Du tror du kan slippe af med mig
Men jeg vil aldrig give slip på dig
Og jeg vil altid hjemsøge dit sind
Du vil høre mig hviske i hver vind
Troede du, at jeg kan graves ned
Tåbeligt, for mig får du ikke fred
Nej, jeg er dig, du er mig, vi er én
Jeg kan ikke skilles af et antigen
Som gift vil jeg forurene dit blod
Jeg vil være konstant i dit hoved
Sige sandheden om, hvem du er
Uden mig, er du ikke noget værd
Pillerne vil ikke slette mine spor
Inderst i dit sind, er hvor jeg gror
Forstår du, jeg har tænkt at blive
Her bor jeg, så længe du er i live