Jeg læser en bog.
Nihundredeoghalvtres sider.
Eller er det 950 sider?
Tanken at lege med ord og tal,
er en af forfatterens store evner.
Og han er en stor forfatter.
Har et stort hjerte
for de minoriteter
der bor i vort land.
En storslået evne
til at ramme de nerver
der smerter mest,
i vores eget lille,
selvforherligede og
perfekte liv.
En stor digter,
selvom han helst
ynder de ydmyge udtryk,
når talen falder på ham selv.
Nihundredeoghalvtres sider
med genialitet og vid.
950 sider med digte,
prosadigte og kortprosa,
der får hjertet til at banke,
giver stakåndethed
og beriger sjælen
så den nærmest drukner
i vidunderlige ord.
En sådan druknedød
må være god, behagelig,
og føles berigende.
At se op til så stort et menneske
i så lille en krop,
er paradokset der overbeviser
mig om, at evner vi
at udtrykke det skrevne ord,
ejer vi en rigdom
der ej findes lige.

At læse Benny Andersen
Er som en solrig ferie
udi det lyriske.
Som at gå en tur i Edens have
med sin elskede muse.
Hvor der ikke findes
en slange der frister.