Deres afløsning snøvlede sig frem mens de uden tvivl nød det fredelige landskab, som korpset havde renset for 'gæster' de foregående dage.,.
   Da det endeligt passede dem at vise sig og marchere ind på Sesswegen slot var dagen gået på hæld.
   Enkelte smilte og vinkede mens de marcherede forbi de enheder, der allerede var opstillet til afmarch. Enkelte vinkede tilbage, men en ny stemning havde bredt sig i rækkerne. En af de sårede var død af sine sår trods lægens omhu og resten havde pladser i vogne for at skåne dem.
   Chefen beordrede afgang, med et irriteret blik på uret. Med den Estiske eskardron i spidsen drejede kolonnen kort efter ned af vejen mod syd og lod de nye overtage det mishandlede slot med massegraven bag kirken. Korpsets Mascot løb lykkeligt bjæffende mellem alles ben, til den blev taget i snor.
   Efter to timers hurtig march gennem det kuperede terræn satte det i med regn. Alle tog drejlstøj frem under et hurtigt hvil og marcherede videre i yderligere to timer i uafbrudt regn til de nåede byen Modon ved midnatstid. Man var nu kommet så tæt på grænsen byerne var mere russiske, end europæiske,.konstaterede Tejn. De trøstesløse træhuse på begge sider af den brede vej var præget af, at vinduerne var barrikaderet med skodder eller jernstænger. Mange havde knuste ruder med gabende tomme lokaler bagved. I Modon var der ingen tvivl om de befandt sig midt krigszonen.
   De få mennesker, der var oppe og ude i byen, stod i sammentrykkede grupper og betragtede dem med mistro.
   "Om de holder med den ene eller anden side, er nok ikke til at vide" sagde Ivar i en afsides bemærkning. "Mon ikke det er halvt af hvert?"
   Det blev heller ikke afklaret da tolken havde talt med et par stykker. De fortalte de sidste oprørere forlod byen et par timer før, efter de havde hørt om at der var gæster på vej. De fleste af beboerne regnede helt sikkert med at oprørene kom tilbage når soldaterne var færdige med deres pjat. Alle blev rådet til forsigtighed da der næppe var tvivl om hvor det meste af byens sympati lå. Nu var det fjendeland, for alvor.

Næste dag startede man med at sende spejdere frem inden de marcherede videre. Midt på formiddagen kom en ordonnans galoperende tilbage med en melding som fik både den danske og estiske stab til at stikke hovederne sammen mens resten holdt hvil. Rygterne tog fart overalt. Enkelte, der var mere smarte end andre, drev ind over til trænet. De og kom tilbage og fortalte kokken var ved at skære friskt kød til gullashkanonen. Det plejede at være et sikkert tegn på man ikke skulle rykke ud foreløbig. Kokken var som regel var den første der fik besked når spisetiderne blev usikre. Ordonnanser til hest sprængte frem og tilbage mens Ivar og Jens kom ud fra stabsrådet, med bekymrede miner. De smed sig i græsset ved siden af Freddy og Tejn.
   "Der er ingen grund til at fortie, der ligger en mindre forhindring foran os" smilede Jens
   "Jeg vil altså ikke kalde tre kompagnier oprørere en mindre forhindringen," mente Ivar. "De ligger så tæt om broen ved Odze, de bruger den som overfrakke. Vi og esterne er kun halvandet kompagni. Kaptajn Roske vil ikke garantere, han ikke rammer broen med sine kanoner."
   "Ligger vi ikke meget godt her?" spurgte Freddy. "Jernbanen er jo lige derovre. Den kan i kontrollere herfra."
   "Det er kun et enkelt spor. Det er næste knudepunkt der betyder noget. Det ligger på den anden side af den forbandede bro."
   "Hvad med at gå udenom?"
   "Og få tre kompagnier i røven? Det vil chefen altså gerne undgå, af en eller anden grund. Vi ved heller ikke hvad der ligger på den anden side." sagde Ivar. "Kan du ikke høre han tænker så det knager."
   "Jeg troede det var blæst" sagde Tejn med et smil. "Så må den gode Roske nok hellere læse op på skudtabellen i stedet for at rette ind med den skæve gaffel, han brugte i Schwanenburg"
   "Manden er ny!, Han har hverken tabeller eller erfaring. Det køber man ikke hos en boghandler, som der heller ikke er her. Jeg går ikke ud fra de er med i en eller anden Røde Kors Vejledning."
   "Den tabel har vi sgu da i hovedet i flåden, til tre tommers skyts i hvert fald". Sagde Tejn. "De har jo ikke ret meget andet. Det var noget andet med de store kalibre på gamle Fylla."
   "Kom lige med et øjeblik" bad Ivar dem, og rejste sig.
   Snart stod de samlet om et kort. Freddy præsenterede sin svoger kanonkongen lidt mere udførligt end Guvernøren havde gjort.
   "Kan du helt sikkert gøre det du siger?" spurgte chefen bekymret. "Kapatjn Grant kommer snart med resten af sine folk og vi gerne vide hvad vej vi skal."
   "Det kan jeg kun bekræfte" forsikrede Freddy. "Engang smed han ... "Freddy brød af og stirrede ud i luften.
   "Nu kan jeg huske, hvor vi mødte ham forbindelsesofficeren første gang. Dengang havde han et andet job."
   Freddy sagde dæmpet et par ord til Tejn, der lyste op.
   "Ja for fanden. Det er jo også femogtyve år siden og et pænt stykke herfra. Det har vi klaret bedre end han, når jeg selv skal sige det. Han er også blevet tykkere."
   Han lo ved tanket og så sig omkring.
   "Stik os lige en håndfuld rekylgeværer til oprydning. Jeg garanterer for at de oprørere får sådan et spark i røven, den stadig dirrer på Valdemarsdag, og at jeres bro ikke har en skramme, ikke at forglemme."
   "Husk venligst vi stadig ikke er her, når i laver feltrapporter." formanede Freddy kommandoofficeren. "Røde Kors tager sig af fanger og sårede. Jeg mener ikke jeg så noget om vi selv må lave dem, mens vi keder os."

Først på eftermiddagen stod Roske klar med sin enhed og et hold nyuddannede rekylskytter og så alle forventningsfulde ud. Tejn var blevet en smule skeptisk. Mens geværskytterne vænnede sig til nye rekylgeværer tog han en rundtur om kanonerne og opdagede til sin skræk at libellerne på to af dem var smadret. Det var med andre ord komplet umuligt at stille dem bare nogenlunde vandret. Det ville gøre deres skudbaner ret usikre. i de første tre skud, allermindst. Han slugte et større antal kommentarer om vedligeholdelse og søgte forgæves efter et waterpas overalt.
   Freddy bemærkede hans frustration og improviserede i en fart to brugelige waterpas af maling og vandflasker.
   To kilometer fra broen beordrede Tejn hestene spændt fra kanonerne, fordi de vrinskede højt en gang i mellem. Med rekylskytterne som fortrop trak de sidste folk de fire kanoner frem med håndkraft. Tejn og kaptajn Roske gik frem til fortroppen og betragtede stillingen i det fjerne og noterede kompasretninger. De gik tilbage igen diskuterede hvordan de skulle løse opgaven, med tolkens hyppige mellemkomst, når Tejns opfattelse af Russisk svigtede.
   "Du har lige lovet at bruge kaptajnens hoved som kanonkugle" jamrede tolken.
   "Det kan vi lige så godt" hvæsede Tejn dæmpet "Han bruger det ikke alligevel."
   Tolken bragte meddelelsen videre i lidt ændret form. De blev enige netop som kanonerne nåede frem og begyndte at stille dem op, uden alt for meget larm. De nærmeste oprørere var højest seks- til syvhundrede meter væk.
   Tejn tog rekylgeværskytterne med længere frem, lagde dem i dækning i en ås og sikrede sig de kendte både opgaver og skudfelter, når han begyndte med kanonerne.
   "Kiler under alle hjul for helvede" hvæsede Tejn, da han kom tilbage. Han udpegede dem, der manglede. "Vær klar med flere kiler, efter de første sætteskud."
   Han gav i sit stille sind Ivar helt ret i, at Roske manglede en del erfaring, mens han asede med at stille kanonerne vandret, med løbene i den rigtige retning og den rigtige elevation af løbene. Så ville det vise sig om de improviserede vaterpas virkede efter hensigt og om granaterne faldt i det rigtige mønster i det fjerne.
   To ordonnanser nåede frem, tolken fik travlt igen og ordonnanserne satte i løb tilbage. Priske og Johnson havde sneget sig frem og fundet gode pladser et sted i terrænet.
   "Så håber jeg de begge kan tælle til fireogtyve, for deres egen skyld" mumlede Tejn. "Spænd sokkeholderne! Så starter vi sgu."
   Han betragtede holdene, der stod klar og ventede på ordrer bag hver kanon, sikrede sig tolken stod hvor han skulle, tog kikkerten for øjnene og løftede hånden.

De første brag faldt med få sekunders mellemrum. Tejn holdt vejret og noterede nedslag. Vaterpassene virkede. Han justerede virtuost skudbaner og mønstre med tegn. Skydningen fortsatte med to skud mere fra hver, mens kanonerne gravede sig fast . Kanonkongen holdt stadig rede på hvilken kanon der ramte hvor, og spredte virkningen mest muligt, uden at ramme broen.
   Det var ikke første gang han tænkte på hvor mange koner og børn der blev enker og faderløse, på grund af hans evner. Han rystede tanken af sig og gav tegn til flere justeringer..
   "Skift til kardæsker" brølede han efter tolvte skud. Han registrerede tolken bragte det videre og at rekylgeværerne tog fat på sende dem, der kom mod deres stilling i en anden retning.
   Kardæskerne eksploderede i tusinder af metalstykker når de slog ned. De skabte frygtelige sår på dem der overlevede.
   Skuddene faldt langsommere efter hinanden og Tejn fortsatte med at justere vinkler og spredte nedslagene mellem de grupper, han kunne se.
   Præcis efter fireogtyvende eksplosion brød løjtnant Priske ud fra en skov med sine løbere. Rekylgeværerne forfulgte de sidste oprøreres flugt over broen. På den anden side så han at nogle af de første der nåede over var ved at tage dækning i de stillinger, der var der. Nogle havde fået nok og løb videre hen af vejen.
   "Skift til den anden ende af broen," brølede Tejn. "Vend skyderne. Kun nummer et, tre og fire, husk kiler"
   "Det hedder kanon" gispede tolken.
   Tejn greb ham i nakken og tvang ham til at hjælpe til med at dreje første kanon mod den anden bred. Han stormede frem og tilbage, kontrollerede både kiler, retning og højder og hjalp med at rette den fjerde ind.
   Nummer to pegede stadig mod broen. En flok oprørere var stadig i en stilling i dækning for enden af den og skød mod Priskes folk.
   Netop fra den kanon havde Tejn mærket sig et særligt heldigt nedslag til sidst.
   Han løftede løbet en millimeter, smed en granat i kammeret, trak vejret dybt og lukkede øjnene. Der blev stille bag ham.
   En jubel fulgte eksplosionen i det fjerne. Tejn åbnede øjnene og så mod broen. Priske og hans folk stormede videre mod broen, hvor stillingen for enden, ikke længere eksisterede..
   Tejn tog sig sammen og vendte sig om. Ud af øjenkrogen så han ritmester Johnsons husarer dukkede op galopere frem mod broen, alt hvad remmer og tøj kunne holde, for at slutte sig til Priske. .

"Hvad står i og glor på. Ryd op på den anden bred."
   "Det hedder" gispede tolken. Tejn langede ham en over nakken for at få ham til at holde mund. Han gjorde tegn til Roske om at overtage, så manden kunne få lidt mere erfaring.
   Roske og hans hold behøvede ikke flere forslag og affyrede hurtigt de første skud mod den anden bred. De holdt selv øje med nedslag og justerede løbenes elevation denne gang efter stilfærdige forslag og godkendelser fra Tejn.
   Efterhånden som nedslagene nærmede sig oprørernes stillinger ved den anden ende, kom dem, der troede de lå i sikkerhed for det meste i tanker om de havde andre aftaler. De stak af i alle retninger.
   Efter tyvende nedslag stormede Priske frem i spidsen for sine og Johnsons folk for at rydde op i de sidste genstridige. Han faldt for enden af broen så Tejn i sin kikkert.