Dag 6
   I dag skal jeg i fagforeningen. De vil gerne hjælpe mig med det hele. Det er folk som dig John vi bekymrer os om, sagde sekretæren og grinede. Du må ikke gå rundt og hænge med næbbet, du skal se mennesker, det holder gang i dig. Forresten har vi fået en afmelding til det kursus jeg omtalte for dig. EDB. Kan du begynde i morgen? Jeg synes du skal sige ja til det John, det giver dig noget at stå op til. Han kikkede på mig. Jeg sagde ja til at begynde i morgen.

Jeg tænker på Maria. Hendes blide og kærlige hænder. Jeg er vild med hende, og håber jeg kan få noget positivt ud af mit møde med hende.

Biblioteket har alle dagens aviser. Jeg var dernede for at læse dem, brugte tre timer til det. Jeg har lovet mig selv jeg ikke vil falde hen, men lave så meget som muligt for ikke at falde i selvmedlidenhedens tunge og mørke intet. Jeg mangler tobak, og køber to dåser gul orlik. Som yngre var det den tobak jeg røg, men nu er det ikke det samme. Det er som om de har lavet blandingen om. Det smager ikke af det samme.
   Samtidig med tobakken, køber jeg en lottokupon med joker. Den jeg købte i sidste uge har jeg glemt at få med, men den kan jeg altid få kontrolleret senere.

Kære dagbog. Det er sgu svært at skrive noget fornuftigt, når mine tanker hele tiden kredser om Maria. Det er hende jeg vil skrive om, alle de tanker jeg har for hende, men så kunne jeg aldrig blive færdig. Jeg tænker meget på hende. Tænker hun mon på mig? Skriver hun dagbog? Nej, det tror jeg ikke. At jeg gør det, tilskriver jeg min egen måde at takle min ensomhed på. Sætte ord på mine tanker. Maria fylder meget i dem, men jeg kan ikke hele tiden skrive hvad jeg tænker om hende, det er for barnligt.
   Jeg har handlet ind i supermarkedet. Flere dages aftensmad blev det til. Det er dyrt at være alene. Alle pakker med kød og andre dagligdags madvarer, er ikke beregnet på enlige, men på familier. Det kan jeg godt forstå. Det ville gøre maden dyrere at dele den i små portioner. Men et halvt kilo hakket, er til flere dage for mig. Jeg kan stege og så spise det jeg vil og fryse resten. Jeg må tænke mig om hvad jeg gør, og prøve at fordele det hele så det bliver nemt at administrere.

Tom, min søn der er læge ringede. Han ville spørge om jeg havde tid til at besøge dem på lørdag. De havde fået en lejlighed lige ved hospitalet. Helene, hans kæreste, ville flytte sammen med ham. Lejligheden var nyistandsat, de kunne flytte lige ind. Han vil gerne vise mig den.
   Jeg har sagt ja, hvis der ikke kom noget i vejen, det ville vi ringe om senest fredag. Den var på fire et halvt værelse og kostede fem tusinde kroner om måneden, plus varme og el. Det var rimeligt, sagde han. Vi har et værelse til dig far, du behøver ikke køre hjem samme aften. Jeg var glad for deres opmærksomhed, det varmede mig.

Kære dagbog. Jeg kan ikke samle mine tanker, jeg tænker på Maria, savner hende, så jeg slutter nu. God nat.


Dag 7
   Op klokken seks. Jeg skulle møde på kursus klokken otte. Det er ensomt at spise morgenmad alene. Det tøj jeg skal på kursus i, skal det være pænt eller skal jeg tage mit arbejdstøj på? Det er jo i forbundet vi skal være. Jeg tog arbejdstøjet på, og cyklede de få kilometer der var derhen.

Læreren er en dame på omkring de halvtreds år. Hun er sød og forstående for vores situation som arbejdsløse. Siger vi bare skal spørge, hun bliver ikke træt af at gentage sig selv. Det lyder godt. Køn er hun ikke. Alt for tynd, og med store tænder, men knagende dygtig...
   Hvorfor skal vi mænd altid se på kvinder på den måde? Er det mands chauvinistisk? For pokker, hun havde jo lige fortalt hun var godt gift, og havde store børn som jeg. Det er ikke det ydre det kommer an på, det har jeg jo sagt til mig selv. Hendes mand elsker hende vel, ellers havde de vel ikke fået børn sammen, og havde fejret sølvbryllup.
   Jeg er griset i min tanke. Undskyld Gerda, jeg mente ikke du er så grim, men du er speciel, det skal der også være plads til, så endnu en gang undskyld.
   Klassen er blandet hvad alder angår. Der er fra toogtyve og til mig, der er alderspræsident Vi er femten i min klasse, der er tre klasser, har jeg fået at vide. Alle forbund leverer arbejdsløse medlemmer til kurserne. De håber det vil give os lyst til at lægge en profil ud på nettet, et såkaldt cv, men om det hjælper, kan de ikke svare på endnu, det hele er så nyt siger de.
   Det er god mad vi får på kursus. Får er så meget sagt, men priserne er rimelige. Jeg vælger dog at tage madpakken med fremover, det er nemmere for mig, og billigere. Fire timer med fuld fart på. Hårdt, men også givende og lærerigt. Jeg har allerede lært et par ting jeg ikke vidste, mest om genveje, i stedet for at sidde med musen i hånden hele tiden.

I fagforeningens store lokale, skrev jeg et par ansøgninger til et par mindre virksomheder, om det giver noget ved jeg ikke. Uprøvet er ikke mig. Jeg vil gerne have arbejde snart. Det grå guld, kan jeg huske de kaldte os. Det med det grå passer, men guld? Hvad pokker mener de med det? Det er én stor løgn politikerne på Christiansborg ikke ved en skid om, det gør mig gal når de siger sådan noget vrøvl, de har deres på det tørre.

Jeg har igen været på Tåsinge. Denne gang med min cykel, den giver en frihed jeg ikke er vant til. Jeg har det stadig dårligt over min datters bemærkninger, om min manglende interesse for det forliste ægteskab. Jeg savner på en måde min tidligere kone, men trøster mig med jeg skal være sammen med Maria, allerede i morgen.

Varm mad. Pølser og kartoffelsalat. Det var på tilbud. Varmt er vel så meget sagt, men alligevel. Ikke som jeg plejer at få det. Min tidligere kone, kunne lave en kartoffelsalat så det føltes som om englene sang for en. Igen hende og de tanker. Er jeg i krise? Svag? Måske. En smule ensom er jeg vel.
   For pokker, hvorfor ikke være ærlig? Over for mig selv kan jeg ikke lyve, så for pokker, jeg er ensom, føler stilheden trykkende, savner min familie og den tryghed den gav. Slap af makker, du har sgu problemer. Bearbejd dem i stedet for at tude, det hjælper ikke, løbet er kørt, det gjorte kan ikke gøres om igen. Tag dig sammen mand, du var medskyldig i forliset.
   Jeg har prøvet at gå i biografen, men måtte forlade den inden filmen sluttede. Jeg blev deprimeret over al den kærlighed. Hvorfor skulle jeg også lige vælge den film? Selvom jeg er alene, og kun har mig selv at tage hensyn til, må jeg lære det. Forkæle mig selv. Værtshusbesøg? Nej. Jeg var standhaftig, gik lige hjem.

Det hjælper ikke at tude over spildt mælk. Jeg savner nogen at tale med. Er jeg en knudemand? Kære dagbog, jeg tager mig en ordentlig whisky og går i seng. Håber jeg kan falde til ro, selvom det har knebet de sidste par nætter, hvis jeg skal være helt ærlig over for mig selv.

Så dagbog, endnu en gang god nat, håber jeg kan sove til i morgen, kun skal op for at tisse en enkelt gang i løbet af natten.

PS.: Klokken er fire, jeg er vågen. Røv og nøgler, jeg har det elendigt, er ensom og tuder lidt. Har tisset, men kan ikke falde i søvn, tænker på min familie. Prøver igen at få lidt søvn. God nat.


Dag 8
   Vækkeuret rev mig ud af søvnen, jeg har sovet elendigt, er træt. Madpakken smurt, fire halve og meget flade madder. Jeg har det ikke godt, er trist, selvom jeg ved jeg skal møde Maria i dag. Må af sted nu, hvis jeg ikke skal komme for sent, vi ses dagbog, inden jeg tager ud og henter Maria.

Hjemme igen. I dag følte jeg også jeg lærte noget. Mit humør er lidt bedre nu, hvor jeg har set andre mennesker. Jeg må i bad først, selvom det ikke er før om en halv time jeg skal møde Maria. Tøj fundet frem, slips vil jeg ikke have på, det har jeg faktisk aldrig gået med, hvis jeg kunne undgå det. Det vil sige to til tre gange om året er det blevet til.
   Posten var med flere breve til mig. Sagføreren, eller administratoren, har taget min ide til sig. Han var glad for min henvendelse og returnering af girokortene. Måske har jeg været for hurtig med at dømme ham dum.
   Arbejdsløshedskort fra fagforeningen som skal udfyldes, det vil jeg kontakte dem om i morgen efter kurset. AF vil have min underskrift på et kursusforløb, jeg skal returnere til dem, det gør jeg så. Reklamer og tilbud jeg ikke kan bruge til noget. Jeg har aldrig brugt reklamer til noget, aldrig ladet mig friste af de mange tilbud, altid undersøgt det jeg vil købe, med hensyn til pris og kvalitet, det har vi altid været tilfredse med. Vi? Igen min kone i tankerne, vanens magt er stor.

Kære dagbog. Jeg er klar til at hente Maria i min gamle (fem år ) VW folkevogn, den har tjent mig godt. Jeg glæder mig usigeligt til at se hende igen. Der er knap fem minutters kørsel hen til hendes lejlighed.

Det er midnat. Jeg har været ude med Maria. Jeg må skrive hvad der er sket mig. Jeg er i den syvende himmel. Maria var endnu smukkere end jeg huskede. Hun bød på en drink, inden vi tog ned til den restaurant hvor jeg havde bestilt bord til to.
   Hendes lejlighed var ikke stor, men praktisk indrettet, dog større end min. Hun havde mange ting med hjemme fra, fra hendes indianerstamme, som hun smilende sagde til mig. Jeg krammede hende, men turde ikke kysse hende, dertil var jeg for genert. Hun kyssede mig på kinden, det var vidunderligt.
   Vi sludrede mens vi fik drinken. Hun tog Martini, jeg whisky. Det var hyggeligt. Jeg fjumsede rundt og kunne ikke finde ro. Maria fortalte om alt det hun havde af ting der betød noget for hende. Det var alt sammen fra det indianerreservat, hvor hun boede når hun var hjemme. Hun havde et lille hus eller hytte som hun sagde. Hun fortalte om traditioner og gamle dage for indianerne.
   Hun var imponeret af min viden om hendes folk. Sandheden var at jeg altid havde interesseret mig for indianere, det fortalte jeg hende. Tiden fløj af sted, det var nu vi skulle af sted, hvis vi ikke skulle komme for sent til maden jeg havde bestilt. Jeg var stadig meget kejtet og genert.

Kære dagbog. Jeg havde lyst til at tage hende i mine arme, kysse hende, men jeg turde ikke, var genert. Vi tog begge tøj på og gik ned til bilen. Jeg fjollede igen rundt uden at vide hvad jeg egentlig lavede. Alt gik galt. Døren bandt, indtil jeg opdagede jeg ikke havde låst den op endnu. Maria morede sig og drillede mig.
   Inden hun var vel anbragt inde i bilen, var der gået flere minutter, de føltes som timer. Jeg følte mig usigelig dum og kejtet. Endelig var vi klar til at komme af sted. Jeg så på hende, hun smilede til mig og sagde:.. Jeg glæder mig John.

Maden var perfekt. Dyreryg, som hun syntes var godt lavet, der manglede intet. Jeg drak kun to glas vin, jeg skulle jo køre. Kaffe uden cognac, kun en enkelt kop for at synke maden. Jeg bød hende hvad hun ville have af spiritus til kaffen. Hun ville ikke have noget, var solidarisk med mig, sagde hun og lo. Det smil betog mig.
   Jeg vovede pelsen og sagde hun havde et sødt smil, hun var så dejlig at være sammen med. Hun så alvorligt på mig, og sagde hun også nød mit selskab.
   Igen talte vi godt sammen, som havde vi kendt hinanden længe, det hele faldt så naturligt, som det nu kunne når jeg var forelsket, men hun var sød og drillede mig ikke. Hun kunne garanteret se på mig jeg var helt væk i hende, flere gange rødmede jeg når hun tog min hånd, så på mig og bare smilede til mig.
   Hun fortalte uopfordret om sig selv, sin mand der var død, og igen om den vidunderlige datter og det skønne barnebarn hun havde. Hun spurgte ikke til mig. Efter maden ville jeg give en tår kaffe hjemme hos mig. Hun sagde ja.
   Hjemme lavede jeg kaffe og viste hende rundt. John, jeg vil gerne have en cognac sammen med dig, sagde hun. Jeg havde smilet og sagt det kunne jeg godt klare. Hun sagde hun kunne tage en vogn hjem senere, det var kun godt hundrede kroner. Jeg vil gerne hygge mig lidt sagde hun og smilede. Du skal ikke tage hensyn til du skal køre, det klarer jeg selv. Hun var så sød.
   Jeg var virkelig nervøs nu. Jeg var tavs, vidste ikke hvad jeg nu skulle sige. Tankerne for rundt i hovedet på mig. Vi drak kaffen i stilhed, som jeg følte larmende og forkert. Hvad skulle jeg gøre? Sige?
   Hun havde rejst sig og så på et billede af Heerup. Pegede på det og sagde noget jeg ikke hørte. Jeg rejste mig og gik hen til hende. Undskyld, men hvad sagde du Maria? hun smilede til mig.... Hvem har malet det?.. Heerup! en dansk kunstner.
   Hun havde smilet, set på mig med dejlige øjne, og så kom det mest vidunderlige: Hun vendte sig om imod mig, lagde sine arme om mig og kyssede mig. Mit hjerte hamrede, det var himmelsk. Efter mange sødmefyldte minutter, skiltes vore læber.
   John, hviskede hun. Jeg holder meget af dig, elsker dig vist nok. Læg din generthed bort, du må gerne kysse mig. Jeg har godt set du er genert, det klæder dig. Du behøver ikke være genert mere over for mig. Jeg kan lide dig. Du siger det er gensidigt, det er jeg glad for og tryg ved. Hun smilede til mig. Jeg var rørt, kunne kun nikke.
   Hendes tilbud om ikke at være genert lod jeg mig ikke sige to gange. Jeg kyssede hende og dvælede ved hendes læber meget længe. Jeg var tændt, kunne ikke skjule jeg var klar til mere end bare et kys. Hun smilede til mig.
   Lad os sætte os, sagde hun. Jeg var rød i hovedet, men satte mig. Hun kunne ikke have undgået at mærke min opstemthed, men hun kommenterede den ikke, jeg var flov.
   Vi talte om vores fælles fremtid. Hun ville gerne lære mig at kende, være min kæreste. Jeg var i den syvende himmel. Jeg holdt hende i hånden resten af aftenen, fortalte hende jeg elskede hende og bare så på hende. Hendes kraftige hår strøg jeg blidt, nussede hende og var kærlig ved hende. Afskeden var svær. Før hun gik ned til den ventende taxi, lovede vi hinanden at ses igen på lørdag, så ville hun lave middag til os.
   Jeg forstår godt han kom op og ringede på, taxi chaufføren. Jeg kunne ikke slippe Maria, men kyssede hende igen og igen. Jeg fulgte hende helt ned til bilen, kyssede hende atter og vinkede farvel.

Kære dagbog. I aften ved jeg natten måske vil være lang, men det er en sødme der vil plage mig, det har jeg ikke noget imod, en sødme og en tryghed jeg ikke har kendt længe.

Det forhold må jeg pleje, og ikke begå samme fejl som sidst. God nat kære dagbog. Måske vil jeg en gang vise hende hvad hun betyder for mig, lade hende se hvad jeg har skrevet om mit møde med hende, men indtil videre, er det kun dig og mig der har den fortrolighed.


Dag 9 + 10
   Hvilken strålende morgen. Det regner, men jeg er i den syvende himmel. Kære dagbog. I dag er den første dag jeg er rigtig glad. Maria er min kæreste. Jeg må huske at ringe til min søn og aflyse mit besøg hos dem. Jeg håber han forstår. Jeg vil ikke fortælle ham hvad der er hændt mig og Maria, kun antyde jeg har fået en date med en dame på min egen alder, det håber jeg han forstår.
   Madpakken er hurtigt overstået, så af sted til kursus. Derefter i fagforeningen og ordne mine papirer.

Jeg har netop sovet til middag, en halv time. Alderen trykker, men denne gang er det med glæde jeg konstaterer det. Ege vækkede mig. Båden er købt, vi skal i aften underskrive papirer hjemme hos ham. Han har fået den til den rigtige pris. Båden er klar til søsætning. Han og jeg har aftalt at sejle den fra Middelfart og til Svendborg, så snart jeg har fået en havneplads. Jeg har lige pludselig fået meget at se til. Spis hos os, havde han sagt.

Jeg har ringet til min datter og fortalt jeg har købt båden. Hun er glad på mine vegne... Det giver dig ro far, havde hun sagt, til at finde dig selv igen, og så komme videre med dit liv. Jeg talte ikke om Maria, det skal være en overraskelse.

Klokken er treogtyve. Dejlig middag med Ene og Ege. Papirerne vil Ege sende i morgen tidlig. Jeg vil overføre pengene i morgen også, når jeg har været i skole. Vi ringede til sagføreren privat, det var ok, og sagde jeg havde skrevet under, at pengene ville være på hans konto i morgen omkring klokken to. Han ville sende de endelige papirer på handelen til mig, så snart han havde accept fra banken at pengene var gået ind.
   Skibsreder? jeg glædede mig meget. Havneplads, navigation og alt det andet jeg skulle. Jeg havde travlt. God nat til dig dagbog, jeg er glad som et lille barn.

Fredag. I morgen skal jeg se min elskede Maria. Hvor jeg glæder mig. Alle mine tunge tanker er forsvundet som dug for solen. Det er utroligt som en forelskelse kan gøre underværker. Kære dagbog. Jeg forstår de tanker unge piger har, når de betror sig til dig. Det må være de følelser der er i mig lige nu. Kådhed, glæde, spændt sødme. Gamle dreng, du er glad igen. Og nu af sted til skole.

Jeg klarede første prøve med lethed. Selvom der er meget stof, har vi hele tiden bøgerne at støtte os til. Vi skal ikke lære udenad, det kommer med rutinen, siger den søde Gerda.
   Hun sagde til mig hun havde bemærket jeg var glad. Hvad er der sket John? Jeg grinede smøret og genert... Gerda, mellem os, så har jeg mødt en pige, er forelsket. Hun fnisede... John! det er sgu da dejligt. Du var godt nok lidt mut i de første dage, men jeg skal love for det har forandret sig. Tillykke med det. Hun klappede mig venskabeligt på ryggen.
   Gerda er ikke køn, men hun er et godt menneske, det ligger helt fast. Jeg synes bedre og bedre om hende.

Min søn Tom har jeg ringet til og aflyst. Han undrede sig, men forstod jeg havde gang i noget... Far! Pas nu på ikke at forelske dig over hals og hoved, det giver kun skuffelser. Han var en god dreng. Det varmede at han tænkte på mig. Han fortalte han havde talt med sin søster Sarah, hun var enig med ham. Jeg var ikke til skuffelser, de var bekymrede for mig.

Kære dagbog. Med så gode og betænksomme børn, kan det aldrig gå helt galt. Jeg er stolt af dem begge, elsker dem over alt på denne jord. Det er dejligt at fortælle andre det er mine børn.
   Hvad skal jeg skrive? Der er så mange ting jeg gerne vil sætte på papiret, så meget jeg vil sige. Det giver mig en dejlig ro at skrive. Kære dagbog. Måske er det barnligt at en mand på fem og halvtreds år skriver dagbog, men jeg kan ikke lade være. Jeg har det godt med den bog og en god kuglepen. Er glad for at skrive.
   I aften vil jeg se TV, de har opfølgning på deres udsendelse om byen Svendborg, jeg glæder mig til at se hvad det så er jeg kan lære om den by jeg bor i nu.
   Jeg har ordnet pengeoverførslen til advokaten. Han brugte samme bank som mig, så det var let og uden komplikationer.
   Der er kun frihavne i Odense fjord, det er for langt at køre. Jeg har talt med havnefogedens kontor. De har pladser, men de er forholdsvis dyre, jeg ville spørge på Tåsinge om mulighederne for at få lov til at ligge i Troense eller et andet sted. Jeg vil helst ligge i Svendborg, men det er dyrt, synes jeg.

Udsendelsen på TV var bare god, det er en god gammel by jeg bor i, den har historie. Min nabo vil undersøge, om jeg kan få en bådplads i den havn han benytter, den ligger nogle hundrede meter fra det gamle gasværk.
   Havnen er moderne og billig. Hans kone er i bestyrelsen så der skulle være en chance. De har praktisk taget ikke ventetid. Jeg er glad. Det er ti minutters kørsel på cykel fra mit hjem. Ideelt.

Gab!!. Jeg er træt og glæder mig til i morgen, Maria giver middag hjemme hos hende. Jeg må huske at opføre mig ordentlig, ikke have for travlt med at erobre. Sidste gang vi var sammen, var jeg vist nok lidt pinlig med min opstemthed. Kære dagbog. Jeg kan blive helt flov ved at tænke på det. God nat, og endnu en gang: Jeg glæder mig til at kramme og kysse Maria.


   Så er det lørdag. Jeg skal til middag hos Maria og glæder mig. Jeg vil gøre alt for ikke at skuffe hende, ikke være påtrængende, man er vel en gentleman. Eller hvad? Kære dagbog, jeg er meget spændt.

Naboen har været her og tilbudt mig en havneplads i deres havn. Jeg tilbyder at betale med det samme, det ville de ikke høre tale om. Peter og Lis, som de hedder, er yngre end mig. Vi fik en sludder om min nye båd. Jeg fortalte dem det var en Scampi 30 der var noget brugt. Peter kendte den godt. To sallinghorn, sagde han og smilede. En god båd, den bliver du glad for John. Lis og Peter tilbød også at lære mig at sejle, jeg tror jeg er i gode hænder. Vi fik et par øl. Lis lovede hun ville komme med deres konto til klubben, så kunne jeg bare overføre penge via banken. Jeg fik i går installeret ISDN forbindelse via tele Danmark, jeg er på nettet hele døgnet nu. Jeg må huske at købe både antivirus program og en fire wall.

Frokost, lidt godt til maven, men ikke for meget, jeg får ikke så meget motion, og skulle gerne holde den slanke linie. Maria er slank, det vil jeg også forblive. For tiden har jeg tabt mig, men det siger min datter er på grund af min skilsmisse, og fordi jeg er deprimeret. Hun har nok ret i den konklusion.

Telefonen ringer, så lige et øjeblik dagbog.

Det var min datter Sarah. Hun havde talt med sin bror. Hun ville vide hvad det var for en kvinde jeg havde mødt. Hvordan og hvem hun var... Far, sagde hun. Pas nu på dig selv. Du tåler ikke at blive skuffet, så tænk dig om.
   Jeg har forsikret hende om jeg nok skal passe på mig selv. Ellers var der ikke noget. Jeg har dejlige børn. Jeg fortalte hende kun hun hed Maria, var tooghalvtreds år gammel, boede i nærheden, men ikke at hun var Amerikaner.

Jeg vil lige skrive lidt inden jeg tager ud til Maria. Har været i bad, dufter godt. Barbering og duftevand i ansigtet. Man skal vel imponere!! Jeg er vel som de fleste der er forelskede, selvom det er mange år siden jeg har opført mig så mærkeligt som nu.
   Kære dagbog. Jeg slutter nu, resten, aftenen, får du når jeg har besøgt Maria og er kommet hjem.

Hjemme, men det er mandag nu, mandag morgen!!! Kære dagbog, du må vente til efter kurset, med at få mere at høre. Vi skrives ved. (ha-ha-ha ).