Februar startede pænt. En dag hvor vejret besluttede at vise sig fra den rigtigt pæne side med sol fra en skyfri himmel afgjorde Christian han ville spadsere hjem. Karsten var optaget og Christians seancer med lobbyistinden, Christine var stoppet lige så brat, som de startede.
   Chrisitian stod på fortovet og nød luften i dybe drag. Bag ham kom Gerhards motorcykel spindende op fra kælderen. Det var en velholdt, skinnende Easyride, der var genstand for meget misundelse, ikke mindst når han havde en pige bagpå.
   Christian vinkede til Gerhard der drejede af, satte farten ned og stoppede ud for Christian. Han slog visiret tilbage og de talte kort sammen til Gerhard afslappet vinkede farvel og speedede op igen og gled ud i trafikken.
   Den dobbelte boxermotor skiftede lyd fra veltilfreds kat til et brøl fra rovdyr på jagt. Christian så misundeligt efter maskinen og Gerhard der langsomt gled frem til rundkørslen.
   Der afventede han en plads blandt mylderet af alle de andre, der også ville hjem.

En rød, snavset bil, kom langsomt kørende, skiftede bane og satte farten ned til der kom hul på køen. Pludseligt skar den længere ud på gaden foran en anden der måtte bremse og dyttede arrigt. Den røde vogn speedede voldsomt op, gled ud i rundkørslen, skar på tværs af to baner og påkørte Gerhards motorcykel med et brag.
   Gerhard blev kastet af cyklen, ind mod yderbanen. Christian så han blev påkørt igen og kastet videre af en, der forgæves prøvede at undvige. En tredje bil forsøgte desperat at undvige Gerhard, og stødte ind i en anden bil med et brag.
   Trafikken var stoppet i rundkørslen. Den røde bil speedede op, smuttede gennem et hul, speedede yderligere op og forsvandt slingrende med stor fart ned af Auderghem.

Christian var stivnet i chok og vantro, fattede sig og løb mod stedet.
   Gerhard lå på siden i yderbanen, midt i en blodpøl, der hurtigt voksede. En af de forulykkede havde fået kortsluttet hornet. Motorcyklen lå et stykke derfra. Tililende samlede sig om Gerhard, men stoppede, uden at røre ham mens flere ringede efter hjælp.
   En Politivogn tvang Christian væk fra fortovet hvor han stod stivnet og betragtede optrinnet. Han kom til sig selv og gik langsomt og tøvende de sidste meter mod rundkørslen, mens han trak vejret tungt.
   Da han nåede derhen var Gerhard allerede dækket til. En pøl blod bredte sig stadig på asfalten. Politiet dirigerede trafikken den anden vej rundt og afspærrede området.
   Christian kastede op, og støttede sig til en lygtepæl. Han rystede over hele kroppen. Det hele var sket så hurtigt, han ikke havde opfattet det endnu.
   En politimand opfattede hans tilstand med et blik, fik ham ned at sidde på fortovet med ryggen til rundkørslen, så han ikke kunne se blodet. Betjenten begyndte at tale dæmpet til ham, men Christian opfattede det ikke.
   Christian fremstammede få usammenhængende ord.
   "Min ven, Gerhard" og pegede. Politimanden fandt blok og blyant frem og bad om navn.
   ***

Halvanden time senere sad Christian på den lokale politistation med et tæppe om skulderen. Mens en ambulance bragte Gerhard væk blev Christian, som vidne, bedt om at tage med på stationen.
   En læge havde set på ham, stillet et par spørgsmål, og havde ordineret en kop knaldstærk kaffe og en pille. Christian rystede stadig.
   En kvindelig politibetjent holdt ham med selskab og talte dæmpet om ingenting, som Christian alligevel ikke opfattede. En venlig sjæl kastede et blik på ham gennem ruden i døren, forhørte sig om situationen, og om han var kørende. Et minut efter kom manden tilbage med en gigantisk Cognac.

Døren gik op. Politikommissær Duraux spadserede ind, og så alvorlig ud.
   "Dit navn, fik vores sag til at dukke op" forklarede han. "Vi skal orienteres om sager i forbindelse med dine kolleger". Han betragtede det halvtomme Cognacglas, satte sig, og så på Christian.
   "Er du i stand til at fortælle hvad du så?"
   Christian gentog for tredje engang, og nogenlunde sammenhængende, hvad han havde set. Nick gjorde nogle få notater, men blev afbrudt af en betjent. En hviskende samtale fandt sted ved udgangen.
   "En rød bil, der svarer til din beskrivelse, er udbrændt i Elsene. Den bil er stjålet, for et par timer siden, fra den nedre bydel"
   De fortsatte et kort øjeblik. Christian fortalte om sin forbindelse og kendskab til Jonas. Til hans forbavselse, kendte han ham efterhånden bedre, end han vidste. Duraux havde en intensiv, men venlig måde at spørge på. Hans rolige, mørke øjne forlod ikke et sekund Christian, mens han talte. Nick spurgte roligt videre og noterede langsomt undervejs.
   Christian fandt stumper af sladder og oplysninger frem, han ikke vidste han have. Nick ville vente til senere med at sætte det hele systematisk sammen.
   Efter en time på den måde lænede han sig tilbage i stolen og så op mod loftet med lukkede øjne.
   "Du har altså ingen forbindelse, overhovedet, med Jonas Gerhard, udenfor arbejdet, og har aldrig haft det. Er Det korrekt opfattet?"
   "Vi har spillet squash nogle gange i de sidste par uger, og drak øl bagefter. Vi deltager i de samme møder og middage, og ellers intet," bekræftede Christian. Han var tom og mat, ud over enhver beskrivelse.
   Chok, samtalen med Duraux og mangel på mad havde drænet ham for enhver energi. Klokken nærmede sig enogtyve. Christian var efterhånden holdt op med at ryste. Gerhard havde været død i tre timer, og han havde ikke spist alverden den dag.
   Nick rejste sig op.
   "Skal jeg sørge for at du bliver kørt hjem?. Jeg skal lige ordne et par andre ting, men vi skal sikkert tale sammen igen, når jeg ved lidt mere. Skal du ud og rejse i nærmeste fremtid. I rejser mig bekendt en del."
   Christian fortalte det ikke lå i hans opgaver endnu, men måske ville komme, på et tidspunkt.
   "Rejste Gerhard?" spurgte Nick nærmest tilfældigt.
   "Overhovedet ikke". svarede Christian. Han havde eller beskrevet Gerhard og hans arbejde grundigt, troede han.
   "Vi tales nærmere ved," lovede Nick " Jeg kontakter dig hurtigst muligt." Han sagde et par ord til en mand bag skranken, der uden kommentarer udleverede en seddel til en taxa. Duraux vendte sig om for at gå.
   "Du tror da ikke at der er forbindelse mellem de to ting - overfald og ulykke," spurgte Christian vantro.
   "Det ville forbavse mig," beroligede Nick. "Men vi udelukker intet på forhånd. Jeg kontakter dig som sagt om et par dage. På gensyn."

Sikkert hjemmede ringede han til Karsten. Han stillede tyve minutter efter, samtidig med buddet fra grillen. Christian var glad for, han ikke skulle være alene. Han fortalte både om Gerhards ulykke og om alt det Duraux nogle dage før havde fortalt om overfaldet.
   Christian og Karsten tilbragte aftenen med at diskutere det mulige og mest usandsynlige.