I mit miserable sind, vækkedes håbet på ny. Følelsen af fuldstændig hengivelse blussede op i min splintrede forstand. En knitrende varm fornemmelse skyllede gennem hver en vene i kroppen, hjertet fyldtes med nyt blod som nu rummede kærlighed. Hjertevarme.
For hvad er kærlighed værd, hvis ikke den får lov at omfavne enhver levende celle og organisme. Hvis ikke kærlighed får tilladelse til at føles, åndes og leves for, hvad er så kærlighed til for?
At kunne forholde sig til og dernæst justere i forelskelsens rus er som at navigere i blinde. Den pulserende effekt i årene, arteriernes lystige leg mellem liv og død, vækker mit nysgerrige væsens betagelse af at tilegne mig evnen til at kunne regulere i mit følelsesregisters hæmningsløshed.
Slagkraften af serotoninet rammer som et myokardieinfarkt, imens jeg holdes i live ved udskillelsen af lutropin. Forelskelsens frigivelse af dopamin holder mit legeme varmt. Euforiens anerkendelse af dumdristige handlinger efterlader mig i et hysterisk anfald af latter.
Intetanende om hvad fremtiden må bringe, overgiver jeg mig, hungrende efter følelsen af at blive elsket,
til dig.