De er ej blot til lyst, de nye tænder.
Og selvom jeg har købt og betalt dem,
er det ikke mine.
Forvirret?
Tja, det blev jeg da selv,
første gang jeg prøvede dem.
Om de er af plastic, eller Acryl,
ved jeg ikke,
men det er tænder der passer.
Tandteknikerkunst?
Eller er det bare mig der drømmer?

I Danmark køber vi dem.
De passes til af en Tandtekniker,
og alle har råd til dem, tror jeg nok.
De kan også limes eller skrues fast.
"Morfar galoppen"!
Kalder mine børn det,
når de af og til klaprer lidt.

I Indien ligger de i en stor kurv
på næsten alle gadehjørner.
Og hvorfor netop på et gadehjørne?
Jeg ved det ikke.
Gætter på,
det er nemmere at sælge fra den position.
Der prøves om de passer.
Smagen og andres mundvand
bekymrer ikke kunden.
Mand eller kvinde prøver om de passer.
Der er frit valg blandt dem alle.

I Afrika falder de ud af sig selv.
Tandbørste! Det er noget andre har.
I Afrika er der mange mennesker uden tænder,
særligt i de afsides liggende landsbyer.
Børnene griner af det manglende S,
og de hvislelyde der altid kommer,
når tænderne mangler.

Jeg har bestemt,
jeg vil passe på mine nye tænder.
Plastic eller Acryl,
det er lige meget.
Jeg har jo betalt en tekniker for dem,
Også selvom de ikke er mine egne.