Dag 27
   Maria var netop taget ind til universitetet i Odense, da telefonen ringede. Det var guldsmeden. Det var hendes mand der talte... Undskyld, men er det hos John Brell? Jeg bekræftede... Et øjeblik. Så kom hans kone til telefonen...
   Ja undskyld det er så besværligt, men jeg mente det skulle være en overraskelse for deres kone, derfor ringede min mand op, hun lo sagte... Det er ok, jeg takker, det skal være en overraskelse... Hr. Brell, ring og halskæde er færdige allerede på næste mandag. Jeg fik kæden i fredags, stenen fra Holland kom en kollega med til mig, da jeg var på messe i Hamburg i weekenden. Den bornholmske sten har jeg netop modtaget, så det hele skulle være færdigt til afhentning om en uge. Hvad siger De til det?..
   Lyder godt. Har De en konto jeg kan sætte pengene ind på? Hun lo igen... Ja, det er ikke noget problem, den får De en af dagene med posten, også en bekræftelse på vores handel. Jeg er sikker på De bliver tilfreds. Jeg takkede, hun lagde røret på.

Kære dagbog. Vi tog en diskussion i aften om dig og den tid jeg bruger på dig. Jeg tror Maria ikke er så vild med jeg skriver hver dag. Jeg må gerne skrive i dig, men om jeg ikke kunne indskrænke det til hver anden dag? Hvad siger du til det? Nå! ingen kommentarer, det var godt . Så er det en aftale.
   Jeg ser på Maria, fortæller hende hvad jeg har skrevet, og du ikke svarer mig negativt. Hun morer sig... John, du er dum nu, hvorfor skriver du det? dagbøger kan ikke tale siger hun og morer sig. Jeg smiler... For din skyld Maria, så er det en aftale. Hun slår kådt ud efter mig, men kysser mig alligevel. Maria er en kærlig pige. Så megen kærlighed har jeg aldrig troet på jeg ville finde.

God nat Dagbog, vi skrives først ved om to dage. Sov godt.


Dag 28 + 29 + 30 + 31
   Maria virker meget glad. Hun smiler hele tiden, ser ofte på mig med et for mig drømmende blik. Hvad tænker hun? Inden hun tager på universitetet, taler vi om at flytte til hendes lejlighed, den ligger nærmere på vores skole. Vi skal lære navigation i morgen.
   Jeg pakker det tøj jeg mener jeg får brug for. Derefter ringer jeg til min datter, og fortæller hende hvor jeg er.
   Far! er du sikker på det er det du vil? med Maria? har du nu tænkt dig rigtigt om? Hun er så sød, vil mig det bedste. Spørgsmålet er om det er mig eller hende der har sværest ved at tackle min skilsmisse. Det varmer mig hun tænker på mig, bryder sin lille hjerne for at hendes far skal have det godt. Uden at have spurgt Maria, inviterer jeg hende og kæresten til aftenskaffe. Butikken lukker hun først ved sekstiden, hun vil lige gøre kassen op inden hun kommer. Hun vil også gerne hilse på Maria, danne sig et indtryk af hende.
   Efter samtalen smiler jeg for mig selv. Jeg har en god og kærlig datter. Jeg ringer til min søn. Han er hjemme. Er syg, det er influenza, eller forkølelse som jeg plejer at sige. Vi aftaler jeg og Maria kommer på besøg hos dem efter weekenden. Måske weekenden efter, vi vil ringe sammen.
   Han er glad for Sarah kommer på besøg hos os. Han morer sig over jeg er lidt nervøs... Far! Sarah er en fornuftig pige, hun vil opføre sig ordentligt, men vil helt givet fortælle dig hvad hun mener om din kæreste. Også Tom er interesseret i hvem Maria er, hvem den kvinde er der har fået mig til at opføre mig som jeg gør, at bruge al min tid på.
   Jeg har pakket alt jeg mener jeg får brug for hos Maria. Hendes lejlighed er lidt større end min, hun har mere plads. På vej derhen, jeg har nøgler til lejligheden, handler jeg ind, også til kaffen om aftenen. Fra Marias lejlighed ringer jeg til Sarah, tilbyder hende at vente med maden. Men hun afslår, vil komme til kaffen. Jeg forklarer hvordan hun finder Marias lejlighed.

Vi var to timer om at flytte til Marias lejlighed. Hun syntes det var en god ide, at jeg havde inviteret Sarah med kæreste til aftenkaffe. Hun glædede sig til at se hende, men var også nervøs for om hun var god nok til mig... Din søn er en mand, han tænker anderledes. Vi kvinder ser på andre ting, det gør mig lidt urolig. Ofte tror døtre, en anden kvinde i faderens liv vil tage ham fra dem. Det vil jeg ikke, sagde Maria, jeg vil gerne være hendes veninde, og med tiden hendes fortrolige. Maria var anderledes, men glædede sig.

Det var en succes. Sarah fortalte mig glædestrålende, da Maria hentede mere kaffe, at hun syntes om Maria... Hun har en beroligende virkning på dig far, det er godt. Vi hyggede os hele aftenen, da de gik inviterede de os til at besøge dem når vi kunne. Maria var accepteret, det var jeg glad for. Jeg vidste børnene ville ringe sammen i morgen, Sarah ville fortælle sin bror at Maria var god nok.
   Maria syntes godt om Sarah, det fortalte hun mig efter vi var kommet til ro. Hun kunne godt lide hende, og regnede med det ikke ville være et problem for nogen af dem at være sammen.

Næste dag var vi begge meget spændte på hvordan dagen ville gå. Jeg havde på biblioteket lånt bøger om maritime udtryk på engelsk. Både vores lærer og jeg, havde måttet sætte os ind i hvad de maritime udtryk hed på engelsk. Timerne var hårde at komme igennem.
   For Maria var det let. Hun kendte allerede gennem sit arbejde til kort, det hjalp hende gevaldigt.
   Søvejsregler, lanterner, deviation, ret kurs, og alt det andet var nyt for os. Vi var begge trætte efter dagens lektioner. Frokosten havde vi taget med hjemmefra, der ikke var nogen i kantinen. Aftenen gik med at terpe dagens pensum og overhøring af hinanden, af det stof vi havde lært. Vi var begge trætte og tørnede ind, som det hedder maritimt, klokken to og tyve.

De to næste dage var ikke til at adskille fra den foregående. Vi læste og terpede igen og igen det pensum vi skulle op i til eksamen. Vores lærer var tilfreds med os.
   Kaptajnen der var forstander for skolen, var også censor. Alt foregik på Engelsk. Jeg havde et par fejl i den skriftlige prøve, men ikke så mange at jeg ikke bestod. Maria og jeg var glade for vores beviser. Vi måtte nu gerne navigere vores båd. Om vi kunne omsætte det vi havde lært i praksis, afhang af os selv.
   Radioprøven havde været det første vi var igennem, da censor var en anden. Den gik også godt. Vi følte os godt rustet til at sejle, takkede censor og lærer, sagde på gensyn til Søren. Ham ville vi se i klubben når vi skulle aflægge den praktiske prøve, der ville han være censor..
   Vi fejrede vores nyerhvervede beviser ved at gå ud og spise. Hjemme nussede Maria mig. Hun havde spurgt om jeg havde været sur, siden jeg ikke havde skrevet i min dagbog før nu. Dertil svarede jeg det var noget stressende for mig at skrive hver aften, eller hver anden, men nu havde jeg ro til det... Har du også ro til at tage dig af din elskede? Hun havde smilet, på en sådan måde at jeg afsluttede dagbogs skriverierne med det samme.

God nat Dagbog. Det var mange dage på én gang, men det tilgiver du vel?


Dag 32 + 33
   Weekend! Tom ringede... Far i har to lejligheder, kan du have os boende i weekenden? jeg svarede ja. De ville komme lige over middag, de havde spist, det skulle vi ikke tænke på. De ville bare besøge os, hilse på Maria.
   Formiddagen benyttede vi til at gå ud og handle til aftensmaden. Vi købte også avisen. Igen havde jeg vundet i lotto. Otte og fyrre tusinde blev det. Du er heldig sagde min kioskmand. Jeg smilede bare og takkede. Det var dog utroligt så heldig jeg var.
   Tom kom med sin dejlige tilkommende kone Helene. Maria smilede hele tiden, var den perfekte værtinde. Vi besøgte Valdemar slot på Tåsinge, også de var imponeret over så smukt og nænsomt det var restaureret. Eftermiddagskaffe lokalt. Aftensmaden var perfekt, Maria var en dygtig kok.
   Vi talte om det kommende bryllup, planlagde hvad og hvordan de ville gribe det an. De ville holde brylluppet selv, ikke for mange med. Jeg tilbød at betale middagen, det var de glade for. Det var rart at have dem på besøg. De to piger grinede og fnisede sammen, deraf udledte jeg, at jeg ikke med nogen af mine børn, ville få problemer med deres accept af Maria. Hun var anderledes sagde Tom,.. men jeg kan se du er glad far, så kan Sarah, Jens, Helene og jeg også være det. Sarah fortalte mig du var en andet menneske nu, deri tror jeg hun har ret. Jeg tror virkelig Maria har sat liv i dig igen, selvom vi begge ikke forstår hvorfor mor og dig ikke kunne finde ud af det. Sket er sket, men i virker begge tilfredse med jeres nye tilværelse, mor og dig.
   Søndag formiddag tog de af sted hjemover. Vi lovede også dem at komme forbi når lejlighed bød sig.

Maria og jeg har gået en lang tur på Tåsinge. Hun dvæler altid ved Elvira Madigans og Sixten Sparres grav. Hun er hver gang rørt over de gik i døden sammen for deres kærlighed...
   Vil du dø for mig? Maria så på mig. Spørgsmålet overrumplede mig... Ja Maria, det ville jeg. Vi behøver ikke som dem skjule vores kærlighed for andre, men jo, jeg elsker dig lige så højt, så det ville jeg hvis det var nødvendigt. Hun smilede til mig... Du er så sød John. Lad os tale om noget andet.

Jeg har i aften lavet aftensmad. Maria var tilfreds med maden. Medisterpølse. Hun havde smagt det før hos mig, kunne nu godt lide det. Man havde noget der lignede i Amerika.
   Vi har hygget os. I morgen begynder hverdagen for Maria igen. Vi har det godt i hendes lejlighed. Vi nyder hinandens selskab og vores kærlighed.

Kære dagbog, i morgen er der atter en dag, vi skrives ved, god nat. Nå nej, jeg har jo aftalt med Maria at det kun er hver anden dag jeg skriver, men alligevel! Vi ses.


Dag 34 + 35 +36
   Kære dagbog. Jeg er en lykkelig mand. Jeg var nede for at hente smykkerne til Maria. Først var jeg i banken for at overføre pengene til guldsmeden. Det var ikke noget problem. Jeg fik en kvittering jeg kunne fremvise på overførslen.
   Jeg handlede ind efter en seddel Maria havde givet mig. Der var forskellige ting vi manglede, både på båden og i køkkenet derhjemme. Jeg kørte varerne til båden, og lavede mig en kop kaffe.
   På havnen mødte jeg Søren. Vi talte en times tid sammen. Han præsenterede mig for sin hustru og deres ene søn, der var tyve år gammel. De lykønskede os med vores overståede eksamen. Den praktiske prøve i vores båd var også gået efter forskrifterne, vi havde begge bestået. Flinke mennesker. Vi talte om deres ferie der skulle gå til Norge. De havde en Nauticat, toogfyrre fod. Et stort skib, syntes jeg. De ville sejle i aften, og forventede at være fremme i løbet af i morgen formiddag... Nat sejlads, sagde han, er en vidunderlig oplevelse i klart vejr, med stjerner på himlen og fuldstændig ro over det hele. Alle fyr og blinkfyr er synlige. I skulle prøve det, fortsatte han og smilede. Konen gav ham ret... Det er hende der er kaptajn, hun bestemmer farten både om bord og hjemme, han morede sig. Jeg ønskede dem en rigtig god tur.

Smykkerne til Maria var færdige som lovet. Jeg beundrede dem. Det var fagligt arbejde, det kunne jeg med det samme se. Det var over min forventning. Guldsmeden var glad for jeg var til freds med smykkerne, og håbede Maria ville blive glad for dem.
   Jeg takkede, viste dem kvitteringen og fik en nota som bevis fra forretningen på betalingen. Derudover var der certifikater på sten og kæde, samt på ringen og dens sten. Skulle jeg senere få den ide at sælge det hele, ville det være bevis på tingenes ægthed. Jo, guldsmeden var grundig. Jeg takkede og begav mig hjemad.

Maria var allerede kommet hjem. Vi talte om hvad jeg havde lavet, fået dagen til at gå med... John! universitetet har ikke aktiviteter mere i denne måned for mig. En del af de forelæsninger jeg har holdt har været frivillige, da mange elever har ferie. Søgningen har været stor. Man er tilfreds med min undervisning, det er jeg glad for. Skal vi ikke holde en lille ferie? sammen?
   Jeg smilede... Jo Maria, det lyder godt. Skal det være her i Svendborg, på vandet, eller et helt andet sted? du bestemmer. Hun omfavnede mig... John. Jeg vil gerne være alene med dig på vandet, sejle verden rundt og aldrig komme tilbage, altid være på farten med dig. Opleve og leve livet med dig. Hun morede sig.
   Nej, sagde hun så. Skal vi ikke tage ud med båden, hvile og have det rigtigt rart sammen. Vi kunne besøge din søn Tom i Århus, det vil han sikkert blive glad for. Jeg har studeret kortet over Danmark. I har mange fjorde der ser spændende ud, fjorde hvor der er læ for vind og vejr, hvis det bliver nødvendigt. Lad os pakke, køre ned til båden, sove i den i nat og stikke til søs i morgen. Er det en god ide?.. Jo, sagde jeg og kyssede hende ømt. Maria, jeg siger som dig. Bare være sammen, nyde livet og opleve friheden. Kom, så gør vi klar.
   Frem og tilbage mellem lejlighederne og båden. Endelig var vi klar med den udrustning vi mente ville blive nødvendig. Sent, klokken otte aften lavede jeg mad til os. Imens ringede hun til Ene og Ege. De ønskede os en god tur.
   Chili Concarne. Maria roste mine evner som kok. I Amerika er det ikke almindeligt at mænd kan lave mad som dig, det blev jeg glad for at høre. Vi læste bøger, planlagde turen og hyggede os resten af aftenen.

Næste morgen tog vi af sted. Ude i Svendborg Sund satte vi sejl. Første stræk skulle gå til Kerteminde. Jeg ville vise hende byen. For en let vind fra vest, ankom vi om eftermiddagen. Vi fandt en god plads i Marinaen og gik en tur op i byen.
   Maria ville give mad, vi spiste på en fiskerestaurant ved marinaen. Maden var virkelig god, vi nød den. Jeg bestilte kaffe. Der var en del gæster i restauranten, det var tydeligvis sejlerfolk. Maden var også rimelig i pris, det var ikke dyrt.. Vi havde et bord for os selv ved vinduet, med udsigt over havnen og dens aktiviteter...
   John. Hvorfor kaffen her? jeg mener du plejer at drikke den om bord? jeg smilede... Maria, må jeg byde en cognac til kaffen? hun så på mig... John! hvad er der med dig? hvad har du gang i? er der en særlig anledning til du pludselig bliver højtidelig? er der noget der skal fejres, noget jeg ikke kender til? jeg nikkede... Ja, Maria, det er der. Men først skal vi have den cognac... Ok, sagde hun og bestilte to.
   Vi skålede... Elskede Maria, sagde jeg og så på hende. Jeg elsker dig, det ved du. Og som tegn på min kærlighed til dig, din betydning for mig, vil jeg bede dig modtage en gave.
   Jeg rakte hende en aflang æske der var pakket ind. Maria så på mig, lidt genert... John. Du behøver ikke give mig gaver, det ved du. Din kærlighed er nok for mig. Den ved jeg at jeg har.
   Hun åbnede æsken... John! sagde hun og så på mig. Store tårer randt ned ad hendes kinder. Hvor er det smukt. Det er min lykkesten, den sten der sætter mig i stand til at tale med mine totem og mine ånder. Hvor er jeg glad. Ord er ikke nok til at beskrive min glæde og overraskelse. Hun rejste sig og omfavnede mig... Tak, hviskede hun. Tårerne randt ned over hendes kinder.
   Da hun havde sat sig og tørret øjnene, så hun på mig og sagde:.. John. Er det granit fra Bornholm? jeg nikkede... Ja Maria. Stenen er dig, granit stenen er fra mit land, symboliserer mig. Jeg håber det kan forenes. Hun smilede... Hvordan skal jeg takke dig?
   Jeg tog ned i lommen igen, tog den lille pakke med ringen op og rakte hende den mens jeg sagde:.. Maria, gå med indholdet i denne lille æske, så vil du glæde mig. Se på hvad det er, derefter vil jeg gerne fortælle dig noget, bede dig om noget. Hun pakkede op, kom med et lille overrasket glædesudbrud. Ringen passede perfekt. Igen kom tårerne i hendes øjne. Maria så på mig...
   Maria, begyndte jeg højtideligt. Bær denne ring som et symbol på vores kærlighed, vores samhørighed. Jeg spørger dig Maria. Vil du, når du mener tiden er inde til det, gifte dig med mig? du skal ikke svare nu. Siger du det er alt for tidligt at svare på, er jeg indforstået med du skal have tid. Selvom du ikke ønsker at gifte dig med mig, ved jeg du elsker mig og altid vil gøre det Maria. Jeg bliver ikke skuffet hvis du ikke vil. Vi kan fortsat være venner, kærester.
   Maria smilede til mig... John. Jeg vil gerne gifte mig med dig. Jeg har spændt ventet på du ville bede mig om det. Ikke nu, men når du var klar til det. Vi har begge den alder hvor vi ved hvad vi vil, vi er ikke unge længere. Erfaringen er jeg sikker på er vores fordel. Jeg elsker dig John. Jeg savner ord for at takke dig. Jeg kan kun komme på to ord til dig nu... Tak!.. Ja!.. Jeg vil gerne gifte mig med dig... Ja!
   Vi knugede hinandens hænder. Maria tog halskæden, kikkede på den og sagde:.. Den sten er mit liv. Klippen symboliserer vores trofaste og ubrydelige kærlighed for hinanden. Kæden at vi er lænket til hinanden med kærlighedens bånd. Derefter tog hun den om halsen.
   Hun kikkede på ringen... Jeg vil altid bære den, som et tegn til dig om jeg tilhører dig. Hun tog mine hænder i sine. Tak John. Du vil aldrig fortryde din kærlighed til mig. Jeg lover dig troskab.
   Vi sad og så på hinanden. Maria havde svært ved at holde sine tårer tilbage. Hun sad tavs og så på mig, smilede kærligt til mig. Sådan sad vi længe. Andre i restauranten så på os, men sagde ikke noget. Jeg er sikker på de vidste vi var forelskede, betød noget for hinanden.

Om bord igen, omfavnede Maria mig og gav tårerne frit løb. Hun var lykkelig, gentog hun gang på gang. Vi lagde os, kælede for hinanden og elskede uden hensyn til tid og sted.

Næste morgen bar Maria ringen i en lædersnor om halsen. Hun kyssede den og sagde hun ikke ville tage den på når vi sejlede. Hun var bange for den ville komme i bekneb i tovværk eller lignende. Jeg smilede.
   Turen fra Kerteminde til Århus bugt, tog os det meste af dagen. Det var sidst på eftermiddagen da vi endelig fandt en ankerplads. Vi hoppede i bølgerne og pjaskede hinanden til. Efter badet lavede Maria mad til os. De havde lovet en del mere blæst. Vi lettede anker og tog ind til en af de mange havne, der var her ved Århus.
   Da båden var på plads, hyggede vi os sammen. Maria nussede mig og takkede igen og igen for mine gaver. Hun sagde hun ikke vidste hvordan hun skulle takke mig. Hun ville finde på noget, en gave til mig, en gave jeg både kunne bruge til daglig, og som ville minde mig om hende... Jeg behøver tid, for at måle mig med din gave, sagde hun og smile til mig.

Vi aftalte vi i morgen ville ringe til Tom, fortælle vi var i byen. Vi kunne spise sammen om aftenen hvis det passede dem.

Det har været tre spændende dage kære dagbog. Tre dage jeg aldrig vil glemme. Tre dage, hvor jeg fik fortalt Maria hvor meget hun betyder for mig. Fik taget mig sammen til at fri til hende. God nat. Om to dage, vil jeg skrive i dig igen.