Den gamle kaptajn sad på bænken nede ved havnen og fulgte interesseret med i alt hvad der foregik. Det havde han gjort hver dag i nogle timer om formiddagen, samt sidst på eftermiddagen, siden han for fem år siden var gået i land.
   Lad de unge komme til! Havde hans hustru gennem et lang liv sagt til ham.
   Så kan vi glæde os over børnebørnene, og over vi nu er sammen hver dag. Hun smilede til ham, og mente han da lige så godt kunne blive hjemme, nu da der var kommet så mange nye dampskibe til. Dem forstod han sig alligevel ikke så meget på, mente hun.
   Den gamle kaptajn havde smilet til konen. Hun skulle bare vide, skulle hun. Alt det nye var godt for de unge, men ikke for en gammel skipper som ham, og heller ikke for de nisser, småfolk som de jo kaldtes, der havde sejlet sammen med ham på de syv verdenshave. Uden dem havde livet på havet ikke altid været let.
   Skibsnissen havde altid givet varsel om hændelser på havet, så som hårdt vejr, storm, ulykker om bord og så videre, og det skulle man tage meget alvorligt.
   Hans øjne fulgte et par småfolk der søgte hyre på et af de moderne dampskibe. Andre af småfolkene var netop afmønstret, gået i land fra skibet. De slæbte på store kufferter der bugnede af julegaver, og skulle sikkert besøge slægtninge længere inde i landet.
   Tiden var jo kostbar for de nye dampskibe, der helst ikke skulle ligge for længe i havn. Kul var dyrt nu om dage, og fragtraterne, det de fik for at sejle varerne rundt i verden, var faldende. Derfor havde alle småfolkene travlt på havnen nu om stunder.

Sejlmager Madsen satte sig tungt ved siden af den gamle kaptajn. Det var tydeligt at gigten her om efteråret plagede ham.
   Nå, Skipper! Der er sgu travlhed hos småfolket for tiden. Det lader til de unge nisser er opsat på at tage hyre på de nye dampskibe. Men at knokle både nat og dag i et beskidt dampskib fatter jeg ikke.
   Den gamle kaptajn nikkede, var enig med sejlmager Madsen i hans vurdering af, at de nye skibe både var snavsede, osede og larmede. Han forstod heller ikke at småfolkene ville tage hyre på de osende stinkekasser.

Hej Bedstefar! Mor sendte mig ned til dig, for at sige du har lovet at fortælle om nisser i skolen i dag. Vi skal være der klokken ti. Hun bad mig huske dig på tiden!
   Barnebarnet satte sig på bænken ved siden af sin bedstefar.
   Pas nu på den lille nisse! sagde den gamle kaptajn, og stoppede drengen midt i hans hop op på bænken.
   Du var lige ved at sætte dig oven på ham. Til sejlmager Madsen sagde han:
   De unge lærer sgu aldrig at tage hensyn til småfolket. Og så blinkede han sigende til sin gamle ven sejlmageren.
   Drengen grinede, og mente at den gamle bedstefar havde sejlet for mange år på varmen, den var steget ham til hovedet, siden han op til jul så nisser over det hele. Men sådan var det vel for de gamle i julemåneden.
   Sejlmager Madsen sad og mumlede noget om det ikke var godt at tage hyre på de moderne dampskibe. Det var som om han talte med en person de ikke kunne se. Han slog ud med armene og fortsatte:
   Spørg du hellere din fars bror der er tognisse i Kongeby, lille ven. Han ved hvor meget dampmaskiner de sviner. Gårdnisse Halteben siger også det er et værre oseri, når de skal tærske med en dampmaskine for tærskeværket, og han har været på mange gårde i sin tid som voksen nisse. Så du skulle hellere tage hyre på et af de gamle stolte sejlskibe! Så nikkede han ud i luften, og så sigende på den gamle kaptajn.
   Nå! Skipper. Jeg må se at komme videre, hjem til konen, hun venter med formiddagskaffen. Kan i have en rigtig god dag? Han rejste sig besværligt, tog sig til kasketskyggen som en soldat der hilser på en overordnet, og traskede hjemad støttende sig til sin stok.
   Barnebarnet, der hed Bjarne, grinede.
   Bedstefar, er han ikke lidt skør, ham sejlmageren? Drengen morede sig højlydt.
   Han tror på nisser og snakker med dem, som om de var ved siden af ham! fortsatte han og kluklo.
   Gør du også det, Bedstefar?
   Tja! Sagde den gamle skipper og kløede sig i nakken.
   Se nu bare der henne. Der står to af småfolkene og diskuterer om de skal tage hyre på en båd til Amerika, eller en der skal til de varme lande. Unge nisser ved aldrig hvad de vil. De har det som drenge og piger i din alder. De skal se tingene, før de tror på noget som helst.
   Men jeg ved det, og ser tydeligt alle de småfolk der er på havnen i dag. De røde huer lyser op i mylderet af travle folk på havnen. Deres latter er dejlig at høre på. De små nissepigers røde kjoler med de fine broderede flæser, lyser op i den triste hverdag. Det gør en gammel mand glad, min dreng.
   Nå, Vi må vel hellere komme hjemad hvis vi skal nå op på skolen til tiden. Den gamle skipper løftede armen til hilsen. Kneb barnebarnet Bjarne let i kinden og blinkede fortroligt til ham.
   Nå, så du tror ikke på nisser, Bjarne? Jamen så må vi hellere gå hen i din skole og fortælle dine klassekammerater, hvad vi har set i dag, sammen med sejlmager Madsen. For der findes både nisser der sejler med skibe. Nisser der kører med tog, nisser der bor i skoven, nisser der bor i byen og nisser der bor på landet. Og hvis du vil åbne dine øjne for julens eventyr, er jeg helt sikker på, du nok skal få øje på dem.
   Den gamle sømand tog Bjarne i hånden. Sammen gik de mod skolen. Da de svingede om hjørnet ved Havnegade, hørte Bjarne en der råbte: Glædelig jul! Da han vendte sig, var der ingen. Var det en nisse der ønskede dem begge en god jul, eller?
   Bjarne var ikke helt sikker, men han glædede sig til at høre sin bedstefar fortælle om alle de oplevelser han havde haft, sammen med de små nisser, i sit lange liv.