Dag 81 + 82 + 83
Telefonen ringede, vækkede os. Klokken var otte. Jeg vækkede Maria... Vil du tage den? jeg skal tisse, er ved at tisse i bukserne. Maria tog den og satte sig op. Da jeg havde tisset og kom ind i soveværelset, grinede Maria...
John! jeg har glemt at spørge dig i går, om du ville med til en lille afskedsceremoni universitetet vil holde for mig. Vil du det? jeg kløede mig i håret, tænkte. John, fortsatte hun. For min skyld, sig ja, jeg vil så gerne de skal se den mand jeg elsker. Hun så bedende på mig... Ja Maria, det vil jeg godt. Hun jublede, rev mig ned til sig og krammede mig... Du er så dejlig. Det begynder klokken tre, så er de nok tidligt færdige. Jeg er glad for du sagde ja til at tage med mig. John, jeg tror jeg vil tage en dragt på, en af dem jeg har hjemmefra. Jeg er indianer og skammer mig ikke over det. Vil du kunne lide det?...
Maria! du er smuk som du er, men endnu skønnere i din stammes dragter. Jeg vil være stolt af at følges med dig. Men hvad vil være passende for mig?... Hvad med skindtøjet jeg forærede dig, det lyse i hjorteskind, og så den vest med perlebroderierne som du fik af Illona? jeg vil være stolt hvis du vil vise dem du også er mig bekendt, vil bruge min stammes tøj.
Hun så bedende på mig igen... Maria, sagde jeg smilende. Er det ikke at provokere? jeg er ikke indianer... Nej min ven, det er det ikke. Jeg bærer dit Totemmærke, det husker du vel? Jeg anerkender du er min mand, anerkender du er en af vore, betyder det ikke noget?
Jeg var paf, overrasket over det betød så meget for hende... Maria, jeg vil gerne bære din stammes tøj, det jeg mente var at jeg ikke er indiaaner, ikke har ret til at bære jeres tøj. Hun smilede... Når du er min mand, er det mig der sørger for det tøj du skal gå i, det har vore kvinder gjort i århundreder, det vil jeg også gøre. Jeg vil vise alle mennesker jeg godt kan klæde dig, så du kan være mig, din kvinde, bekendt. Hun så ned, genert.
Jeg løftede hendes ansigt og så ind i hendes øjne der var slørede af tårer... Jeg elsker dig Maria. Undskyld jeg ikke vidste det også er vigtigt for dig, at vise du godt kan sørge for jeg ser pæn og acceptabel ud. Undskyld min elskede. Jeg kyssede hende...
Tak John, det betyder så meget for mig at vise andre du er min mand, er en af vore, selvom min stamme ikke anerkender det endnu. Det vil de før eller siden komme til, det lover jeg dig.
Snakken havde en dimension jeg ikke kunne se lige nu. Der var noget Maria ville fortælle andre og mig, jeg var ikke sikker på hvad det var, turde ikke spørge lige nu. Efter hendes afskedsfest ville jeg spørge hende.
Maria var overstadig. Hun smilede, var kåd, tjattede til mig og virkede ovenud lykkelig. Skulle der virkelig ikke mere til at få hende i det humør? jeg undrede mig, var glad for hun var min elskede gamle Maria. Vores tur hjem til hendes familie havde taget hårdt på hende, nu var hun glad igen. Vi fandt tøjet frem, gjorde det klart. Vi gik sammen i bad. Jeg var tændt, Maria smilede bare og sagde jeg måtte vente til i aften, det accepterede jeg. Hun provokerede mig ellers hele tiden ved at berøre mig, pirre mig med sin vidunderlige krop. Jeg protesterede og sagde det ikke var fair. Hun morede sig...
I aften, sagde hun og krammede mig. Så vil jeg være rigtig god ved dig, elske med dig så du aldrig glemmer det. Give dig en oplevelse du vil elske at tænke tilbage på. Hun klaskede mig i bagen og forlod badet for at tørre sig. Jeg stod tilbage med alle talenterne, klar, men havde ingen kvinde at lade det gå ud over. Stakkels mig.
Maria kørte bilen. Min arm var i vejen for mig, jeg kunne ikke betjene instrumenterne sikkert, sagde hun og morede sig. Vi var på vej mod Odense. Hun var smuk i sin dragt. Jeg var stolt af hende. Vi glædede os begge til at se de andres ansigter når vi mødte op i indianertøj.
Endelig var vi ved det store hotel hvor festen for Maria skulle holdes. Maria var pludselig nervøs. Hun rystede. Jeg tog om hende... Maria, tag det roligt. Husk vi er sammen. Hun så på mig, så hulkede hun. Jeg var rystet. Hvad skete der med hende? fortrød hun nu hun havde opgivet det hele? jeg holdt hende i mine arme, trøstede hende. Gipsen var i vejen, generede mig i en situation som denne. Maria tørrede sine øjne...
Undskyld! sagde hun og så på mig. Undskyld John, men jeg blev bare så overvældet... Det er ok Maria. Vi gik inden for. En herre kom imod os og sagde:.. Vær så god at følge mig. Det er denne vej. Vi fulgte ham. Maria var igen urolig, jeg klemte hendes hånd og sagde jeg elskede hende... Tak, hviskede hun. Vi gik gennem to døre, en stor fløjdør gik op.
Maria og jeg trådte indenfor. Jeg var lamslået. Festklædte indianere og alle vores venner og mine børn var forsamlede. Jeg så på Maria. Hendes øjne var fulde af tårer... John, sagde hun og tog om mig. Velkommen til vores bryllup. Vi skal giftes, her. Undskyld jeg førte dig bag lyset med min lille historie, men jeg ville overraske dig... Maria, det har du så sandelig også. Alle klappede. Min søn Tom tog ordet...
Kære Maria, kære far. I dag er det jeres bryllupsdag. Vi er alle samlede for at fejre det sammen med jer. Far. Det er Marias ønske at vi der er til stede, jeres venner og familie, skal fejre det sammen med jer. Vi glæder os alle til at fejre jer. Maria og far. Borgmesteren er klar til at vie jer.
Vi gik frem mod borgmesteren. Ti minutter senere var vi mand og kone. Vi takkede borgmesteren, der over et glas ønskede os tillykke, så trak han sig tilbage.
Jeg så rundt. Mine børn, Marias datter, svigersøn og barnebarn. Ene og Ege var til stede. Maria gik over til Illona og omfavnede hende. Tårerne randt ned ad hendes kinder. Det tog os en time at få hilst på alle gæsterne. Indianerdragterne var flotte. Lille Sarah veg ikke fra bedstemors side. Hun klamrede sig til hendes hånd.
Så var der kaffebord. Nu var det Sarah, min datter der tog ordet, efter hun havde fordelt os på de forud bestemte pladser... Kære Maria og far... Arrangementet er som følger: Kaffe nu, så vi kan lære hinanden at kende. Derefter pause i en time med indkvartering af jer i bryllupssuiten, hun fnisede. Så middag med hvad dertil hører. Natmad klokken to for dem der endnu holder ud. I morgen er der morgenmad klokken ni præsis.
Hvem er så hvem? fortsatte hun. Hun talte godt engelsk... Maria og far kender alle, sagde hun og smilede til os. Vi tager damerne først. Ved siden af far sidder Illona, Marias datter, hun er læge, så ved i det hvis i kommer til skade. Derefter min kommende mand Jens, han er smed som far. Jeg hedder Sarah, som den søde pige der sidder mellem far og Maria. Jeg er blomsterpige, har en lille blomsterforretning. Ved siden af Maria sidder min bror Tom. Han er læge som Illona. Hans kæreste ved hans side hedder Helene, hun har forstand på finanser, er ansat i en bank. Den næste er Jacob, Gift med Illona, han er politimand, og sørger sikkert for ro og orden. Sarah der sidder mellem Maria og min far, er Illona og Jacobs datter. Ege hedder manden ved min anden side. Fars bedste ven gennem et helt liv. Ege er skibstømrer, og hjalp far og Maria med at erhverve deres sejlbåd. Til sidst, og ikke mindst, er der Ene. Det er Ene der er skyld i vi er her i dag, skyld i at far er glad, skyld i at de overhovedet så hinanden. Jeg siger skyld, men mener den kærlige og dybere årsag til de endelig fik hinanden, efter de begge havde været så grueligt meget igennem, hun slog en lille latter op. Ene er Marias kollega på universitetet, det var hende der inviterede Maria til Party sammen med far. Tak Ene og Ege for jeres indsats, fra min bror, hans kæreste Helene, Jens og mig. Hun satte sig. Alle klappede.
Der blev serveret kaffe og te. Lille Sarah ville op på Marias skød. Illona sagde nej, men bedste sagde det ikke gjorde noget. Forkælet? ja mon ikke, men jeg undte Maria at have den lille guldklump hos sig.
Illona fortalte nyt hjemmefra. Der havde været mange møder. Jacob ville senere fortælle mig om dem. Der var optøning på vej. Jeg følte mig lykkelig og glad lige nu, det sagde jeg til Maria. Hun strøg mig over kinden... John, jeg er også glad... Hvis du er så glad for bedstefar, sagde Sarah til Maria, hvorfor kysser du ham så ikke? Maria smilede... Vil du godt have det?.. Ja, det gør min far og mor tit, de siger det er fordi de godt kan lide hinanden. Vi kyssede hinanden. Sarah jublede... Hvor er det dejligt at være i dit land bedstefar. Mor siger vi bliver her i mange dage. Må vi godt bo hos jer? jeg smilede... Ja Sarah, det kan du tro i må.
Der var ikke nogen der fik lov til at sidde alene, at kede sig. Alle blandede sig med alle. Marias families dragter var genstand for opmærksomhed. Illona fortalte om detaljerne og forskellighederne der var på dem, alt efter hvor de kom fra. På dragternes detaljer kunne man se hvem der tilhørte hvem. Også min dragt roste de. Den fortalte jeg var af andet folk, var gift med Maria. Min vest fortalte at Illona og Jacob var af samme familie. Mine børn, Ene og Ege, var forbavsede over så meget et mønster eller en detalje i dragten kunne fortælle. De syntes dragten klædte mig.
Efter en vellykket middag, tog først min søn ordet og ønskede os tillykke... Far var ensom, havde problemer med at finde en mening med sin tilværelse. Det var min søster og jeg meget bekymrede over. Så pludselig en dag fik vi den glade og kærlige far at se igen. Han havde mødt Maria. Maria! du har vundet vore hjerter, det må du ikke være i tvivl om. Vi er glade for du og far har fundet sammen, vil dele livet med hinanden. Vi holder af dig som den du er. Vi takker dig for din kærlighed til vores far, det har du aldrig lagt skjul på, at du elsker ham. Vi ønsker jer alt godt i fremtiden. Endnu en gang tillykke. Alle klappede, også han klarede det engelske godt.
Ene talte til os, om hvad hun havde tænkt da hun førte os sammen... John var ensom, trængte til en veninde han kunne tale med. Man siger at selvom der er sne på taget, kan der godt være ild i kaminen. John, sagde hun og smilede. Du satte hele huset, både hos Maria og dig i brand. Den ild vil aldrig slukkes, sagde hun. Vi er glade for i fandt hinanden. Hun og Ege ønskede os tillykke og et langt liv sammen.
Illona talte om min betydning for hendes mor, det var kommet bag på dem... Da mor fortalte om dig papa, troede vi det var en god ven hun havde. Senere forstod vi hun havde tabt sit hjerte. Da vi så dig, forstod vi hvorfor. Vi holder meget af dig. Ikke mindst lille Sarahs hjerte har du taget med storm. Hun har takket sin bedstemor for hun nu har en rigtig bedstefar. Papa, vi ønsker ligesom din danske familie, dig og mor tillykke med dagen. Vi håber i når tiden er til det, vil bekræfte jeres forbindelse hjemme hos os.
Så var det min tur, sagde min søde datter på dansk til mig. Jeg rejste mig... Min elskede Maria. Da jeg så dig første gang, tabte jeg mit hjerte, du samlede det op. Jeg ved du gemmer det i dit. Du ved du betyder alt for mig. Jeg takker dig for din kærlighed til mig. Vi skal nu have et liv sammen. Vi har talt om det, er enige om at give plads for hinanden. Sammen er vi stærke. Det viste du mig ved at holde en ceremoni for mig. Du gav din sjæl til mig. Gennem ceremonien bad du mit Totem tage bolig i din krop og passe på os begge. Du trodsede dit folk af kærlighed til mig. Maria! det glemmer jeg aldrig. Jeg er ikke i tvivl om vi hører sammen. Jeg lover dig at være dig en god mand, en mand du kan være stolt af. Jeg savner ord for at udtrykke hvad jeg følte, da du med smerte mærkede dig med mit Totem. Du skal vide jeg ærer din beslutning. Alle ved nu din handling var af kærlighed til mig, det takker jeg dig for. Jeg er stolt af at kalde dig for min kvinde og mig for din mand. Jeg kyssede Maria og satte mig.
Jacob rejste sig... Først tillykke. Vi fra Amerika ved hvad det har kostet jer af smerte, for at nå så langt som i er i dag. Mama har aldrig været i tvivl om hvad hun ville. Den sorte Jærv er papas Totem. Det bærer du med stolthed mama. Du kæmpede for din ret til den kærlighed du nærer for din mand. Det var ikke velset som papa sagde... Din mand talte din sag for høvdingen, klogt og med værdighed. I viste begge hvad kærlighed er mellem mennesker... Jeres kærlighed tales der om med dyb respekt, hos det folk der er mamas. Mama er høvdingedatter. Papa er hvid, af en anden stamme. Jeg ved du med ære bærer det tøj din kvinde har lavet til dig, og du har fortalt hende du gør det for at vise du ærer hende, anerkender hendes dygtighed med at lave klæder til dig. Jeg ved du er stolt over hun bærer dit Totemmærke på sit bryst. I har vist os, mamas folk, at i tilhører hinanden.
Han rakte ned og tog et dokument der var rullet sammen... Mama og papa. Dette dokument, skrevet på skind fra den hvide ren, anerkender jeres ret til hinanden. Rådet beder mig overrække det til jer, ved jeres ceremoni her i papas land. Rådet beder jer komme til stammens territorium og bekræfte i hører sammen.
Papa, sagde han og tog en lille pakke frem. Vores høvding Gule Hånd, beder dig som tegn på sit venskab modtage denne gave. Han håber det vil mildne din vrede mod ham, så i kan være brødre i ånden. Han beder Sorte jærv mildne sin vrede til Gule Hånd, være hans ven. Han rakte mig pakken. Maria hulkede, hun var rørt. Jeg åbnede pakken. Maria rejste sig pludselig og trådte tilbage... John, sagde hun ophidset. Det er ikke sandt!
Jeg var desorienteret. Hvad skete der? Maria satte sig igen. Hun mumlede noget jeg ikke forstod, samtidig med hun påkaldte sit Totem.
I pakken var et smykke, en halskæde. Den var besat med klør, tænder, guldstykker og fjer. I midten sad en flad sort sten med en blå cirkel. Masser af perler var broderet på den rem, der var beregnet til at tage smykket om halsen.
Jacob kom hen til mig og spurgte:.. Vil du modtage gaven? jeg vidste ikke hvad halskæden betød, så på Maria, spørgende. Hun nikkede let... Ja Jacob, det vil jeg. Han smilede... På høvdingens vegne siger jeg dig tak. Han satte sig.
Ene, Ege og min familie vidste ikke hvad det var der foregik, de så spørgende på hinanden. Illona rejste sig... Jeg forstår i er forvirrede, men lad mig forklare...
Hun fortalte i store træk om mine og Marias problemer i Amerika. Den konflikt var nu løst. Jeg havde accepteret at modtage gaven fra deres høvding, der var Marias far... Gaven, fortsatte Illona, er hellig for os. Kun høvdingen og særligt udvalgte har lov at bære det smykke. Nu beder høvdingen Gule Hånd papa om at bære det, det er en ære ingen hvid nogen sinde har fået. Derfor blev mor overrasket og rejste sig. Hun smilede. Du fortjener det Papa, du har vist mit folk din styrke ved at forsvare mor, du ærede hende ved ikke at vise din vrede selvom du havde ret til det. Du brugte kloge ord, da du tog din kvindes parti, forsvarede hende, det gjorde indtryk. Vi holder meget af dig, sagde hun og omfavnede mig.
Det var to vidt forskellige kulturer der mødtes, det var der vist ikke nogen der var i tvivl om. Personalet der betjente os, havde fået at vide vi ville være anderledes, at det ikke var et helt almindeligt bryllup, det tror jeg nok de oplevede til fulde.
Mine børn havde mange spørgsmål til mig. Jeg prøvede så godt jeg kunne, at forklare dem hvad det drejede sig om. De smilede... Findes det stadig? de var alle overraskede over der stadig var indianere der levede efter de gamle ritualer, de vidste ikke hvad de skulle tænke eller tro om det.
Marias familie dansede senere på aftenen de gamle rituelle danse for os danskere. De danse de viste var rytmiske og smukke, hyldede ægteskabet. Maria dansede brudens dans. De havde selv trommer med, rangler og raslende tamburiner. Vi festede til de små timer, fik natmad og sagde god nat. Vi ville mødes i morgen klokken ni.
Marias og min suite bestod af to værelser. En stue og et soveværelse. Vores tøj til i morgen var på plads i skabene... Det var en overraskelse, sagde jeg og omfavnede Maria. Tak min elskede, det er en klog kvinde jeg har, det har jeg hele tiden vidst.
Maria fortalte hun havde bedt sin familie deltage. De var i hast fløjet til Danmark hvor Sarah og Tom havde taget sig af dem. Ene og Ege havde også været til stor hjælp. Maria havde pakket vores tøj, givet Ene en nøgle til lejligheden. Ene havde hentet det efter vi var gået en tur i går. Maria morede sig... Vidste du slet ikke hvad der foregik?.. Nej, sagde jeg ærligt... Puh, sagde Maria. Sikken dag. Fru Brell, tag dig sammen, sagde hun og smilede kærligt til mig. Husk hvad du lovede din mand! Hun så på mig, kærligt... Kom, hviskede hun. Jeg lovede dig du ville huske denne nat altid, det vil jeg holde, sagde hun kælent.
Klokken ni mødtes vi med alle de andre. Maria havde lejet værelserne til mandag klokken tolv. Nu var det dagen derpå for brylluppet. Nogle var mere trætte end andre. Jeg var træt.
Maria havde til fulde holdt sit løfte til mig, om jeg ville huske bryllupsnatten resten af mit liv. Jeg var lykkelig for Maria.
Alle havde sovet godt, trods det sene tidspunkt vi var kommet i seng. Over morgenbordet talte vi om hvad vi skulle foretage os sammen i dag. Ege havde arrangeret en bustur til H. C. Andersens hus. Zoo, var det næste, det ville glæde Sarah, vidste vi. Frokosten var på en gammel herregård efter en rundvisning, den stod min datter for. Om aftenen mødtes vi til middag på hotellet, vi havde en pause på to timer, hvor det var tydeligt at se de fleste havde hvilet sig.
Aftenen gik med samtaler om vore forskellige kulturer. Der var mange spørgsmål til Marias familie igen, nu de havde hørt flere historier om vores tur i bjergene. Maria måtte vise dem det Totemmærke hun havde lige under halsen, ikke dem hun havde på brysterne... De er kun for John, sagde hun og morede sig. Igen en vidunderlig nat med Maria. Vi var glade og kærlige ved hinanden.
Mandag tog alle hver til sit efter morgenmaden. De takkede for en rigtig god og dejlig fest. Vi takkede dem for at deltage. Maria takkede dem for deres hjælp, til at gøre det til et sødt og dejligt minde. Sammen med Illona, Jacob og lille Sarah, kørte vi til Marias lejlighed. Der skulle de bo de næste dage, de skulle spise sammen med os i min lejlighed.
Vi sagde farvel til dem, de skulle komme til os, Maria ville hente dem, de skulle spise middag sammen med os. Jeg fortalte Maria, at Illona var ked af jeg havde brækket armen igen, men hun havde moret sig over min vandgang, ville gerne have været til stede.
Maria hentede familien. Vi tilbragte et par timer sammen, talte om hvornår vi skulle rejse til Amerika. Familien pressede på. Vi lod emnet ligge, der ville blive tid nok til at drøfte det senere, de skulle først hjem om fem dage.
Senere kørte Maria dem hjem. Vi ville ringe sammen om hvornår de skulle hentes i morgen. Mens Maria kørte dem hjem, tog jeg dagbogen frem. Der var meget at fortælle. Maria var gået i seng da jeg endelig var færdig med at skrive. God nat dagbog. Jeg må ind til min elskede hustru Maria.
Dag 84 + 85 + 86 + 87 + 88
Maria sov ikke, da jeg endelig kom i seng. Vi talte om vores fest, var enige om det havde været en rigtig god fest... Maria. Jeg fik ikke en chance for at give dig din morgengave dagen efter brylluppet. Hun smilede.. Ringen John, det var da min morgengave, sagde hun og smilede... Nej, her er din gave.
Jeg hentede den lille pakke. Maria så på mig, kærligt... Du forkæler mig, sagde hun og pakkede op... Et ur! hvor er det lækkert. John, jeg har også en gave til dig. Kan du huske jeg sagde jeg måtte finde på noget der kunne være din gave til mig værdig? jeg smilede... Ja!... Jacob havde den med, jeg henter den lige. Maria gik ind i stuen og kom tilbage med en pakke. Jeg pakkede den op. En jagtdolk, med benskaft og besat med perler, guld og sølv på skaft og skede. Jeg kikkede på bladet, der var smukke mønstre graveret i klingen... Tak, sagde jeg og kyssede hende. Hun smilede...
Det er et arvestykke. Min oldefar der var en kendt knivmager, lavede den til min bedstefar. Han mente det var en kniv for dig. Skeden har min bedstemor lavet til dig. Det er træ, hvor hun har syet skind omkring, skind fra Jærv. Stenene er perler lavet af bjergkrystal og glas. Kløerne på siden er fra Jærven, dit Totem. Skaftet er med forskellige træsorter der er meget hårde. Der er lagt guldplader og sølvtråde ind. Min bedstefar mente du ville bruge den, det er det den er beregnet til. Hun smilede.
Tak, Maria, den er jeg glad for, tusind tak, den vil jeg bruge når vi kommer tilbage til hytten i bjergene. Jeg lagde kniven på natbordet. Vi puttede os, sagde god nat til hinanden.
Næste morgen, gik Maria og jeg hen til hendes familie. Vi ville købe morgenmad på vejen. Belæsset med brød, smør og pålæg, ankom vi til hendes lejlighed. De havde dækket bord og lavet te og kaffe. De befandt sig godt i lejligheden, kunne godt lide den, selvom de aldrig havde prøvet det før.
Under morgenmaden fortalte de os om møderne i rådet. Marias far havde været rystet da jeg talte til ham. Han havde været rasende da jeg med Maria havde forladt mødet hjemme hos dem. Den gamle høvding, Marias bedstefar, havde kaldt ham til orden, havde givet mig ret i de ikke havde behandlet mig fair.
Ved råds møderne havde Marias far været vred over jeg havde kaldt ham en kvinde. Jacob havde citeret mig. Rådet havde været uenig, og havde bedt den tidligere høvding, Marias bedstefar om råd. Han havde sagt de havde rodet rundt i det hele, han forstod min vrede. De havde nedværdiget mig. Maria havde handlet forkert, men deres behandling af mig, havde været fjendtlig, uforsonlig og arrogant. Han forstod til fulde min vrede mod dem, havde givet mig ret. Rådet pålagde Marias far at tale med mig før jeg rejste.
Det var allerede for sent. Jacob, der var medlem af rådet havde foreslået at tale med Maria, om hvad de kunne gøre for at formilde mig. Det blev Illona der løste krisen. Maria havde været loyal over for mig, ville ikke diskutere noget med sin stamme. Ville de noget, kunne de kontakte den mand hvis Totem hun bar.
Illona var gået til Marias bedstemor, havde bedt om råd. Bedstemoderen havde talt med den gamle høvding. Da han havde hørt om Marias afvisning og hendes betingelser, havde han bestemt at den eneste måde at formilde jer, var at gøre John til en af os.
Måske ville Maria så stille sig tilfreds. Bedstemoderen til Maria, havde fundet det gamle smykke frem, bad sin mand overveje om ikke John var værdig til at bære det. Bedstemoderen var en klog medicinkvinde, kendte til diplomati.
Den gamle høvding havde lyttet til sin kvinde, forærede smykket til sin søn, og bad ham overveje, om det var værd at miste sin datter og hendes familie, for en enkelt ceremoni. Maria havde brudt deres love, men ved at gøre John til en af stammens medlemmer, havde Maria kun tilsidesat etikette, ikke forbrudt sig imod loven.
Illona havde ringet til Maria, fortalt hende hvad man havde overvejet. Hun havde bestemt at kun John kunne træffe den beslutning.
Illona pressede sin mor til at fremskynde sit bryllup, med det formål at deltage i ceremonien her, og skabe fred mellem dig og hendes bedstefar, der nu var høvding. Det var den eneste måde Maria ville anerkende, at vi kontaktede dig og bad dig overveje vores tilbud.
Illona smilede til mig... Jeg vidste mor var stejl. Men jeg håbede du papa, ville blødgøre hende her i dit land. Vi elsker dig alle, som en del af familien. Rådet har bedt dig tage imod min bedstefars venskab. Du har sagt ja. De venter nu kun på du skal komme og bekræfte for dem du modtager det venskab. De venter også i vil bekræfte i høres sammen.
Jeg smilede... Der er så meget jeg ikke forstår ved jeres folk. Maria har lovet at hjælpe mig med det. Det er jeg tryg ved. Jeg så over på Maria. Hun smilede... Jeg er glad for min mand nu er en af os, det fortjener han. Jeg vil hjælpe dig til at forstå vores måde at ordne tingene på, hun klemte min hånd kærligt.
Vi lejede en minibus til at transportere os rundt i Danmark. De så Skagen, vestkysten med fyret ved Blåvand, alle klitterne. De morede sig over himmelbjergets navn. Tivoli var ikke mindst Sarah begejstret for. Christiansborg, nationalmuseets eskimoiske afdeling og samlingen om de nordamerikanske indianere. Den kendte de som en del af deres daglige liv.
I to dage fartede vi rundt i Danmark. Selv en sejltur i vores båd blev det til. De kaldte Danmark for eventyrlandet. Var imponeret over så lille det var, så fredeligt her var, og så venlige danskerne var overfor fremmede. Vi lovede at komme til Amerika så snart vi kunne. Seks dejlige dage havde de haft i Danmark. De sagde de havde oplevet noget, havde noget med hjem de kunne fortælle om, leve længe på minderne med.
Sarah smågræd, da vi sagde farvel og god tur til dem i lufthavnen. Vi lovede hende snart at komme og besøge hende.
Maria var træt, men utrolig lettet da vi igen var hjemme. Børnene havde takket for en god fest, og havde spurgt hvor vores bryllupsrejse skulle gå hen. Det havde vi ikke planlagt. Ene og Ege inviterede os til middag. Vi afslog og sagde det var os der skyldte dem en middag, de kommer i morgen søndag, bliver her til dagen efter.
Kære dagbog, det er hårdt at fatte dig igen, og huske alt det der er sket. Jeg håber jeg har fået det væsentlige med. Maria vil i seng nu, men hun vil have mig med. God nat dagbog, det har virkelig været nogle begivenhedsrige dage, dage jeg igen og igen vil se tilbage på med glæde, sammen med Maria...