Dødsenglen Gabel så ned på den unge engel, Christel. Hun sad bøjet over et lille barn. Omkring dem lå døende og hårdt kvæstede mennesker. Christel vendte ansigtet mod Gabel. I hendes øjne så han tvivlen og en tavs bøn.
   Hun lever!" Hviskede Christel stille. Hvorfor skal vi tage sjælen med? Hvorfor må hun ikke leve?"
   Gabel rakte sin hånd ud mod Christel og rørte let ved hendes skulder.
   Sådan er livet, og døden, Christel. For os uforståelig, men for Ærkeenglen og Faderen, er det menneskets lod at leve, dø og komme til de dødes rige.
   Du kender loven, Christel. Vær nu sød, forlad det døde barns krop og tag dets sjæl med dig."

Tavse samlede de to engle sjælene, et stykke fra de ødelagte og delvis udbrændte biler. Ud af seks personer, var der nu kun to tilbage der måske kunne fortsætte livet. At netop de to var skyld i den meningsløse ulykke, var ikke englenes sag. Knuste øl- og spiritusflasker havde skåret den enes ansigt til ukendelighed. Måske skulle de hente ham senere, men det ville ærkeenglen Mikael tage stilling til.

Stille og højtideligt førte de, de dødes sjæle til dødsrigets forgård. Ingen sagde noget, selvom en ung pige på bare tyve somre, prøvede at få en samtale i gang. Hun holdt det lille barns sjæl knuget i sine arme. En ældre mand støttede hende, rystede hele tiden sørgmodigt på hovedet. Hans øjne søgte en kvinde i fyrreårsalderen. Men hun ville, eller kunne ikke møde den ældres blik.
   De nåede til Dødens Forgård, hvor Ærkeenglen Mikael, sammen med andre engle, bragte de dødes sjæle videre.

Endnu en gang havde den høje fart, blandet med spiritus, kostet menneskeliv, og sendt de to dødsengle på ekstra arbejde.
   Hvorfor tog menneskene så meningsløse chancer, når de påstod de elskede livet? Det liv der for engle var helligt, en gave der ofte var skabt i kærlighed mellem to mennesker, og som de i deres kirker kaldte for Guds udtrykte billede?
   Dødsenglen Gabel så på sin unge novice, Christel. Så ung og uerfaren med livet og døden, men modigt havde hun hjulpet ham med at bringe de tabte sjæle til dødsrigets forgård. Derfra var der ingen vej tilbage.

Engle havde det ikke altid let.