"Politiet fandt en udbrændt scooter for en time siden. Den blev stjålet i forgårs, sikkert kun til at aflevere de forbandede bomber" mente Robicieux dagen efter.
   Han stirrede bistert på Mann og Van Enckhuisen der stirrede afventende tilbage.
   "Jeg gætter på at nogen har sendt en attentatmand til byen med det formål at aflevere de bomber. Det har krævet en smule forberedelse. Den er sat i gang med en minimal signalaktivitet. Er du rar at prøve at finde den? Der er kun gået ni dage siden Peregrine holdet blev angrebet ved Kom el Dak. Det burde være overkommeligt. Du ved selv hvilke netværk, der har forbindelser til de rigtige."
   "Ja selvfølgelig. Vi fandt hurtigt frem til dem, der oplyste deres adresser," meldte van Enckhuisen. "Så længe de ikke er beskyttede er det jo hverken ulovligt at oplyse hvad der står på en postkasse eller hvor den hænger. Jeg kan også gennemgå flyselskabernes lister over udrejser, indtil ti timer efter sidste sprængning og sammenholde det med indrejser forinden. Så må vi se hvad der dukker op."
   "Nogen desværre handlet alt for hurtigt." Robicieux stirrede igen på en mail. "Det kan vi også. Skaf vores drenge nye adresser og få dem låst inde bag alle de regler, i kan komme i tanke om."

van Enckhuisen gik videre for at skrive nogle nye algoritmer og sætte flere browsere i arbejde mens Mann stirrede på Robicieux
   "Hvordan fanden kan det lade sig gøre så hurtigt? Peregrine skal vende hjem i overmorgen."
   "Vores modparten er hverken hæmmet af samme regler eller kommandolinjer som vi er." mente Robicieux. "Peregrine bliver hvor de er til vi får styr på det her. Vi har nemlig fået en mail, der kræver ammunitionen udleveret og papirerne på den. Ellers kommer der flere bomber lover de. Der er sendt en kopi til Hamrod. Hvordan fanden fik de vores mailadresse?"
   "Christian eller Karsten sendte kopier hjem af det materiale, de fandt ved undersøgelsen i Tyrkiet. Den tyrkiske sikkerhedsmand sendte os omgående en kopi af afpresningen. Han brugte desværre også Eksums computer til det. Den blev altså erobret af modparten ved Kom el Dak." sukkede Mann. "Det var lidt for nemt."
   "Nu skyder de ugudelige med spredhagl efter dem, de kan finde. Hvis du orienterer Iron Mountain taler jeg med politiet. En af deres bowlingvenner har allerede ringet og kom herud i går. Han er politimand og fik at vide de er bortrejst i øjeblikket."
   "Det er måske heldigt. Lad komme igang og gennemgå det vi finder ud af i morgen."


"Vi vil under ingen omstændigheder give efter for afpresning igen." mente Mann "Men jeg går heller ikke ud fra vi har ret meget lyst til at fortælle om, hvorfor de bomber eksploderede, der hvor de gjorde."
   "Nej for Satan. Lederen af Iron Mountain hoppede på et fly for et par timer siden. Vi talte sammen den halve nat. Han er her ved tretiden med et forslag. Vi må hellere hente ham i Lufthavnen?"
   "Der er vel ingen anden udvej" mente Mann.
   "Hans løsning vil bare betyde vores to nyeste medarbejdere skal ud i første række igen. Det vil de sikkert ikke bryde sig ret meget om."
   "Hellere dem end os" mente Mann. "Vores job har jo aldrig været helt uden risiko. Ian Hardesty slap med ny ridse i første omgang. Så skal du prøve et rigtigt skudsår. Siden en bandit plantede en kugle i mit lår i Nordirland har jeg kunnet mærke når vejret skifter." sagde Mann.
   "De kan også være praktisk at være vide på forhånd" mente Robicieux. "Hvordan slap din modstander fra den bedrift?"
   "Harper repræsenterede os ved begravelsen. Han kom tilbage med flotte billeder og en pæn ansats. Det er jo tradition på de kanter. Lad os hellere høre Iron Mountains forslag, inden vi foretager os yderligere."
   "Hvad med tyrkerne? Det er stadig deres grænse det drejer sig om."
   "Dem holder vi udenfor indtil videre. Metcalfe og Logan må, indtil videre, fortsætte med at fodre dem i Cairo med oplysninger, så længe vi kan finde noget de kan bruge. Og så skal vi overveje hvordan vi får vores vandrefalke til at fortsætte lidt længere. Flot klaret af et par nybegyndere i øvrigt. Den ene knalder en bandit ned og den anden stikker af med de rigtige papirer. De skal nok blive til noget."
   "Hvis vi altså kan overtale dem! Så må de have par dages praktik. Er det ikke et Kidon center de er gemt af vejen i?"
   "Lige nu uddanner det mest indsatsgrupper til grænsepolitiet. De bruger ikke vidst ikke Kidon teams ret meget mere. Såvidt jeg ved har det en lang og dyster historie. Da Mossad trænede agenter til SAVAK for Shaen af Iran, foregik det nok også der. Lysets kilde - Ein Or hedder det. De påstår de kan lave en tændstik om til en fakkel på et par uger."
   "Har du ligefrem været der?"
   "Kan jeg ikke påstå. Efter Kuwait blev jeg fast overført til MI6." sagde Mann.
   "Tager du dig af ham bjergmanden og får ham udenom tolderne. Det er aldrig godt at vide hvad han i kufferten." sagde Robicieux."Imens fortæller jeg Hamrod lidt om hans forslag til Hamrod."

***
   Timuchin betragtede de dramatiske scener i fjernsynet.
   "Så kom Syrien altså til Bruxelles istedet for omvendt. Vores probleme er bare vi stadig har lovet, mine venner Nevzat og Erfran lidt mere ammunition. Den står altså et sted, hvor den hverken gavner eller skader nogen."
   Han kikkede på skift på en mail og den kuvert, hvor der manglede et par papirer. Mailen kom fra dem, de tidligere havde skrevet til og bad om deres medvirken af årsager de kunne følge i fjernsynet. De stillede også et forslag.
   "Lad os hellere komme ud af det her og helst omgående" mente Sabah Kullah. "Det er en skam. Ideen var ellers god men jeg bryder mig bestemt ikke ikke om de nye spillere."
   "Den er stadig god" mente Timuchin. "I skal ikke glemme en stor del af næste læs er købt og betalt af Nevzat. Hvis han føler sig snydt kan han sagtens få den ide han tager på inkasso i Dabah. Det har han desværre lidt for god mulighed for."
   "Kan vi ikke bare forklare ham situationen og give ham hans penge tilbage?" spurgte Sabah Kullah.
   "Hvordan forklarer du en mand, der står med ryggen mod muren at du for resten har skiftet mening, og undskyld ulejligheden?" spurgte Timuchin.
   "Ham går man hverken fra eller vender ryggen til" mente Mechuf. "Jeg gør i hvertfald ikke."
   "Hvis han får et par over nakken kommer han hurtigt i tanke om en dejlig bunke granater i Dabah." mente Timuchin.
   "Jeg kan godt se hvad i mener" sagde Tarek Azerim opgivende."Hvad vil du så?"
   "At vi gør som de foreslår og får balance i billedet igen. Jeg kan liste vores containere af sted uden nogen opdager noget, hvis jeg får den hjælp de tilbyder?"
   Sabah protesterede.
   "Jeg har knapt to hundrede tusind euro tilbage efter det sidste indkøb. Jeg kan ikke bede om mere foreløbigt, nogen steder og Farouk har også trukket sig. Det er blevet lidt for indviklet."
   Timuchin nikkede mod fjernsynet der stadig kørte løs med samme historie mens ophidsede speakere fortalte om det, der var sket, og gættede på baggrunden.
   "Jeg tror ikke at dem der giver ordrer, hverken er interesserede i af få offentliggjort at de deltager aktivt i våbentransport til Syrien, eller at deres mænd kom til at efterlade et par lig i farten. Lad os skrive et eller andet og se om vi kan redde projektet."
   Tarek Azerim nikkede modstræbende og Timuchin fortsatte.
   "Jeg tager selvfølgelig afsted igen for at ordne det praktiske."

***'
   Lederen af Iron Mountain brugte sin første dag på en grundig orientering og til at se sig lige så grundigt omkring. Han opsnappe også et par ideer som han lovede sig selv ville ende med et par forslag til han overordnede om at udvide hans arbejdsområde og stab. Nu sad han sammen med Robicieux, og Mann og gennemarbejdede det, han havde finpudset under flyveturen.

"De siger altså måske! Jeg foreslår vi bytter indholdet af begge containere ud med noget andet, som de bombekastende svende kan rende med." foreslog han. "På vores betingelser selvfølgelig."
   Han smed en mobiltelefon på bordet.
   Er nogen af jer interesseret i en telefon med en speciel opsætning. Den er programmeret til selv at sige til når ungerne går ind på luskede steder i en lige så lusket del af byen."
   Robicieux, og Mann så undrende på hinanden mens manden lukkede sin mappe op og placerede en mortergranat på bordet.
   "Den har vi nemlig indbygget i en stak mortergranater som vi vil sprede lidt over i det, der går til modparten. Den er bare progarmmeret på en lidt anden måde. Var det seks tusind granater i sagde? Mon ikke hundrede vil være et passende antal?"
   "Det bliver da opdaget i samme øjeblik containeren bliver åbnet" indvendte Mann. "De er jo ikke helt dumme."
   "Gu gør det ej" påstod lederen "Det udstyr, vi har indbygget kan de scanne efter lige så tosset de vil. Det siger nemlig ikke et pip før det får besked på det. Det kan vi godt nå. For en sikkerheds skyld smider vi også et par sporinger på selve containeren. Dem må de hjertens gerne finde. I er velkommen til selv at prøve."

Tyve minutter efter rystede Dominic og snedronningen på hovedet og lagde deres scannere til side. Lederen tog sin telefon og tastede et nummer.
   "Prøv igen" opfordrede han.
   Dominic og snedronningen stirrede muntert på deres instrumenter hvis alarmer pludseligt fik travlt.
   "Det er en ide vi har gået op puslet med i nogen tid," forklarede bjergmanden, som Mann og Robicieux kaldte ham, når han ikke hørte på det.
   "Vi har ikke haft lejlighed til at teste den i en skarp sag. Den her er for god til at lade gå fra os. Udstyret er passivt og kan først spores når det får startsignal. Det klarer vi fra en AWACS. Der blev også fået plads til en bevægssensor. Når det er aktiveret er det i dvale. Det starter automatisk ved vibrationer fra omflytning. Når flytningen slutter går det i dvale igen for at spare batteri. Ligesom en fugl kan man påstå. Der blev søreme også plads til en smule sprængstof i 81 milimeteren. Den vil stadig sige bang. Det bliver bare ikke ret højt." grinede han.
   "Det lyder praktisk, hvis vi smugle et par over til den anden side." medgav Mann.
   "Ja ikke!. Vi eksperimenterer videre med at få dem forstærket. Målet er at de kan overleve affyring og sende alarm og koordinater om det sted de affyres fra. Når det virker får vi et område på seks gange seks meter at sigte efter. Det er ikke helt stabilt med de gængse IMEI kort. Vi arbejder på det problem og vil indtil videre gerne fordele en stak af de af de nuværende mellem de granater, der skal leveres til den anden side."
   "Interessant ide med mange muligheder" mente Robicieux skeptisk. " Hvis det altså virker. Kan du mon også klare et par segl med de numre, der allerede står i fragtpapirerne?"
   "Det finder vi også ud af. Julemandens værksted får nok lidt travlt. Jeg kan få det leveret på en uges tid hvis jeres folk kan være klar inden for samme ramme?"
   "Så må Harper prøve at give drengene lidt praktisk erfaring med et par småting. Måske vil det give dem tilstrækkeligt selvtillid til at fortsætte. I bund og grund er de hverken agenter eller soldater. De er analytikere og har det fint med det.Vi kan da godt prøve om det virker" sagde Mann skeptisk"
   "De nuværende granater og deres indhold virker skam udmærket" forsikrede bjergmanden."Vi tror slutmålet for sunnigrupperne er at grundlægge deres deres egen stat. Den vil de kalde Islamisk Stat. Vil vil gerne følge med i det, de gør. Indtil i går var det her kun et projektnummer. Vi ventede på den rigtige operation til at teste det på. Til ære for jer har vi omdøbt projektet til Birdsongmissiler."