glas for fjerde gang og lagde en beroligende hånd på hendes skulder. De sad så tæt på hinanden han kunne fornemme hendes krops varme. Når hun drejede hovedet fangede han duften af hendes udånding. Han løftede øjnene og så ind i hendes. Urdriftens behov for at holde balancen mellem liv og død fik hende til at læne sig nærmere. Tejn gav hende et trøstende kram, lænede sig tilbage og så op i loftet uden et ord.
   Freddy slugte sin sidste vodka og gik ud i den friske luft. Der stod han stadig da prammen nåede floden. Kilmovsky fortsatte med at bakke tilbage den bro de var kapret ved, nogle timer før. Freddy ordnede hurtigt fortøjning og gik ind i kahytten for at få lidt hvile.
   Det fik han ikke ret længe. Pludseligt lød det som om et par vilddyr var sluppet løs og kæmpede indbyrdes i nabokahytten. Freddy prøvede at ignorerede lydene så længe som muligt men opgav til sidst og sluttede sig til Laimis oppe på broen.
   Laimis havde masser af kaffe og forståelse og lånte ham skippers stol, henne i hjørnet.