Dag 1
   Hvilken vidunderlig morgenstund. Klokken er halv syv morgen, solen skinner fra en skyfri himmel. Jeg har nu været i lejligheden i fire dage og befinder mig godt. Er kommet på plads, som man siger. Den skal laves til andele og vil koste 110.000 kr. Jeg har allerede sagt ja og skal sende pengene i dag. Huslejen er 2800 kr. om måneden, plus varme, el og trappevask.
   Det var et fund. Ejendommen har tyve lejemål. Jeg kan se havnen fra mit vindue. Der er mindre end fem minutters gang der ned. I dag skal jeg på Arbejdsformidlingen. De har ikke tilbud om arbejde til mig, det kniber det med. Efteruddannelse er spild af tid siger de, men jeg er ikke enig.
   Værftet er lukket. Som almindelig smed er der ikke noget at få, hverken på værftet i Odense eller i det hele taget her på Fyn. Jeg er for gammel. Selvom de ikke siger det direkte, er det hvad jeg føler der er i vejen.
   Jeg vil gerne på kursus i svejsning af rustfrit stål, men det er dyrt, og mine chancer for arbejde efter kurset er meget små. Deres nej er igen alderen der trykker, føler jeg. Igen et nederlag. Jeg føler mig kasseret, brugt. Det er lidt deprimerende. Nå, jeg må og skal videre. Tage mig sammen og ikke lade mig gå på af småting.
   Tre breve med posten i dag, det ene så tykt at det havde besvær med at komme igennem brevkassen. Rudekuvert med indbetalingskort til huslejen. Unødvendigt, jeg betaler via PBS. Det er spild af penge til frankering og unødvendigt, det vil jeg sige til vores administrator. Men han er vel ligeglad, det er ikke hans penge det går ud over.
   Brev to er fra fagforeningen. De informerer om aktiviteter for os der er arbejdsløse, de vil gerne have jeg kommer og hilser på, så det vil jeg. Det tredje brev er fra min søn der er læge. Han skriver han snart skal giftes med sin forlovede, og spørger om jeg kan enes med mor, hvis han inviterer hendes nye kæreste med?
   Dumme dreng. Selvfølgelig kan jeg det. Jeg vil svare ham han kan være helt rolig. Jeg vil ikke lave skandale eller ballade. Ellers går det ham godt. Han skal til Århus og arbejde, vil skrive til mig når han har fundet noget at bo i. Jeg er glad på hans vegne. Sød kæreste der har ambitioner inden for bankverdenen. Hun har allerede en ledende stilling, i rådgivningen på hovedkontoret i Ålborg, hun er sektionsleder.

Ege har ringet. Min kammerat gennem det meste af mit liv. Skibstømrer, og så det navn. Hvorfor ikke? For at det ikke skal være løgn, hedder hans søde kone Ene. Mærkeligt at lige netop de skulle finde sammen. De inviterer til gardenparty nu på lørdag...
   Du har godt af at komme ud, sagde han grinende til mig i telefonen. Vi sludrede i mere end en halv time. De bor i Nyborg ned til Storebælt. Et vidunderligt hus. Han har selv bygget det hele.

Jeg har været på stranden på Tåsinge i tre timer. Måske er jeg lidt sær, men jeg nød ensomheden. Talte lidt med mig selv. Så får jeg da talt med et fornuftigt menneske?? Nå, det er kun min spøg kære dagbog, ikke andet.

Jeg har købt en lottokupon med joker. Det er dyrt synes jeg, præmie får jeg nok ikke. Prøver man ikke noget, sker der heller ikke noget. Derfor. Min lejlighed er helt fin, men jeg må indrømme for mig selv jeg er lidt ensom. Man kan lyve for andre, ikke for sig selv, så jeg indrømmer gerne jeg er ensom ind imellem. Det skal nok gå når bare jeg tager mig sammen.

I aften vil jeg se fjernsyn. Jeg vil se lidt på den lokale kanal, der viser Svendborg i gamle dage. Byens historie er på programmet. Jeg kan ikke bo i en by hvis historie jeg ikke kender. Jeg boede ellers med min kone i Odense til vi lod os skille.
   Vanens magt er stor, siger man. En gang imellem kan jeg tage mig selv i at savne hende, men det var det vi ville! Skilles. Det er min egen skyld, det er for sent nu at fortryde. Det ved jeg godt, men alligevel er det underligt at være alene hele tiden. Alt er tomt og tyst.
   Pas på, makker, du må ikke blive deprimeret, det går ikke. Vær aktiv, det er den bedste medicin siges der. Nå: Godnat dagbog. Det er hyggeligt at skrive i dig, og så går tiden med det. I morgen er der atter en dag.


Dag 2
   Igen en pragtfuld dag. Jeg er privilegeret, ingen tvivl om det. Jeg sov til klokken ni. Jeg har lovet at ringe til min datter i dag. Hun har fri. Hende og kæresten vil besøge mig hvis jeg er hjemme. De bor i Middelfart. Der har hun startet, eller overtaget en blomsterforretning.
   Den går godt. Det er et slid at få det til at løbe rundt siger hun. To ansatte, hvoraf den ene er en elev hun har overtaget fra den forrige ejer. Men omsætningen er god, så det skal nok gå for dem. Kæresten er som jeg smed. Han har arbejde lokalt, så det er fryd og gammen for dem begge. De er velkomne hos mig. Blot skal jeg lige i fagforeningen først. Det har jeg bestemt mig for. Se hvad de kan tilbyde mig.

Ege ringede. Han havde et knaldtilbud til mig. Vi har ofte talt om jeg skulle købe mig en sejlbåd, tage rundt om sommeren til de forskellige havne. Frihavne kunne man ligge i gratis, hvis man selv kom fra en. Jeg ved ikke om der er nogle her omkring. Det må jeg undersøge.
   30 fod, eller ni meter er den båd han har i kikkerten til mig. Det er et dødsbo der sælger. Båden er femten år gammel og har glasfiberskrog. Dæk og kahyt er i mahogni. Den ligger på det værft han arbejder på. Han synes jeg skal tage sammen med ham hen og se på den i det mindste. Meget velholdet og et tilbud jeg ikke vil få senere, er hans bud på den skude.
   Jeg vil tænke over det, fortælle ham hvad jeg beslutter mig til, ved det party de holder nu på lørdag... Ok, sagde han, men på mandag skal den til Middelfart for at få ny motor installeret. Vi aftalte jeg ville tænke seriøst over det.

Fagforeningen havde ikke noget konkret tilbud til mig, men jeg kunne komme dagligt og lære om EDB. De starter et kursus der er gratis for arbejdsløse, om fjorten dage. Jeg ved ikke om jeg vil deltage. Jeg har pc, og er god til det hvis jeg selv skal sige det. Jeg er også på Internettet.

Udsendelsen om Svendborg var kanon. Nu ved jeg en hel del om byen, også at det var her A. P. Møller startede sin virksomhed.. Det var en rigtig god udsendelse med mange samtaler med de ældre i byen. Der var sket så meget siden de var unge. Både til det bedre og til glæde for de nuværende indbyggere. Den var nu ikke så tosset den lokalstation. Det er ikke sidste gang jeg ser den, det er helt sikkert.

Min datter og forhåbentlig kommende svigersøn var her til kaffe. Vi havde det hyggeligt. Den søde tøs er stadig ikke kommet sig over vores skilsmisse. Hun forstår simpelt hen ikke hvorfor, og jeg er hende et rimeligt svar skyldig, siger hun. Hun har nok ret. Jeg forstår heller ikke hvorfor det gik så galt.
   Hun bebrejdede mig jeg ikke havde prøvet på at finde en løsning. Ikke havde talt med hendes mor, om den krise vores ægteskab var i, før vi besluttede os til at skilles... Jeg ved det ikke er din skyld alene far, sagde hun og smilede til mig. Deri havde hun ret. Vi havde ikke prøvet seriøst, bare ladet tingene sejle. Vi var vel inderst inde kørt fast i et håbløst forhold.
   Jeg vil ikke være ved det, men det piner mig, jeg bare sådan uden sværdslag gav op og lod tingene gå som de gjorde. Nederlag for os begge. Ny dame? Hun var nysgerrig. Jeg beroligede hende med at det havde jeg ikke taget stilling til, men det ville vare længe før jeg ville engagere mig i et andet forhold. Hun er en god pige som jeg er meget stolt af. Hun har en rar kæreste, og de har det godt sammen. Hvad kan en far ønske sig mere? Jeg er tilfreds.

Jeg har gjort rent her til aften, lavet varm mad til mig selv og taget et enkelt glas rødvin til. Her er så stille om aftenen. Jeg har kikket mig rundt i min lejlighed. Den er velmøbleret og er vel som de fleste lejligheder, men jeg er ensom, det kan jeg ikke nægte.
   Nå, det er min egen skyld. Jeg har tænkt meget på min datters ord, om min manglende interesse for mit forliste ægteskab. Hun har ret. Jeg gjorde ikke nok for at redde det. Prøvede ikke en gang. Det er ikke sikkert det var gået anderledes, men min passivitet er uforståelig, kan jeg godt se nu.

Jeg tror jeg har lidt ondt af mig selv lige nu, men det må og skal jeg klare. Jeg må se andre mennesker og ikke lukke mig inde. Det var ikke sundt, sagde tøsen til mig. Hun syntes jeg var blevet så alvorlig, havde tabt mig. Jeg lovede at ringe til hende en af dagene. Nu er jeg træt og vil lægge mig. God nat dagbog. Det har trods alt været en god dag.


Dag 3
   Så er det afgang til Ene og Ege. Jeg glæder mig meget til at være sammen med dem. Jeg har mit lille telt med, selvom de har sagt jeg kan få det ene gæsteværelse. Jeg elsker naturen og vil gerne sove ude i det fri. Der er en lille hyggelig krog helt ned til vandet, den er omkranset af buske og træer. En lille paradisplet, der vil jeg slå mit lille telt op.
   Jeg har før sagt til dem det er det ideelle sted at slå et lille telt op, så det er på den plet jeg gerne vil ligge. De var indforståede med mit ønske. Dejlige mennesker. Det ideelle ægteskab. Nå ja, det var der også mange der sagde om vores. Alligevel gik det i stykker.
   Ene og Ege har det godt sammen. De er begge naturmennesker, elsker at gå langs stranden og hygge sig med hinanden. Jeg er enig med mange i at de er et eksempel til efterfølgelse. Tre dejlige unger, hvoraf kun den sidste bor hjemme fordi hun læser.

Jeg har problemer med dig kære dagbog. Jeg tror ikke jeg kan skrive i dig hver eneste dag. Håber du vil tilgive, jeg af og til springer en dag eller to over. Jeg lover jeg nok skal opsummere de dage der mangler. Jeg skriver i dig af flere omgange og når der er tid til det. Bilen venter på parkeringspladsen. Alt er pakket. Så af sted til landevejen.
   Ege og jeg var ude og se på den båd, han mente jeg absolut ikke kunne leve uden, den ville give mig en frihed jeg ikke kendte... Vi er ens på det område! havde han sagt. Du er som jeg, fascineret af de store vidder, dem kan du finde på det åbne vand. Jeg vil lære dig at sejle båden. Til vinter kan du tage et kursus i navigation og et radiocertifikat.
   Jo, Ege var min ven og kammerat igennem et helt liv. Vi tænkte mange tanker sammen, var enige om det meste her i livet. Jeg tænker tilbage på den dag han havde mødt Ene. Han var som tabt for omverdenen, meget forelsket. Jeg er et par år ældre end ham, men vi går godt i spænd sammen. Båden har jeg bestemt mig for at erhverve.
   Ege har fået frie hænder til at få det bedste for mig ud af den handel... Du bliver garanteret glad for den båd! Havde han sagt. Jeg tror han har ret. Jeg er begyndt at tænke i andre baner, hvad vil jeg med mit liv?
   Vi fik lam til aften. Ene er en sand kunstner på det område. God rødvin, som jeg havde taget med til maden, satte kun prikken over i`et. Efter maden hjalp jeg med at gøre klar til gardenpartyet i morgen. Vejret er pragtfuldt og varmt.
   Vi bliver fjorten i morgen. De første vil allerede komme lige over middag. Jeg kender de fleste der er inviteret. Jeg er spændt på at møde en amerikansk dame der også er inviteret.
   Ene er arbejdskammerat til hende. Den amerikanske dame har fået et stipendiat, eller hvad de nu kalder det, på universitetet i Odense. Hun skal videnskabeligt undersøge nogle af de prøver der er hentet i Grønland. Hun er Geolog. Samtidig skal hun undervise på universitetet, eller holde forelæsninger.
   Ege ved ikke ret meget om hende, men siger hun er en sød pige, en køn pige, og det lige er noget for mig! han griner dumt når han siger det. Jeg er ikke enig, vil ikke binde mig igen. Skønhed er ikke det altafgørende for mig. Det er det indre det drejer sig om. Jeg vil ikke forlise en gang til, så der skal ikke alene være amoriner i luften, vi skal også passe kemi sammen.
   Jeg ved jeg er lidt sær, men jeg har besluttet mig for også at være kræsen. Jeg har ikke noget at have min kræsenhed i, og heller ikke noget hastværk. Tiden må vise hvad der er reserveret til mig, hvis der overhovedet bliver tale om en ny forbindelse til det andet køn.
   Ikke giftes igen, gerne venskab. Så må jeg se om amerikaneren er noget for mig. Hun skulle være et par og halvtreds år gammel, så alderen passer. Men jeg vil vente, se tiden an, ikke noget hastværk.

Det er næsten midnat, og stadig så lyst at jeg kan se og skrive i dig, dagbog. Jeg nyder bølgernes sagte rullen mod kysten, det giver en vidunderlig fred i sjælen. Helt stille. Nu vil jeg krybe i soveposen, slappe af, nyde tilværelsen i fulde drag og glæde mig til i morgen. Være sammen med en masse gode og rare mennesker. Rigtigt hygge mig. God nat dagbog. Jeg skriver i dig igen når jeg får tid til det. Godnat John, og sov godt.


Dag 4 + 5
   Min herre og skaber. Hvad skal jeg dog skrive. Jeg er overvældet efter de sidste dages oplevelser. Jeg er hjemme i min lejlighed. Unge piger har altid skrevet fortroligt til deres dagbog. Gamle idiot John. Du har sgu problemer.
   Jeg vil alligevel skrive hvad jeg har oplevet, for at tage det frem igen, og glæde mig over de vidunderlige timer sammen med Ene, Ege og deres venner, det var overvældende.

Morgenen begyndte som sædvanligt, med en tur på den dejlige strand på en times tid. Det var efterhånden en vane for mig at se havet og høre bølgerne. Jeg glæder mig til at komme på eget dæk. Jeg er helt sikker nu. Jeg må have den båd.
   Ene og Ege sov endnu, da jeg ankom efter turen langs kysten. Klokken er kun otte, så jeg henter morgenbrød i landsbyen tæt ved. En seddel på bordet skal fortælle dem jeg er kørt efter morgenmaden.
   De er stået op da jeg er tilbage. Vi sludrer over morgenkaffen om alt det der skal ske i dag. Hvordan jeg kan hjælpe dem med alt det praktiske der skal gøres, for at alle gæster kan få en hyggelig og rar dag. Deres datter er en lille smule morgengrim da vi vækker hende klokken ni. Hun har fri og vil sove længe.
   Jeg muler hende som jeg altid har gjort. Hun griner og dasker til mig med hovedpuden... John! Dumme skid! Lad mig sove lidt længere... Men nej. Ene råber til hende hun skal op og hjælpe med det praktiske. Jeg lader hende alene så hun kan komme i bad.
   Før jeg går, siger hun:.. John, det skal du få betalt i morgen tidlig når du har tømmermænd. Jeg vil larme så det basker. Hun griner... Aftale! svarer jeg, så må vi se hvem der vågner først... Ud!! råber hun og kaster puden efter mig. Hun er en sød pige. De kan med rette være stolte af deres børn..
   Tiden løber stærkt. Vi hygger os samtidig med vi gør de sidste forberedelser til festen. Efter en kort frokost, vil Ege have mig med på stationen for at hente Enes amerikanske kollega. Jeg tager med.
   Hun er der til tiden. Ege har set hende et par gange, men har ikke fortalt mig noget om hende udover hun sikkert er noget for mig... Bare som veninde, griner han. Da de får øjenkontakt vinker hun til os og smiler. Kære dagbog. Jeg var lamslået.

Lad mig beskrive hvad der skete: Hun var lille. En meter og tres til halvfjerds centimeter høj. Slank. Håret var sort med enkelte grå stænk imellem. Det var langt og flettet i en tyk fletning, der var sat op på en sjov måde om hendes hoved. Hun var gylden i huden. Øjnene meget mørke og venlige. Hun havde et par stramme røde cowboybukser på, en moderne jakke i et stof jeg ikke kendte, og et par solide rødlige læderstøvler der passede til hendes tøj. På ryggen havde hun en rygsæk i samme stof som hendes bukser.
   Da jeg hilste på hende, var det et fast håndtryk hun gav mig. Der var fine rynker i ansigtet. Ene havde ikke overdrevet, da hun havde fortalt mig om hende. Jeg ved ikke dagbog, men jeg var betaget af hende, fra det første sekund jeg så hende. Hun havde ikke tændt ild i en lade, nej hun havde sat hele huset i brand, hvis man kan udtrykke det sådan. Mit hjerte hamrede i brystet på mig. Jeg stirrede på hende.
   Hun smilede til mig, som i trance hørte jeg hende sige:.. Maria. Jeg stammede og opførte mig fjoget. Ege grinede... Slap af John. Hun er her hele aftenen, så spar krudtet til de små timer. Maria så på mig, undrende. Det forstod jeg godt, jeg må have set komisk ud, havde helt tabt både næse og mund.

Ege bestemte vi skulle sidde på bagsædet, så kunne jeg få mit skoleengelske pudset af, sagde han og grinede. Jeg var flov over mig selv og min opførsel. I et splitsekund så jeg tilbage på den fordoms forelskelse, jeg svagt erindrede da jeg var meget ung. Jeg havde det sådan nu, det var jeg ikke i tvivl om, og jeg skammede mig en lille smule... Tag dig sammen! sagde jeg til mig selv. Gamle idiot, hvad pokker har du gang i?
   Maria skulle overnatte hos dem. Jeg hjalp hende med bagagen. Ene og Ege grinede og sagde til mig jeg bare kunne gå til den... Hun er enke og fri på markedet.
   Ved middagen satte hun sig over til mig, ved et af de små borde der var i haven. Vi talte om alt muligt, selvom jeg ofte havde besvær med at finde de rigtige ord på engelsk. Det gik vist nogenlunde. Vi dansede. Hendes duft berusede mig endnu mere. Jeg var i den syvende himmel.
   Ofte så hun undrende på mig. Jeg kan godt se hvorfor. Jeg opførte mig kluntet og ugalant. For første gang i lang tid, vidste jeg ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Hun fortalte mig hun var indianer fra det nordlige Amerika. Geolog og enke. Hendes mand var død for fire år siden. Hun havde en datter og svigersøn, og et vidunderligt barnebarn, en pige.
   Jeg fortalte om mig selv, mit ensomme liv og mit forliste ægteskab. Jeg fortalte også at mine børn havde bebrejdet mig jeg ikke havde forsøgt at redde ægteskabet. Hun lyttede, nikkede og smilede til mig, jeg håber jeg ikke lød alt for dum.
   Jeg tog mod til mig og spurgte:.. Maria. Er der en mulighed for vi kan ses igen? Jeg mener, kan jeg invitere dig på middag? altså hvor du bor, i Odense? Hun smilede, så på mig med udfordrende øjne...
   Hvad er der i vejen med dig John. Du virker nervøs! Jeg var nervøs, men det kunne jeg ikke fortælle hende... Undskyld Maria, men jeg er lidt kluntet til det her, ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Jeg så ned. Hun løftede mit ansigt og så mig i øjnene... Er du forelsket i mig? faldet for mig?. Jeg blev blussende rød i hovedet, kunne krybe i et musehul af skam.
   Jeg nikkede, jeg var for rørt og flov til at tale. Hun smilede. .. John du er sød. Jeg så godt du var forvirret da vi hilste på hinanden på banegården, men jeg vidste ikke hvad det betød. Det ved jeg nu. Jeg vil gerne spise middag med dig i Odense, men jeg bor i Svendborg, og ved fra Ene det gør du også. Er det ikke nemmere for os begge vi mødes der og spiser sammen?
   Jeg var overrasket. Det havde de ikke sagt noget om. Maria måtte flere gange fortælle mig, vi ikke kunne tillade os at gå for lange ture alene. Vi var begge gæster og havde værterne at tænke på. Hun havde ret. Men kære dagbog:..
   Jeg er forblændet af hende, hendes blide væsen og hendes udstråling. Jeg ved jeg opførte mig åndssvagt, men jeg er sgu forelsket. Alle mine forbehold over for det andet køn faldt på jorden med et brag. Jeg er solgt.
   Aftenen og natten tilbragte vi sammen med de øvrige gæster, ved bålet og på stranden. Vi holdt i hånd men kyssede ikke. Jeg ville gerne men turde ikke. Et par gange kyssede hun mig på kinden, forsigtigt. Ene og Ege så det og smilede til mig. Ege blinkede til mig og knyttede hånden sigende, jeg rødmede og så væk. Han havde ret. Mit indre var i oprør. Ikke siden min pure ungdom havde jeg haft det sådan.

Kære dagbog. Jeg kørte hende hjem til hendes lejlighed her til aften, efter vi havde tilbragt en dejlig dag sammen med Ene og Ege. På onsdag klokken tre skal jeg mødes med hende igen. Jeg glæder mig vanvittigt. Jeg kunne drikke mig fuld af bare glæde over at have mødt hende. Jeg må huske i morgen, at sige tak til Ene og Ege for at invitere hende med, så er det op til mig selv om det skal blive til noget.
   Jeg er solgt og ved hun kan lide mig, forelsket tror jeg ikke hun er, men det kan hun vel blive, det vil jeg gøre mit til hun bliver. Det er som om mit liv har fået et nyt perspektiv. Jeg ser fremtiden lys, selvom jeg ikke har noget arbejde.
   Der er dog en dråbe malurt i bægeret. Jeg kan huske jeg havde det sådan da jeg mødte min fraskilte kone. Jeg forstod åbenbart ikke, at vedligeholde den ild der brændte i mig den gang. Det kan jeg ikke skyde til side nu. Livet afregner kontant. Jeg, eller vi, gjorde ikke nok for at bevare den kærlighed vi begge havde inden i os. Vi formåede ikke at udtrykke den, så vores forhold kunne overleve.
   Min datters ord til mig, om hendes mors og min kærlighed, står stadig klare for mig som aldrig før. Hun har ret. Vi spillede højt spil og tabte begge to. Skulle det blive til noget mellem Maria og mig, vil jeg tænke meget på vi må være noget for hinanden, hele tiden. Ikke give op, forny vores forhold, ikke stå stille og tabe overblikket. Tage hensyn til hinanden. Give plads for den andens kærlighed og individualitet. Jeg tror så jeg vil blive et gladere menneske.
   Jeg vil drømme om Maria. Lægge mig til at sove med hendes navn på mine læber. Drømme om hvordan det må være at dvæle ved dem, kysse dem og tage om hende og hviske:.. Maria! Jeg elsker dig af hele mit hjerte.

Jeg er glad for dig dagbog, jeg har igen og igen læst hvad jeg har skrevet, og fryder mig over jeg gamle idiot nu er forelsket til over begge ører. God nat min ven, vi skrives ved.