De få der læser mine publikationer her på pennen, har jo nok bemærket, at mit hjerte banker for: De Oprindelige Folk. Det være sig Indianere, Inuitter, Samer og andre mindretal, der historisk set altid har været forfulgt. Enten fordi de boede det forkerte sted, eller de ejede land vi, de hvide "frelsere", havde brug for.
Jeg sad netop og læste et af mine egne digte, digtet: Hvad har vi gjort? Og jeg mente, at et par tanker og spørgsmål ville være på sin plads. Tanker om vort moderne demokrati, og spørgsmålet om dets fremtid i en turbulent verden.

Det var i begyndelsen af 1800 tallet, indianerne i det nordlige Amerika led overlast, i den nye verdensorden ovre vestpå. Før dem, var det Spanierne der ikke kunne stå for trangen til at eje alt guldet i Mellem- og Sydamerika. Det kostede tusindvis af Inkaer og andre stammer livet.
Vi, danskerne, koloniserede Grønland. Med mæslinger, spiritus, tvangsflytninger og kønssygdomme til følge. Samerne i vores nabolande tog vi landet fra, og kristnede. Ja, vi forbød dem deres traditioner og religion, deres kultur.
I Afrika lærte vi "de sorte" god opførsel, og at gå med tøj. Vi sejlede tusindvis til det nye kontinent, for at arbejde for den hvide mand. Vi gjorde dem til vores slaver...

Men hvad sker der i verden i dag? Har vi lært af historien og vores/dens fejltagelser? ...

Et rungende nej, er mit bedste bud.

Vietnam skulle vi absolut, med djævelens vold og magt, "demokratisere". Både Franskmændene og Amerikanerne prøvede deres bedste. Det lykkedes heldigvis ikke.
Afghanistan, Tjetjenien. Jugoslavien, og nu Irak. For at nævne nogle af de nyeste "påfund".
Hvad det næste bliver, er svært at sige.

Det er altid de andre, taberne, der er krigsforbryderne. Det ser vi klart, efter de verdenskrige og konflikter der har været. Så noget har vi da lært, eller?

Nu har Amerika, Guds eget velsignede land, sandelig også fået sine krigsforbrydere. Ganske vist kun små fisk, der er dømt af deres egne, men alligevel!
Er det fordi De, Amerikanerne, er taberne? Tja, men hvem skal dømme de virkeligt ansvarlige, for det ragnarok og de lidelser der er i vores urolige verden?
Skal deres generaler dømme de skyldige? Deres præsident? Den engelske premiereminister? Vores egen statsminister? Det internationale samfund, gennem FN?
Hvis vi virkeligt var med til at ødelægge et land på et helt forkert grundlag, har vi et stort amvittigheds- og troværdighedsproblem.

Endnu har vi ikke i Danmark haft en "rigtig" sag om krigsforbrydelser, når vi ser bort fra retssagerne fra sidste verdenskrig, hvor vi i frihedens og demokratiets navn, lavede love... Med tilbagevirkende kraft, forstås. Genialt, ikke?
Hommelsagen var et flop, der siger mere om de politikere og generaler, der til daglig soler sig i medierne, med oplysninger om alt det gode de gør for at frelse verden. Vi er jo med til at kreere nye "frie" demokratier. Det bør man venligst huske.
Er De, de skyldige? Og hvem vil sætte sig til dommer over Dem? Vil du? Jeg?

Sandheden om de meningsløse krige, ser eller hører vi nok aldrig. Taberen, den svage, er krigsforbryderen, set i det historiske lys.
At "fjenden" så samtidig tror på en anden religion end "vores". Og besidder store områder med olie, mineraler eller lignende, er på sin vis udslaggivende for den retfærdighed, vi i den hellige guds navn vil indføre. Om det koster menneskeliv, uskyldige menneskeliv, kan vi altid tale om senere.
De skal makke ret, i vores kristne demokratis navn. Det demokrati, der tillader de få at have for meget, og de mange alt for lidt.
Så lad bare de oprindelige folk i den moderne demokratiske verden, med deres primitive "religion", lære om vores vidunderlige demokrati. Gøre vores love til deres egne, og så ellers omvende sig til den herlige kristne religion. Hvor du som betroet Pater har ret til, mere eller mindre under kirkens beskyttelse, at få dine underlige seksuelle tilbøjeligheder tilfredsstillet. Det har vi jo set i guds eget land... Herligt, ikke?
I guds eget land, har menneskerettighedsforkæmpere haft held til, at skabe debat om rigtigheden af de krige, som USA´s præsident har beordret sit land til at deltage i.
I det herlige demokratis ånd, ønsker præsidenten retfærdighed og tyrannerne styrtet... Men hvem er lige tyrannerne? Ved du det? Gør jeg? Og tør vi sige det højt?
Jo, det er en vidunderlig verden vi lever i. Og et vidunderligt demokrati vi er medlem af. Hvor vi i demokratiets navn, kan håne "de andre" efter forgodtbefindende. Kan navlebeskue os selv.
Længe leve demokratiet. Længe leve--- os.