Sabah Kullah sendte en mail og forsikrede at de, der var tvunget til flugt, efter kampene i oktober, snart ville kunne vende hjem igen, til fred og sikkerhed. Hvordan de ville skabe den sikkerhed gik han ikke i detaljer med, men nævnte i stedet at et par ting de selv var i gang med. Det kunne han gøre med god samvittighed for Bedran og Yasgar var ved at reparere en skole da de blev tilkaldt til andre opgaver. Rawertz havde lavet noget lignende havde han hørt.
   Da han modtog besked fra Bedran om hans første møde sendte Sabah sin besked til en halv snes steder og overførte selv tyve tusind euro til den nye konto. Han vidste den halve snes modtagere, på deres side ville kontakte yderligere et par stykker, der igen ville gå videre. Det fungerede som det skulle. Selvom samme princip i anden sammenhæng blev brugt til ulovlige pyramidespil så han ingen problemer i at systemet til sin fordel. Han fortav bare arten af den sikkerhed de prøvede at forberede. Yasgar havde kontakt til flere som han kunne skrive til, når han kom retur.
   To dage senere hentede Rawetz Yasgar i Dyakarbirs lufthavn, efter hans hjemtur fra fra Cypern. Yasgar spurgte med det samme hvordan det gik. Sabah fortalte han havde været optaget af noget andet. Sammen kastede de et blik på to af de konti Sabah havde oplyst.
   "De spilder ikke tiden. De der beløb er for store. Når du takker, må du minde afsenderne om en vis diskretion i forhold til de lokale regler. Jeg skriver til flere, når jeg har pakket ud."
   Kontiene saldo udgjorde et hundrede og tres tusinde euro, med det, der stod der i forvejen. Det var kun to af otte konti.
   "For resten skal min fætter reparere taget på skolen i Auslar, hvis de kan indsamle et par tusinde, til materialer. Ellers bliver ungerne nok våde når det bliver regnvejr."
   "Det løber jo op det hele" mente Sabah Kullah skikkeligt og hentede tusind fra en anden konto. "Kom så i gang!"
   Mens Yasgar kontaktede en snes steder lavede Sabah flere overførsler fra andre konti til banken på Cypern, hvis medarbejdere tilfredse lagde gebyrerne for service sammen. Da Bedran tog afsked med Farouk begyndte den næste bølge overførsler stille og roligt at indgå. Dagen efter fik Hamrod en bøn om at hente Bedran i Dyakarbir to dage efter klokken femten og Bedran forsikrede at hele familien havde det godt og længtes efter at komme hjem, hvis de kunne få den nye adresse.
   Sammenlagt sendte familien mindst et hundrede og halvtreds hilsener og de bedste ønsker for fremtiden. To af dem havde i øvrigt fået nyt telefonnummer skrev han.
   Da Bedran satte sig i flyet i München anviste Sabah med største sindsro 150.000 euro til Farouk efter han og Yasgar havde overført det dobbelte til kontoen. Det måtte han derefter bede Sali Eksum om at anvise. Det lille program Mechuf installerede sammen med en antivirus, fortalte ham Sali sad og så porno, i stedet for at passe sit arbejde. Han åbnede Skypen og fortalte Sali, der lå en anvisning, han ville sætte pris på at få bekræftet, i et ledigt øjeblik. En time efter havde Sali tjent sine 500 euro.
   Derefter kontaktede de Timuchin, der opholdt sig i Sanliurfa. Han fik besked om på at de ville få brug for en modtager og en havn før forventet. Timuchin kikkede kort på teksten og bestemte sig til, det var overkommeligt at køre tilbage og spørge de moderate selv. Tres timer senere sendte han en mail med navn og adresse på en speditør i Bariyas, mens den fede kommandør stod i baggrunden og lykønskede sig selv og sin stab med en aftale, der begyndte at ligne noget fornuftigt.
   Timuchin stillede kommandøren i udsigt han ville modtage et kvitteret fragtbrev inden fjorten dage, hvorefter han fjorten dage senere, selv måtte hente sine kasser hos speditøren og samtidig helst skulle sørge for at eventuelle tolderene lavede noget andet den dag. De aftalte også at Timuchin ville give et nap med ved transporten. Og optælling, tænkte Timuchin, men sagde det ikke højt. I mellemtiden kunne han kontaktes gennem Yanni.

***
   "Black Forrest melder at Farouk er aktiv igen. De har opfanget indbetaling på en af hans konti. Hvornår fjerner vi den misfarvning på landkortet?"
   I Iron Mountain gik en medarbejder ind til sin chef og smed en besked på bordet.
   "Det gør vi skam aldrig af den simple grund det er vores opgave at holde styr på millitante enheders aktiviteter og indkøb til dem. Og så længe vores ledelse foretrækker ikke at kende ret meget til metoder og slet ikke vil have dem, der informerer os, til at svine deres pæne tæpper til, må vi finde os i denne her besynderlige opfindelse."
   Lederen så sig omkring i sin gamle raketsilo.
   "Våbensmedene overlader du til Black Forrest, der også skal følge med i de nye, hvis vi giver dem oplysninger nok. I øvrigt er det ikke ulovligt at købe geværer og ammunition. Det bliver først ulovligt hvis de bruges til aktiviteter, vi skal prøve at komme i forkøbet."
   Lederen af gruppen i Iron Mountain var blevet afbrudt i sine øvelser på sit bidrag til kirkekorets næste stykke. Hans folk var taknemlige for han gjorde det på sit kontor. De var også enige om, at hvis han havde gjort det i stykkets hjemland var der opstået en diplomatisk konflikt.
   "150.000 euro. Værsgo. Det er et pænt læs, en eller anden har bestilt, hvis det her kun er depositum" mente den anden.
   "Skal vi bede om tilladelse til at snuppe den kunde også? Den sidste viste sig jo at have rigtigt mange nyttige informationer." sagde manden. "Hvad blev der egentlig af ham? Skal vi prøve at gentage successen? Jeg kan hurtigt få et hold klar."
   "Har du nogen anelse om hvem køberen er? Tror du ikke Farouk bliver en anelse mistænksom, når alle hans kunder forsvinder? Du må hellere gennemgå det gamle materiale og afhøringer igen, og se om der er sammenhæng."
   "Det er der jo ingen garanti for! Men hvis det her kun er et depositum blir det et læs, der kan skabe en del problemer. Det må være til en gruppe af en anselig størrelse."
   Lederen kikkede på papiret med rynkede bryn og slog en cirkel på den.
   "Indbetalingen kommer fra Cypern, der mig bekendt er Nato's område. Der snupper vi altså ikke nogen, som du kalder det. Men hvem kan have interesse i det her?"
   Lederen overvejede et par muligheder.
   "Sikkert ikke cyprioterne. Der ikke sket noget ulovlig på deres område. Giv et praj til den nye opfindelse, og spørg om de kan spore kilden, så vi kan få en ide om, hvem der er ude og købe skydere i dag. Bed Black Forrest om at holde godt øje med Farouk så længe."
   "Mener du Birdsong?"
   "Officielt hedder de vidst nok Q4. Det er ret nyt og skal fungere som forbindelsesled politiet og efterretningsorganerne rundt omkring. Hver organisation har deres måde at tænke på, og vogter skinsygt på hinanden. Bare se på NSA og Homeland. Hvordan tror du så det der derovre? Så får de lidt at øve sig på. Hjælp dem med at kikke nærmere på banken, hvis det bliver nødvendigt. Det er inden for deres område. Hvis det er det vi tror, skal bankens kunder også opføre sig ordentligt." sagde lederen bestemt.
   "Når du har fundet ud af hvilken enhed, der køber nyt legetøj, kan vi jo se på det vi har liggende om dem. Hvis det bliver nødvendigt kan mellemmanden sikkert fortælle os mere."
   "Det skal du nok få lov til at spørge ham om, hvis det bliver nødvendigt," lovede lederen. "Taler du for resten farsi? Jeg har en afhøring om en time.
   Den anden lovede at give en hånd med, hvis de fik en 'kunde', der talte pashto.
   Lederen greb et nodeark og tog luft ind til næste sats. Hans medarbejder skyndte sig ud og ind på sit eget kontor og skruede op for Bruce Springsteen, inden han sendte oplysningen videre.

***

"Fjerde klasses regning. ja goddaw do!" Karsten kæmpede med at få styr på om en række mails i Mallards' indbakker hang sammen med oplysninger om overførsler og kontakt mellem personerne. "Hver for sig er der ikke noget vi kan brokke os over, men sammenlagt rejser det måske et par spørgsmål."

"Her skal i bare se" sagde Hardesty og sendte en mail til Christian og Karsten. En af vores gode venner, og vi behøver ikke komme ind på hvem, har gode ører. Han holder åbenbart øje med en fyr, som de mistænker for uheldige vaner - herunder våbenhandel. Han har lige fået et pænt beløb fra en bank på Cypern. Den konto skal vi se nærmere på. Så tester vi både de centrale spillere i det netværk og sporer resten, og ser hvordan det hænger sammen. Kodenavnet er Robin efter vores residerende kryptograf og ornitologs mening, gid fanden havde hans pipfugle."
   "Hvem indbetaleren ellers har haft forbindelse med, kan van Enckhuisens folk more sig med. Det giver hen af vejen et flot netværk, der måske hænger sammen med noget vi kender i forvejen. Nå i har lagt tallene sammen må politiet vurdere om det får lokale følger."
   "Hvorfor siger de lokale instanser ikke bare til ham våbensmeden, de har et par forslag til ændring af det han handler med?, " spurgte Karsten.
   "Tror du Farouk er helt åndssvag? Det er bare et 'Nom de Guerre'. Han gemmer sig et eller andet sted med et legalt firma med et helt andet navn, for ikke at tale om andre varer. Vi hører hans pip en gang i mellem men fuglen selv er usynlig indtil videre. Velkommen til Birdsong de herrer. Men netværket bag de betalinger render ingen steder. Find det og se om nogen sammenlagt overtræder de lokale regler. Det er også sådan vi gør!"
   "Og hvad er der særligt ved den betaling" spurgte Karsten.
   "Ikke noget videre" svarede Harper. "Det er måske bare et depositum, der sætter Farouk i gang. Det er nemmere når vi ved, hvad der kan spores. Hvis der falder en rate til er det en handel med guderne må vide hvad, som en mindre hær kan starte en pæn offensiv med. Der er et par muligheder rundt omkring, der iblandt elleve i Syrien. Når vi har bedre overblik gætter vi på hvorfor."
   "Det er et spørgsmål om kombinationer. Vores venner oplyser han samtidig fik et par mails fra de her afsendere. De beder os undersøge om noget af det hænger sammen."

"Ham der så vi allerede første dag" huskede Christian. "Han er registreret i Partridge."
   "Nix" sagde Mortensen et øjeblik efter "Du husker desværre forkert."
   "Prøv med et andet nummer" foreslog Christian. "Jeg er sikker."
   "Eller uden nummer," tilføjede Karsten.
   "Du har ret!! Gad vidst om den laban bruger flere numre på skift. Han tastede videre et par minutter, og lænede sig triumferende tilbage.
   "Der er også gået en i nettet i Starling.
   Printeren kom til live og spyttede et ark ud, som Karsten greb og smed hen til Mortensen.
   "Med hilsen fra Mallard. Modtageren sendte det bare videre uden at slette den originale information fra afsender."
   "Det her er opgaver for Van Enkhuisen og din nye veninde. Vil i med over til dem. Nu kender i jo ligesom hinanden?"
   Christian og Karsten rejste sig omgående og så forventningsfulde ud.


"Digitale medier fungerer med SIM kort der har en entydig IMEI kode forklarede Van Enkhuisen. "SIM kortet kvidrer hvergang til den lokale telemast at *her er jeg*. Nummeret bliver det registreret. Hver dag bliver et normalt menneske registreret et halvt hundrede gang før frokost. Når vi har isoleret IMEI koder, er det bare et spørgsmål om at lytte med, når en telefon eller computer er aktiv og spore ham. Det svære er første gang."
   "Hvor mange holder i øje med?" spurgte Christian.
   "Sytten-, atten tusind ved sidste optælling" mente en anden, der præsenterede sig som Dominic Tarmiya "De fleste ligger selvfølgelig nede i pyramiden. Det er jeres opgave at analysere deres netværk og isolere toppen."
   "Et lille problem med de koder er" sagde Van Enkhuisen "at man også kan få fat i klonede chipkort, eller telefoner som smides ud, når de har været brugt et par gange. Selvom de ikke er dumme bliver de undertiden lidt selvsikre. Men uanset det reagerer modtagerne stadig kun på de varme navne og, kendeord. Dem kan de ikke rende fra og dem kan vi også spore. Vi gir besked om det vi finder, om et par dage."
   Van Enckhuisen kikkede smilende på navnene mens kaptajn Perren så til fra siden, med armene over kors.
   "Vi ser hvad vi kan finde på 'Hamrod' og sorterer de forskellige kombinationer med og uden endetal," lovede Van Enckhuisen, mens han fortsatte.
   "Varme navne og ord har vi masser af. Mohammed er komplet umuligt. Det er verdens mest populære fornavn. Hamrod er bare et patronymikon eller øgenavn for noget andet. Han burde være til at have med at gøre. Når vi får resultater vil vi sortere dem for jer, så de er til at overskue."
   "Bemærk ikke noget måske" sagde Harper smilende og nikkede inden han og Van Enkhuisen gik ud.

"Vi skal først og fremmest se nærmere på afsender kontoen, hvis det er muligt, og se om vi kan spore nogen af disponenterne på den, hvis du kan det." spurgte Christian.
   Van Enckhuisen gav banken videre til kaptajn Perren, der gik i en anden retning og vinkede dem med til det kontor hun delte med Dominic Tarmiya som også fulgte med.
   Christian gentog deres ønske og om det kunne lade sig gøre på lovlig vis.
   "Det afhænger af hvilken advokat du spørger, men gu kan jeg så," sagde hun overbærende. "Det er også meget sjovere end at fiske efter varme navne. Banker bruger kun ganske få forskellige sikkerhedssystemer som der bliver opdateret jævnligt. Vi prøver os frem med et par opdateringer til *Infosafe* der er det mest almindelige, og går videre med et par andre hvis den ikke går."
   "Når opdateringen smutter gennem den bagdør, fabrikanterne har lavet til det samme er vi klar" fortsatte Dominic. "Vores opdatering har bare indkapslet en 'snipher' eller sniffer, der kan lukke os ind i systemet. Den første må helst ikke fylde så meget. Når vi først er inde, er det kun et spørgsmål om tålmodighed."
   "Og vel ikke at ikke at blive fanget i systemets firewall" sagde Karsten.
   "Lige på en prik" bekræftede snedronningen fra sin plads. "Så for en sikkerheds skyld starter vi med at opdatere den. På vores måde altså."