AFSNIT 13

Juleaftenerne var i Karl H's barndom af de lykkeligste slags. Det var ikke sikkert at der altid var midler til at køre de helt store jule fester i det lille hjem og derfor foregik den højtids højeste højdepunkt også flere gange hos familie medlemmer, for det meste hos bedsteforældrene for familiens sammen hold var og er ikke af den stærkeste slags.

Der var også meget stor forskel på hvordan festen blev "brændt" af hvis det var der hvor Karl H var da han var 12 år og hvor han sad, hvor vi stoppede historien denne jule aften, efter at han netop havde pakket gaven fra bedsteforældrene, på faderens side og værterne på denne julefest og hos bedsteforældrene på moderens side. Hvor der var masser af kærlighed indenfor hos Farmor og farfarens domæne i Næstved, så var der ikke just den samme varme stemning hos moderens forældre.

Når der skulle holdes jul i de kolde rum hos mormor og morfar så var det ikke med den største begejstring hos ungerne. Og her var også virkelig koldt, ikke bare mellem bedsteforældrene, men også fysisk i huset, her var ingen central varme, men kun en petroleums ovn der skulle varme hele hytten op, det var faktisk således at man kunne vågne op om morgenen, når man overnattede om vinteren, med en frossen og rimet kant på dynen som var opstået på grund af den ånde som man åndende ud i løbet af natten, jo her var det ikke en udsøgt fornøjelse når man skulle på toiletbesøg i løbet af natten, man fik opbygget en evne til at holde sig i ekstra lang tid, hvilket også fik tiden til at føles meget længere, men selvfølgelig gav det en meget større fornøjelse at skulle komme af med de i kroppens nederste dele, opsamlede "affaldsstoffer".

Nu var det ikke således at "kulden" mellem bedsteforældre blev overført til resten af familien, det var faktisk ikke så kedeligt at komme på besøg når man var barnebarn og der blev taget sig godt af en når man var på ferie eller som det jo skete, holdt jule aften og mormoren var en sand mester til at lave mad. Ikke nok med at selve julemaden var af en meget udsøgt fornøjelse, så var 1 juledags julefrokost også en oplevelse værd. I sær hendes lune frikadeller var af en hel anden verden og det var faktisk lykkes Karl H t få tiltusket den "hemmelige opskrift" og når han agerede "kok amok" i køkkenet over for hans egen unger, så var frikadellerne bare noget af det største som kunne overgå hele den lille families, når man tænker i den gastronomiske verden.

En juleaften her blev holdt efter meget konservative normer, det til trods at det var en ren arbejderfamilie, mormoderen hjemmegående og morfaderen tømmer og de fleste år som form snedker på Holmegård glasværk, hvilket var til stor moro for Karl H mens han gik i skole og udtrykket: "din far er ikke glarmester", når man stod i vejen for udsynet til et eller anden, idet at han jo så kunne svare: " nej men min morfar arbejder på et glasværk" og den var jo meget svær og augmentere imod.

Når men tilbage til hvordan en juleaften forgik her i dette domæne.

Som regel indfandt familien om formiddagen på selve juleaftensdags og som det jo er på denne dag, er det gang i forberedelserne og derfor blev ungerne gennet af vejen og sendt på gå tur i selve byen sammen med morfar som gav den som guide, hvilket bekom ungerne vel, da det bestemt ikke var kedeligt og taget på tur med den kære "bedste" som kunne fortælle en masse historier, på en utrolig spændende og underholdne måde, der bestemt kunne fast holde familiens yngste generationer.

Den faste rute var op omkring det gamle vandtårn, ned forbi stadion hvor byens stolte fodboldhold holdt til og så ned i byen forbi rådhuset hvor den "frygtelige troldeskulptur" stod midt i et springvand, Karl H var lidt bange for "monstret" der stod der midt i fontænen og spyttede vand ud af munden og morfaderen som kunne være noget af en spøgefugl kunne ikke lade være med og drille og hver gang de gik forbi trolden, på besøgene i den syd sjællandske købstad, sagde morfaderen med en spydig stemme spøgte: "Nu kommer trolden og tager dig": så lød det prompte fra Karl H: "så kommer mormor bare med karkluden".

Dette var jo en kende tankevækkende og tænke på hvordan den bette gut kunne komme på sådan et forsvar af et eventuelt angreb af den meget "farlige" stenskulptur, kunne det mon være at han selv havde mærket dette rengørings tekstil, når han var blevet en kende for fræk uden besøgene hos bedsteforældrene og så på den måde viste hvilken smerte det kunne forvolde en, hvis dette var tilfældet skulle selv en trold jo ikke vide sig for sikker og bare havde afholde sig fra og angribe.

Næste stop var på broen over jernbanen, hvor der var udsigt til selv bane stationen og man kunne følge togenes afgang og ankomst og nogle gange var der hele togstammer der bare kørte forbi uden og stoppe, samtidig det var omkring den tid hvor der stadigvæk var enkelte store damp Lokomotiver i drift og noget af det sjoveste var når et sådan tog kom kørende med fuld damp under broen, så stod drengene med deres morfar, lige midt i røgskyen som var delt af broen på en måde at der var røgfrit midt imellem dem røg sky lokomotivets skorsten sendte op mod himlen for og blande sig med skyerne der drev forbi.

En af de situationer der står prentet mest i Karl H's bevidsthed, var dengang da de stod der, morfar og to brødre og ham selv, på broen over skinnerne, mens et eksprestog til Nykøbing Falster kørt forbi. Alle vognene efter lokomotivet var røde, undtagen den sidste, den var grøn og dette afstedkom følgende spørgsmål fra den ældste broder: " Morfar! Hvorfor er den sidste togvogn grøn?" men inden Morfarderen fik svaret: udbrød Karl H som var den yngste af flokken, "det kan du da nok regne ud" og forsatte: "de havde ikke mere rød maling"

Derefter var det meste af formiddagen gået og turen gik igen hjemad, hvor mormoderen havde haft gang i tilberedningen til en frokost, der levede op til hendes motto: "Spis, Spis, Spis", næ der var ikke nogen som helst mulighed for at gå sulten fra "borde" når man var på besøg hos bedsteforældrene i Næstved.

så langt så godt med denne juleaften denne her gang var Karl H 8 år gammel, hvor trolden var truende, eller måske den mænge mad som nærmest blev proppet ned i halsen på den lille purk, der var årsagen til jule haderiet og ikke dengang da han var 12 og havde åbnet julegaven fra bedsteforældrene på faderens side, der var årsagen til jule haderiet, vi får at se, måske i næste afsnit. fortsættes

AFSNIT 14

At holde jul hos bedsteforældrene på moderens side var på den ene side anderledes og meget specielt. Men det havde da også sine fordele, man skulle lige forberede sig på at der intet fjernsyn var, det eneste der forbandt huset med omverdenen fra en gammel radio der sikker havde været en meget modernet sag for godt 50 år siden, det var en af de slags der lod en kraftig varme udvikling, fra en række store radiorør, supplere petroleumsovnen med varme i stuerne.

Det der var noget af det bedste var alle de gamle kravlenisser som helt sikkert havde mange år på bagen, helt sikkert var der nogle der havde en alder på som matchede deres skaber og opfinder, en hvis Hr. Bramming der lod de første af slagsen se dagens lys engang i fyrrene..

En opfinder type var morfaderen. Han kunne udtænke de mest mærkelige "Storm P" maskiner til forskellige formål og de havde ligesom den folkekære tegneserie skaber og skuespillers (m.m.) konstruktioner, at de virkede.
Men hans juletræ kunne få den værste frygt hos en lille 8 åring gut, der virkelig ønskede at få det største juletræ der fandtes, som midtpunkt i stuen hvor festlighederne og gaveuddelingen skulle foregå, til at blive det største mareridt og skuffelse på denne store dag.

Som voksen kunne man godt trække på smilebåndet og se det praktiske i selve opfindelsen, som var et kvadratisk stykke træ af en hvis tykkelse, der var fyldt fra top til bund med udboret huller som man kunne fylde med grangrene og vupti så havde man et juletræ.

Nu kunne det jo være et fint træ, en slags forløber på de der plastisk træer men slog ud og som man kunne lave en flot symmetri, lige som et juletræ fra en Disneys film og det var det sådan set også, men størrelsen havde noget at ønske sig, det var vel ikke over 50 cm fra toppen hvor stjernen sad til bunden af foden og dette kunne ikke imponere en juleelskende Karl H.

Selv aftenens forløb var ikke af den dårlige slags, tværtimod. Morfaderen var også musiker og når han strøg "hestehårene" hen over strengene på sig violin, til julesangene, så var der ikke et øje tørn og hvis hans kammesjuk var med, kunne de to spillemænd som havde erfaring fra diverse forsamlingshus baller, virkelig få stemningen til at svinge op til uanede højder.

Historier fra "de gode gamle dage" blev fortalt, men en entusiasme der fik en til at glemme at man var i et hus hvor fjernsynet endnu ikke havde fået sin fod inde for og som nævn var maden af ypperligste kvalitet og der manglede heller ikke julebag og konfekt, så den kolde fornøjelse det var at krybe ned under de meget tunge gammeldags fjerdyner, i ved, dem der bare lå så tungt at man ikke kunne bevæge sig, blev noget lettere når man trætte og medet handlingsmættes faldt omkuld sendt på julenatten. Næ her var der ingen grund og ej heller en spirende jule haderis grund der kunne være årsagen til den senere voksne tilstand hos Karl H.

Se når man så dagen efter skulle til Bedsteforældrene på faderens side for at indtage den traditionelle julefrokost, så var det som om at man trådte ind i en helt anden verden også selv m hovedtrækkene var de samme, men måske var det anderledes i at her var det et modernet hjem og her var underholdning mere materialistisk, så som et styks farve tv til at fordrive ventetiden i

og her var det jo også at juleaftenen hvor Karl H var 12 år og lige havde pakket gaven ud fra bedsteforældrene (på faderens side) foregik og om dette var årsagen til hans jule haderi får vi måske afsløret i næste afsnit...fortsættes

AFSNIT 15

Juletid traditioner, faste på det nærmeste uundværlige, vi snakker her ønskesedler, og derefter indkøb af gaver, grantræet og dertil pynten og lyskæderne. Julefrokosterne både de familier og de firmamæssige.

De sidste er selvfølgelig noget som foregår i voksenlivet, så vi springer lige lidt frem i Karl H's ungdom der hvor han som så mange andre i vort lille land, deltog i den årlige firma julefrokost, se her var vores hovedperson på hjemmebane, en sand mester til at deltage især de firmarelaterede var noget der tog kegler hos Karl H og tiden op til fru Vera kom på tværs og lavede det livslange "mandsopdækning" også kaldet ægteskabet, så handlede det om mad og drikkelse, scoring af det modsatte køn, mere drikkelse og mere mad osv., men så kom Vera "dansede" ind i hans liv og dette i øvrigt efter en julefrokost, fra derefter var det slut med julefrokost disciplinen der går under kategorien: "kvindejagt".

Lad os lige smutte tilbage til begyndelsen af Karl H og den dengang frøken Veras første møde der senere skule udmønte sig i den omtalte kærne familie, der ikke rigtigt kan få julestemningen op og køre, fordi de ligesom en bil med et tabt hjul, mangler den del der for helheden til at fungere, når det er julestemning det gælder, nemlig Karl H's juleglæde, eller måske bedre formuleret: "manglende" juleglæde "
Man kan roligt sige at det ikke var forbundet med den store kærlighed, den førstegang de to hjerter "krydsede klinge" deres første møde var mildt sagt egentlig ikke forbundet med den store romantik, i hvert fald ikke i første omgang.

Begge var ansat i det samme supermarked, Karl H som butiksassistent, Vera som studerende, der havde job i fritiden som kassedame, hvilket stort set altid var forbundet med et meget anstrengt forhold mellem de to, Karl var lettere irriteret over alle de gange opkaldene kom fra kasselinjen fra Vera så var det næsten altid forbundet med en anstrengt tone, hun syntes han var lidt for "karl smart" og han syntes hun virkede lidt "blonde dum" med alle de ting hun kunne finde på og kalde ham op til kassen.

Der var så absolut ingen tegn i solen og månen på at de her to kamphaner skulle smæde lænkerne sammen og stifte familie i et godt sammentømret ægteskab for og finde ud af hvordan det tøede op og der kom amoriner i luften, så skal vi netop tilbage til den første julefrokost hvor de fandt ud af at deres hjerter talte samme sprog.

Det var først i december og julemåneden er lige startet. Som alle andre firmaer i dette land, i hvert fald de fleste, holder dette her supermarked også den årlige fest, for deres ansatte og denne her gang havde ledelsen i butikken besluttet at festen skulle holdes i den lokale idrætshals selvskab lokaler, med alt mad og drikke betalt.
Som traditionen tro, samlede forskellige grupper af det ansatte, sig til forskellige for fester, nogle private, andre på byens pubber og værtshuse, det sidste var meste "drengene", som ikke tænkte på så meget andet end at "fjolle" og drikke sig mod til at være seje, korts sagt at få lagt bunden.
Pigerne samles til at "small talke" som en hel "hønsegård", og lægge slagplaner om at få kloen i de "smukke" fyre, mens de bader og klæder sig ud, lægger makeup for at se hamrende rå lækre ud., alt imens de nipper til lidt kold hvidvin, eller Lambrusco.

Se nu vil den skarpsindige læser bemærke at det er to vidt forskellige måder der lades op på og umiddelbart det den rene kollisionskurs, de er ude i, i sær når det videnskabeligt er bevist er romantikken pigerne går efter mens fyrende er lidt mere primitive og har det lidt mere jordnære erobrings strategi i tankerne, der i hvert fald ikke havde noget med varigtig forhold efterfølgende.

Nu inden der dømmes på forhånd, så skal til gutternes ros siges, at de meget gerne vil romantik først, før de nedlægger "byttet", men nu er det jo således at Romantikken meget ofte hos fyrene er stærkest i ædru tilstand mest der her mangler en vis portion selvtillid til at udføre denne posering over for "tøsebørnene", når der så indtages en vis mængde alkoholiske drikke, forstærkes evnen til at ville romantik, desværre er det selvtilliden der har overtaget føringen dette er ikke særligt romantisk, nej det er ikke nemt, når kvinde og mænd kommer fra hver sin planet.

Julefrokost forberedelserne i de små kliker tog fart. Karl H havde valgt at forberede sig til festivitassen hos han bedste ven og kollega Espen J og de var taget hjem til ham for at bade, foretage omklædning og indtage en stor mænge alkohol i form at diverse julebryg og mens de indtog bygerne af juleøl, i en lind strøm, fik de pludselig en åbenbaring og hvad de syntes var en rigtig god ide og de gik straks i gang med at føre ideen ud i livet

Hvad det var de fandt på og om denne super gode ide var starten til Karl H's Jule haderi kunne var rart og få på plads, måske var det så det er den famøse juleaften med to julemænd, eller dengang da en pakke der lige var åbnet, da vores hoved person var 12år, tja det vides ikke, men måske kommer svaret i næste afsnit fortsættes

AFSNIT 16

Julefrokosten, den årlige tilbagevendende begivenhed i de fleste firmaer ud over det ganske land og som de ansatte ser frem til med glæde, mens der mange gange er det modsatte på hjemmefronten hos de respektive partnere, der har tanker om hvad der kan ske, når indtagelsen af alkohol bringer fornuften i ubalance, hvilket kan føre til utroskab, tåbelige udskejelser og opførelse der efterfølgende skilsmisser og fyringer.

Det årlige firma julebegivenhed skal også løbe af stablen i vores hovedfigurs firma og Karl H og hans Kollega Espen J hjemme hos sidstnævnte, der stadigvæk boede hjemme, for at lægge bunden og få badet og klædt om, så både det indre og det yder blev klargjort til og imponere de hunkøn der skulle dukke op senere, enten til festen eller ude i nattelivet dagen efter.

Til selve festen havde de to sammen med deres kollager Anton O og Olafur P, fået til opgave at sørge for lidt underholdning og det havde løst ved lidt optræden som Bakke sangerinder i fuldt udstyr med kjoler, parykker og højhælet fodtøj. Så ugen op til var gået med besøg i diverse Genbrugser og røde kors butikker for at finde udstyr og det var næsten lykkes lige bortset fra at Olafur Ps skonummer var af en god violinkasse størrelse og fremskaffelsen af stiletter var ikke lykkes, så han måtte ty til sine brune fodformede ørkenstøvler. Men alligevel fungerede alt ved prøverne og de fire gutter var sikker på at gøre lykke.

Tilbage til Espen J og Karl H's omklædning og bundlægning med adskillige juleøl og om dette løsnede en masse kreative tanker, skal være usagt men i hver fald kom de på en som de selv syntes en fantastisk ide da de skulle finde en jakke til Espen J i hans fars gaderobe, nemlig at samme sætte tøjet så det over hoved ikke passede sammen, Faderen tøjsmag var meget spraglet og de tænke på at hvis de nu skilte sig lidt ud med en masse pangfarver og rustikke habitter fra ruderkonges tid, så ville de fremstå noget mere festlige og efterfølgende overstænket de sig over det hele, både inden for tøjet og uden på. med al den parfume, deodorant og eau de toilette dufte, krydret med Old Spice og dette gav en meget stærk duft så selv de blive ville kunne ha fået øje på dem, jo de var blevet synlige for både øjet og næsen.
Ikke et øje var tørt da de ankom til festen og ej heller nogens næser kunne holde fri for den dunst der dampede af dem, det var lidt med blandede følelser de blev modtaget, men det var de to gutter ligeglade med, de indtog deres pladser og efter chefen havde budt velkommen kastede de sig sammen med deres kollegaer over julebufferen.

Festen gik derud af og som altid føj det med ukvemsord hen over bordet mellem Vera og Karl H, hun var ikke just begejstret får de skøre påfund som de to gutter havde fundet på, ordret barnlig blev brugt flere gange og tanken om hvad de fire havde fundet på som underholdning havde hun heller ikke de største forventninger om og nu var tiden kommet hvor drengene skulle på.

Karl H og øvrige tre i underholdning komiteen forsvandt og vendte tilbage omklædte og klar til og opføre: "Køb blomster " sangen. Syntes der mødte festdeltagerne da de fire "damer entrerede festlokalt var fuldstændig ubeskriveligt, der blev helt stille og selv snaksaglige og fordømmende Vera sad med tabte mundvige og var fuldstændig som de andre i lokalet ingen havde ord for det de så.

Fire gutter i kjoler, parrykker og de 3 på stilletter som de meget usikker og vaklende gik rundt i lokale og sang den berømte vise fra Bakkens Hvile, mens de smed rundt med røde roser på må og få ud til deres kollegaer, der efterhånden løsnede op og brød ud i jubel og flere kom med tilråb, selv Vera var en lille smule imponeret af underholdning og Karl H's lange røde festkjole, med den lange slidse kunne hun rigtig godt lide og da han vaklede forbi på de høje hæle, spurgte hun med et glimt i øjet om hun kunne lån den ved lejlighed, så måske var der tændt en lille gnist fra hendes side, men Karl H afviste med en bliv om at hun godt kunne sparre sig og hun kunne godt glemme alt om at dele noget med ham.

Det var ikke bare Vera der viste interesse for de udklædte damer, der kom spydige tilbud til dem alle og Bagermesteren faldt faktisk på knæ og tilbød ægteskabets hellige bånd for Karl H som dog venlig afviste den noget påvirkede bolledejs bokser og viftede ham elegant væk med det nylon "indpakkede" højre ben som jo kunne strække ud af højtslidsede røde festkjole.

Jubelen og applausen ville ingen ende tage, underholdningen var godkendt og en kæmpe ros fra alle og Vera var blevet en smule tændt og som aftenen forsatte prøvede hun ihærdigt og få Karl H på dansegulve, hvilket ikke lykkes så vidt han huskede, men jo længere vi kom ud på natten og jo mere juleøl der blev kørt ind, så forsvandt dømmekraften og ikke mindst hukommelsen og måske var det ikke så tosset at chefen var kørt hjem og ikke så den vildskab hans ansatte festede videre med til langt ud på lyse morgen timer.

Om morgenen eller op af formiddagen vågnede Karl H op med noget af en hovedpine, han kiggede rundt og kunne ikke kende de lokaliteter han var havnet I og hvilken seng han lå i, meget forvirret kørte tankerne rundt i hoved, han havde ingen erindring i hvad der var sket og hvordan han var kommet hertil og slet igen anelse hvor han var.

Pludselig mærkede noget bevæge sig ved siden af ham og meget forskrækket lod han sit blik glide ned på den dyne der lå ved siden af ham og til hans store forfærdelse så han at under dyne lå der en person. Tankerne løb meget hurtigt og tangen om at det måske alligevel var lykkes Bagermesteren at få overtalt ham til gifte mål, han løftede forsigtigt lidt af dynen og synet der mødte ham fik hans hjerte til og standse, det var ikke Bageren. men det der var meget værre for den person der lå der var jo... ja i kan jo selv gætte hvem det var.

Måske får i svaret i om dette syn var årsagen til hans jule haderi, vides ikke...måske får vi svaret i næste afsnit.

AFSNIT 17

Hvad det var der gemte sig i sengen ved siden af Karl H lever foreløbig lidt i det uvisse, men at det kom til og påvirke hans liv fremadrettet var ganske vist. Men den lader vi lige ligge lidt endnu, for vi vender igen tilbage til hans barndom og kigger på en juleaften, der altid var lidt specielt og som kun børn kunne få lov til og opleve, nemlig en julefest på faderens arbejde der foregik i "Kongens klæder"

Juleaften, hjerternes fest, dagen eller måske rettere aftenen hvor tiden står stille i nogle timer, det er ligesom alt fjendskab er slettet og ikke eksisterende, fred og idyl, i hvert fald i vores del af verdenen, fylder sig stort ud i hele aften luften.

Julemanden har travlt, men han er jo ikke den eneste denne her aften og selv om han sikkert har meget og se til, lette alle de breve med ønsker fra børn over hele kloden, derefter stå i spidsen for hans alfer i hans værksted ved fremstilling af gaverne og til sidst sørger at dele dem ud til børnene i hele verden, jo man må konstatere at den kære Julemanden har hænderne fulde og det mest fantastiske er, at han når det hvert eneste år.

Det samme kan jo siges om juleræset op til blandt almindelige "dødelige", hvor der virkelig er tale om at det der skal nås inden dagen oprinder, foregår i et heftigt tempo, med en stress tærskel der ligger helt oppe i det røde felt, med alt det der skal nås, juletræ, julemad, julebag, konfekt fremstilling og gave indkøb, det sidst kan lyde mærkeligt når gaverne jo skal komme med julemanden, men det skal man vist ikke tænke så meget over.

Men på den store dag er det som om freden sænker sig og alt ånder ro og masser af hjertelighed, måske ville det være godt hvis vi menneskers godhed strakte sig ud over højtiden, det siges jo at julen virkelig varede helt til påske, eller i hvert fald til fastelavn, man kunne jo ønskesig at budskabet om hjerterum strakte sig endnu længere i vores bevidsthed.

Når det handler om at holde jul hos Karl H's Familie, så var det nok julen på "farmands" job der var lidt mere af en anderledes slags, for det skete jo ind imellem af familiens patriark på job, så holdt hele menageriet flytte dag og juleaften blev flyttet ud på faderens arbejdsplads.

Karl H's fader var militær mand, i "kongens klæder" og af den gammeldags slags, i hvert fald ud af til og over for de tre brødre. Det var den danske marine der nød godt af hans tjeneste, i øvrigt sammen med en stor del af naboerne på vejens fædre.

Stedet hvor de stolte bysbørns fædre arbejdede, var en torpedostation, et sted hvor det danske frømandskorps blev uddannet, også stedet hvor vores kronprins "Frede" kalder på området: "Pingo" tog samme uddannelse., torpedoerne til flådens ubåde blev fabrikeret her, ligesom diverse miner, med eller uden horn kom til veje i stationens værkstæder.

De stolte børns fædre havde til opgave at side og holde vagt i hundehuset ved indgangen til område og tage i mod indkomne telefonsamtaler, alt i alt en meget, for børnenes uvidenhed, kedelig hverdag, næ barnetroen var intakt hos alle ungerne, det var stolte over at tro deres fædre "holdt vagt" og passer på lille Danmark mens de og hele resten af nationen lå og drømte søde drømme.

At færderne indimellem skulle holde vagt på selve juleaften, var jo en selvfølge, nogen skulle jo tage tjansen og når det skete, blev familierne inviteret til at feste med de "konge tro tjenere", der jo havde til opgave at "passe på Danmark" mens alle i hele nationen hold juleaften.

Mødrene elskede denne her slags juleaftener, i hvert fald når det galt afslapningen, for selvfølgelig var det ikke en rigtig familiefest, da man skulle holde juleriet med andre familier, men der var ikke så meget arbejde ved julen de år, når festen ikke skulle holdes hjemme og traditionen tro kunne de aflevere ungerne allerede hen over middag hos farmand på jobbet, mens de selv kunne få deres sidste gøremål på plads, så som at klar gøre næstedags julefrokost, når den tjenestegørende husbond vendte hjem fra "krigen" og efter et par timers søvn igen, krævede at der kom noget godt julemad på bordet, til ham og de inviterede familiemedlemmer, der er inviteret til endnu en bid brød og en snaps, ganske som man plejer i dagene efter juleaften.

Ungerne brugte ventetiden på at drøne rundt på den kongelige marinens anlæg, især "legepladsen" hvor de fremtidige "frømænd" blev tyranniseret, blev testet og det kunne ske på en måde, med sådan et vovemod at de intet anende mødre og fædre, nok havde fået julekulør i ansigtet der ville være i samme farve som den hvide jul en stor del af den danske befolkning ønskers sig år efter år, men som sjældent går i opfyldelse", jo her var virkelig kommende vovehalse i vente og at der ikke skete de større uheld, var lidt af et jule mirakel.

De unger der ikke gad og bruge energi i den naturlige omlæggende skov, brugte tiden i "kasernens biograf, hvor der blev vist film, som nok ikke matchede programmet ret meget med de film der blev vist i den lokale biograf, for dem der var medlem af skolernes børnefilms klub, man kan roligt påstå at der ikke var taget højde for at der var mindreårige blandt publikum i juledagene på militær anlægges biograf. Der blev da vist film der kunne tåle et par børneøjne, her var der "natur" film af forskellige changer der dækkede hele vores fauna, ligeså diverse lystspil, med Keld og Dirch, der jo ikke gjorde vold på nattesøvnen og afstedkom onde drømme i løbet af natten.

Det kunne derimod de ret så voldelige voksenfilm hvor død og ødelæggelse bare var en del af underholdningen, endelig kunne programmet i den sene nattetime godt stå på film, hvis titler var "I tyrens tegn" eller noget med "sengekanten". De "lærte" censur mennesker, inden for filmens verden, ville sikkert ha' krummet tær og løftet pegefingeren her, hvis det var kommet dem for øre, at det faktisk lykkes adskillige gange, nogle af de mindreårige julegæster og snige sig ind til forestillingerne, men ungerne syntes det var ret sejt og så havde de jo også noget og prale med når skolen igen åbnede sine døre efter nytår og det gav jo også en nemmere forståelse af "Blomsten og Bierne", når dette emne blev taget op i undervisningen i folkeskolen.

Så intet her gav anledning til at der skulle opstå jule haderi, her var frihed til at "fjolle" rundt og hvad der senere skete selv jule aftenen kommer i næste afsnit og om dette kan løfte sløret på Karl H's Traume eller om det er denne her juleaften da Karl H. var 12 år og lige havde åbnet gaven fra bedste forældrene, der var årsagen til julefobien, ja det må vi se i næste afsnit...

AFSNIT 18

Stolt er den danske sømand, thi han er udsprunget af store historiske helte som Niels Juhl og ikke mindst Peter Wessel også kendt som Tordenskjold. Han var godt nok født i Norge, men den gang var det jo også en del af Dannevang så jov da han var helt igennem en dansker og sejlede jo også under den danske krone.

En vildbasse af rang og meget dristig hvilket jo kom ham til gode karrieremæssigt, han endte som Viceadmiral, hvilket var ret godt gået, når man tænker på at han startede sine søslag som 15 årige skibsdreng. Desværre drev hans temperament ham ud i en duel, hvor tabte og kom af dage og alligevel fik han sig en karriere nogle hundrede år senere, hvor han billedmæssigt i dag, postere stolt på vores tændstikæsker.

At holde jul på Torpedostationen, når farmand havde vagt var stort og selv om marinen ikke længere var på de samme højder som da Tordenskjold sejlede rundt og tævede løs på den svendske flåde, men alligevel syntes Karl H og hans brødre det var nogle fede juleaftener, her var der chancer for man sammen med kammeraterne og nogle gange plageånderne fra villa vejen, hvor en stor del af de ansatte fædre jo også boede med deres familier og derfor naboer til Karl H's familie

Ikke ungerne på vejen kunne udholde hinanden, der kunne være en del problemer og stridigheder der ikke var alfsluttet i den daglige leg, dem kunne man snildt finde et sted på kasernen, sådan en eftermiddag, hvor man var overladt til sig selv, uden forældreopsyn, for selv om farmand havde lovet mor at holde øje, så var der jo lige de der ekstraordinære møde i messestuen, hvor dagligdags problemerne blev diskuteret over en lille jule forfriskning til halsen, så der var ro og fred til at afslutte nogle af de kampe der foregik på villavej i det daglige hen over året, der var tid til og dele et par kindheste ud og derved få lukket konflikterne ned og lade julefreden sænke sig inden selve festen gik i gang.

Roen og orden blev bragt til veje, da mødrene ankom sidst på eftermiddagen, for i det sammen blev ungerne mere rolige og de anarkistiske tilbøjeligheder blev ophævet og hvis der var lidt skærmydsler ungerne imellem stadigvæk, så blev det overstrålet af færdernes forklaring på at de lige snøvlede lidt for meget, det var jo til at se men lidt svære at forklare hvordan virkningen af en "enkelt" jule øl havde afstedkommet "knuder" på stemmebåndet og for nogen lidt besvær med og få bentøjet til og gå helt lige, men det var jo dem der passede på Danmark, når vi alle lå og sov om natten, så det troede børnene blindt jo på, men mødrene så dog ud til og være af anden mening.

Det hele endte dog altid i fred og fordragelighed og julens "ånd" sænkede sig over den kongelige marines bygninger, med julemad og efterfølgende dans om juletræ og julegave uddeling, som blev uddelt af en julemand som var fundet efter lidt spil med terninger i løbet af eftermiddagen, mens denne ene juleøl de påstod de kun havde fået, taberen vandt tjansen og måtte iklæde sig kostumet som matchede den rødklædte "fader" fra Nordpolen/Grønland eller skal vi bare sige op nord fra.

Det kunne være en meget anstrengende tjans, idet hvis der var mange familier tilstede, var der også en anseelig mængde julegaver i sækken, der oven i købet skulle transporteres op af trapper og rundt i lange gange og dette krævede sin mand, da der jo kun i barnefantasien fandtes rensdyr, kane og julemandens hjælpere, så det var rå mandestyrke der skulle benyttes og hoved på blokken så var fædrene jo ikke med i de fysiske anstrengelser der forgik i området, deres største anstrengelser var, at løfte telefonrøret, trykke knapperne så bommen til det militære område kunne gå op, også den arm løftning det krævede og drikke en pilsner i messen efter sin vagt.

Dette ville ikke havet den store betydning overhovedet, hvis den amerikanske eller russiske præsident trykkede på den knap der ville give ragnarok i verden, at fædrene på skift sad i vagten og trykke på knappermen. derimod betød det kun at bommen der spærrede indgangen til kasernen gik op og ned, nej at størsteparten af de her "superfædres" fysiske form var ikke helt i top var egentlig lige meget, de fik alligevel ikke brug for den.
Så derfor var ind imellem en træt julemand, med nogle meget forpustede: "Ho Ho Ho's" der væltede ind af døren til lokalet hvor julefesten foregik.. men det gik og belønningen for "offerviljen var da også af flydende konsistens, der blev udleveret straks efter gaveuddelingen. Dette ville havet været lige noget for onkel Egon, men han var jo i postvæsnet og ikke i "Kongens tjeneste"., men han ville, med den tørst han indeholdte, havet passet rigtig godt ind der blandt alle marinerne, især i messen efter dagens arbejde var blevet udført.

Aftenerne blev afsluttet med at familierne skiltes, mødre og børn kørte hjem og fædrene som var i tjeneste, ja hvad mon de foretog sig, dette kan kun fantasien forestille sig, men mon ikke det gik i seng, dem der kunne, eller måske fik de sig lige en juleøl eller to. måske tre, dette vides og dette var nok også uvidende for de respektive koner, der sikker troede det bedste om de kære ægtemænd.

Men dette kunne jo ikke ha' noget at gøre med Karl H's Jule haderi at gøre. Nej vi må se om det ikke er den juleaften da han var 12 år og lige havde åbnet julegaven fra bedsteforældrene eller... ja måske bliver gåden afsløret næste afsnit... fortsættes

AFSNIT 19

Julen i kongens tjeneste, i hvert fald for Karl H's faders del og selv om der ved disse specielle Højtids sammenkomster på militæranlægget, kunne være med mange indtryk og samtidig fyldt med små konflikter mellem de forskellige fædres unger, så var det så absolut mest positive minder der kom ud af og være på "job" med farmand juleaften, så dette havde intet med julehaderiet og gøre, vi vender derfor tilbage til de traditionelle juleaftner i vores hoved persons liv.

Hvad dælen er det der med julen, traditioner der skal holdes, på godt og ond og skolerne ud over hele landet lader intet noget efter og hos Karl H. var det i hvert fald således, da han var en ung purk, der gik i 2 klasses og deres jule hungrende klasselærer så hver år frem til den årlige fremførelse af krybbespillet, hvor hun som instruktør med hård hånd udpegede aktørerne til rollerne blandt skolens elever og her blev et nej tak ikke accepteret. Man turde heller ikke sige nej når man blev spurgt for hvis man ventede lidt med og svare, fik man blikket der ikke lod skurken i fredag den 13 noget efter.

Karl H fik rollen som Melchior, den ene af de tre visemænd, der besøgte jomfru Maria og Josef og den lille ny frelser et sted i syd-Israel som han ikke kunne huske navnet på. Jesus blev vist egentlig blev født fire år før at det var juleaften, men det viste de tre "globetrotter" fra østens land jo ikke, de skulle jo bare følge deres kald og nysgerrighed, at følge den lysende stjerne der vistnok i følge nogle gamle krøllede pergamenter, ville lede dem til en der hed Jesus Messias.

Måske tog det 4 år og derfor var det måske ikke så ringe endda at finde Jesus, selv om han jo var kommet i børnehave alder, give ham de gaver at profetien havde forudsagt: guld og et eller andet ubekendt om en der hed myrra og noget med navnet røgelse, som ingen af ungerne anede der var noget der hed og hvad det det var for noget, havde de ingen anelse om. Men den hårde instruktør virkede meget bestemt og ingen turde spørge hende og måske så få svaret.

Selve generalprøven om formiddagen, for de små klasser forløb ganske godt, alle aktørerne var på toppen og selv om de to andre vismænd sammen med ærkeenglen Gabriel blev spillet af nogle af de største individuelle smarte hoveder fra en ældre klasse, havde alle meget svært ved og taget spille om vores frelsers fødsel alvorligt og ham der lagde krop til selve Jesus barnet havde dagen i forvejen smurt mudder ud over hele flyverdragten på klassens populæreste tøsebarn som spillede Maria, så gik det alligevel ganske godt, så var det som om at julens ånd havde meldt sin ankomst og stridighederne var nu tilsidesat så generalprøven med den lokale børnehave som publikum, gik lige efter bogen og klapsalverne ville ingen ende tage og det lovede godt for aftenens premiere på selve skolen

Problemet var bare, at om aftenen når selve forestillingen skulle løbe af stablen, indløb der afbud fra skuespillerne til rollerne som Gabriel og Josef, de kunne ikke være med på grund af der var julekomsammen i de respektive familier, så som "stand in" måtte skolens pedel tage rollen som Gabriel og klasselærerinden måtte træde til som Josef, dette gav en hel anden kulturel oplevelse og ikke mindst på den kunstneriske oplevelse, at pedellen som i det daglige, holdt skolens i gang, gav den som et spirituel englevæsen i rollen som gud den almægtiges budbringer, samtidig med den meget feminine klasselære, udfolde sig som en stolt tømremester, men måske lidt forundret ægtemand, der kunne erindre en vis "Helligånds "besøg hos sin kone, da han havde været optaget af og passe sin Tømreforretning.

Men det gik og forældrene var stolte af deres ungers præstation som Josef og Maria med deres lille Jesus Barn og de tre Vismænd og alt deres "ragelse" klasselæren fik ros og Pedellens udførelse af Ærkeenglen fik stor anerkendelse da han valgte at fremføre rollen med sit eget særpræg og stil som han havde hentet med inspiration i sig dagligdag på skolen og dette kunne bringe ham videre inden for det skuespilmæssige, med en måske stor fremtid på de alternative skrå brænder i teater verdenen.

Lille Karl H. syntes det var vældigt morsomt at se sin klasse lærerinde gi den som Josef, en kvinde i mande skikkelse også selv om hun nu godt med hendes lidt drengede træk, fint kunne gi den som en mere maskulin skikkelse og men da han selv kom til og fremsige sin replik således: "Vi kommer med guld, myrra og ragelse" i stedet for "guld, myrra og røgelse" Så fik klasselæreren et meget stramt udtryk i ansigtet, da hele salen væltede i latter og der stod måske ikke "mord i øjnene", så var der lidt "Pay back tid" på et senere tidspunkt og måske var
det derfor at han bare året efter hvor klassen kom i bekneb til det årlige Lucia optog, da hende fra den
nævnte "mudder sag" den populære tøsepige og nu kransebære i optoget lagde sig med lungebetændelse, han blev i hvert fald uden tøven bedt om at trække i de hvide lagner og påføre sige "hoved adventskransen" som
frontfigur i opvisningen i den lokale kirke, til stor fornøjelse og med en masse humoristiske indfald fra alle de andre drenge i klassen og klasselærerens sleske smil, antydede lidt om noget med at hævnen den var af den søde slags.

Men om denne Lucia oplevelse havde indflydelse på Karl H's Jule haderi, ja det vides ikke, men måske dette for vi måske at vide i næste afsnit...fortsættes

AFSNIT 20

At tro på Julemanden er jo noget det glade barnesind har sin tro på. Allerede før der kommer "blus" på hukommelsen i 2-3 års alderen, bliver børn bombaderet med julemand indtryk i december, ikke mindst alle de familie medlemmer der på skift spiller "fader chrismas" som har beskrevet og så fra tv, omgivelserne hvor de færdes. Over alt dette laves der rundt omkring kurser i at kunne sige HO HO HO på den helt rigtige måde inden de som autoriserede julemænd slippes løs i stormagasiner, varehuse og julemarkeder.

Faktisk var det altid således, at Karl H som barn glædede sig helt utroligt til julemåneden og hver gang den første december oprandt, stod han klar med julepynten som skulle dekorere hele barndomshjemmet fra kælder til kvist. Og kunne han snyde sig til, at en lille kravlenisse blev hængt op lige inden han gik i seng dagen før julemåneden gik i gang, så var det bare så dejligt. Det gav en veltilfreds nattesøvn, så man kunne være frisk som en havørn og komme tidligt op næste morgen, og få "hyttens" vægge og vinduet beklædt med kravlenisser, julemænd, julehjerter, glaskugler, guirlander og musetrapper. Og det hele blev rundet af med en kæmpe grandekoration på døren, som blev bandet langt væk af postbuddet, idet den besværliggjorde, at posten kunne komme ind af brevsprækken.

Og Julemanden, ham troede Karl H på helt ind i hjertet og han sendte breve til dennes residens på Grønland, hvert år med udførlige lister om hans største ønsker og samtidig blev der gjort rede for, hvor sød han havde været hen over året som han nu kunne huske og i hvert fald var december var så godt som ren, ja her var han næsten en lille Ghandi og deltog ikke i raske slagsmål med rødderne på vejen og han var også meget påpasselig med og dele ørefigner ud til de mindre brødre, selv om det nu godt kunne være lidt halvsvært og holde.

Især Knud P var møg irriterende for på trods af han var nogle år yngre, så troede han ikke på Julemanden og dette kunne godt give nogle diskussion, hvor håndflader på Karl H's hænder kun med megen besvær ikke blev løsnet og hver gang var det tanken og være artig der holdt ham tilbage, hvilket jo krævede en del resurser der skulle finde frem, men tanken om at julemanden kom med gaver hvis man er en god og sød dreng, var en super god motivation for at kunne styre temperamentet og så måtte lillebror selv om det for så fik han jo ikke den store julegave af julemanden, noget som Karl H slet ikke kunne forstå at nogen ikke ville gå efter, men lillebror var jo også en lidt mere frigjort sjæl der ikke tænkte så meget over tingene og som elskede og lave sjov i gaden.

Engang havde de være på besøg i et stormagasin hos julemanden som var kommet på besøg og som Karl H var overbevist om var den rigtige. Alle brødrene blev spurgt om hvad de hed og hvor de boede og hvad de ønskede sig og her gav Knud P julemande falsk navn og sagde en hel anden by end hvor de boede og dette gjorde Karl H så tosset at tårerne stod i kø for og komme ud, for nu kom jule mande jo til en forkert adresse og så var det nat med og få sin jule gave.
Det gjorde det heller ikke bedre at de efterfølgende på tog på byens legeplads og da de skulle på rumpen ned af ruchebanen, så havde Knud P sluppet kontrollen over sin blære og gjort hans buksebag gennemblødt da han med et stort grin tog turen ned af rampen, desværre kom Karl H lige efter og derved uvilligt kom til og "tørre op" efter lille bror og det var en meget gal dreng der skulle forklare at det skutte var ham der havde været utæt men bror, der bare stod og var lige ved og tage en tur til med vandladningen mens en hulkende storebror forklarede sig over for et par forældre, der havde lidt svært ved og hold masken.

Bedre blev det ikke om aftenen da de var på besøg hos bedsteforældrene og på et tidspunkt skulle udi baghaven og kigge efter julemande, fordi farfar havde hørt noget der kunne lyde som en flok rensdyr og mens de spejde over på noget der godt kunne ligne den lysende røde næse der sad på Rudolf, lød det pludselig grinende fra Knud P: "den lugter som om det rensdyr har slået en prut eller også er det farmor". Da var det lige før bærret flød over for Karl h og det var kun fordi at farfar holdt hold god fast i ham at der ikke skete noget rigtig voldsomt med lillebror og så oveni købet på samme tid, hvor Julemanden måske holdt med rensdyr og det hele i baghaven og kunne se den artige dreng forbryde sig på sin lillebror.

Så det var en befrielse for Karl H og komme hjem på sit værelse, hvor han slap for sin irriterende lillebror og inden han faldt i søvn, lå han og kiggede på hans han storproduktion af julestads og diverse ler-dekorationer, der efterhånden som december måneden skred frem mod juleaften, gjorde hans værelse mere og mere ufremkommeligt. Det var faktisk så "slemt", at udefrakommende nærmest skulle have et kort, for at kunne finde rundt i mellem nisselandskaber, oppustelige rensdyr, sprællemænd og engle der hang ned fra loftet, måske var der nok julepynt til at dekorere alle nabohusene på hele villavejen!!
Så det var ikke i den første barndom, at svaret på jule haderiet skulle findes. Næ her var faktisk på det nærmeste en tilstand af overjuleri... måske var den møg irriterende ikke julemandstro lillebror der med tiden havde overbevist ham om at julemanden ikke findes, eller skal vi finde svaret på den juleaften, da Karl H var 12 år gammel og han lige havde åbnet gaven fra bedsteforældrene... Vi får at se! Fortsættes...

AFSNIT 21

Julestads i massevis Karl H var nu bare ligeglad! Hvis ikke de ville have hans julepynt, som oven i købet var af en fin kvalitet også set ud fra det synsmæssige perspektiv, kunne han selv bruge det, og han nød at ligge på sin skibsbriks og kigge op på alt pynten, samtidig med at han drømte om julemænd, nisser og de smukke og blide englebasser, der spillede på basuner og harper. Det hele var en slags opbygning af juleglæde og spænding, der ville kulminere den store aften - den 24. december. Den bedste dag på hele året for den unge gut, der bare var så juleglad! Ja, det var nærmest på grænsen til det sygelige, så meget elskede han højtiden.

Når den store dag oprandt, blev Karl H faktisk "dårlig". Han vågnede altid med en lille smule feber, fordi spændingen var ved at kamme over. Det var ikke til at holde ud for den lille dreng, at der stadigvæk var så lang tid til det blev aften, og der var jo ikke meget ved at se Jørgen Clevin og Per Nilsens juleprogrammer, der kørte hele for- og eftermiddag, med diverse gentagelser på den eneste kanal der var dengang i fjernsynskassen, som oven i købet var af den slags der sendte i sort og hvid. Nej, det var nærmest så uudholdeligt for "juleelskergutten", at han blev sløj af spændingen.

Men så var det jo godt, at moderen havde den rette medicin, der kunne rette lidt op på helbredet. Hun sørgede for, at der blev udleveret et stk. julegave til alle ungerne ved morgenmaden, og dette vindundermiddel gjorde, at feberen hos Karl H fortog sig ret hurtigt og igennem hele barndommen, var vidundermedicinen af en enkelt morgengave et fast ritual som gjorde ventetiden til det blev aften blev lidt nemmere.

Jo julen var en fantastisk tid for vores hovedperson med alt det der hørte julen til. Besøg hos familien og især hos bedsteforældrene blev der set frem til, for selv om det ikke var juleaften, så faldt der altid et eller andet af, en lille gave, godter eller lidt mønter til sparregrisen, der var dog noget som Karl H, Kurt A og den let sindede juleligeglade Knud P frygtede og som de skulle igennem i forbindelse med den årlige højtid, nemlig besøg hos
Oldeforældrene i Fensmark ved Næstved. Her reagerede oldefar Theodor Hannibal Ovesen og han var af den gamle skole og her regerede kæft, trit og ret i fuldt alvor.

Den Olme Olde fader Theodor Hannibal Ovesen var stor patriark der ikke lod Poul Reumert noget efter. Hans udstråling lod ingen kejser noget efter, skønt han kun var af ringe slægt, den del af familien stammende fra fæstebønder fra Fensmark egnen. Hvor de i generationer havde slidt og slæbt for den rigdoms hungende greveslægt. Dette havde sat sine tydelige spor når det der skulle bruges penge på noget.

Meget nærig gnavpot der sparede på alt hvad der kunne sparres på et eksempel var at han altid dik i rabatten og ej på vejen, når han til fods skulle til byen, for så sparede han sålerne på hans træsko og kunne holde en kende længere og hvad der sparet var jo den rene indtjening.

Når man gæstede oldeforældrene ved madtiderne, så skulle man passe på hvor meget man hældte op på tallerkenen, hvis børnene spiste op så skulle forældrene overtage levningerne og sørge for at de blev konsumeret og så var det ligegyldig om de var mæt op over begge øreflipperne. Intet måtte gå til spilde.
Derfor var oldeforældrene også stort set selvforsynende på deres lille husmandssted, alt hvad der kunne produceres blevet, for hvad de selv lavede var jo sparet og derved ren indtjening.
Karl H havde tit tænkt på hvorfor Oldefar var så gnaven og "firkantet", men måske var noget årsagen den, at han aldrig havde kendt sin fader, for hans mor, Karl H's tipoldemor Rasmine, havde været en meget "festlig dame" på fæstegårdene omkring Fensmark i midten af 18' hundredetallet, en pige med gang i og det lykkes hende af den vej og få 16 unger og det vel og mærke således at kun to af børnene var med den samme mand, jo der havde været gang i den og måske var det at der ikke havde været en faderlig figur som rollemodel for den stakkels Theodor, han måtte selv tage hele slæbet når livets hårde skole skulle leves igennem.

Noget som trods alt var godt når man var på besøg og en sjælden gang bliv bud på mad, nemlig Theodor Hannibals hjemmelavede blommesaft, en gudedrik der blev konsumeret til måltiderne og som hvert år blev produceret på årets blommehøst og som mod betaling kunne frigives og hjemtages fra husmandstedet i Lille Skensved. Så der blev også drukket Blommesaft hen over året i Karl H's hjem til måltiderne, så noget godt kom der ud af besøgene hos den gamle gnavpot.
Blommesaften blev også brugt i hjemme som "børnevin" når der var fest, så kunne der skåles med når de voksne hævede "pokalerne" med rødvin og dette var jo næsten det samme, farven var rød, det eneste der manglede var alkoholen, hvilket jo var passende for børnene, men til en jule frokost skete der noget uforudset, på trods af alt omkring middagen var som det plejede, rødvin til de voksne og blommesaft til de mindreårige.

Det startede med at Knud P pludselig begynde og falde ned af stolen, efter det femte glas blommesaft, Kurt A begyndte og snøvle og Karl H kunne mærke at det var som om han begyndte og se dobbelt. Ingen af de voksne bemærkede det lige med det samme, men da Karl H pludselig rejse sig og gik over i hjørnet af stuen, på en måde hvor han stort set brugte hele gulvet som landingsplads og efterfølgende begynde og "kalde på Ulrik" så kunne det nok være de voksne kom i omdrejninger og fik "samlet ungerne op"
Det viste sig at blommesaften ikke var fra årets høst men var fra året før, nogle glemte flasker der havde gæret på flasken og derved havde opnået anseelige høje procenter og det var lige i overkanten for hvad Karl H og hans brødre kunne klare og dette gav viden om at saften ej skulle henlægges hvis den skulle drikkes i børnehøjde.

Om dette havde været medvirkende til Karl H's Jule haderi er ikke sikkert, men det får vi måske svaret på i næste afsnit...Fortsættes

AFSNIT 22

At holde jule hos farmor og farfar, var en noget mere up-to-date oplevelse. Lidt Nødebo Præstegård (uden alt det hellige) med et gran af et Disneys korrekte juleshow, Men med overvægten så absolut lå på den gode moderne danske jul, med stress og jag, julebag og mad i lange baner, et juletræ der nåede helt op til loftet og hvor der lå et bjerg af gaver under træet, kun ventende på de glade modtager der især for børnenes vedkomne gik rundt med julelys i øjnene og bare gik og tænkte på: bare det snart er aften og gave tid.

Lad os nu prøve at komme videre med historien og måske få opklaret, om det nu var den famøse juleaften vi har kredset om flere gang, at det gik galt og vores hovedpersons had til alt hvad der har med jul at gøre, den jul som var årsag til at han blev mere rødglødende i ansigtet end en nissehue, hvis han fik øje på netop en nisse, kunne det være den juleaften der netop blev afholdt hos bedsteforældrene i Vordingborg, dengang Karl H var 12 år gammel og nu sad her med de ud
pakkede gaverne, fra værterne for dette års julefest.

For at få det hele med, så lad os gå tilbage til begyndelsen af selve dagen, som egentlig startede aftenen før, da hele den del af familien der skulle være sammen juleaften ankom til bedsteforældrenes hjem. De blev indkvarteret rundt omkring på gulve, i annekser, i gæsteværelser og hvor der ellers kunne findes en plads til et træt og segnefærdigt legeme. Og efterhånden som alle (9 voksne og 8 unger) var faldet til ro, sænkede stilheden sig over hele hytten, som nu var fyldt af snorkende fædre, mødre der ikke kunne falde til ro og en masse forventnings fulde børn, der bare havde svært ved at falde til ro, i spænding over det der skulle ske dagen efter.

Årets dage var blevet korte, men alligevel var spændingen så stor om hvad der skulle ske på selve jule aften og derfor virkede dagene meget lange og som det nu er for mange der ikke er hjemme i vante omgivelser og tilbringe rejsen til drømmeland i egen seng så vare det lidt længere inden det sidste barn kunne holde øjnene lukket og få tankerne lukket så meget ned, at portene til drømmenes verden kunne blive åbnet på fuldt gab, men til sidst var alle gledet ind i den dybeste søvn og stilheden og roen fik til sidst, det endelige overtag.

Stilheden fik en brat afslutning, da hele huset blev vækket af et højt brag efterfulgt af lyden af "skrællet" metal, efterfulgt af en bil der speedede op. Som trolde skudt ud af æsker røg hele familien op og ud på gaden, hvor de med selvsyn kunne konstatere at der en ordentlig bule der fyldte hele siden på Karl H's fars næsten helt nye bil.

Forskrækkelsen var stor, men gik hurtigt over i harme over, at personen der havde lavet "bulen" på bilen, var stukket af, og alle var selvfølgelig af den opfattelse, at der skulle ringes til ordensmagten. Diskussionerne gik højt og ikke længe efter var naborene og kommet ud og deltog i "festen" og bød ind med gode råd, men efter et stykke tid, havde kulde fået tag i de fleste og alle søgte de varme stuer hos bedsteforældrene hvor Karl H's far ringede til de lokale sheriffer.

Det var fra dengang før man hos Politiet bare at sende anmeldelsen med posten, hvorefter man selv uldfyldte formularen og tilbage sendte den, ja Politiet dukkede dengang op på matriklen og fortog undersøgelsen på gerningsstedet og optog rapport, hvorefter de drog ud i området for at finde "banditten" som havde, forudsagde skaderne på Karl H's faders bil og derefter kaldte søvnen igen på alle og roen fik til sidst igen overtaget i det lille hjem.

Men hvad ingen så var, at Kurt A, blev lidt længere ude ved den skadede bil, for sådan at udforske gerningsstedet lidt mere. Her fandt han et skadet blinklysglas der ikke hørte til den faderens bil og straks besluttede han at undersøge nabolaget, efter en bil der måske manglede sit blinklys. Det var jo åbenlyst at den bil der havde forsaget skrammerne på bilen, med stor sandsynlighed manglede et bliklys glas, så var jo bare at gå ud og lede.

Han ventede til der var ro i huset, klædte sig varm på og sneg sig ud på mission: "Find flugtbilist". Ikke en gade gik ram forbi, stort set alle biler der stod parkeret rundt omkring blev undersøgt med den største grundighed og bingo, sørme og ikke lykken stod den kække bi, et styks bil med smadret blinkelys og bule i forskærmen, stod ved nogle boligblokke ikke ret langt væk fra bedsteforældrenes bolig og resterne af det smadrede blinkelys glas Kurt A havde fundet, passede fint med rester af det samme på den parkedede bil og sådan fik Kurt A opklaret sin første forbrydelse.

Nummerpladens cifre blev afskrevet og sammen med bevismaterialet vendte den heltemodige ungersvend hjem til sin sovepose, velvidende om, at det nok var billetten til, at der var en person (der sikkert nu lå med "røde ører" og en dårlig samvittighed over sin gerning) der ville få besøg af de lokale "Sheriffer" selve juledags morgen, og nok også, at han derved selv ville slippe for ballade over sin nattemission.

Helt blev Kurt A dagen efter, over sin opklaring af nattens hændelser. Og det var sikkert her, han tog de første skridt mod sin voksen-karriere som professionel opdager. I tankerne med tiden var det nok det glamourøse liv diverse tv- og filmdetektiver levede, med store biler, luksus boliger, flotte kvinder som man "lagde" ned med smarte bemærkninger og uanede mængder af dollars som belønning for hans heltemod når forbrydelser blev opklaret, der lokkede. Han kunne jo ikke vide, at det ikke ville blive Monte Carlo, Miami eller "Los Anderledes" med det velkendte søde liv, men derimod Nr. Snede, med jobs som at skygge utro ægtemænd og -kvinder og fru Erna Petersens franske herre puddels "kærlighed" overfor naboernes små pige-vovser, der lå og ventede forude.

Men det er vel også godt, at man ikke ved hvad der sker i fremtiden og han oplevede jo også at udleve sin drøm, selv om det var lidt mere på discount basis, denne her dag blev han jo helt, og kunne smage succesens sødmefulde følelse! Han kunne jo heller ikke vide hvad det endte med og ej heller, at han i løbet af denne juleaften, den gode Kurt A, i forbindelse med udpakningen af julegaverne, så godt og grundigt ville komme til at "træde i spinaten".

Der røg vi vist lige ud af tråden, alt dette havde ikke noget at gøre med lillebror Karl H' Julehaderi og alligevel måske, for det var jo i forbindelse med denne kommende juleaften, alt denne hændelse skete og det satte jo måske Kurt A karriere i gang som privatdetektiv og han var alt imens historien fortælles, på vej fra det jyske for og løse gåden om Karl H's Jule haderi, så der skete en masse forskellige ting den måske skæbne ramte jul, hvor jule haderiet begyndte og om det lykkes nogensinde og finde ud af hvorfor, det vides ikke med sikkerhed, måske kommer svaret i næste afsnit. fortsættes

AFSNIT 23

Vi har i gennem 22 afsnit prøvet og komme nærmere på hvorfor Karl H hader julen så meget at den er total forbudt inden for familien Hannibals hjems mure, lad os nu taget et gennemgående kig på den der juleaften, da vores hovedperson er 12 år gammel og var i gang med og pakke gaver ud, nemlig juleaften hos bedsteforældre i Vordingborg, hvor en stor del af den "pukkelryggede" familie var med og det med masser af forventningens, glæde til at mødes med slægtninge for at feste sammen og især er julen jo hjerternes fest, her hvor man er gode ved hinanden og hvis der er en lille "twist på tråden", er julen måske den bedste lejlighed til at forsones.

Denne her julefest krævede intet, for "stridsøksen" hvis der havde været uro i "geleddet", så lå den meget dybt begravet. Alt åndede den smukkeste jule ro og idyl, men under overfladen ulmede en hvis form for dårlig samvittighed, i hvert fald hos Karl H og hans to brødre Kurt A og Knud P. Husk lige på at de tre "herre" havde jo i forbindelse med at de havde været alene hjemme en aften nogle få dage før juleaften, havde ledt efter julegaverne fra forældrene som de havde fundet, åbnet og grundigt kigget i.

Ja det var jo lykkes at finde gaven fra forældrene og så det jo var nævn tidligere her i historien så var glæden jo stor da det viste sig, at det var deres fælles ønske til forældrene om et stk. bondegård i miniature, med alt det der høre til et sådan sted, både når man taler maskiner og redskaber plus dyr i alle størrelser.. efter og ha testet indholdet af den mega store gave, så var delene møjsomligt pakket ind igen i samme stand som de havde været inden det "ulovlige" smugkiggeri.

Selv om de godt viste at det var noget af et skråplan de havde bevæget sig ud på så aftalte de at virke meget begejstret og overrasket, når det kulørte julepapir var blevet flået af hele den samlede gavebunke som sådan en gave jo var, man skulle jo ikke vise over for faderen og moderen, at man ikke havde "rent mel i posen", dette kunne komme til at se grimt ud på fremtidens synderegister.

Selve dagen var jo præget af al den virak som natten hændelser med flugtbilisten og den "flotte" debut som "detektiv" Kurt A havde haft og som havde betydet at synderen til bulen i faderens bil, var blevet afsløret. Men efter hånden tog juleaften forberedelser over og det var lige før at man bare gik i vejen. Karl H valgte at følge farfaderen på hans daglige gang ned i spisekammeret, hvor denne alt dagligt ind tog sin:"halv elver", der bestod af et stk. kælderkold porter øl, den unge purk måtte dog nøjes med en rød sodavand, hvilket han også var ganske tilfreds med.
Her fortalte den glade giver af den "røde brus", mens han indtog de lidt kraftigere dråber, sit barnebarn en masse sjove historier fra sit liv som købmand, ja ordene blev "slugt" mens øjnene dårligt kunne holdes indenfor i ansigtet, for farfaderen fortællekunst var så levende og livlig, at det næsten var som om man selv var midtpunktet i fortællingen og måske var det en af årsagerne til at Karl H senere valgte at gå sin "nestors" som den kære bedste jo var, fodspor og uddanne sig til købmand, senere frem i hans liv, måske blev kimen til fremtidens jobmæssigheder skabt i farfaderens spisekammer.

Resten af dagen gik med ikke at være i "skudlinjen" for de travle voksne der bare forberedte maden, dækkede borde og ellers sørgede for at man var klar til aftenen festivitas, så ungerne smuttede en tur på den lokale legeplads og prøvede og finde på nogle "julelege" så tiden kunne gå lidt hurtigere, jo sådan en juleaftens dag kunne være rigtig lang, men når man nu var i gang med nogle gode lege så gik vente tiden noget hurtigere og det var jo bedst og være i behørig afstand fra de for travle voksne der jo skulle nå og rigge alt til inden aften.

En voksen deltog ikke så meget, han havde en speciel tradition som han lavede hver jul på den lokale i det område han skulle fejre julen nemlig Onkel Egon, ja som fortalt tidligere så og måske var det ikke nok med en "halv elver" i kælderen i selskab med farfar, så han var smuttet en tur på Perlen, hvor han jo igennem det meste af eftermiddagen "sagde glædelig jul" sammen med hr. Jønsson og hvad der kom ud af dette møde, var jo det senere besøg af to julemænd, efter den gode julemad var indtaget, mandelgaven uddelt og da der så skulle deles gaver ud. Dette blev jo pudsige opstået problem blev jo udredet og løst så gaverne blev uddelt til de rette ejermænd.

Selv om de tre gutter som havde kigget i skuffen med julegaver, et par dage før havde aftalt af virke fattede og overasket så kastede de sig over "hovedgevinsten" den store gavesamling fra deres forældre. Bondegården blev pakket ud sammen med traktoren, mejetærskeren, grønhøster, plove, tromler, harver og hvad der ellers hørte til maskinparken, plus alle de forskellige dyre racer som bedriften kunne fremstå med og det hele blev pænt arrangeret med maskinerne i maskinbygningen og dyrene i staldene, alt gik efter planen, men så var det at det gik grueligt galt.

Det kan godt være at Kurt A havde været kvik da han løste mysteriet om flugtbilisten, men når man efter og ha virket overraske og glad over gaven men hemmeligt havde luret lidt i, pludselig udbrød så højt at ingen kunne undgå og høre det: "DER MANGLER EN GRIS", så gav det visse forklarings problemer over hvordan denne her viden om den netop op pakkede gave var opstået, men jule hyggen og den glade stemning udsatte "afhøringen" af det 3 skyldige julegave kiggere til dagen efter, hvilket ingen af de voksne huskede og julegaven fra bedsteforældrene, den bløde pakke, var Karl H's favorit fodboldklubholds kampdragt som han havde ønsket sig så dette var alligevel heller ikke anledningen til Karl H's Julehaderi.

Så det ser altså ikke ud til at det er den juleaften hvor Karl H, har åbnet pakken fra bedsteforældrene var årsagen, men hvad var det så? måske kommer svaret i næste afsnit... fortsættes

AFSNIT 24

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Sådan starter jule evangeliet, hvis man så lægger lidt til fra den nordiske mytologi og krydder det med nisser, en rødklædt mand som er i ret god stand med et langt hvidt skæg og den største selvfølgelighed sørger for at alle de søde børn i hele verden får en julegave hvert år den 24. december. En kæmpe præstation i sig selv og den bliver ikke mindre af at det gøres fra en flyvende kane som bliver trukket af en flok rensdyr, man kan kun bøje sig dybt i støvet. Lægger man alle de ting sammen så får men det vi kalder for julehøjtiden og det kulminere med selve jule aften.

Sådan var det ikke hos familien Hannibal Ovesen, her havde Karl H total sløjfet julen, det vil sige næsten, for selvfølgelig blev der holdt jule ferie og andesteg den fik man dog til aften på selve jule aften, som vores hovedperson udtrykte: "man jo skal ikke være fanatiker" og en dejlig juleferie kunne altid bruges, det var rart at få koblet fra og var jo en glimrende lejlighed til at få støvet frimærkesamlingen af og det var noget der kunne få roen til at falde over Karl H.

Fra det mørke Jylland var Privatdetektiv og brormand Kurt A på vej, hidkaldt af hans kære nevøer der i desperation over ikke og kunne opleve julen i fulde drag ligesom deres klassekammerater og nu som et endeligt sidste forsøg prøvede og få opklaret mysteriet om hvorfor deres fader ikke kunne fordrage julen. Desværre var onkelen gamle Scirocco ikke af nyere dato og den var i en forfatning hvor olieforbruget over steg selve brændstofforbruget, hvilket betød at der skulle påfyldes adskillige gange inden turen fra den ene enden af landet, over Storebælt og til den Hannibalske domicil var fuldendt så han var ej kommet frem endnu på dagen, denne her juleaften.

Nissene sad nu i skoven og funderede over hvorfor det var gået galt og det ikke var lykkes at få julehyggen til og brede sig i det Hannibalske hjem, hvad var der galt det Karl H, hvorfor var han så stædig og hvad var årsagen til at lysten til og sparke alt hvad der mindede om en rød nissehue og selv om de frivilligt havde degraderede sig til skovnisser, så var der stor risiko for at de ville ende som vatnisser og dette var en frygtelig tanke der kunne få den meste hårdt kogte nissemand eller pige til og skælve. Frustrationen var så stor, at ingen havde bemærket, at der manglede en, nemlig det ældste nissebarn, hende der havde "smagt" Karl H. velanrettede vrist spark var forsvundet.

Måske havde hun nu fået nok og havde taget "grødskeen" over i den anden hånd for at opsøge den sidste mulighed for at få juleånden tilbage hos vores hovedperson, det kunne være at hun mente det var tid til og holde op med og være en "skvatnisse" og havde fået lysten til og "sparke røv" tilbage, det kunne man aldrig vide, men et var sikkert det ville blive en dag som Karl H aldrig kom til og glemme.

Juleaftens dag var som så mange andre havde været, dog var Karl H i forbavsende godt humør fra morgenstunden, dagen havde gået sin stille gang og nu glædede han sig til lidt samvær på hans "rodekontorværelse" sammen med hans frimærker, en kærkommen chance for at få ordnet og sorteret i den elskede samlingen, af de takkede papirstykker der jo også kunne bruges til at sende breve og pakker og her sidst på eftermiddage, havde han sat sig til rette i sit hummer, ungerne syslede på deres værelser og Vera gik i køkkenet og passede hvad der nu var og passe der. Alt åndede fred og ro, man kunne vel påstå at julefreden uden jule, havde sænket sig over det lille hjem.

Pludselig blev idyllen brudt af et gennemtrængende brøl som selv de døve kunne høre og med en voldsom kraft der drønede igennem hjemmet fra kælder til kvist og en fortvivlet mandestemme gjaldede samme vej: "Hvorfor i hede hulende helvede er der nissehuer på alle mine frimærker" ordnerne kom i en lind strøm og efter en kort pause hvor der lige skulle trækkes vejr lød det endnu højere: Og hvem har hængt kravenisser og julestads op herinde". Vera og ungerne kom flyvende og synet der mødte dem var en Farmand der var helt oppe og køre, dansende rundt med en kulør i ansigtet der svarede til en hver julemands hovedbeklædning.

Rasende og med verber der ikke engang er passende til en voksen julekalender, røg ud af munden på ham og det var som om at hver gang der blev fremsagt en eder der omhandlede julen, så poppede der mere julestads op i rummet, hvilket den tililende familie måbende stod og var vidne til, men de kunne ikke få deres tanker i retning af hvordan dette trylleri kunne lade sig gøre, for i fuldt firspring drønede Karl H ud af værelset, ned af trappen og i ren flugt ud af huset imens, hans eder og forbandelser over julen bare afstedkom, flere kravlenisser og gran guirlander med små glaskugler poppede op på hans vej igennem huset, det hele endte med at han frontalt drønede lige ind i naboen, der i fuldt julemandskostume var på vej ind i sin bil for at køre på job som julegave uddeler og her lå de så med skrig og skrål, mens frimærkerne med nissehuer og sækken med julegaver der skulle bringes ud, fyldte luften omkring dem, hvorefter de landede på må og få i et syndigt roderi ingen kunne finde hoved og hale i.

Naboen lå med kraftige smerter og selv om Karl H undskyldte samtidig med han ihærdigt prøvede og få ham på højkant, så var det spildte kræfter, smerten i den kære nabos ankel var for store og her lå nu en voksen mand i julemandskostume, med en måske med stor måske en brækket ankel, og jammere sig over at de kære hjemløse børn han skulle besøge ikke fik julegaver alligevel og selv om Karl H var julehader så fik han lidt dårlig samvittighed og prøvede og trøstealt det bedste han havde lært, men han anede ikke hvordan han skulle gøre skaden god igen.

Vera havde stået der et stykke tid og hørt på alt det jammer da det pludselig røg ud af hende: "Du kan køre ud med gaverne" og efterfulgte med ordene:" Det er jo på sin plads du hjælper, når det er dig der har nedlagt julemanden". Stilheden bag efter var "lamende" Karl H stod der med åben mund og kunne ikke få et ord ud, han var målløs over sin kone, der for første gang i mange året havde markeret sig og nu var det som om hun fik åbnet op for alle de års underdanighed og samtidig mens hun med en meget fast stemme fik julemandskostumet over på sin husbond og med et blik der ikke kunne misforstås, fik hun kommanderet ham ind bag rettet og af sted måtte han køre som vikarriende julemand for de hjemløse børn.

Karl H sad nu i naboens bil og følte sig meget udsat, at skulle køre rund i julemandskostume føltes meget ydmygende og det vare ikke længe før prøvelserne endnu engang skulle ramme ham, for efter nogle få kilometer så han pludseligt blå blink lyse op bag ham og en bil fra ordensmagten kørte op på siden af ham og smed et stop skilt ud af den nedrullede siderude. Betjenten var i julehumør og spurgte til om ikke Karl H havde bemærket at rensdyrene var stukket af og selv om det kunne virke nedladende så kunne han ikke lade være med og grine lidt sammen med vittige panser og med en gang glædelig jul fik han lov og fortsætte sin mission til opholdsstedet, hvor en masse forventningsfulde børn sad og ventede på julemanden.

Nu var det ikke så slemt at være julemand og Karl H gjorde stor lykke hos de hjemløse børn og da han sad i bilen på vej hjem igen, fløj tankerne rundt i hans hoved, det var jo en skøn følelse og havet gjort nogle medmennesker glade og den hårde facade begyndte og krakelere, samtidig med en lille tåre fandt vej ned af hans kind, det der med og hade julen føltes pludselig helt forkert og årsagen til julehaderiet var jo åbenlyst og lige til, han havde glemte barnet i sig og var blevet "voksen" og så var det jo noget pjat og tro på nisser, julemand og alt hvad der høre julen til, han havde mistet sit barnesind, det værste der kan ske når man forlader barn og ungdomsårene og "bliver" en ansvarlig Voksen og for Karl H havde det taget overhånd, han havde glemt hvordan man "tænder lys" i mørket.

Det var en forvandlet Karl H som kom hjem, glad og nu prop fyldt med julestemning blev han mødt af Vera og han tre børn, samt naboen som var kommet på højkant, for helt mirakuløst var smerte i anklen forsvundet da Karl H var kørt af sted. Vera lyste af lykke, ungerne slog smut med øjnene, de troede ikke på det de så, deres far i julehumør og som nu stod der og inviterede hele nabohuset til og flytte deres juleaften over på den anden side til Hannibal Ovesens resistens, så de samlet kunne få festet julens budskab igennem.

Nu sidder du nok der som læsser af historien og mangler en masse svar, ja det der med de små tryllerier med
julestads og nissehuer på frimærker skal du ikke tænke på, måske var det den rene indbildning fra vores hovedpersons side, selv om han mente han igen så den lille nisse pige som han engang sendte op på en loftsbjælke, da han gik ind af døren, han lod et lille smil falde og han sagde ikke noget til de andre og han trænede ej heller sit vristspark og hvis hun var der, så kom hun ikke til skade denne her gang.

Kurt A endte med og komme frem til brormandens bopæl i løbet af aftenen og kunne ved selvsyn se at tingene var kommet på plads og der blev ikke brug for hans efterforskningsevner, han kunne i ro og mag sætte sig til bords og feste med og bidrage til juleglæden

Ja Julehyggen og højtidens ånd var vendt tilbage det lille hjem og hvis man tror på nisser, så kunne det godt være at der kom lyde fra loftet igen, måske var skovnisserne igen, på grund af en lille nisse der måske havde taget sagen i egen hånd, blevet forfremmet til loftnisser igen.

Så som i en god gammel julehistorie endte det heldigvis godt og julen kom tilbage i den lille familie og det vedbliver nok i fremtiden og hvis Karl H skulle få et tilbagefald, så var der jo en skrap lille nissepige der hurtigt kunne tage affære igen og tro endeligt ikke hun vil være blidere mod Karl H ...Heldigvis

Glædelig jul...

AFSNIT 24 efterskrift

Glædelig jul , rigtig glædelig jul? årets store fest?.. holdes over hele verdenen for at fejer Jesus fødsel, blandt de kristne, helligdag og vist nok også en helligdag for andre religioner. I norden holdt vi før den kristne tid noget man kaldte solhverv tiden hvor solen vender tilbage.

Men egentlig er det vel underordnet for hvilken grund vi fejer højtiden i større og mindre mængde for hvis man bruger de to ord: Hjerternes fest, de ord forener det det smukkeste der findes blandt alle mennesker også er det lige meget hvilken religion og hvor i verden de lever. Det handler om næste kærlighed.

Et barn er født I Betlehem? smukt og oprigtigt for findes der noget mere rent og uskyldigt end et barn som stadigvæk er uspoleret af os voksnes fordomme, i deres verden er tingene mere ukompliceret her har lysten til livet frit slag og de kære små kaster sig ud i det med mod på at lære og de vil gerne gøre det i kærligheden navn? men her er det vi begynder at påvirke deres udvikling , lære dem hvad der er rigtigt og forkert , dette kan være ganske fornuftigt, hvis ikke fordommene og vel og mærket vores fordomme, kommer på banen i samme moment, for så er den naturlige udvikling blevet hæmmet og kærligheden til vores medmennesker har fået ringere kår.

Hvis bare man kunne? og hvis bare vi ville lære.. Det er jo meget enkelt, kodeordet er kærlighed, kig på børnene, de ved hvad det er og hvis vi præger den til at lære og holde af og få dem til at forstå at fordomme skal afløses af muligheder Så vil vi i fremtiden gå bedre tider i møde. Vi voksne kan stadigvæk lære meget og så længe der er liv er der håb? Lyt Frankie goes to Hollywood og deres hit der har ordene i en linje: PUT A LITLE LOVE IN YOUR HEART,

Man kan bruge mange penge på at give gaver, hvilket jo er op til den enkelte, men at få kærligheden frem og vel og mærket den der kommer fra hjertet , ja den koster faktisk intet og den giver meget mere tilbage end man overhoved kan købe for penge, hvilket er ganske vist.

Julen ER hjerternes fest og hvis vi lige stopper op og lader hjertet tale og hvorfor ikke lade Julen køre hen over hele året hvor vi alle husker på at andre mennesker også har lov til og være her , de kan have en anden mening om tingene , men gi? dem ret til det og respektere det, gi? et smil til dem du møder på din vej og du vil mærke varme og selvtilfredstillyse af den gode slags.
Tænk hvis alle lærte hvad kærlighed er og brugte det, så er det sikket at det ville være meget nemmere at leve i verdenen, det hele er ret simpel og alligevel.
Julen er også et spørgsmål om tro og det at tro på nisser er ikke kun en barnetro.

Og til allersidst:

Nisser findes, de bor i dit indre og hvis de får lov og komme frem engang imellem, så vokser barnet i dit indre og den ligefremhed og glæde viser vejen til julens budskab og husk nu på at den der ikke tror på nisser risikere og blive ramt af drillenisser.
Rigtig glædelig Jul og et lykkebringende godt Nytår