Kontrolgruppen og Christian koncentrerede sig, for husfreds skyld, kun om hvorvidt de forskellige tilskud blev brugt som aftalt, og virkede som ønsket.
   Det beroligede et stigende antal sarte sjæle, inden næste topmøde. Det var fortsat som øvelse til senere, understregede Monty. Alligevel fandt han stadig anvendelse for sidegevinsterne af deres undersøgelser, især når genbruget af spørgsmål og svar blev lidt for synligt i afgørelserne.
   Christian fortalte et par gange både Mont og Vernet at noget af genbruget mindede betænkeligt om aftalt vekselrytteri, men at han og gruppen kun var økonomer og hverken politi- eller spåmænd.
   Det blev taget til efterretning og Monty foreslog Christian tog en tur til Portugal og prøvede at vurdere tingene på stedet.
   Christian havde både tvivl om han var rutineret nok til den opgave, eller om det var for at få ham af vejen, mens der blev lagt dagsorden for topmødet.
   Monty rynkede brynene, lænede sig tilbage i stolen og så mod loftet. Det var normalt tegn på, sagen var afgjort på forhånd.
   "I mine tredive år i tjenesten har jeg set tre slags mennesker komme og gå. Nogen, der troede, de var skabt til noget andet og bedre, de uafklarede, der flød med strømmen og dem, der først og fremmest stillede krav til sig selv, og opfyldte dem."
   Han lænede sig forover og så venligt på Christian.
   "Både du og Karsten tilhører, af en eller anden grund, sidste gruppe. I lytter og anerkender andres ret til at ha' en mening. I er gode til at finde en fælles platform og mål for det hele. I kan både formulere det og fremlægger forståeligt."
   Han betragtede Christian skarpt. "Frem for alt, giver i ikke køb på jeres egen integritet, hvis det går mod jeres overbevisning."
   Christian så ned i gulvet, smilede og tænkte tilbage på skolen syd for Århus, træerne udenfor vinduet.
   "Det er nok fordi vi lærte det samme ved skole, sport og spejdere", mente han. "Det var sådan set Karstens og min far, der stod for det meste. De var spejderledere og skolelærere."
   Monty smilede bredt.
   "Det har han aldrig sagt, men han har fortalt lidt om din familie. Tag du bare af sted. Jeg er ikke i tvivl om det går godt."
   På vej ud af døren stoppede Monty ham med en håndbevægelse.
   "Der sidder vidst en fyr ovre i Nato, oppe fra jeres kanter. Kommer han fra samme smeltedigel?"
   "Næsten. Bare lidt nordligere," lo Christian.
   "God tur," sagde Monty og kikkede i sin lommebog.

Turen blev trods Christians skepsis, afviklet med så mange taksigelser, han til sidst troede, han have overset et eller andet. Efter Karstens forslag hjembragte han også flere flasker god portvin. En til kontoret, en til bytte eller gave og resten til eget konsum, ikke at forglemme.
   Karsten byttede omgående den ene med en flaske irsk Bushmills, som derefter pyntede i hans skab, til Declans store tilfredshed.
   En dag fik de i selskab af en skotsk kollega. Declan beklagede dengang skotterne kun ville overtage sækkepiben mod at få opskriften på Whisky med. Skotten var bare ikke tabt bag en vogn.
   "I brugte kun Whisky til syge og æsler. Man skulle hverken være syg eller æsel for at drikke den efter vores udvikling. Det var helt uden udviklingstilskud, bilag eller kontrolkontorer."
   Skotten greb den sag, de havde diskuteret og drog i triumf tilbage til socialfonden. Declan blev for en gangs skyld svar skyldig.

***

I et par dage skete der ikke alverden hos politiet, udover en kvindelig tillidsmand klagede over billedgalleriet. Den Gamle svarede, med inderlig tilfredshed at kønspolitik ikke var relevant i en mordsag, og anbefalede vedkommende, i stedet at bruge sin energi på at sætte navne på et par af damerne, så de kunne komme videre med deres undersøgelser.
   Resultatet blev at stort set hele huset lagde vejen forbi afdelingen for at 'bidrage' til efterforskningen. Et par gange måtte de regulere færdsel og kommentarer. Til tillids-tantens ærgrelse lykkedes det faktisk at sætte navn på to af de udstillede, konstaterede Den Gamle muntert.

Himself kom, ugen efter, i egen høje person, med en anden PC og USB. Han erklærede dem begge og forbindelsen fri for enhver form for ubehagelige overraskelser.
   "Nu skal i se, triumferede han. Det her er Michelozzo's. Vi kan se i loggen hun har været i forbindelse med den IP adresse. Når vi kun går på nettet, sker der intet. Men se så her!"
   Han monterede USB nøglen i Jeannes computer og klikkede på Dropbox-ikonet. En ramme, med meddelelse, dukkede omgående op over bundlinjen.
   "Dropbox folder synced" stod der og blinkede.
   "Det er et dokument vi hang op i går. Så vidt vi kan se har Boxen ikke været aktiv siden november."
   "Og hvad ligger der så i den forbandede postkasse," spurgte alle i kor, på forskellig vis.
   Himself så fornærmet ud. "Det er ikke skam ikke en postkasse. Nærmest en opslagstavle. Knapt så avanceret som Facebook. Driftssikker og stabil."
   Han så sig lykkeligt omkring.
   "Kan vi spore, hvem der har klistret hvad op på tavlen, og hvornår?" ville Nick vide. Han havde sådan set allerede en grim anelse om svaret.
   "Kan du det på en almindelig opslagstavle," spurgte himself uskyldigt.
   "Kun hvis den er overvåget, mens det sker, eller det er underskrevet", indskød Theis.
   "Præcis. Elektroniske spor findes måske. Ellers ved du jo de kun kan spores, når kilden er aktiv. Det er svært at isolere og 'skygge' dem tilbage, elektronisk, for ikke at glemme det kræver både held og dygtighed."
   Himself havde så meget anstændighed at han så bedrøvet ud. "Vi kan spore IP adressens server til Panama."
   "Hvorfor er jeg mon ikke overrasket over det?" spurgte Nick og så på de andre "Gerhards MasterCard trak på samme kilde."
   "Der må da være en, der det betaler abonnement et sted," spurgte den gamle.
   "De første to gigabyte er gratis, så der er faktisk temmelig god plads" oplyste himself.
   "Den starter som en opslagstavle mellem brugere, der også kan bruges som SMS som slettes mellem hvert nyt opslag eller svar. I øvrigt er der også elektroniske nøgler til to banker, på USB'en. Uden bank og kodeord kan vi intet stille op med dem."
   "Slet intet?" Nick så skeptisk ud. Han vidste af erfaring at Himself aldrig afleverede det hele på en gang.
   "Helt hjælpeløse er vi da heller ikke, sagde Helmut med et smil. De elektroniske banknøgler har ikke været aktive for nyligt. FTP serverene i Panama og på Jersey, har efterladt et par 'visitkort', som vi fandt."
   "Vi må altså i gang med læsning", sagde Nick og takkede for indsatsen.
   Han kendte heldigvis en på Jersey og mailede et hurtigt spørgsmål til sin kollega, Chief Commissioner Ian Broyles.
   "I øvrigt Alain". Han afleverede en lap papir. "Kan du kikke lidt diskret på kalorius her? Bare en fornemmelse."
   "Frank Sinclair, OK, jeg klarer et eller andet," lovede Alain og studerede adressen. "Jeg så på familien Schoppen, for god ordens skyld. Dem dropper jeg altså. Hvis der findes en konkurrence i at være landets kedeligste, kommer de nemt i semifinalen."

Nick stirrede arrigt på bunkerne. Det blev de ikke mindre af så efter lidt overvejelse bestemte han sig til at inviterede Gabel til bowling, som tak for billard. Så kunne fiskeri og visse personers arbejdstider, måske uformelt, drøftes nærmere - det første i hvert fald. Nick nød at fiske, gerne sammen med Alain eller Marc og andre kolleger. De kom som regel til at snakke arbejde. En mulighed for at komme helt væk og få renset hjernen, kunne undertiden være en fordel.
   USB nøglen hang stadig i sin snor og Nick, besluttede der burde gøres noget ved indholdet. Han snurrede den rundt i luften, og så sig spørgende omkring. Han kvalte er smil i fødslen. Alle tre konkurrerede i at se aktive og overbebyrdede ud. Han gik over til Alain, og smed USB'en på bordet.
   "Du er, som inkarneret bridgespiller, fortrolig med at bladre i kortene. Værsgo. Kan du og Theis ikke danne jer et overblik over det her stads. Kik først og fremmest efter navne. Hvis det er regnskab eller raketteknologi, skal det videre til de rigtige mennesker".
   Alain sukkede dybt, og studerede et foto af brødrene Gerhard, for en gangs skyld med en mørkhåret dame, fuldt påklædt, med stor sommerhat og solbriller, foran noget der lignede trappen til Sacre Ceur i Paris. Nick udpegede fotoet.
   "Bed kollegerne i Paris kontrollere hende der og spørge brormand!".
   Nick greb han sin telefon og kontrollerede om politiets faste fiskeplads var reserveret. Han foretrak at have den for sig selv og bookede uden hæmninger en weekend for et par mand et par uger senere, hvor der sikkert begyndte at komme liv i fiskene.

Alain og Theis formåede, i løbet af et par dage, under utallige suk at bladre sig gennem Dropboxen. De meddelte det bestemt ikke var raketteknologi. En blanding af jura og regnskab var det derimod helt sikkert. Stik og box gik videre til de rette mennesker i bedrageriafdelingen, der samtidig spildte en halv time på at underholde om deres arbejdsbyrde.
   "Inden jul har vi sikkert et svar, lovede de", sagde Theis "Raketter havde måske været nemmere. De mente da, det faldt under deres område".

***

De næste par dage bragte ingen nævneværdige nyheder, ud over deres kolleger i Paris ikke kendte damen på billedet. Hvis en af de elektroniske banknøgler hørte til på Jersey, kunne de altså ikke undersøges uden en dom for kriminelle forhold.
   Nick lod sig ikke gå på af den slags småting, og trøstede sig med lidt rigtigt politiarbejde kombineret med bowling, med sin nye bekendt, Christian.
   Trods alle dystre forudsigelser stillede ugen efter, en alvorlig mand med briller med stærke glas. Han stirrede måbende på opslagstavlerne, skiftevis på Nick, Alain og Den Gamle, og tilbage til tavlerne igen. Theis var ude på en anden opgave og slap for et eftersyn.
   Anmodningen om bidrag til den undersøgelse var åbenbart forbigået hans opmærksomhed. Det indhentede han omgående og fik fem minutter til det.

"Vi har sammenlignet de elektroniske banknøgler med nogen, vi havde liggende i forvejen," startede han, efter at have fået styr på vejrtrækningen. "Den ene tilhører SevenOcean Bank på Jersey. Der kommer vi ikke længere uden næste kode eller en dom."
   "Du skal ha' mange tak for indsatsen," sagde Nick. Det havde Commisioner Broyles, med de samme ord, fortalt et par dage før.
   "Det her har vi kun lavet et overfladisk gennemsyn af, må jeg understrege."
   "Og?" Den Gamle stod i baggrunden og afventede fortsættelsen.
   "Det er såmænd kun råmateriale i skabeloner af juridisk, økonomisk og finansiel karakter. Det er hverken mærkeligt eller ulovligt."
   Han lånte en computer, monterede stikket, og aktiverede boxen, drejede skærmen så alle kunne følge med.
   Han gennemgik de enkelte dele systematisk og grundigt. Hans publikum kedede sig bravt efter få minutter.
   "Mappe nummer et indeholder generelle beskrivelser af afskrivnings- og skattesystemer i forskellige lande. Han pegede og åbnede et dokument.
   "Side et er altid en indholdsfortegnelse, over dokumenter der linker til regneark i en anden mappe med færdige formler. De skal bare udfyldes med et eller andet fornuftigt."
   "Mappe to er selve afskrivningerne, med tilsvarende links". Han gik langsomt, men omhyggeligt, videre og forklarede undervejs. "Det hele kan relativt let flettes sammen, så man kan sammenligne de enkelte landes afskrivninger og skatter for at se hvilket land, det bedst kan betale sig at operere i."
   "Regneark - med forskellige, forud definerede faktorer, kan producere prognoser efter behag af resultaterne. Dem regner maskinen selv ud. Forskellige modeller og svingende renter kan flettes sammen med andre regneark, efter det første er arkiveret. Samme procedure."
   Han havde mistet sit publikum, men bemærkede det ikke, og hilste på Theis der netop kom ind og nåede resten af gennemgangen. Han gik systematisk videre, og det blev det ikke mere spændende af.
   "Og hvad kan det så bruges til." Alain gjorde sig ingen ulejlighed med at skjule et gab.
   "I kender jeres børns byggesæt af forskellig art. Det her, er et byggesæt for voksne. Klodserne downloades på skift og kan bruges til at producere et nærmest uendeligt antal prognoser og redegørelser, med indflettede regler og udvalgte kommentarer til konklusionen. De står i mappe fem og seks.
   Han smilede.
   "Alle mennesker skal ha' svar på de samme ting, i princippet. De har bare forskellige forudsætninger og skal bare bruge et overblik, der starter med det"
   "Du siger, kort sagt, det her kun er byggeklodser, som min fjortenårige dreng, uden videre kunne knalde sammen til en tyk, men fornuftig rapport om stort set hvad som helst" spurgte Alain.
   Økonomen bekræftede, med et par forbehold, den fortolkning.
   "For eksempel", startede han. "Her er et par enkelte skabeloner for ombygning, omlægning og omkostninger, og så videre. Afskrivning og skat hentes i en anden mappe, kombineret med to andre regneark, der automatisk udfyldes når man har et starttal. Det hele hægtes sammen i større og mindre enheder med lidt overgangstekst".
   Han sikrede sig alle fulgte med.
   "Lad os til eksempel sige du får nyt arbejde og en anden indtægt". Han så på Alain. "Du ønsker en ny bolig. Det hele kræver en ny eller større bil. Hver del behandles for sig, med at erstatte enkelte tal med andre. Det ender op i en samlet prognose i sidste regneark med kryds reference til de andre. Ejendomsmæglere benytter i mindre omfang et lignende system.
   Han tastede et par tal og regnearkene ændrede sig på et sekund. Han skiftede til næste billede, der kunne omforme tallene til forskellige grafiske fremstillinger i pæne farver. Han forklarende fordele og ulemper ved de enkelte muligheder.
   "Hvad så hvis konen venter barn, og har mistet sit job", spurgte Theis eftertænksomt.
   De andre kikkede spørgende på ham.
   "Kun teorien om variable udgangspunker," forsikrede Theis beroligende de andre. "Jeg skal lige forstå mulighederne i det her."
   Eksperten smilede, for en gangs skyld.
   "Intet problem. Så retter vi regnearket med nedgangen og ekstra omkostninger for ungen."
   Det klarede han på få sekunder. Maskinen fulgte lige så hurtigt med og producerede et nyt resultat. Bundlinjen gled af sig selv over i sidste opsummering demonstrerede manden, som for underholdningens skyld igen lod systemet omforme det hele til tabeller og grafer. De kunne også kombineres på flere måder demonstrerede han.
   "Kommentarer om de enkelte elementer kan super nemt, vælges fra forskellige mapper, der som sagt starter med en grundig fortegnelse over indholdet. Lovgivning for flere lande, med kommentarer, er også til rådighed, og kan supplere. De findes i mappe tre."
   Han havde igen mistet sit publikum som alle skævede til Theis, der tog det med godt humør, og rystede på hovedet.
   "Vi kan altså på ti minutter knalde et par prognoser sammen i en ny rapport på mellem femten til tyve sider, som efter ønske kan udvides med varierende kommentarer af juridisk, økonomisk eller politisk art, som der også er henvist til. De ligger i mappe syv og otte."
   "Særlige bilag kan nemt isoleres og lægges bagerst. De fleste justeres ved hjælp af regneark, og en enkelt funktion til dokumentfletning".
   "Kan maskinen samtidig producere en afsluttende konklusion, og hvordan?
   Eksperten grinede højt.
   "Du får som regel et indtryk af det, modtageren ønsker at høre, allerede i instruksen. Det skal bare begrundes. Det er der forskellige forslag til i mappe ni, hvor man kan nøjes med at justere teksten.
   Den gamle rystede på hovedet. "Nå men vi har altså kun to voldssager, som har skaffet os det der på halsen. Hvis vi kræver lidt ulovligt, eller navne, vi kan gå videre med, vil du gøre os meget glade".
   Han stirrede bestemt på manden, der pudsede sine briller.
   "Har du fundet det?"
   Økonomen pudsede brillerne og rystede på hovedet.
   "Beklager. I Box'en og ligger der to færdige rapporter. De er sat sammen af dele fra mapperne. De skal bare kopieres over på et firmapapir. Om i kan bevise det er sket med svigagtig hensigt, og hvem der har fået det, er et åbent spørgsmål. De kan sælges som bilag til et eller andet med en konklusion, der passer til formålet. Om det er ulovligt kan jeg ikke udtale mig om. Mapperne på USB'en svarer til dem i Dropboxen."
   Økonomen returnerede USB'en, som Nick modtog med et skuldertræk. Han var på vej ud af døren, da han vendte sig om.
   "I må lede efter en, der styrer trådene i begge retninger, og ved hvad han gør."
   "I har ikke en sag, før han selv får noget ud af det. Der kan sikkert laves fine forretninger med at lave forskellige vurderinger om samme emne, på den måde. Som sagt er jeg ikke engang sikker på det er ulovligt."